This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverable online.
It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that 's often difficult to discover.
Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the
publisher to a library and finally to you.
Usage guidelines
Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.
We also ask that you:
+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.
+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.
+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.
+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe.
About Google Book Search
Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web
at |http : //books . google . com/
Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google
som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online.
Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog,
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der
ofte er vanskelig at opdage.
Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.
Retningslinjer for anvendelse
Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige.
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at
kunne tilvejebringe denne kilde.
Vi beder dig også om følgende:
• Anvend kun disse filer til ikke-kommercielt brug
Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål.
• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler
Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af maski-
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os.
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe.
• Bevar tilegnelse
Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det.
• Overhold reglerne
Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror,
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden.
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig.
Om Google Bogsøgning
Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning
hjælper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan
søge gennem hele teksten i denne bog på Internettet på http://books.google.com
i
BEQUEST
n^UNlVERSlTY „r MICHIGAN;
li,,, GtEKERAL LID KAR Y ....„,^
xSLZ _ ■" ■ ■ 11 i ■ i ■ ^ •
'I
\:^ — ^—^1
FROM THE LIBRARY OF
CHRISTIAN JENSEN
il
,-ew.
. .1 ,„. ,. ■
..1,.^
Digitized by
Google
2)L
IL
Digitized by
Google
Digitized by
Google
AD. JØRGENSEN
HISTORISKE
AFHANDUNGER
m .-
DETNORDI
BOG FORLAG El
I- OK LAG
i BOJKSEN
,.Jl^^
SSii^t3^^^lÉlNV^^^^Ew<9Hl^l^HHD
^^H
^é. , r
mt<Q\^
^^^^
UI. Bind.
f <ir9r
HISTORISKE
AFHANDLINGER
AF
A. D. JØRGENSEN.
TREDJE BIND.
KØBENHAVN.
DET NORDISKE FORLAG
bogforlaget: ernst bojesek.
1898.
Digitized by
Google
KOBENHAVK. — GRÆBB8 BOOTRYKKBRI.
Digitized by
Google
AFHANDLINGER
VEDRØRENDE
DANMARKS NYERE HISTORIE.
Digitized by
Google
Digitized by
Google
DUNNING
HILL
12-14-39
39883
DEN DANSKE SKUEPLADS I ÅRENE 1772—84.
(1871.)
[For Ide og Virkelighed 187J, 1. Bd. S. 279-88.]
Uet er vistnok i høj grad at beklage, at prof. Overskou
til sin udførlige teaterhistorie ikke har benyttet det over-
ordenlig rige materiale, der findes til den i det forhenværende
rentekammerarkiv, nemlig „spectakelkassens regnskaber", fra
året 1772 lige til 1848, der i forskellige rækker indeholder
flere hundrede pakker med de mest detaillerede oplysninger om
denne institutions økonomiske forhold i alle retninger. Det
følgende skal give en antydning heraf ved at fremdrage et og
andet fra den ældste periode.
Den 29de Oktober 1772 overleveredes teatrets samlede
inventarium til den nye bestyrelse; i den anledning blev der
affattet en protokol, der findes ved garderoberegnskabet og
har følgende titel: „Inventarium Over Det Kongelige Danske
Comoedie Huuses Garderobbe, med dertil hørende, samt Ma-
chiner og Decorationer, saaledes som sanmie var og forefandtes
ved Overleveringen af Hr. Ober-Capelmester Sart Anno 1772".
Bogen har 410 beskrevne sider og er gjennemdragen med for-
seglede silkesnore. Inventariet må være udskrevet efter et
ældre fra 1767, da forøgelsen siden den tid er tilført efter
teaterår; og da der på mangfoldige steder bemærkes om de
Digitized by
Google
6 DEN DANSKE SKUEPLADS I ÅRENE 1772-84.
enkelte stykker, at de er opslidte og ubrugelige, er der ingen
tvivl om, at det omfatter i det væsenlige alt, hvad der er an-
skaffet siden 1748. At det derved er en ypperlig kilde til
studiet af den tids sceneudstyrelse er en selvfølge, især for de
senere år, da det som oftest udtrykkelig angives, til hvilke styk-
ker de forskellige dekorationer osv. er anskaffede. Garde-
robestykkeme er ordnede under følgende afdelinger: „Ac-
teurernes Garderobbe" (151 nr., hvert nr. omfattende et sæt),
„Actricernes G." (116 nr.), „Romanske Mands Dragter" (86),
„R. Fruentimmer Dr." (31), „Tyrke Mands Dragter (Morianske,
Polske og Spanske dito, af Silke-Tville, Rask &c.)" (36), „dito
Fruentimmer Dr." (8), „Skiæfer og andre Mands Dragter af
Silke og Tville" (34), „dito Fruentimmer Dr." (28), „Comiqve
Mands Dr. af alle Sorter Carakterer" (92), „Danse Mands Dr.
Serieuse og Comiqve af forskjellige Carakterer" (239), „dito
Fr. Dragter" (124). „Hatte" osv. (281), støvler, våben osv.
Biblioteket indeholder en del franske værker, både skue-
spil og teaterhistorier, samt nogle italienske, derimod ingen
engelske eller tyske; repertoiret findes selvfølgelig dels som
enkelte trykte stykker, dels i håndskriftsamlingen (med 110
nr.); det samme er tilfældet med musikalieme. Blandt senere
anskaffede bøger findes ved året 1768—69 adskillige til kon-
gens loge, indtil 4 exemplarer af hvert opført stykke; men
der findes her ingen antydning af, hvad der er bleven fortalt,
at det skulde have været tyske oversættelser. jfMaschineme^ ,
ved hvilke det stadig anføres, af hvem de er forfærdigede,
deles i „Hoved-Præsentationer med Side-Maschiner og Fald-
Gardiner" (22 nr.), „Perspectiver eller Prospecter uden Side-
Maschiner" (29), „Enkelte Maschiner eller Sætte-Stykker til at
formere eller forandre Hoved-Præsentationen og Perspectiverne
med" (113), adskilligt, lamper osv., musikalske instrumenter
(28 nr.), møbler osv.
I skarp modsætning til scenens tilsyneladende glans står
„trouppens" påklædningsværelser; de og deres inventarium er
snart opregnede. Balletmesteren har sit eget kammer; i „Acteu-
Digitized by
Google
DEN DANSKE SKUEPLADS I ARENE 1772-84. 7
rernes Kammer" er der „2 smaa Speile i forgyldt Ramme og 2
runde Blik Lyse Plader, et lidet rundt Thee Bord, rød mar-
morered, en gml. Loybænk, overtrakt med ubleged Læred, 4
Jern Lyse-Arme, en Ildtang" osv. I „Actricernes Kammer" er
der desuden „et Skærmbrædt i 4re Floye, et grønt Vadmels
Vindue Gardine" (altså kun ét vindue) osv. Desuden har
Mademoiselle Bøtger sit eget kammer og iiguranterne og iigu-
rantinderne hver et, med „et lidet Bord paa Kryds Fod og et
Bord med 4 Been".
Denne protokol er underskreven af Rose og Londemann;
de bevidner, at inventariet i deres overværelse er overleveret til
S. Hortulan og Chr. Nielsen (i rådmand Bechs navn) af R.
Soelberg (i Sartis navn); derpå er det atter overleveret de nye
bestillingsmænd. Fra dette tidspunkt af findes der da nøjagtigt
regnskab over, hvad der er anskaffet, og man får et levende
indtryk af de enkelte stykkers udstyrelse; adskilligt kaster et
ejendommeligt lys over tidens smag (f. ex. til operaen Armida:
„1 stoer Maschine af Pap, malet en Vogn udi Ild Skyer, om-
givet med Slanger og Drager"; osv.). Den mærkeligste for-
øgelse af inventariet er dog den, hvormed håndskriftsamlingen
begynder, nemhg følgende numre:
111. Clementins skrevne samling af oversatte stykker,
11 tom. med. octav.
112. Sammes dagbog fra teatrets åbning.
113. Sammes 6 tabeller over opførte stykker.
Disse sidste er det jo lykkedes efterhånden at samle igen,
mon ikke et heldigt tilfælde engang kunde skaffe dagbogen for
lyset? Den måtte sikkert være af megen værdi.
Ved årsregnskaberne findes selvfølgelig spilleindtægten an-
ført og derved fås da atter et pålideligt repertoire. Dette
viser sig imidlertid at være ikke så lidet afvigende fra Over-
skous, og vil på adskillige punkter forandre antallet af de en-
kelte stykkers opførelse, dog i langt ringere grad end det ved
første øjekast skulde synes. Da repertoiret nu imidlertid en-
gang er trykt, og det dog vil have nogen interesse at få det
Digitized by
Google
8
DEN DANSKE SKUEPLADS I ÅRENE 1772-84.
fuldstændig rigtigt, skal alle afvigelserne fra disse år, der
synes at være de eneste, i hvilke der kan have indsneget sig^
fejt, meddeles her, idet der dog må tilføjes, at regnskabs-reper-
toiret slet ikke opgiver balletterne. De særlig fremhævede
aftener kender Overskou slet ikke som spilleaftener.
1773. 21. April.
20.
1774. 19.
18,
25.
30.
1775. 27.
13.
1776.
Decbr.
Jan.
Marts,
April.
Novbr.
Marts.
Oktbr.
20.
23.
25
24.
15.
27.
2.
23.
27. -
1. Marts
8. -
11. -
29. -
12.
21.
Novbr.
Decbr.
Jan.
Febr.
April.
Oktbr.
Novbr.
11. -
28. —
3. Decbr.
23. -
1777. 16. Jan.
4. Febr.
11. -
1. April.
11. -
Honnette ambition. Tronfølgen i Sidon.
(Ingen forestilling.)
Modens sæder. Tredobbelt giftermål.
Den Sansesløse.
Landsbypoeten. (Dansk t.)
Scapins skalkestykker. Myndlingen.
Ånagilda. (Hof t).
Crispin som fader. Forlibte avtor og tjener.
Nysgerrige fruentimmer. Foregivne medbejler.
Nysgerrige fruentimmer.
Nysgerrige fruentimmer.
Kærligheds forbitrelse. (D. t.)
Venskab på prøve.
Lykkelige skibbrud.
Kærligheds forbitrelse.
La Locanda. (H. t.)
Forlibte avtor. Købmanden i Smyrna.
Forlibtes galenskaber. Foregivne medbejler.
Didrik Menschénskræk. Venskab på prøve.
Eugenie.
Lykken bedre end forstanden.
Lykken bedre end forstanden. (D. t.)
Lykken bedre end forstanden.
Kærligheds listige påfund. Florentineren.
Kærligheds listige påfund. Bortløbne mand.
Sansesløse.
Sansesløse.
Honnet ambition. Søhavnen.
Taknemmelige søn. Oraklet.
Genstridige sindelag. Bondepigen ved hoffet.
Unge Indianerinde. Aglae.
Taknemmelige søn. Skovbyggeren.
Bortløbne mand. Købmanden i Smyrna.
Væddemålet. De 2 gerrige.
Honnet ambition. Straffede gæk.
Digitized by
Google
DEN DANSKE SKUEPLADS I ÅRENE 1772-84. 9
22. April. Soliman II.
1778. 15. Decbr. Grovsmeden.
23. — Snurrige fættere.
1779. 5. Marts. Hver mands ven. Aglae.
24. Septbr. Indbildte syge.
27. — Indbildte syge.
2. Novbr. Foregivne hezeri.
1780. 11. Jan. Familien. Talende skilderi.
13. Marts. Tavse pige (f. avtor, jomfr. Biehl).
16. — Zemire og Åzor,
16. Oktbr. Indbildte syge.
28. Novbr. Bødkeren.
29. Decbr. De 2de gerrige.
1781. 12. Jan. Den stundesløse.
27. Febr. Familien. Forstilte tvistighed.
6. Novbr. Friskytterne og mælkepigen.
1782. 22. Jan. Den fornuftige dåre.
7. Febr. Stansede bryllup.
28. — Forlibtes gedenskaber.
4. April. Ny prøve.
9. — Bondepigen ved hoffet.
15. — Bondepigen af Fraskati.
1783. 19. Decbr. Forstilte utroskab. Tre ønsker.
1784. 5. Marts. Landsbypigen.
Tal er, som bekendt, som oftest særdeles oplysende.
Hvilken vinding vilde det således ikke have været, om der i
det omfattende aftryk af teatrets repertoire i det mindste for
nogle år var tilføjet hver aftens spilleindtægt? Mange formod-
ninger vilde da være bragte til vished, andre vilde måske aldrig
være fremsatte, man vilde være bleven opmærksom på meget,
der nu er blevet ubemærket. Og disse tal vilde så godt som
slet ikke have forøget trykkets omfang. Et par exempler skal
her anføres. I årene 1772—78 gaves der 563 vinterforestil-
linger med en gennemsnitsindtægt af 146 rdl. 2 mk., og 44
sommerforestillinger å 97 rdl. 3 mk. For de enkelte år stiller
gennemsnitsindtægten af en vinterforestilling sig således: 176,
121, 1347«, 1507«, 159 og 174 rdl.; af en sommerforestilling
(1773—77) således: 667«, 56, 41, 90, 121. Den bedste ind-
Digitized by
Google
10 DEN DANSKE SKUEPLADS I ÅRENE 1774-84.
tægt giver i reglen Holbergs stykker, især i de første år, og
blandt dem fremfor alt „Ulysses von Ithaka"; endvidere „kær-
lighed uden strømper", „Scapins skalkestykker" osv. En for-
bavsende ringe indtægt giver derimod så godt som alle operaer
(f. ex. „Silphen" c. 33 rdl., „Anagilda" 35 rdl.; i reglen dog
50—60 rdl.), medens enkelte stykker gennemløber den karakte-
ristiske skala, der røber publikums dømmekraft (f. ex. „prøvede
troskab", d. 31te Jan.: 341 V2, 7de Febr.: 196 Vs, 6te April:
307« rdl.). Også den af Overskou fremhævede forskel mellem
stadens og hof- teatret viser sig på en slående måde. Det er
dog selvfølgelig først ved sammenligning mellem helt forskellige
perioder, at disse opgivelser vil få deres fiilde betydning.
Det er et betydeligt opsving, der i dette korte tidsrum
spores i alle retninger ved teatret. I årene 1774 — 82 for-
øges således bogsamlingen med 103 værker (i flere hundrede
bind), deriblandt for første gang adskillige tyske, anskaffede i
året 75 — 76, nemlig Lessings skrifter, „Schaubahne in Wien"
osv.; 1782 arves der endvidere 54 franske værker efter det
franske skuespil; noget lignende er tilfældet med alle dele af
inventariet. En ret karakteristisk modsætning dertil danner
avktionsprotokoUen med den trykte „Fortegnelse paa Endeel af
Garderobben for de Kongelige Theatre udskudte Klæder — som
— ved offentlig Auction Mandagen d. 6te Julii førstkommende
udi Assistent Sr. H. Eegholms Gaard paa store Kiøbmagergade
Nr. 99, til den Høystbydende vorder bortsolgt — . Kiøben-
havn 1778", omfattende ialt 443 nr., og med sine opgivelser
af købere og salgspriser.
Prof. Overskou har (III. del, s. 340 ff.) meddelt teater-
kassens budget for 1786 — 87. Det samme, tiUigemed det
virkelige regnskab, forsynet med alle de originale kvitteringer
vil altså nu stå til teaterhistorikernes rådighed. Her skal kun
flygtigt gøres opmærksom på det skiftende forhold mellem
skuepladsens egne indtægter og det kongelige tilskud, samt
den karakteristiske måde, hvorpå dette snart går over fra
„partikulierkassen" til „zahlkammeret" ; indtægten for billetter
Digitized by
Google
DEN DANSKE SKUEPLADS I ÅRENE 1772-84. Il
er nemlig i årene 1772—77: 10,047 rdl. 1 mk., 12,280 rdl.,
13,577 rdl. 4 mk., 15,643 rdl. 2 mk. og 16,427 rdl.; parti-
kulierkassens tilskud er: 1772—73: 13,500 rdl., 1773—74:
c. 30,000 rdl., 1774—75: c. 25,000 rdl.; zahlkammerets :
1774-75: c, 9,500 rdl., 1775-76: 34,000 rdl., 1776-77:
34,000 rdl. osv. løvrigt må dette materiale selvfølgelig be-
arbejdes for at få nogen større interesse.
Der er imidlertid endnu en række oplysninger at finde i
disse regnskaber, og det er nærmest dem, der har givet for-
fatteren af disse bemærkninger anledning til at sysselsætte sig
med dem, nemlig vedkommende vore digteres forhold til
teatret, for det foreliggende tidsrum altså Vessels og Evalds.
Vessel debuterede som bekendt som dramatisk forfatter
i året 1773, idet „kærlighed uden strømper" opførtes for første
gang d. 26de Marts og derpå blev spillet 8 gange i samme
forår, de første 5 gange endog i uafbrudt række, som det synes
stadig for fiildt hus; i den følgende tid daler indtægten på
disse aftener noget, og nogle år efter opføres stykket sjældnere
og for en kun jævn god tilskuerkreds. Ret morsomt er det,
at inventariet i den anledning er beriget med følgende stykker:
1 brun malet Kiste, 1 Stok med Perlemohrs-Knap, 2 Par store
Tin Skoe-Spender, 1 Tin Hovedvands-Eg, 5 Folde-Knive.
Forfatterens indtægt af dette stykke var efter det gæl-
dende reglement den tredje aftens billetsalg, der efter de andre
at dømme må have været c. 280 rdl., selv om ingen har betalt
sin biUet højere end sædvanligt, hvad der dog vistnok som oftest
var til£aeldet. Vessels nasste stykke: „Lykken bedre end for-
standen** svarede forsåvidt for forfatterens vedkommende til sit
navn, som han alt havde modtaget 150 rdl. i forskud på det,
før det blev indleveret og ved opførelsen viste sig at være
særdeles mådeligt. Det opførtes i Marts 1776, indtægten var
de første gange god (c. 240 rdl.) og altså vel mindst lige så
god den tredje aften, for forfatteren; fjerde gang sank den ned
til c. 56 rdl. Alligevel slap Vessel med at tilbagebetale 50
rdl. af sit forskud; resten beholdt han som gæld gennem alle
Digitized by
Google
12 DEN DANSKE SKUEPLADS I ÅRENE 1772-84.
regnskaber til sin død, i de senere år med den tilføjelse: „for
et teatralsk stykke, som han med det første agter at levere"*.
Fra 1778 af har han dernæst haft en årlig indtægt af omtrent
100 rdl. for oversættelser.
Ulige lykkeligere var Evald i sit forhold til teatret. Hans
bearbejdelse af syngestykket „Philemon og Baucis", der røber
hele hans uforlignelige lyrik, blev vel aldrig opført, men par-
tituren til den ses dog at være skreven og indlemmet i te-
atrets samling af musikalier. Det første stykke af ham, der
derimod kom til opførelse, var det prosaiske „pebersvendene",
der blev spillet 3 gange umiddelbart før „kærlighed uden
strømper", og efter denne begyndelse skulde vistnok ingen
have formodet, at dets forfatter skulde komme til at overgå
Vessel så langt, som det blev tilfældet. Indtægten var den
første aften 166 rdl., den anden 767^ rdl., den tredje spil-
ledes der for forfatteren; derpå blev det henlagt. Heldigere
var Evald med de to prologer, som han skrev i vinteren 1774
— 75, „Cereris og Thetidis strid" og „bondehøjtiden", der
hver betaltes med 50 rdl. (for den første har digteren selv, for
den anden dr. Schønheider kvitteret, henholdsvis d. 30te Novbr.
74 og d. 3dje Marts 75). Det var dog først ved syngestykket
„Balders død", at Evald ret blev teatrets og dets publikums
yndling. Efter i løbet af 1775 to gange gennem Schønheider
at have fået et forskud på 50 rdl. — (hvilke 100 rdl. derpå
figurerede ved siden af Vessels indtil 1779, da „poeten Evald"
fik sine eftergivet ved kongelig resolution, medens „student
Vessel" fremdeles blev i gæld) — Hk digteren „efter kongelig
befaling" indtægten af den første spilleaften i det kongelige
teater (d. 9de Marts 1778), mindst henved 400 rdl. ; desuden fik
han året efter, d. 27de Maj 79, „en rest for Balders død", 100
rdl. (sml. Evalds brev af 26de Maj i „samtl. skr." VHI s.
203 f.). Stykket har altså i det hele givet digteren en for
den tid, og særlig efter hans forhold, meget betydelig indtægt.
Men heller ikke teatret havde nogen skade ved det; thi i
året 1779 opførtes det 8 gange med den enestående indtægt
Digitized by
Google
DEN DANSKE SKUEPLADS I ÅRENE 1772-8*. 13
af 2771 rdl., vistnok omtrent for udsolgt hus hver gan'g. Det
er bekendt, at udstyrelsen var langt rigere i denne end i den
foregående sæson, og da det er ret oplysende at se, hvorledes
dette første epokegørende alvorlige skuespil vandt fodfæste,
hidsættes de pågældende stykker af inventariet her.
Balders død. (1777-78.)
1 grøn Taft es Mands-Dragt besadt med Sølv-Galoner og garneret
med sort Silke-Flosz. guul Kappe og Buxer med tilhørende Hielm. —
1 Ditto med Kyrads af Drap d'argent besadt med Guld-Galloner, blaae
Kappe foeret med Guld-Flohr, og Drap d'or Hue. — 1 Ditto af blaae
Atlask besadt med Guld-Galoner, rød Kappe, Kyrads og Hielm. — 1
Ditto af Grøn og rød Taft med grønne Slanger, Kappen af Sort Flos
med rød Foer, gameret med Sølv Galloner. — 1 Fruentimmer-Dragt af
grøn Taft med Sort Silke Flosz, besat med Guld Kniplinger og Perler.
- 1 Ditto af Sort, Rød og Guul Taft med Sølv- Galloner. - 1 Ditto
med Ditto. — 1 Ditto med Ditto. — 1 Brun Chalons Dragt at drage af
TiUæg til Balders død (1778-79.)
1 Tigret Fløyels Kappe med rød Taftes Underfoer. — 1 Graae
Silke Valkyrie Dragt med sorte Baand. — 1 Poncerød Ditto og Chan-
geants Taftes med sorte baand — 1 Sort Taftes Ditto med røde Baiuid.
Til statister.
12 par blaae Tvilles Trøyer malet med sort som Skiæld. — 12
par lange Guule Skind Buxer. — 12 røde Chalons Kapper, med brun
Raskes Underfoer og 2de Meszing Skildter paa hver. — 12 par gule
Skoe. — 12 St. Pap Hielme som ere forsølvede og forgyldte. — 3
Store Ditto uden Forgyldning.
Til Nanna.
1 Hals Smykke af ægte Guld Litzer. — 1 par Pampuszer med
Meszing paa Næsen. — 1 par Blaae Silke Strømper med røde og hvide
Svikler. — 2 Meszing Riuge til Armene. — 1 par guule Støvler.
Også med hensyn til opførelsen voldte dette stykke store
vanskeligheder og krævede megen forberedelse, men netop der-
ved blev det uden tvivl bane brydende for lignende. Efter de
3 „prøver", som regnskabet kalder det, i det dramatiske sel-
skab d. 7de og 14de Febr. og den ene opførelse d. 9de Marts
Digitized by
Google
14 DEN DANSKE SKUEPLADS I ÅRENE 177B-8*.
holdtes der ikke mindre end 20 prøver i den næste sæson,
og af C. Kirchhoffs kvittering ses, at denne hædersmand hver
gang har „opvartet^ med 4 af sine „svende" med puker og
basuner, hvorfor der er tilstået ham hver gang 4 rdl., „deels
med Hensigt paa Personernes Ferdighed i Musiqven og deels
derfor at Prøverne ofte have vedvaret ud paa Natten".
D. 31te jan. 1780 opførtes dernæst Evalds sidste synge-
stykke: „fiskerne". Tilløbet hertil var ikke så stort som til
„Balders død"; kun den første aften, og da det opførtes på
digterens begravelsesdag var der fuldt hus, rimeligvis dog også
den tredje gang, da han selv fik indtægten. Samtidig med
„fiskernes" første fremtræden kom også „Balders død" påny til
opførelse, uden tvivl fordi hans durchl. prins Peter af Holsten-
Gottorp (den første „fætter" i Oldenborg) var her tilstede; thi
af regnskaberne ses, at Th. Bruun i disse dage fik 12 rdl. for
at oversætte „indholden af Fiskerne og noterne til Balders
død" på fransk til brug for denne fyrste. Teatret fejrede,
som antydet, digterens død ved opførelsen af „fiskerne"; en
anmeldelse af denne fest besørgede direktionen derpå optaget
i et hamborgsk og et altonaisk blad, hvorfor der er opført en
udgift. Men på en langt smukkere måde mindedes skuepladsen
dog sin digter ved at forøge den arv, mad. Skau fik efter ham
ifølge testamente, med 200 rdl., som „en gave af kongen for
den tilsyn, hun har haft med den afdøde Evald i hans sygdom".
Digitized by
Google
KONG KRISTIAN DEN FEMTES FORMENTLIGE
TYSKHED.
(1876.)
[Nordisk inånedskrift for folkelig og kristelig oplysning, 2. halvårg. 1876, S. 161—77.]
iiin af de vigtigste opgaver for vor tids historiegranskning
er uden al tvivl en fordomsfri fremstilling af enevoldskongemes
regering. Intet punkt er i hele dette og en del af forrige år-
hundrede bleven genstand for så megen misforståelse og så
mange vrange domme som det tidsrum, der ligger efter om-
væltningen 1660, da de „ufrie" stænder overgav den fiilde og
uindskrænkede statsmyndighed til kongen og hans hus. Det
er næsten kommen så vidt, at ingen forfatter kan tage Kristian
V's eller VI's navn i sin pen uden at tilføje et hånsord, der
enten nedsætter disse kongers dygtighed, begavelse eller karakter,
eller endog helt sætter dem udenfor det folk, som de tilhørte
og hvis udvikling de så meget bidrog til at fremme.
Der er noget mistrøstende og ydmygende i den tanke, at
det synes uadskilleligt fra enhver vågnende trang til ny ud-
vikling at undervurdere, ja helt at underkende den tidligeres be-
rettigelse, at bryde staven over alt, hvad der har stået i for-
bindelse med den og fremmet dens tarv; det er som om den
ene slsBgt ikke kunde, som man siger, stå på den andens
skuldre, uden tilh'ge at træde på dens nakke og dens hjerte.
Digitized by
Google
16 KRISTIAN D. FEMTES FORMENTLIGE TYSKHED.
Også vor tid har sine sørgelige erfaringer i den retning og sit
tunge ansvar; des mere skylder vi en Qernere fortid at vise
retfærdighed mod den.
Enevoldsregeringen falder i tre temmelig forskellige tidsrum.
Det første og største af disse betegner en række grundige
fremskridt, bårne af et ihærdigt arbejde af kongerne og deres
betroede mænd; det andet kan pege hen på en lignende række
endnu mere i øjne faldende fremskridt, for største delen frugter
af den første, udførte af begavede og veltænkende ministre,
medens kongerne (Fredrik V og Kristian VII) går tilgrunde i
fornøjelser og udskejelser; det tredje tidsrum derimod betegnes
af en række ulykker og misgreb under velmenende, men udyg-
tige og overordentlig vanskeligt stillede kongers og statsmænds
hænder.
Den første periode har at opvise fire i mange henseender
udmærkede og virksomme konger, der hver på sin vis frem-
mede landets og folkets politiske og materielle udvikling over-
ordenligt. Fredrik IH grundlagde en ny administration som
den nødvendige betingelse for ethvert større fremskridt; han
ordnede samfrmdsforholdene på en langt retfærdigere måde, end
det hidtil havde været tilfældet; det lykkedes ham at føre riget
ud over de utrolige vanskeligheder, som krigen havde beredt
det. Kristian V byggede videre på dette grundlag; han ord-
nede landets skattevæsen og lovgivning således, at vi endnu
står på det af ham givne grundlag; han brød den lige så hov-
modige som udygtige adels lyst til at skabe nye omvæltninger
ved at udskille en ny højadel, ved at indføre ridderordener
og tillægge de høje statsembeder adelig rang; derved forskånedes
vort fædreland for de storme, der gik hen over det svenske
samfund og lod det bevare sin adel og ein middelalder så langt
ned i tiden.
Fredrik IV førte med tunge ofre den sag til ende, som
efter Skånes tab måtte anses for Danmarks livssag, som hans
fader gentagne gange forgæves havde forsøgt sine kræfter på
og havde efterladt ham som en hellig arv: Sønderjyllands sam-
Digitized by
Google
KRISTIAN D FEMTES FORMENTLIGE TYSKHED. 17
ling under kongehuset. Det var den danske adel, der i vore
dage finder så varme talsmænd, som i århundreder havde
ikke blot forsømt, men ligefrem opgivet og forrådt denne sag,
for at vinde og holde på sin valgret til kronen.
Kristian VI endelig grundlagde den velstand ved handel
og borgerligt erhverv, der bragte landet til senere at blomstre
op i så mange henseender, ligesom han mægtig bidrog til at
fremme det åndelige liv, der fra nu af udviklede sig i stedse
rigere former.
At disse konger og deres ministre ved siden af begik fejl,
måske endog store fejl, tør vi ikke tvivle om; ingen af dem
havde særlig fremtrædende evner i karakter eller begavelse, om
de end alle udmærkede sig ved en god forstand, en redelig
vilje og stor nidkærhed i deres høje kald. At statsforfatningen
medførte de samme eller lignende ulemper hos os som hos de
andre samtidige folk, er dog ikke så forunderligt, siden vi også
i vor slægtalder synes at have begået de samme politiske fejl
og at lide af de samme samfundsonder som Evropas andre
stater. Vistnok er det så, at det, som aldrig dør, er „dom over
hver en død^; men også her hedder det dog: „fordømmer ikke,
at I ikke skulle fordømmes".
Dette være nu sagt ganske i almindelighed om vore første
«nevoldskonger, for om muligt, at vække en eller anden til
]idt eftertanke og opfordre til at læse hin tids historie om igen
med bedre fordomme end dem, hvormed den i reglen læses.
Her skal kun ét forhold særlig fremdrages, fordi det er så let
gennemskueligt og tillige indebærer noget så hadefuldt: Kristian
Vs formentlige tyskhed.
N. M. Petersen siger i sin literaturhistorie : „Om Kristian V
er det næsten blevet til en almindelig tradition, at der ikke
taltes andet end tysk ved hoffet og at kongen selv end ikke
farstod dansk .... At det tyske .hofsprog betragtedes som
landets officielle sprog, ses ydermere deraf, at der på den
ved kongens færd omkring i Norge oprejste støtte blev sat en
tysk indskrift .... Men kongen havde dog lært lidt dansk
A. D. Jørgenaen: Afhandl. III. 2
Digitized by
Google
18 KRISTIAN D. FEMTES FORMENTUGE TYSKHEa
Og forstod, foruden landets eget sprog, højtysk, plattysk og
fransk. Hans egne dagbøger, der iBndes i gehejmearkivet,
oplyse, at han især benyttede sig af tysk og dansk, det sidste,
når han skrev om søetaten, det første, når noget skulde med-
deles konsejlet og ministrene. Han skrev det ene mellem det
andet, begge lige slet. Ofte er den ene sætning dansk, den
næste tysk; når han har skrevet ét stykke på dansk, tilføjer
han notabenerne på tysk, kønnet løber han gerne surr i, o. s. fr."
— At Fr. Barfod ikke lægger fingrene imellem, hvor talen
bliver om en sådan skabning, er jo en selvfølge, „han sidder
sjælden kvær, når sUgt han fritter": „Kristian V var voxen,
inden han lærte at kende sit folks modersmål, hans hof var
så tysk som en Rhingreves og en kostelig fælled for alle Tysk-
lands forsultne adelsmænd osv."
Man skulde jo tro, at disse forfattere og deres forgængere
havde undersøgt sagen nøje og vel overvejet deres ord, før de
i en tid, der er så rig på nationale modsætninger, æggede
deres landsmænds had og forargelse mod en af de fremfarne
konger; men det første bUk på de aktstykker, der foreligger,
vil overbevise enhver om, at dette slet ikke er tilfældet. Der
er nu dagbøgerne, som ikke blot ligger i gehejmearkivet, men
tildels er trykte og tilgængelige for os alle^ Hvad fremgår
der nu af dem? K. Molbech, der har gennemgået dem alle
og aftrykt flere, siger i sin indledning: „Fra sin begyndelse
gendriver det (at han førte dagbogen som den er) iøvrigt også
den ugrundede tradition: at Kristian V, foruden andre ting,
hvori hans opdragelse eller dannelse var forsømt, heller ikke
skulde have lært såmeget dansk, at han kunde tale og skrive
det folks sprog, til hvis konge fødselens arveret havde kaldet
ham. Såmeget se vi nu her, at fra den første dag, han har
begyndt sin journal, til den sidste, fra hvilken man har en
sådan med hans hånd (29. Decbr. 1696), har han ført disse
bøger på dansk; og det er højst sjældne undtagelser, når han
Nyt historisk tidsskrift, 1—3 bind.
Digitized by
Google
KRISTIAN D. FEMTES FORMENTLIGE TYSKHED. 19
ved en eller anden lejlighed falder ind i det tyske sprog; at
han i begge, fra retskrivningens og fra stilens side har været
omtrent lige udannet og uøvet, kan man vel skønne. Så yderst
ukorrekt imidlertid hans skrivebrug er i franske, tyske og andre
fremmede ord, ligesom også i personers og steders navne: så
vil man dog ej kimne andet end tilstå, at kongens ttdtryka-
måde i dansk forholdsvis både er den mindst fejlagtige og
den, han har brugt med mest naturlig færdighed" ^ Hvor-
h^des kan nu en dansk sprogmand af denne samme dagbog,
der fuldstændig stadfæster Molbechs dom, f& det indtryk, at
kongen „især benyttede sig af tysk og dansk, det sidste, når
han skrev om søetaten?"
G. L. Baden har dog især sat bagtalelsen i system; han
siger i sin „Danmarks-historie^, at „der ikke taltes andet end
tysk ved Kristian V's hof, og at kongen selv end ikke for-
stod dansk*^ (V 214 £), og han udtalte tvivl om, hvorvidt de
bekendte resolutioner på rentekammer-forestillinger, som er
trykte i Suhms Ny samlinger til den danske historie (I 29—50),
virkelig er af ham.
Her er netop et punkt, som mere end noget andet egner
sig tU for bestandig at slå al tale om Kristian den femtes
tyskhed ned. Han har nemlig ikke blot ladet sig alle sager
fra Damnark og Norge referere på dansk — og dermed falder
da Petersens påstand om tysk som officielt sprog bort af sig
selv — , men han har i de første 6 år af sin regering, da
han selv plejede at tilføje sine bemærkninger i randen, stadig
uden undtagelse gjort dette på dansk; ja han har endogså ved
rentekanmierets tyske forestillinger, vedkommende hertugdøm-
mernes anliggender, så godt som altid gjort det samme; kun
ganske enkelte bemærkninger fra den første tid findes på tysk,
men de viser noksom, at det var mangel på fortrolighed med
sprogets former, der bragte ham til at opgive dem.
Her skal meddeles et rigt udvalg af disse resolutioner,
Nyt hist tidsBkr. I 481.
2*
Digitized by
Google
20 KRISTIAN D. FEMTES FORMENTLIGE TYSKHED.
tagne efter originalerne i kongerigets arkiv. Det vil af dem
ikke blot fremgå, at kongens modersmål var dansk, at han
bevægede sig let og utvungent i det, roen også, at han var
en sundt tænkende, ofte vittig og klartseende mand, der både
kendte sine pligter og sin myndighed, der var bestemt mod
alle hånde overgreb og forseg på at misbruge det offenlige.
og mild og skånsom mod de ulykkelige og fortrykte.
At alle disse resolutioner skriver sig fra hans første tid,
ligger i at det senere blev skik at samle alle kongens bemærk-
ninger i en slutningsresolution, der ved sin form egnede sig til
at indføres i breve og protokoller, og dette arbejde blev da
overladt til en kabinetssekretær, der satte den mundlige reso-
lution i stil og bagefter forelagde den til kongens underskrift.
Fra det øjeblik af er resolutionerne selvfølgelig uden værd for
vort øjemed, de er fremdeles affattede på dansk på alle danske
forestillinger, men på tysk på de tyske, en fremgangsmåde,
som holdt sig indtil vore dage, kun at Struensees korte mini-
sterium gjorde en undtagelse; men da var kongens egenhændige
bemærkninger tyske, selv på de danske forestillinger. Endnu
fra Kristian den femtes sidste år haves dog enkelte bemærk-
ninger, som han egenhændig har tilføjet den af skriveren affat-
tede resolution, f. ex. beløbet af de summer, som han agtede at
bevilge supplikanter. Og her forekommer da gentagne gange
det pudsige tilfælde, at kongen satte et dansk tal ind i den
tyske resolution, bevis nok på, hvilket sprog han tænkte i^
Egenhændige resolutioner af kong Kristian V p&
rentekammer-kollegiets forestillinger*.
11. Okt. 1670. Kongen har pålagt kammer-kollegiet at optage eo
fortegnelse over alt det i Fredrik III's tid for gæld udlaete
jordegods; kollegiet foreslår at nedsætte en kommission i oen
anledning:
» D. 7. Avg. 1697: - „it hundred" -; d. 1. Maris 1698: ~ „tresindstyve" — .
' Udvalget er vsesenlig foretaget med selve sproget for eje; den kyndige læser
Digitized by
Google
KRISTIAN D. FEMTES FORMENTLIGE TYSKHED. 21
Haffde Jeg wilt hafft dett til Commissarier saa haffde ieg ikke
gi£fued ordere til scliatkammer CoUegio, giører nou først
som i best forstor.
16. Decbr. 1670.
Dette er wel, naar kon Ruse ikke sker forkort.
27. Jan. 1671. Om inspektionen af Herlufsholm:
Inspectionen kan hosz arffvingerne forblive Mensz Regnsckabeme
bør dog paa Schatkammeret afHeggis.
20. Febr. 1671. En del borgere i Flensborg bar andraget på at få
deres tilgodehavende fra krigen betalt; kammeret foreslår at ind-
føre dem i gældsbogen:
Hermed er Jeg nock til fridsz, dog att i gifiPuer de Fattige
Folck en fortrøstelig bescheden och høfilig affwisning.
22. Marts 1671. Jørgen Rosenkrans har søgt om istedenfor sin pen-
sion at iå indtægten af Maribo kloster, der er henlagt til Sorø
akademi, som siden krigen har været nedlagt; kammeret véd ikke,
hvorledes der i så tilfælde skal forholdes, når akademiet atter
sættes på sin forrige fod:
Huorledis med accademiet schal forholdis, har Jeg icke resol-
verit en nou, och tror icke i wed selwer huor aflf de for-
nødene Middeler der til schal tagis. Baade som den der
taler flitigst for stedensz opkombst saa och som hoffmester
der, bør han att nyde sin pension aff Maribo som dog til
stedet lagt er.
19. Juni 1671. Kollegiet foreslår at lade forordningen om regnskabernes
klarering trykke istedenfor at sende afskrifler til alle vedkommende :
Jeg hobis dett kan were sant, alligewell dett er ikke tragt,
dog kan de poster som uforbiegengelig behøffiiis att publi-
cere til allis efflerrettning trilckes, och den project wil Jeg
se først.
17. Avg. 1671. Om Simon de Petkums fordringer:
Lader ham faa de 1000 Rdl. ieg har loffued ham och drage
strax til Suerig, schicker han sig well wil Jeg giøre dett
afif Naade som han ey kan pretendere med rette.
19. Sept 1671. Om jordegods, der er udlagt til Hans Arnfeld Mogensen:
Giort gierning staar ey att endere.
vil let opdage en række kæmodanske vendinger og talemåder, som ingen fremmed så
let tilegner sig. Adskillige er lejlighedsvis medtagne, fordi de indeholdt historiske
opljanioger.
Digitized by
Google
22 KRISTIAN D. FEMTES FORMENTUGE TYSKHED.
24. Okt 1671. Om nogle fiskedammes bortforpagtning:
Heri kan i giøre huilket Jer synis gaShligst.
13. Febr. 1672. To Normænd har ansøgt om bestalling* som inspek-
tører over ulovlig skovhugst m. m.:
Det synis wel att were naagele brødløsse konster igen, nar
Ambtman og Fogderne giører deris bestilling, da giøris
schlige fiskaler ey fornøden.
20. Febr. 1672. Elisabeth sal. Herman Friises begærer to kongetiender
for sin afdøde mands formentlige fortjenester; kammeret ser ikke,
at det kan lade sig gøre:
Jeg seer det ikke heller.
26. Febr. 1672. Kammerets erklæring på en vidtløftig erklæring af Hugo
Ltktzov angående det øde gods på Sjælland osv.:
Dette falder mig naaget wittløftig, i kan extrahere her aff huad
skatkammeret wedkommer og gifFue der eders betenkning
om, de andre poster kan i Collegio status inleweris.
26. Febr. 1672. Der er strid om vedligeholdelsen af den lange bro ved
Bygholm mølle:
Da gifiher hinde den beskeden, og saa maa de drages med
loff og ret som de ere wenner til.
2. Marts 1672. En tolder har andraget på forbedring i sin løn:
De wil alle haffiie og kan icke alle faa.
2. Marts 1672. Tapetserimageren Jakob Barrabam (I) ansøger om fri
husleje og ildebrand ligesom hans formand:
Schal dett were maa dett were.
8. Marts 1672. En skibskapiejn beder om at få anvist et tilgodehavende,
men kammeret véd ikke, af hvilke midler det kan ske:
Wed I dett ikke, saa wed Jeg dett ey heller.
15. Marts 1672. Forslag om betalingen af Jørgen Bjelkes gælds-
fordring :
Her er mange slags kiød i denne fricase, laar mig kirkkerne
uplukkett og min S. herr Faders saawel som min egen
hånd urQgget, saa er Jeg med dett øSrige nock tUfrids.
17. Maj 1672. Om Åndvorskov og Korsør amters forpagtning:
Efftersom den forrige forpagtning er opheffiiet som war hoyere,
saa er dett nu best att dett bliver der wed, og Ambt-
manden og Ambtskriweren wer att tage ware paa sin
bestilling hereffler som til forn.
Digitized by
Google
KRISTIAN D. FEMTES FORMENTLIGE TYSKHED. 23
16. Marts 1672. Tolderen i Svenborg er bleven alt for stærkt reduceret
i reglementet (fra 176 til 60 rdf.) og søger om tillæg:
Dett schulde i hafiFue betenket dengang i giorde reglementet,
Nu for det derwed att forbliwe intil wie faar it som kan
were rigtiger.
12. Marts 1672 Kammeret fraråder at give præsten i Farum frihed for
ægt og arbejde af en gård osv.:
Jeg haar lofiued presten dett og han maa haffue dett.
18. Maj 1672. Enkedronningen har budt 200 rdl. mere for Maribo
forpagtning end det er bevilget Jens Clausen:
I sckulde haffiie erkyndet Eder bedere om alting, føren i expe-
derede brevett for Jens Clausen, nu dett er sked bryder
Jeg icke haand og seil for 200 Rd. sckell.
3. Juni 1672. Strid om hvad der skal forstås ved „rugfoder** i staden
Københavns skøde på Roskilde gårds len; marskalken, der skal
modtage en ydelse^ vil have det forstået som „fuldkomne neg
med rugen udi":
Huad der har werit Halm i fior, kand vel iche blifiFiie til korn
i Aar, det er best det blifiier derved.
28. Juni 1672. Forslag at udvide konsumptionsskatten til halm og
mælk, som borgerne i småbyerne selv avler:
Skal dett endelig were, saa maa dett were, ti mere affgan i
intraderne kan icke wel taalis. I haar som Jeg hør raba-
teret consumptionen paa Bryllupper og schligt, kunde i
naa Eders qvantum wed des forhoyelse paa forrige taxt,
saa war det best disse to poster bleff, efifter som de ickun
graverer den fattige almue, dog kan dett icke anderledis
were da maa det were.
10. Juli 1672. Om betaling af en gammel fordring:
Jeg tror I hafiher allerede mere fordringer att betalle en i
wel kan affsted komme.
26. Juli 1672. Overhofmarskalken vænrer sig ved at underkaste sig
den i den kongelige instrux påbudte kontrol fra kammerets side*)
og har ladet tomærmelige ytringer falde om rentemesterens nid-
kærhed for kongens tjeneste**):
*) Det er wel saa, herom kan i lade en beflFalning til ham
opsette, den will Jeg undersckriwe, saa finder han sig
wel deri. **) I kan lade ham wed tuwende besckecke,
Digitized by
Google
24 KRISTIAN D. FEMTES FORMENTUGE TYSKHED.
saa giør han wel sielff en mildere forklaaring der paa«
wis ikke wil wi enda widere faa raad.
19. Ave. 1672. Afregning med den afdøde prins Kristian (V)'s kammer-
sKriver:
Gud giffue I kunde betale Min og Min herr Faders giel først,
siden kan wi og tenke paa disse got Folk.
^. Avg. 1672. Mag. Bertel Bartholins afregning:
I wed sielfiF wortil de fyrste indkommende Middeler er Desti-
neret, og de icke ner kan strecke til engang.
7. Sept. 1672. Kristen Seefeldl søgir om udlæg i kirketiender for sin
fordring:
Skal sUge fordringer betallis med jura patronatus, da sckal der
ikke bliwe mange til ofiPiiers.
16. Nov. 1672. Om Fredericia toIdpri>iIegier:
I kan fly Greffenfeld genparten aff denne Eders erklering, saa
kan han remeiere den wed en ordere til statz Collegii
widere betænkning.
13. Dec. 1672. Tolderne i Helsingør foreslår, at der skal hænges nok
en særlig lås på bjens porte, især ud mod stranden, da der om
natten indføres varer:
Dersom det kan bewisses att de Noyelen er betroed vtilbørligen
dermed omgais, skal de derfor straffis, mens icke for den
sags skyl strax noget nyt indføris.
21. Dfc. 1672. Forskellige Mænd har sø^ om udlæg i afdøde Jakob
Nielsens boslod^ der menes at ville tilfalde kongen:
Nar Louw og Ret har kint huem boen skal tilhøre, saa der-
som den da falder mig til, kan de faa deres betalning
der udi.
28. Jan. 1673. Om en højesteretsdom om jordegods i Norge:
I den Sag er engang dømt som det sig burde, Naar sligt
widere en andengang forefalder sckal der udii ogsaa bliwe
dømt huis ret er.
18. Febr. 1673. Strid mellem Sorø borgerskab og Henrik Lintner om
hans eneret til at brygge øl og mjød og blunde melske:
Dett er hedere en^ Mand klager end en hel by, I kan see
huor I kan hielpe ham i andere Maader.
24. Febr. 1673. Sven Hansen Gynge i Dragør søger om stadfæstelse
Digitized by
Google
KRISTIAN D. FEMTES FORMENTUGE TYSKHED. 25
på sin ret lil at brygge, skønt den strider mod Københavns pri-
vilegier; det samme er tiJfældet med flere andre kroer:
Dersom dette vden Ny klagemal fra Købstederne kan scke,
saa er Jeg nock til frids. Tie hellers er dett bedere et
par kromen eller kroersker klager end en hel by. Kan
i ikke anderledis komme aff med ham, da kan i skere
Suen og spisterup ofiuer en kam.
t*. April 167S. Præsident Mathias Worm i Ribe søger tilladelse til at
udføre 230 sinde efter den ældre (lavere) told:
For Wormii gode wers skyl maa dett nock were saaledis
denne gang.
Generalbygningsmester Lambert v. Havens regnskab for sin uden-
landsrejse i kongeligt ærende giver anledning til betydelige
tvivlsmål:
Jeg vil ikke reigne det saa nøye med Lambert. I kand ikkun
giøre ham klar, for naar hånd faar det som band vil saa
greder hånd ikke.
5. Av g. 1673. Hugo Latzovs fordringer:
Han har sielff mint mig flittig, lar ham nu wide att ingen
Suar er og Suar iblant.
4. Okt. 1673. Kammerets erklæring om tre andragender fra statholderen
Gyldenløve i Norge:
1. — 12. — 3. post er Jeg nock til frids med, eifter som Jeg
icke paatuiweler, att i Jo til forne har tagen alt fornøden
information hos dem som i Norske sager kyndig ere.
Mens dett som i vdi den 3. post melder att wilde føre i
samme forordning Jorddrotterne angaaende er vfornøden,
og kan dermed forholdis efter Norgis low og dett som
altid brugeligt weret haffuer.
27. Nov. 1673. Kansleren Peder Griffenfeldt søger om at få de konge-
lige indtægter af flere byer og kirker i Norge:
Offuen bemelte poster wil Jeg forere ham og sckall det incor-
poreris med hans gods vdi Norge, vnder titell afif GrefiF-
skab Griffenfeld, hvilken titel I hans gods vdi sckødett
hafiiier att gifiue, og han sielff titel af Greffue, saa wel i
hans sckiøde som i hans Ny bestalling, wil og da ordre
strax opsettis til stattholder vdi Norge att hans Gods
samme friheder som andre greffsckaber nyder.
10. Dec. 1673. Ole Rosenkrans søger om at mageskifte med kronen
Digitized by
Google
26 KRISTIAN D. FEMTES FORMENTUGE TYSKHED.
osv.; både han og Erik Krags enke Vibeke Rosenkrans søger om
at få kirketienden af Skibby sogn mod fuldt vederlag:
Mageskifftet som Ole Rosenkrantz begerer er Jeg nok til frids
med. birke rettigheden for han icke denne gang. Jus
patronatus sckal den aff disse to pretendenter haSiie som
wil forere dett største metal stycke til floden.
7. Febr. 1674. Fru Anna Vinds fordring:
Lader mig først wide huor aflF denne hindis fordring reisser sig.
20. Febr. 1674. Et par projektmagere foreslår flere forandringer ved
toldens opkrævning i Norge:
Jeg har vnyttige betiente nok alligewel. Kalder dem for Jer
og wisser dem platt aff og waarer dem ad att de nu
engang lader mig were i ro.
9. April 1674« Om kongetienden af Inderøens fogderi i Trondhjem
stift:
Tienden sckal legis til mitt bibliothec saa att bibhothecarius
kan tage sin løn deraff og anwende dett øfirige til ny
bøger att inkøbe og deshge dagelige smaa vdgiffter. I kan
were betenkt paa huorledis man i andre Maader kan hielpe
disse Encker, i syuderlighed Wibike Krabbe.
2. Sept. 1674. Major Rokleng søger om erstatning for sit tab ved
ildebranden i Frederikstad (i r^orge):
Jeg kan Icke giøre naagett seert for ham, og sckulde Jeg faa
nock att giøre, om Jeg sckulde betalle for alle dem dett
haar brent for.
18. Marts 1675. Forskellige misligheder ved konsumptionen i Køben-
havn, deriblandt (som nr. 3) om søfolkenes håndkvæme i Nyboder,
der også bruges til andre folks kom:
1. — 2.— 4. post er Jeg nock til frids med. 3. post for I att
see huorledis I best kan raade bod paa med meste mode-
ration for Søfolckis skQl.
Tyske forestillingrer, vedkommende hertugdømmerne.
28. Okt. 1670. Admiralitetsråd Povl Klingenbergs ansøgning om at
få eftergivet kontributioneme for sit udlagte gods i Holsten:
Ich bleibe bei der buchstabe, doch wil aus gnaden Klingenberg
sein leben zeit vnd bis auff weitere an ordenung fergOnnet
haben nicht mer fon Pfluge zu contribuiren als fon sege-
berschen ausgelegten gflttern gegeben wirt.
Digitized by
Google
KRISTIAN D. FEMTES FORMENTLIGE TYSKHED. 27
26. Nov. 1670. Akcisen af Otersen kloster:
1. Schall for blifiVe intil paa widere wed min S. herr faders
anordning.
2. Dette ligesom dett forrige, I bourde opsette, huad eder
syntis hest og mig gaufnligst att kunde were, siden wilde
ieg wel selff resolvere huad mig hest behager.
5. Jan. 1671. Amtsforvalteren i Rensborg er anklaget for misligt
regnskab:
Von der iQcht er skeet ret, lar ham nu giøre regnskab.
26. April 1671. Strandingsgods af et engelsk skib i Ditmarsk:
Er wel, dog kand i erkynde jer i det tydske Cantzelie om
ikke deraff naagen anden andordning om denne dont expe-
deret er.
14. Marts 1674. Erklæring om krigskommissær Schwertfegers supplik :
Alle offuen sckrewene poster maa nock passere. Dett war att
ynscke att I wilde see de andere Comissarier saa sckarp
paa fingerne.
Digitized by
Google
SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN
DANSKE KRONE 1721,
(1885.)
[Historisk Tidsskrifts. B. & Bd^ S. 117—248. Slutuiogeo (S. 199-243) dannes af et Til-
læg, indeholdende Aktstykker, hvilket Tillæg ikke er medtaget i nærværende Udgave.]
J3egi venhederne i årene 1720 — 21 hører til de punkter
i vor historie, som granskningen i de sidste menneskealdere
jævnhg er vendt tilbage til. Og det med rette. Rent viden-
skabeligt skal hele opfattelsen af Sønderjyllands politiske ud-
vikUng i de sidste fire århundreder her stå sin prøve, efter-
som vendepunktet ikke kan forstås uden nøje kendskab til de
forhen gennemløbne stadier, og for nutidens og fremtidens of-
fenlige mening hævder det endnu sin store betydning. Vel er
nemlig Sønderjyllands statsretlige stilling for 20 år siden igen
bleven underkastet en fuldstændig forandring, men heller ikke
denne kan dog anses for at være den sidste og endelige, så
vist som den savner både de historiske og de nationale for-
udsætninger, som ellers udgør grundlaget for de moderne kul-
turstaters sammensætning. Ligesom befolkningen i hertugdøm-
mets nordlige halvdel derfor ingenlunde har opgivet håbet om,
at det tyske folk i en måske nær fremtid vil gøre sig fortrolig
med tanken om at genoptage forholdet til sine nordiske fræn-
der til fornyet overvejelse og endelig afgørelse, således må
det holdes fast, at det endnu ingenlunde er ligegyldigt, men
Digitized by
Google
SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 29
tværtimod i et givet øjeblik kan blive af den største betydning,
hvorledes den historiske ret før 1864 opfattes. Der ligger al-
tid i retten, selv i den krænkede ret, en magt. Om denne
magt er stor eller lille, om den kan gøre sig gældende eller
bliver overset, om den efterhånden taber sig og dør bort eller
den pludselig rejser sig igen og vejer op imod andre magter
i livet, det kan intet menneske afgøre eller forudsige. Men
den, som har rettens magt på sin side, skal være den sidste
til at lade hånt om den. Dersom det kunde lykkes at over-
bevise det tyske folk og dets ledende mænd om, at det ved
at løsrive Sønderjylland fra moderlandet har krænket den hi-
storiske ret, da vilde meget være vundet, da vilde der kunne
nås et grundlag for en fremtidig forståelse. Hos et folk, som
selv har bragt så store ofre for at genvinde sin historiske ret,
må nødvendigvis den fejlagtige tro, at det også i Sønderjylland
havde en sådan adkomst, i høj grad træde hindrende i vejen
for en anerkendelse af den nationale ret, hvis tilværelse det
ikke bestrider. Del er vistnok en fejl, at man fra dansk side
efter den sidste ulykkelige afgørelse af vort lange mellem-
værende med Tyskland helt har forsømt at genoptage dette
spørgsmål til drøftelse. Det anses fra tysk side for en uom-
tvistelig kendsgerning, at Danmarks nye kongehus statsretlig
ingen adkomst havde til Slesvig forud for aftalerne i London
og at den danske nationalitet i Nordslesvig altså er at betragte
som en fremmed plante på rigets grund. Kunde denne op-
fattelse bringes til at vige for en anerkendelse af det sande
forhold, at hertugdømmet var et dansk kronland halvandet
himdrede år før londonprotokollen affattedes, og et dansk len
tilbage til den tidlige middelalder, da det udgjorde en del af
det danske kongerige, uden nogensinde at have været knyttet
til det tyske rige, endog blot forbigående, — så kan det håb
ikke udelukkes, at denne erkendelse vilde kunne få betydning
for fremtiden.
Digitized by
Google
30 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1711.
En fuldstændig redegørelse for den historiske krisis 1720
—21, eller rettere 1713—21, vil kun kunne gives i en ud-
førlig Sønderjyllands historie, som tillige omfatter de nærmest
foregående århundreder. Mangfoldige tråde er her således
slyngede ind i hinanden og udviklingen er så mangeartet, at
et kortfattet tilbageblik vil være utilfredsstiUende. Her skal
opgaven derfor indskrænkes til en imdersøgelse af selve arve-
hyldingen på Gottorp og hvad der står i forbindelse med den,
medens det må være forbeholdt et fremtidigt arbejde at ind*
ordne den i rækken af de politiske begivenheder.
For at få et klart billed af hvad der tildrog sig på Got-
torp den 4. Sept. 1721 vil det være nødvendigt at opréde
selve begivenheden og forberedelserne til den i deres mindste
enkeltheder. Hvert ord i de pågældende aktstykker må vejes
og prøves efter tidens sprogbrug; hver historisk forestilling,
som i dem påberåbes, må føres tilbage til hvad der dengang
forelå og var almenheden tilgængeligt. Først ad denne vej
vil det være muligt at overvinde de uklarheder og tilsyne-
ladende modsigelser, som efter den nyere tids talrige og mod-
stridende fortolkninger skulde synes at måtte findes både i
aktstykkerne og selve akten. Alle disse kommentarer fra årene
1844 til 1864, som oftest affattede i en skarp polemisk form,
gør et næsten forvirrende indtryk, når man gennemgår dem
under ét. De selvsamme ord tages i modsat mening, de hi-
storiske allusioner opfattes forskeUigt, og de kendsgerninger,
som ikke lader sig afvise, kong Fredrik IV's hele optræden
ved denne lejlighed, angribes på det heftigste fra helt modsatte
synspunkter. Der er under slige omstændigheder intet andet
for end at begynde undersøgelsen fra grunden af, uden andet
hensyn til foregående arbejder i samme retning end det, der
i hvert enkelt tilfælde kan tilkomme de tilvejebragte positive
oplysninger, eller det, der nødvendigvis må tages til almen
bekendte, fra dansk ^ eller tysk side så at sige officielt frem-
satte påstande.
Den 3. Juni 1720 sluttedes freden i Fredriksborg (Stok-
Digitized by
Google
SØNDERJYLLANDS INDLEBIMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 31
holm), ved hvilken Sverig lovede „de ne s'opposer directement
ni indirectement å ce qui sera stipulé en faveur du roi de
Dannemare, concernant le dit duché de Slesvig, par les deux
puissances mediatrices, qui ont concouru au present traité — ".
Disse to mæglende magter, Frankrig og England, garanterede
herefter den danske krone den evige besiddelse af hertug-
dømmet. Den 26. Juli lovede kong Georg for sig og efter-
følgere „de lui (å sa majesté de Dannemark) garantir et con-
server dans une possession continuelle et paisible la partie du
duché de Sleswik, laquelle Sa Maj. Danoise a entre les mains,
et de la défendre le mieux possible contre tous et chacun, qui
tåcheroit de la troubler — ", og den 18. Avgust ratificerede
kong Ludvig XV sin afsendings løfte i Stokholm, at „le roi
a bien voulu . . . accorder å cette couronne (de D.) ... la ga-
rantie du duché de Sleswik, promettant ... de maintenir le roi
de D. dans la possession paisible de la partie ducale du dit
duché —^. Denne sidste garanti ankom dog først så sent, at
traktatens ratifikationer kunde udvexles den 23. Oktober og
freden kundgøres den 13. November ^ Samtidig var her-
tugen af Gottorp ved et kejserligt edikt af 9. Avgust gen-
indsat i sin medejendomsret til Holsten £ra årets udgang.
Strax efter begyndte man i det kongelige tyske kancelli
at overveje, hvorledes Sønderjyllands fremtidige stilling skulde
være og under hvilke former den skulde modtage sin højtide-
lige indvielse. Disse overvejelser falder i to grupper, den
første i vinteren 1720—21, den anden i eftersommeren 1721,
umiddelbart forud for hyldingens iværksættelse. Imellem begge
falder uden al tvivl et sidste forsøg på at opnå en mindeUg
overenskomst med Gottorpeme.
Det måtte påhvile det tyske kanceUi, som på en gang
var udenrigsministerium og højeste regeringskoUegium for her-
tugdømmerne og grevskaberne, at fremkalde og formulere disse
overvejelser, og det ses da også, at man her har sat sig i
A. Hojer, Friedrich IV. Lebeo, II 20.
Digitized by
Google
32 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721.
bevægelse strax efter fredens endelige stadfæstelse. Man hen-
vendte sig først til de statsretlige rådgivere, som havde støttet
regeringen i dens langvarige kampe mod huset Gottorp. Justits-
råd Frans v. Hagen, som indtog den første plads i kancelliet
næst efter oversekretæren, gehejmeråd Kristian Sehestedt, op-
søgte den kongelige historiograf Amthor, som dengang opholdt
sig i København. De to mænd repræsenterede i forening om-
trent al den viden om Sønderjyllands forhold i de sidste men-
neskealdere, som overhoved på den tid fandtes.
Hagens fader var kommen ind i kancelliet 1667 og havde
her været en betroet mand indtil sin død 1701; han selv
havde i en række år stået i den diplomatiske tjeneste og var
derpå bleven kancelliråd og arkivar i kancelliet (1705). Amthor
var juridisk professor i Kiel, indtil han i året 1713 sluttede
sig til den danske sag og blev medlem af den ny oprettede
regeringskommission for hele hertugdømmet Slesvig; året efter
udnævntes han til kongelig historiograf og fik adgang til de
gottorpske og kongelige arkiver for at føre den literære kamp
mod hertughuset. I denne lagde han megen dygtighed, stor
historisk kundskab og et ivrigt dansk sindelag for dagen. Han
-døde iøvrigt, før forhandlingerne om indlemmelsens form og
udstrækning var tilendebragte (den 21. Februar 1721).
Amthors skriftlige svar på Hagens mundlige forespørgsler
^r bevaret (tillæg 1, dat. 21. Nov. 1720). Han har bedet ham
om at gennemgå sine optegnelser for at se, hvilke former der
forhen havde været i brug* ved hyldingen, ligesom han skulde
udtale sig om hyldingseden osv.; endvidere har han ønsket en
fremstilling af Sønderjyllands historiske forhold til rigets højeste
domstol. I første henseende henviser Amthor i sit svar til
nmUge optegnelser fra 1684, da kong Kristian V modtog hele
bertugdømmets hylding under lignende forhold som nu, men
udtaler iøvrigt, at der i Ltlnigs „Reichsarchiv" må findes
mangfoldige exempler på hyldingsceremonier fra samtiden og
•den nærmeste fortid. Med hensyn til eden indskærper han,
Jivad det her især må komme an på. Alle bør aflægge den,
Digitized by
Google
SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE il2U 33
adel og uadel, særlig stædernes råd og gejstligheden, og den
bør affattes således, at den afskærer alle reservationes mentales.
Kongen skal hyldes som eneste herre og suveræn arvekonge
og dette skal også gælde hans kongelige arvinger og descen-
denter; den som ikke vil aflægge en sådan ed, vil derved
udpege sig selv som ildesindet. Eden bør aflægges skriftlig
under hånd og segl.
Med hensyn til højesterets forhold til Sønderjylland var
Amthor hildet i en beklagelig historisk fejltagelse. Det har
åbenbart været kancelliets ønske at finde en historisk hjemmel
for udvidelsen af denne domstols jurisdiktion til hertugdømmet,
men Amthor stod i den formening, at højesteret svarede til de
middelalderlige landsting, og oplyste, at hertugdømmet havde
haft sit særlige ting på Urnehoved. Han overså herved, at
højesteret har udviklet sig af kongens retterting og danehoffet,
til hvilke sager kunde indankes fra de almindelige ting, også
i Sønderjylland. Privilegiet af 1524, hvorved dette forhold op-
hørte, antog han derfor for at have været rettet mod fremtidige
mulige misbrug, istedenfor at det i virkeUgheden var rettet
mod et ældgammelt historisk fællesskab. Alligevel frarådede
Amthor ikke ubetinget at indføre appel til højesteret, men han
mente nærmest, at den burde begrænses på samme måde som
den holstenske adels appel til rigskammerretten. Imidlertid
synes hans historiske oplysninger i dette punkt strax at have
dræbt den fiildt berettigede tanke at genopHve et fællesskab,
som havde sin naturlige forudsætning i det fælles grundlag for
lovgivningen.
Idet der iøvrigt ikke er grund til at dvæle ved enkelt-
hederne i Amthors forslag og betragtninger, skal kun hans op-
fattelse af hertugdømmets politiske fremtid endnu fremhæves.
På den ene side lægger han da hovedvægten på, at hele den
hidtilværende forfatning er fuldstændig ophævet. Kongen er
enevældig herre og bør ikke stadfæste nogen stands særrettig-
heder, alting afhænger for fremtiden af hans frie bestemmelse:
^Dann da durch die gegenwArtige Ver&nderung antiqua rerum
A. D. Jørgensen: Afhandl. IIL 3
Digitized by
Google
34 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721.
facies in den vornehnisten Hauptsttlcken gflntzlich aufgehoben
iist, so werden die Herrn Edelleute und andere Unterthanen
alles was ihnen von alten Privilegien gelassen wird, um so
viel eher vor einer biossen kOniglichen grace annehmen." På
den anden side er det et hovedpunkt, at alt fællesskab med
Holsten er fuldstændig og for bestandig afskaffet. Han for-
moder nok, at den slesvigske adel vil bede om at få sine
privilegier stadfæstet, således som det forhen havde været til-
fældet ved hyldingeme: „doch glaube ich nicht, dass sie (die
Noblesse) sich so weit vergehen und auf eine prfltendirte Fort-
setzung der ehemaligen Communion verfallen werde^. Skulde
det imidlertid ske, så kan han alt i forvejen tænke sig, hvilke
grunde den vil anføre, og vil med lethed påtage sig at mod-
bevise dem.
Nogen tid efter blev der skrevet til de to gamle og er-
farne statsmænd T. B. Jessen og K. Gensch v. Breitenau (10.
December, tillæg 2) K Den første af disse, en præstesøn fra
Store Vi ved Flensborg, dengang 72 år gammel, havde som
oversekretær i det tyske kancelli haft en væsenlig del i hvad
der skete i året 1684; han havde derpå været brugt i ud-
landet og var fra 1713 præsident i den slesvigske overret og
regeringskoramission. Breitenau var en olding, som i 50 år
havde været regeringens konsulent i de statsretlige spørgsmål
i hertugdømmerne; han var oprindelig kommen hertil som her-
tugen af Pløns repræsentant i det oldenborgske anliggende^
men var bleven vunden for den kongelige tjeneste og havde
vistnok forfattet så godt som hele den lange række strids-
skrifter fra den følgende menneskealder. Han havde nu i
mange år boet i Lybek, men var endnu stadig, i sit 84. år«
dansk „gehejmeråd" ^
T. B. Jessens svar er dateret „foran Gottorp, den 18.
1 Den i dette af Sehestedt paraferede og vistnok ogaå affattede reskript givne
fremstilling af det ved freden skabte retsgrundlag og kongens hensigter er ikke uden
interesse, da det senere gik over i det første udkast til indlemmelsespatentet
* Begge de nævnte mænd dede først i slutningen af året 1781.
Digitized by
Google
SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 35
December" og altså skrevet strax efter modtagelsen af det
kongelige reskript. Det begynder med en gentagen lykønsk-
ning til den opnåede endelige fred og de dertil knyttede garan-
tier: „dasz die gOttliche Allmacht Ew. K^nigl. Maytt. zu langen
und sp&ten Zeiten, und Dero KOnigl. Nachkommen bis zu dem
Ende der Welt die FrOchte sothanen Friedens bei hochst-
beglOckter Regierung geniessen lassen woUe!"
Hvad arvehyldingen angår, da udtaler han sig for at lade
den foregå uden sammenkaldelse af ridderskabet, ved konge-
lige deputerede på de forskellige steder; det vil være mindre
bekosteligt og dog tilstrækkeligt. De hertugelige embedsmænd
må dog i forvejen have erklæret sig for, enten at ville anse
sig for løste fra deres tidligere troskabsed (på grund af det
forrige herskabs brud på traktaterne, landets inddragelse efter
krigens ret og dets ældgamle egenskab af et dansk len) eller
at ville opgive embed og bestilling og da stå frit lig andre
ikke edfæstede indbyggere og med dem deltage i arvehyldingen.
En vægring af denne må medføre udvandring.
Med hensyn til stædernes og landskabernes ældre privi-
legier og retssædvaner tilråder han som en nådessag at stad-
fæste dem, ligesom det skete 1684; men samtidig må det ind-
skærpes, åt ingen fremmed ret, særlig ikke kejserretten, således
som det hidtil er sket, for fremtiden må påberåbes for dom-
stolene, hvor kun kong Valdemars lovbog og de hjemlige for-
ordninger har gyldighed. Advokaternes antal bør begrænses;
de bør aflægge en forpUgtende hyldingsed eller forlade landet,
og der bør sættes en alvorlig straf for dem på at indblande
fremmed ret i deres procedure. Den offenlige orden, som er
kommen i forfald i hertugdømmet, må skærpes og poHtiet
styrkes.
Medens Jessen som regeringspræsident således tager sagen
praktisk og nøjes med en faktisk afskaffelse af landdagen og
enhver politisk selvstændighed, går Breitenau som gammel
statsretsforfatter ind på en omhyggelig undersøgelse af alle
herhen hørende retsforhold; han gennemgår formerne for en
3*
Digitized by
Google
36 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721.
tilknytning af landet, fremsætter formodninger om de vanske-
ligheder, som vil møde, og giver sine råd med hensyn til
måden at overvinde dem. Desværre synes enkelte af hans
indlæg at være gået tabte, men der er dog bevaret nok, enten
i original eller i andres referat, til at man deraf kan fa en
tydelig forestilling om hele hans opfattelse af de pågældende
spørgsmål.
Hans første brev er af 17. December og indeholder en
forespørgsel om meningen med den kongelige ordre. Sagen er
af vigtighed, siger han, da et helt hertugdømmes stat ligesom
skal indrettes fra nyt af, og den er så meget vanskeligere,
som det ikke er bekendt, om kongen, som mange holder for,
tænker på at inkorporere hertugdømmet i Danmarks krone og
for fremtiden regere det i alt som andre provinser i konge-
riget, eller at beholde det som et separat hertugdømme, som
det har været i nogle hundred år, under en særlig kongelig
ene-arveregering. Dette sidste, mener han, vil mærkelig lette
det hele forehavende og af visse åbenbare grunde („klar vor-
handene Ursachen^) være mest svarende til kongens interesse.
Endvidere ønsker han en udtrykkelig tilkendegivelse af, om
han kun skal udtale sig om de forhen hertugelige indbyggeres,
eller tillige om ridderskabets hylding, hvilket sidste vil være
det vigtigste og det vanskeligste.
Dette brev fremkaldte et nyt reskript, ved hvilket det blev
tilkendegivet Breitenau, at han skulde udtale sig både om
ridderskabets og de menige indbyggeres hylding og indsende
et projekt til eden for hver især, ligesom han skulde fremsætte
sine betragtninger over begge de berørte former for hertug-
dømmets tilknytning og deres konsekvenser.
Breitenaus svar indsendtes den 7. Januar 1721 og be-
stod af en større afhandling på 30 foliosider, der nu synes
tabt ^ og et endnu bevaret postskriptum på godt 6 foliosider.
1 Det fandtes eodou 164S i det tyske kancellis arkiv; se Wegener, Om den
evige forbindelse mellem Slesyig og Danmark, i Antislesv.-holst fragmenter X 9S.
Digitized by
Google
SØNDERJYLLANDS INDLEMSfELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 37
Efter kancelliets senere referat (tillæg 6) indeholdt hovedafhand-
lingen følgende punkter.
Der bør udstedes et patent til ridderskabet, ligesom det
skete 1684, for at meddele det kongens hensigt og forberede
det på den fastsatte hyldingshøjtidelighed; et udkast fandtes
hoslagt.
Gejstligheden og stæderne skal aflægge eden for kongelige
kommissarier; de nye stæder ligesom de ældre, der var re-
præsenterede på landdagene. Indbyggerne i amterne og land-
skaberne skal ligeledes sværge, særlig de godsejere, som står
i hertugelig tjeneste. Vil de hverken sværge eller sælge deres
godser, skal disse sekvestreres.
Med hensyn til det slesvigske ridderskab udtalte Breitenau,
at det burde skilles fra det holstenske, og han udførte denne
tanke på 4 foliosider, ligesom han medgav en formel for dets
hyldingsed. De tidligere privilegier for høje og lave mente
han burde stadfæstes ved kongens nærværelse på Gottorp.
Endelig udtalte han sig om den mulighed, at hertugen af
Gottorp vilde sende nogen for at protestere mod hyldingen,
samt om hertugerne af Sønderborgs eventuelle fordring på
medforlening med hertugdømmet; men disse udtalelser findes
ikke refererede.
Det tilføjede postskriptum (tillæg 3) gik ind på spørgs-
målet om Sønderjyllands tilkommende regeringsform. „Da her-
tugdømmet under de nuvcerende forhold ikke kan vedblive
at være forenet med Holsten, siger han, kommer det især an
på det spørgsmål, om det er bedre for kongens interesse, re-
spekt og gloire at indlemme det i kongeriget Danmark og
regere det ligesom alle dette riges øvrige provinser, eller
at beholde og beherske det som et særligt, for sig selv be-
stående suverænt hertugdømme,"^ For „at inkorporere og
unere hertugdømmet med Danmarks krone" taler nu efter Breite-
naus mening tre ting, medens sex grunde taler derimod. Først
kongelovens 19. artikel, der bestemmer, at alt, hvad der er-
hverves af nogen konge, skal blive uadskilleligt hos kongeriget
Digitized by
Google
38 SØNDERJYLLANDS L\DLEMM£LSE I DEN DANSKE KRONE 1721.
Og gå i arv til mænd og kvinder. Endvidere den omstændig-
hed, at det er et ældgammelt dansk len og derfor kan siges
at være vendt tilbage til lensherren. Endelig fordi regeringen
i så fald vil være simplere og billigere: et par landsdommere
med appel til højesteret, rentekammeret i København osv.
Disse grunde afkræfter han dog selv ved at gøre gældende,
at Sønderjylland fra 1326 har et udtrykkeligt privilegium pa
ikke at blive forenet med kongeriget, hvilket privilegium ikke
er ophævet ved kongeloven, men synes at være udtrykkelig
stadfæstet af kong Fredrik III ved Sønderborgernes forlening
til fælles hånd. Med hensyn til det ældgamle forhold forud
for forleningen afviser han derimod den historiske betragtning
og hævder, at regeringsformen er et politisk, ikke et historisk
spørgsmål. Hensynet til regeringens bilhgere indretning afviser
han som underordnet for en stor poten tat.
Efter denne mildest talt svage kritik af de tre første
grunde går han over til de „uovervindelige vanskeligheder og
hindringer", som stiller sig i vejen for indlemmelsen. Hele
landets stat måtte der vendes op og ned på; en ny lovbog
måtte indføres (således som det jo uden vanskelighed havde
fundet sted i kongeriget få år tilforn) og en del gamle skikke
aflægges; indbyggerne vilde beklage sig bittert over alt dette
og overløbe kongen med forestillinger osv. Af denne grund,
fortsætter han, har heller ikke Frankrig, Savoyen og Østrig
indlemmet deres ny erobrede lande i de ældre, men har ladet
dem vedblive at bestå i deres forrige stand med hensyn til
love og administration. Alt vil stille sig langt simplere, der-
som dette ligeledes udføres i Sønderjylland; overretten på Got-
torp kan vedblive at bestå, dermed er det hele gjort; lovgiv-
ningen kan da efterhånden egaliseres imellem de forhen adskilte
dele af hertugdømmet.
For sin anskuelse anfører han endelig „en anden hemmelig
og vigtig grund" af kongeloven, men „af visse sønderUge
grunde" vil han ikke vove sig så langt ud med sine for-
klaringer.
Digitized by
Google
SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 172J. 39
Til slutning udtaler Breitenau sig for, at kongen bør for-
andre sin titel således, at han kalder sig ^suveræn hertug til
Slesvig, også hertug til Holsten osv.", i modsætning til de
andre hertuger (af Sønderborg), som kalder sig „af Slesvig^
på grund af de små len, som de endnu ejer, eller den fordring
på fælleshånden , som de prætenderer. Han drøfter endelig
spørgsmålet om det fremtidige forhold til hertugen i Holsten osv.
Kongen takkede den 18. Januar for de modtagne udførlige
udtalelser, men beder Breitenau nærmere at angive, hvad han
mener med sine hentydninger til kongelovens hindring for
Sønderjyllands indlemmmelse, samt til forholdenes ordning i
Holsten.
Herpå svarer Breitenau igen under 4. Februar med et
brev på 12 foliosider. Desværre indeholdes besvarelsen på
hovedspørgsmålet dog ikke heri, men var tilføjet på et (tabt)
bilag, vistnok for kun at læses af kongen personlig. Han har
i dette bilag anført „eine und andere leicht begebliche casus",
„wodurch die Sache verhofifentlich satsam wird erklårt sein",
og beder kongen om undskyldning for sin frimodighed (tiUæg 4).
Derpå går han over til andre spørgsmål, som senere er faldne
ham ind. Således kunde der være tale om at henvise det
slesvigske ridderskab med sine døtre til det lille Johannes
kloster ved Slesvig, medens det holstenske vilde beholde tre
store frøkenklostre for sig. Denne konsekvens af ophævelsen
af det samlede ridderskab vilde han dog anse for unødvendig,
da man flere steder i Tyskland har fællesskab om klostre
mellem lande, der har helt forskelligt herskab. Efter derpå
at have drøftet fordelene ved fortsat fællesskab i regeringen i
Holsten ender han med at fremsætte det spørgsmål, som han
mener må klares, om hertugerne af Gottorp i henhold til over-
enskomsterne fra tiden før 1657 skal beholde en eventuel arve-
ret til Sønderjylland, og om dette i så tilfælde skal være len
eller suverænt hertugdømme? Af besvarelsen heraf vil det til-
dels afhænge, om kongen fremdeles kan give dem titel af
„hertuger af Slesvig".
Digitized by
Google
40 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE ITSJ.
Det er ikke vanskeligt at se og vil senere blive nærmere
eftervist, at Breitenaus betænkeligheder ved en fuldstændig ind*
lemmefse er begnindede i Sønderborgernes, især de plønske
hertugers af kong Kristian V stadfæstede arveret. Kongelovens
anseelse og ukrænkelighed vilde da efter hans anskuelse en-
gang i tiden kunne komme til at lide et skår, når det konge-
rige, hvis udelelighed den hævder, dog skulde komme til deling
mellem forskellige arvinger.
Denne opfattelse er i god konsekvens af Breitenaus stilling
til hele denne sag; han havde selv været med til at sikre
Plønerne deres ret til forlening med fælleshånden på Sønder-
jyUand. At spørgsmålet om hertugdømmets fremtid nu af de
krigsførende magter var afgjort som rent politisk, var for hana
kun den ene side af sagen; det vedbliver for ham bestandig
tillige at være en indviklet retssag, som skal pådømmes efter
legitimitetens love. Idet kongen påberåbte sig at have erhvervet
det suveræne hertugdømme Slesvig-Gottorp med krigens ret,
var det jo ikke blot fuldstændig og for bestandig tabt for den
regerende hertugslægt (med mindre den kunde erobre det til-
bage), men selvfølgelig også for alle dens eventuelle arvinger,
og den suveræne konge måtte frit kunne fastsætte arvefølgen
i det hele genforenede hertugdømme. For Breitenau dukkede
derimod bestandig forestillingen om de bagved liggende slægt-
traktater op: Sønderjylland vedblev at være Oldenborgernes
slægtarv, medens Danmark var kong Fredrik IQ's arv for alle
tider. Efter denne betragtning måtte dette hertugdømme altså
konsekvent være undtaget fra den øvrige verdens politiske vil-
kår: ved en eller anden transaktion at kunne komme ind under
^dre statsretlige forhold ; ellers kunde jo suveræne lande erobres,
len forbrydes og inddrages, rigslande til- og fradømmes fyr-
sterne; kun her skulde en afgørelse være umulig!
Der er opbevaret en række bemærkninger af kong Fredrik
IV til Breitenaus skrivelser, uvist fra hvilken tid. Kongen ud-
taler sig i det hele om hyldingen og dens ønskeligste form
(tillæg 5). Af særlig interesse er her hans ofte gentagne
Digitized by
Google
SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 41
bemærkning om inkorporationen. Han er „platter dings" for
de tre grunde, som Breitenau havde opstillet for indlemmelsen
i kongeriget, og „kan slet ikke finde^, at de sex andre kan
opveje dem: „alligevel finder jeg sagen af den importance, at
man ikke behøver strax at forandre dette (Slesvig som separat
suverænt hertugdømme), men lidt éfler lidt, og således at over-
retten i Slesvig ret vel indtil videre kan beholdes istedenfor
en regering".
Endelig den 26. Marts indleverede de to assessorer i det
tyske kancelli, Frans von Hagen og Fredrik Esmarch (en
præstesøn fi-a Klægsbøl ved Tønder, som havde stået i kancel-
liet fra 1684), på oversekretæren Kristian Sehestedts ordre, en
forestilling til kongen på grundlag af alle de indkomne betænk-
ninger (tUlæg 6). De mente, at man i det hele burde følge
Breitenaus råd, særlig med hensyn til Slesvigs selvstændighed,
idet de dog ikke indlod sig på hans statsretlige betragtninger.
Særlig mærkelig er dog kun deres ytring om de protesterende
godsejeres behandling. Breitenau havde tilrådet at sekvestrere
godserne ligesom i 1684, men de tilråder at konfiskere dem:
^ såsom det nu forholder sig ganske anderledes end i 1684,
da den hertugelig-slesvigske del nu er garanteret hans kgl.
maj. for evig, medens der til hin tid slet ikke var udsigt til
sUgt, således at altså sagerne nu. Gud være lovet, er kommen
i en helt anden gænge".
Hermed endte disse forhandlinger, som i det hele havde
en rent foreløbig karakter, for først at genoptages i Avgust
måned. Måske afbrødes de tildels for om muligt at skaffe en
mindelig overenskomst med Gottorpeme tilveje, hvorved jo det
hele spørgsmål vilde simplificeres meget. Men de fi*a denne
side opstillede fordringer forekom de danske statsmænd alt for
vidtgående. Den 17. Maj krævede gehejmeråd Bassewitz i
samtale med den danske afsending Westphalen i Riga: Pinne-
berg og Segeberg, arveretten til Pløn, bispedømmet Lybek i 6
slægtled og understøttelse til tronfølgen i Sverig. Sehestedt
svarede, at disse forslag var „trop absurdes pour y faire quel-
Digitized by
Google
42 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721.
que reflexion serieuse", et bevis på, at Danmark følte sig
sikkert i sin politiske stilling. Det er iøvrigt vel værd at lægge
mærke til, hvorledes Bassewitz ved denne lejlighed omtalte
ridderskabet. Det vilde, sagde han, ved alle midler modsætte
sig et forlig på dette grundlag, ^massen sie lieber den Herzog
am Bettelstab sterben und das KOnigreich Danemark in lichter
Lohe brennen sehen m5chten als die Trennung des Schles-
wigschen von dem Holsteinischen und in dem Herzogthum
Schleswig die Aufhebung der gemeinschaftlichen Regierung **.
Kort efter optoges hoffet og regeringen af andre anlig-
gender. Efter kongens formæling med Anna Sofie var hendes
svoger Ulrik Adolf Holstein bleven storkansler (Juni) og straks
efter ledsagede han kronprinsen til Tyskland til formælingen
med Sofie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach (3. Juli). Hyl-
dingen på Gottorp blev derefter udsat til deres tilbagekomst,
der fandt sted i de sidste dage af Avgust. Det ny formælede
par blev ledsaget til Gottorp af den danske og slesvigske
adel og modtoges her af kongen og dronningen (d. 28. Avgust).
Hyldingen fandt derefter sted den 4. September. —
Af de i vinteren 1720 — 21 førte forhandlinger fi*emgar
det med tilstrækkelig tydelighed, hvorledes alle parter efter
freden i Frederiksborg opfattede Sønderjyllands stiUing. Om
to ting var alle enige: først, at hertugdømmet var bleven
politisk adskilt fra Holsten; dernæst, at det var kommen i
væsenlig samme stilling som 1684, under den danske konges
suveræne højhed og i hans suveræne eje. Vi skal et øjeblik
dvæle noget nærmere ved disse to kendsgerninger.
Fællesskabet med Holsten var indtil 1720 et hovedpunkt
i Sønderjyllands offenlige ret. Oprindelsen dertil lå langt til-
bage i tiden, i middelalderen. Den holstenske adel, ført af
sin stridbare greveslægt, havde erobret landet op til Kolding,
ligesom den forhen havde underkastet sig det vendiske land
Vagrien og ligesom den senere underkastede sig det frie Dit-
marsken; navnet Holsten og Holstenere („Holster") omfattede
politisk, og for adelens vedkommende også socialt, det hele
Digitized by
Google
SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 172L 43
land fra Hamborg til Lybek og Ribe. Efter Erik af Pommerns
ihærdige kampe fremtrådte Sønderjylland dog igen som en
selvstændig politisk landsdel, et dansk len, og i kong Kristian
Ts håndfæstning 1460 betragtedes de to lande som sideordnede
og lige berettigede i et politisk fællesskab, hvert med sine
ejendommeligheder og sin statsretlige stilling.
Først 100 år efter indtrådte der en yderligere udvikling
og udklaring af disse forhold. Det politiske samliv med Dan-
mark havde draget begge lande over imod kongeriget og Søn-
derjyllands overvægt i forbindelsen var nu kendelig i alle for-
hold. I kong Fredrik Il's tid fastslås hertugdømmernes offenlige
ret for lange tider. På landdagen i Flensborg 1564 vedtages
faste regler for fællesregeringen, medens stændernes ret til at
begrænse hertugslægtens arveret til landenes regering hævdes;
Hans af Sønderborg kunde ikke opnå hylding som „regerende
herre". For fremtiden skiftes de „valgte" hertuger til at føre
forsædet i fællesregeringen et ar ad gangen. Hver styrer sine
amter med tilhørende gejstlighed og stæder, men hele adelen
med sit bøndergods, og de gamle stæder i politisk og judiciel
henseende, sorterer under en fælles regering. Overfor denne
står landretten som fælles øverste domstol og landdagen som
deltager i den almindelige lovgivning og udskrivningen af skatter :
den tager sig af det fælles forsvarsvæsen og repræsenterer
landene udadtil. DeUngen af amterne opfattes som politisk
betydningsløs, landene udgør retlig et eneste politisk „korpus'*.
Få år efter udgav de regerende hertuger en landretsord-
ning, som fastsatte reglerne for retsplejen, og i året 1579 af-
gjordes den mangeårige lensstrid om Sønderjylland ved forliget
i Odense. Når undtages dette sidste, som igen ophævedes
ved freden i Roskilde 1658, holdt dette grundlag for den offen-
lige ret sig væsenlig uforandret indtil okkupationen af de got-
torpske lande i året 1713.
Alle var, som vi så, efter Fredriksborgfreden enige om,
at dette nu måtte opgives, og det blev i virkeligheden fuld-
stændig opgivet. Det var ingenlunde en nødvendig følge af
Digitized by
Google
44 SØNDERJYLLANDS INDT.EMMF.LSE I DEN DANSKE KRONE 1721.
territorialforandringen. Fællesskabet i regeringen havde ikke
sin forudsætning i en ligelig fordeling af landområdet; den
kongelige del havde tværtimod siden 1564 været Vs mindre
end den gottorpske, da Sønderborgernes del var udskilt af den.
Der vilde altså principielt intet have været til hinder for frem-
deles at betragte de to hertugdømmer som ét politisk korpus,
med en fællesregering for adelsgodset osv., samt en fælles
politisk repræsentation og organisation; forandringen vilde da
være indskrænket til, at kongen nu sad inde med en over-
vejende del af amterne.
Det manglede ikke på forsøg i denne retning. Ridder-
skabets stemning er tilstrækkelig karakteriseret i de foran ci-
terede )rtringer af Basse witz, i en ahnindeligere form fremtræder
tanken i en samtidig supplik fra „såmtliche des H. Schleswig
eingesessene Unterthanen**. Dette mærkelige aktstykke, hvis
oprindelse neppe mere kan efterspores, begynder med en lyk-
ønskning til freden og erhvervelsen af det hele hertugdømme,
og går ud på at få det gamle justitskancelli (i Glykstadt) gen-
indsat. Ansøgerne beder kongen betænke, at når det ene af
de to fyrstendømmer lider, det andet nødvendigvis vil gå til
grunde med det, hvorfor de besværger ham ved Kristi vunder:
„denen anitzo sich sonder Zweifel hftuiig findenden landverderb-
lichen Vorschlftgen wegen allerhand Neuerungen kein GehOr
geben, vielmehr es zum soulagement der armen Eingesessenen
beider FOrstenthdmer . . . bei dem alten, wobei es sich gottlob
seit einigen seculis so wohl befunden, lassen^.
Men dette skete ikke, og at det ikke skete må der til-
lægges den største vægt. Hvad der skete var, at Sønderjyl-
land exkorporeredes af det politiske korpus Slesmg-Holsten.
Holsten vedblev at hvile på det gamle retsgrundlag; der var
fremdeles en fællesregering med den gamle myndighed, og alle
de gamle aftaler og retssædvaner vedblev at bestå. Men Søn-
derjylland var ikke mere indbefattet under dette fællesskab,
det havde kun én „regerende herre", både for amterne og for
Digitized by
Google
SØNDERJYLLANDS INDLEBfMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 45
adelen. Det var den middelalderlige erobring af det danske
hertugdømme, som Holsten hermed havde tabt.
Hermed var da Sønderjylland foreløbig uden politisk for-
bindelse til nogen side; det ejedes af kongen som suveræn
landsherre og det måtte stå til ham som „første erhverver"
(primus acquirens) at fastsætte dets fremtidige skæbne. Ikke
blot de gottorpske amter havde han vundet, ikke blot fælles-
delen var han bleven eneherre over, også den gamle kongelige
del havde han erhvervet i en anden forstand og til en fuldere
ejendomsret end den, hvormed den forhen havde tilhørt den
kongeUge linje. Hele hertugdømmet havde forhen, ligesom
endnu Holsten, tUhørt det oldenborgske hus, således at visse
linjer stillede de for tiden „regerende herrer", men arvegangen
var fEistsat og hele slægtens arveret i mandsstammen anerkendt.
Dette var nu forbi for hele Sønderjyllands vedkommende, efterat
kongen og Danmarks krone havde fået det garanteret af de
krigsførende magter og udskiUelsen af det gamle retsforhold
derefter havde fundet sted. At de danske statsmænd opfattede
sagen således, fremgår tydeligt nok af alle de bevarede ud-
talelser.
Sagen stod væsenUg ligesom ved indlemmelsen 1684; til
denne gik man stadig tilbage i tanken. Vel havde det tyske
kancelli øje for, at der var kommet et nyt politisk moment ind
ved garantierne, men det fremdrog dog med forkærUghed alt,
hvad der dengang var bleven fastsat og projekteret; man gik
endog med Breitenau ind på at foreslå det samme patent og
den samme edsformel ved hyldingen, kun med de nødvendigste
forandringer.
Hvad der dengang var sket, var aldeles simpelt og klai-t
en genoprettelse af det ene udelte hertugdømme, uden al for-
bindelse med Holsten, men tiUige uden tilknytning til noget
andet politisk korpus. Det hedder i patentet af 28. Juni 1684,
at kongen har inddraget den hertugelige del af Slesvig og for-
enet den med sin egen, hvorfor indbyggerne (ridderskab osv.)
skal aflægge hyldingseden til ham som deres eneste suveræne
Digitized by
Google
46 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721.
landsherre; og i eden siges der, at den gælder kongen og hans
„retmæssige arvesukcessorer i regeringen".
Nogen tid efter nedskrev kongen imidlertid sin vilje med
hensyn til hertugdømmets fremtidige retsforhold (22. Novemher
1684). Det fremgår heraf, at han anså sig for ligeså utvivl-
som herre over Sønderjylland, som hans fader ved kongelovens
affattelse var herre over Danmark og Norge; som første erhverver
af landet disponerer han derfor over det på selvsamme måde.
„Vi haver til os taget, siger han, hans (hertugens) anpart af
henævnte fyrstendom Slesvig og med vores andel kombineret
og sammenføjet", og han vil derfor pålægge sine efterfølgere
aldrig at tillade, at det igen bh ver adskilt og delt, „men at
det til evig tid udi et samlet corpo udelt, uadskilt og usepareret,
under kongernes, vore arvesukcessorers, regering forbliver."
Ingen prins bør derfor nogensinde have len eller appanage i
hertugdømmet, men hellere i kongeriget, når det skal være:
der bør ikke mere holdes landdag, „eftersom det strider imod
den kongelige suverænitet og højhed"/^.
At kong Fredrik IV kendte denne disposition, som var
udstedt i to exemplarer, af hvilke det ene var nedlagt på
Rosenborg, det andet uden tvivl fandtes i hans egne gemmer-,
fremgår tilstrækkehg af indledningen til hans egne regerings-
regler for sin søn, idet han her giver sig selv det vidnesbyrd
at have fulgt sin faders råd og efterladte anvisninger. Blandt
andet sigter han herved utvivlsomt til dette brev og den senere
tilføjede efterskrift: „Dette er siden i så vidt forandret ved
restitutionen af hertug Kristian Albrekt 1689, hvilken sag vi
vil befale Gud og tiden."
Men selv om det således var givet, at kong Fredrik IV
tilsigtede det samme som hans fader havde tilsigtet, så var
det dog ingenlunde en følge deraf, at han skulde nøjes med
at bruge de samme former eller nøjes med de samme forholds-
* Kong Kr. V's testamenter, ved J. J. A. Worsoae.
^ Det er tilligemed en række andre lignende dispositioner fra arveprins Fredriks
bo kommen til gehejmearkivel.
Digitized by
Google
SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 47
regler, som havde stået til hans rådighed. Tværtimod, erfaringen
fra hin tid talte derimod. Han havde derfor skaffet sig de
store magters garantier og han stræbte efter tillige at skaffe
sig Gottorpemes frivillige afkald. Da dette ikke lykkedes^
måtte han nøjes med en betryggende anerkendelse fra ind-
byggernes side, og opmærksomheden henvendtes derfor igen
på den forestående hylding som en akt af gennemgribende
betydning. Landet skulde ved denne lejlighed samtykke i
kongens opfattelse af hertugdømmets nye statsret. Fra dette
synspunkt tages sagen igen under overvejelse ud på 'efter*
sommeren 1721.
Det svage punkt i tilknytningen af 1684 var oprettelsen
af et suverænt hertugdømme under kongen og „hans retmæs*
sige efterfølgere", uden nærmere angivelse af arvefølgen og
uden en til exkorporationen af det politiske korpus „Sies-
cig-Holsten^ svarende inkorporation i Danmark. Vel var
begge dele givne i den 1684 indførte faktiske regeringsform
og i kongens testamentariske disposition, som efter den i Dan-
mark bestående statsret var fuldt forpligtende; men den mulig-
hed var dog ikke udelukket, at man engang i tiden vilde kunne
påstå, at arvefølgen ingenlunde var bleven forandret ved her-
tugdømmets konsolidering, men endnu var agnatisk i linjefølge
indenfor hele huset Oldenborg. Denne mangel undgik ikke
opmærksomheden, da man nu igen kom tilbage til at tage
sagen op til fornyet overvejelse, og den blev derfor lykkelig
undgået ved indlemmelsen 1721.
Fortjenesten heraf tilkommer, såvidt man kan se, så godt
som udelukkende oversekretæren i det tyske kancelli Kristian
Sehestedt. Han var en søn af Kristoffer Sehestedt til Nislev-
gård på Fyn, af den- gamle sønderjydske slægt med tre sø-
blade, gehejmeråd i kong Kristian V's tid. Som oversekretær
i tyske kanceUi efter Jessen (fra 1701) var han tillige uden-
rigsminister, og efterat være optagen i gehejmerådet (1708) fik
han en betydelig indflydelse på rigets politik. I forening med
Ditlev Vibe, som var oversekretær i det danske kancelli, re-
Digitized by
Google
48 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 172L
præsenterede han en udpræget national politik i kongens råd, i
modsætning til de mere eller mindre evropæiske strømninger,
som iøvrigt gjorde sig gældende ved hove. De styrtedes sidst
på året 1721 ved Holstein-Holsteinborgs voxende indflydelse,
og Sehestedt, som havde giftet sig til Ravnholt, tilbragte der-
efter de sidste 20 år af sit liv som stiftamtmand på Fyn^
Det skal nu her være opgaven i det enkelte at eftervise,
hvorledes det lykkedes Sehestedt som leder af det tyske kan-
celli og den, der havde referatet af alle didhenhørende sager i
konsejlet, at give hyldingen samme både skarpe og fyldige præg
som det, han som udenrigsminister havde givet forhandlingerne
om en endelig bilæggelse af det sønderjydske spørgsmål.
Da i året 1815 det statsretlige forhold mellem Sønder-
jylland og Holsten igen fik betydning i anledning af den i for-
bundsakten af 8. Juni s. år fastsatte bestemmelse, at der i
alle forbundsstater skulde indføres „eine landstAndische Ver-
fassung^, var det i virkeligheden gået fuldstændig iglenmie.
Man forbavses ved at gøre sig bekendt med den tids over-
vejelser mellem danske statsmænd. Præsidenten i det tyske
kancelli Otto Moltke, yngre søn af Adam Gottlob Moltke på
Bregentved, syslede hele den følgende vinter i al stilhed med
det spørgsmål, hvorvidt de gamle landsprivilegier hjemlede Sles-
vig en ret til deltagelse i en eventuel forfatning for Holsten,
uden at kunne komme til klarhed over det. Han lod kan-
celliets arkivar, historikeren Henrik Behrmann gennemgå ak-
terne fra 1721 og give en fremstilling af de historiske til-
dragelser og deres retlige fortolkning, og skønt denne udførte
sit hverv med dygtighed, lykkedes det' dog ikke Moltke selv
at komme til nogen klarhed på dette punkt. Man kan måske
sige, at denne omstændighed er bleven skæbnesvanger for os.
1 Hojer, I 157. 292. osv. Danske aUaa m 474. VI 6S8. Hist tidsskr. 5. nekke
III 90 f. Udsigt over de danske rigsarkivers historie, s. 60 f . 268 f.
Digitized by
Google
SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 49
Den bragte kancellipræsidenien, hvis danske sindelag og hen-
givenbed for kongehuset var hævet over al tvivl, til i hele
sin lange embedstid at holde alle de historiske dokumenter til-
bage, ligesom han efter evne forhindrede, at den statsretlige
strid optoges fra dansk side. Hans tvivl bredte sig til de
andre statsmænd, som ikke på første hånd havde studeret
spørgsmålet, og som det synes til selve de regerende konger.
Tingen var den, at man i 1815 og senere savnede det
nødvendige kendskab til tidligere tiders politiske forhold. Lige-
som man var uvidende om lensforholdenes rette betydning,
havde man tabt traditionen om de ældre konstitutionelle former.
Moltke fremsætter derfor alt den indvending mod indlemmelsen,
som senere først og sidst blev gjort gældende af de slesvig-
holstenske jurister, at arvehyldingen ikke havde fundet sted i
de gamle kongelige amter og at deres forhold til den danske
krone, såvel som deres statsretlige forhold i det hele, altså
ikke var bleven påvirket af begivenhederne 1721. Denne del
af hertugdønmiet var heller ikke indbefattet i den senere trans-
aktion med Rusland, og grundlaget for dens offenlige ret var
altså stadig suverænitetsdiplomet af 1658 og de arvelove, som
dengang havde været gældende. Om denne tap drejer sig i
virkeligheden hele den anti-danske opfattelse, idet den iøvrigt
antager en dobbelt form: enten bhver den stående herved og
tilkender altså kongehuset en ubegrænset arveret til den got-
torpske del, eller den går videre og påstår, at denne 1721
indlemmedes i den kongelige og tillige med denne gik ind
under en fælles arvelov i Oldenborgernes agnatiske linjefølge.
Det vil i det følgende blive godtgjort, at begivenhederne
1721 både i deres helhed og i alle deres enkeltheder går ud
på det modsatte, på en frddstændig kuldkastelse af hele den
ældre statsret og dens arvelove; men først og fremst vil det
da være nødvendigt at Qerne den af Moltke fremsatte tvivl
om, hvorvidt den kongelige del droges med ind under for-
andringen.
Når denne tvivl overhoved har kunnet komme op, og når
A. D. Jørgensen: Afhandl. UL ^
Digitized by
Google
50 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 17*L
den, som det synes, aldrig fra dansk side mødte det rette af-
gørende svar, da var det fordi den konstitutionelle tradition
var så aldeles afbrudt. Det væsenlige ved hyldingen 1721
var ikke den ed, som blev aflagt i de gottorpske amter, men
den, som landets adel aflagde på Gottorp; den første var
nemlig (statsretlig) en troskabsed, aflagt af undersåtterne til
deres konge, den anden en politisk hyldingsed, aflagt af her-
tugdømmets repræsentation og forpligtende på dets vegne. Men
repræsentationen stod for hele hertugdømmet, også den konge-
lige del, og hvad den gik ind på forpligtede alle indbyggerne;
troskabseden var derimod selvfølgelig overalt i de kongelige
stæder og amter bleven aflagt strax efter tronskiftet (1699) og
behøvede ingen gentagelse 1721.
Thi hvad var det for en forsamling, som hyldede kong
Fredrik IV på Gottorp den 4. September 1721? Skønt ordet
ikke bruges, eller vel endog omhyggelig undgås, må den dog
utvivlsomt kaldes en landdag, således som man plejede at ind-
kalde den til hyldingen. En betragtning af forholdenes udvik-
ling i den henseende vil tilfiilde godtgøre dette.
Lige fra valgrettens tid var det en vedtagen skik, at et-
hvert hertugskifte konstateredes af en landdag. Den nye hertug
fremstillede sig til hylding og stadfæstede landenes privilegier;
det var en akt, som svarede til kongevalget og håndfæstningens
vedtagelse i kongeriget.
Kong Kristian V var den første, som afriødte stænderne
en hyldingsed uden selv at være tilstede på landdagen og uden
at stadfæste privilegierne i deres tidligere udstrækning. Den
2. Juni 1671 underskrev adelen og borgerstanden hyldingseden
på et landdagsmøde i Rensborg, medens kongens stadfæstelses -
brev er dateret samme dag i København. Det er underskrevet
„an Eides statt" og givet stænderne efter aflagt arvehylding;
privilegierne stadfæstes med forbehold af den i Slesvig indførte
suverænitet og den i Holsten indførte førstefødselsret. I de
brugte formler får hele den gamle statsret, med landdagen som
en omfattende repræsentation, endnu sit traditionelle udtryk.
Digitized by
Google
SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 5 1
således som det gentages i århundredernes løb, efter at al-
muen forlængst faktisk er udelukket: „Prælaten, Ritter, Man-
nen, RAthe, Stftdte, Einwohner der Fdrstenthamer etc." *.
Ved det næste hertugskifte indkaldtes der ligeledes til et
hyldingsmøde (17. Åvgust 1695); men navnet „landdag*' er nu
alt ilde set af de regerende herrer, det kaldes „eine absonder-
liche convocation". Ikke desmindre er det rettet til „Prælaten,
denen von der Ritterschaft, Stådten und gesammten Standen
unserer FOrstenthQmer**. Imidlertid hindrede den strax efter
udbrydende langvarige strid mellem de to regerende herrer
udførelsen af det kundgjorte forsæt, og hverken den unge
hertug Fredrik eller hans umyndige søn Karl Fredrik eller
kong Fredrik IV modtog den traditionelle hylding med privi-
legiestadfæstelsen. Denne var dog ingenlunde opgiven af stæn*
deme, og neppe var det kommen til et forlig imellem fyrsterne,
før ønsket om en landdag atter fremsattes med stor styrke.
I Kieler omslag efter hellig tre konger 1708 vedtog ridder-
skabet en forestiUing til kongen og hertugen om forskellige
anliggender, først og fremst imod den påtænkte ophævelse af
fællesskabet og for indkaldelsen af en landdag til hylding og
privilegiernes stadfæstelse. Adelen giver en vidtløftig frem-
stilling af hertugdømmernes forfatningshistorie tilbage til 1460,
kalder sig selv for „stænder^ og appellerer til herrernes kær-
lighed til deres „indfødte undersåtter, prælater, ridderskab,
landskab, stæder og stænder^.
Det ses heraf, at de virkelig repræsenterede stænders an-
tal nu er yderligere indskrænket, idet stædernes repræsentanter
mangler. Det var i henhold til freden i Travendal af 18.
Avgust 1700, i hvis tredje afsnit fællesskabet var begrænset
til „Prælaten, Ritterschaft und gewissermassen Ober einige
StAdte"; Gottorperne havde alt tidligere søgt at udelukke den
I En ejendommelig, meget betegnende formel bruges i konvokationspatentet af
2. SepL 1638: „Prælaten, Ritter, Stftdte und gesammte StAnde, denen auf unaer FQr>
stentbOmer LandtAgen zu eracbeinen und allda Qblicber u. bergabracbter Gewobnbeit
naeh Stelle u. Snffragia zu fQbren obli^et u. zuatebet — *'.
4*
Digitized by
Google
5S SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 172L
borgerlige stand. En endelig bindende aftale sluttedes i den
henseende i Altona den 17. Juli 1709, i den store „reces'^,
som skulde ende åringers stridigheder og indføre en endelig
modus vivendi. Det hedder her i Qerde afsnit, at prælater og
ridderskab fremdeles står under de to herrers fælles regering;
stæderne nævnes ikke mere. I hemmelige tillaBgsartikler af-
talte raderne endvidere, at man ikke mere vilde bruge ordet
landdag, men derimod nok kunde gå ind på et møde med
prælater og ridderskab til forhandling af offenlige anliggender ^
Dette sidste forsæt blev dog ikke bragt til udførelse; ti
da adelens repræsentanter holdt på at få en virkelig landdag
istand, indkaldtes den ved patent af 14. Sept. 1711 til møde
i Rensborg. Den skulde bestå af „Prælaten u. Ritterschaft
samt und sonders^. Der holdtes da også virkelig en regel-
mæssig landdag med tiltale og svar, klager og forhandlinger,
hvorefter de kongelige og hertugelige kommissærer afgav endelig
besked på det næstfølgende omslag i Kiel, den 25. Januar
1712. Ridderskabets første begæring var udskrivningen af en
hyldingsdag for at privilegierne kunde blive stadfæstede, og
denne begæring blev ingenlunde afslået, men som tidUgere ud-
skudt i en uvis fremtid. Den 27. April næstefter ratificerede
de regerende herrer hver for sig de afgivne svar og samtidig
stadfæstedes landenes privilegier omtrent i samme omfang som
det var sket af kong Kristian V i året 1671. Det genoptagne
møde sluttedes derpå definitivt den 4. Juli af de kongelige og
hertugelige kommissærer: „allermaaszen dann also zugleich
hiemit auf special k. u. f. ordre die bisdaherige Land-Tags-
Versamlung im Namen Gottes geschlossen^. Endelig gav kon-
gen under 19. Juh s. år adelen en ny forsikring om, at det
ingenlunde var hans agt, som det var bleven forstået i Kiel,
aldrig mere at lade holde landdagsforsamlinger; „allermaaszen
auch Dero allergnådigste Meinung keines Weges dahin ginge.
^ Falck, SammluDgen z. Kunde des Vaterlandes 1 241—316. (Sml. reces i Rens*
borg 1712, k. 7, der viser, at freden i Travendal fortolkedes som anført Falck, Ur-
kunden, 8. 258.)
Digitized by
Google
SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 17SL 53
alle Landtags Versamlungen nach diesem in totum au&uheben".
Det samme forklarede hertugen ^
Samtidig blev der truffet en anden aftale mellem de to
regenter. Ved forliget i Hamborg den 5. Januar 1711 enedes
man om for fremtiden at fastholde den fortolkning, at fælles-
skabet gjaldt det adelige gods og dets ejere, uanset om disse
var af adel eUer ikke, således at som følge heraf også de
borgerlige godsejere personligt kom ind under den fælles re-
gering og den fælles jurisdiktion. Denne omfattede herefter
altså igen såvel adelige som borgerlige, ligesom før freden i
Travendal, kun at de borgerlige godsejere nu var trådte i
stedet for staedeme „i visse forhold". Da derfor et par år
efter den skarpsindige statsretslærer Amthor gav en udførlig
fremstilling af ridderskabets retsforhold, udtalte han sig for, at
man nu konsekvent måtte tilkalde de uadelige godsejere til
landdagen. Denne som en repræsentation for hele landet og
befolkningen skulde jo bestå af fællesregeringens „stænder", og
medens stæderne var udskudte af fæUesjurisdiktionen, var nu
de borgerlige godsejere optagne i den. løvrigt oplyses det her,
at sådanne i virkeligheden jævnlig var mødte på landdagene,
ligesom det alt havde gammel hævd, at de henhørte under
fæUesjurisdiktionen; kun den udtrykkelige indkaldelse havde
man efter gammel skik undgået^. Ved hyldingen 1684 under-
skrev godsejerne sammen med ridderskabet.
Der kan da efter det her oplyste ikke ret vel være tvivl
om, at den til hyldingen på Gottorp indkaldte forsamling i
virkeligheden var en landdagsforsamling. Patentet af S2. Av-
gust 1721 indkaldte „Prælaten, sftmtliche von der Ritterschaft
und andere, so einige adeliche Gflter im Herz. Schleswig be-
sitzen", og som formål opgives hyldingen af kongen som eneste
landsherre; kun navnet er undgået, således som man så gerne
vilde det Derimod afslog man ikke uden videre hertil at
knytte en almindelig stadfæstelse af privilegierne og det til-
* Jeuaen u. Hegewiscfa, s. 225—50.
* Historischer Bericht vuii der Schl.-Holst. Ritlerachafl, I7U, s. 79 f. 73.
Digitized by
Google
54 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721.
lodes stænderne at indgive et memorial med de traditionelle
klagemål over rettens pleje og skattebyrden. Bønnen om frem-
tidige landdage i Sønderjylland blev ikke uden videre afslået,
men som sædvanlig besvaret i svævende udtryk.
Når denne forsamling derfor hyldede kong Fredrik IV, så
var det ikke enkelte mænd, hver i sit eget navn og på egne
vegne, men det var hertugdømmets stænder. Der siges ud-
trykkeligt i patentet, at kongen vil, for at nå sit mål at for-
ene den gottorpske del med den kongelige: ^von den gesamten
eingesessenen Standen unseres Herzogth, ScMeswig, als Præ-
laten, der Ritterschaft, Stådten, Amts- und Landschafts-Ein-
wohnem und Unterthanen, die alleinige Erb-Hiddigung ein-
nehmen"; desuden vil han løse de gottorpske undersåtter fra
deres tidligere ed og tage dem under sin regering og i sin
troskabsed. Samme tanke udtales, om man vil endnu tyde-
ligere, i et noget senere reskript til generalsuperintendenten,
idet det under 30. December s. år pålægges ham også at ed-
fæste præsterne i de forhen fælles distrikter, som man hidtil
havde glemt. Her lyder indledningen således: „Als wir nach
ohnlångst eingenommener Erb-Huldigung sorvohl von Prælaten
und Ritterschaft des ganzen Herzogth. Schleswig als denen
ilbrigen geist- und weltlichen Standen in denen gewesenen
fiirstL SchlesYvigschen St&dten, Åmtem und Landschaften vor
gut befinden" osv. Hyldingen svarer altså fuldstændig til de
politiske garantiet^ fra Englands og Frankrigs side, omfattende
hele hertugdømmet. Denne hylding var en politisk akt, fore-
tagen af hertugdømmets eneste repræsentation, ved en tradi-
tionel fiktion forestillende samtlige stænder. For yderligere
tydehgheds skyld og af praktisk-politiske grunde afkræver man
derefter også de stænder, som har været udelukkede fra re-
præsentationen, fordi de var henlagte under de enkelte her-
tugers særlige regering, den tilsvarende ed, men vel at mærke
kun for så vidt som de forhen har stået under gottorpsk høj-
hed og altså har været edfæstede til den fortrængte medregent.
Digitized by
Google
SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1781. 55
En tilsvareade edfæstelse af de kongelige distrikter vilde have
Yfinret meningsløs.
Når der således ikke med føje kan rejses tvivl om, at
hyldingen i året 1721, for så vidt som den foretoges af ridder-
skabet, var politisk forpligtende for hele hertugdømmet, så
bliver spørgsmålet altså, hvad den gik ud på, hvilke forphg-
telser den indeholdt. Hv^d lovede stænderne og hvad lovede
kongen; var nogen berettiget til at gøre indsigelse og gjorde
nogen indsigelse?
Det kongelige patent af 22. Avgust og edsformlen af
4. September 1721 har som bekendt været underkastede en
talløs række fortolkninger; hvert ord og hver vending er bleven
vejet atter og atter, uden at man dog, som det synes, på
noget punkt er nået til fuld enighed om den rette forståelse.
Hovedgrunden hertil er uden al tvivl den fælles, at man har
villet fortolke rent logisk og sprogligt uden det tilbørUge hen-
syn dels til tidens talebrug i det hele, dels til de dengang
foreUggende faktiske vendinger i pohtisk diskussion i særdeles-
hed. Det vil imidlertid formentUg vise sig, at de to mærke-
lige aktstykker vel er tunge og indviklede i formen, men efter
tidens tankegang klare i deres udtalelser og koncise i deres
afgørelse. De foreligger i forskellige bearbejdelser, lige fra de
første udkast af Breitenau til den endeUg vedtagne form. Hver
af disse bearbejdelser har sit særlige præg, sin bestemt gen-
nemførte opfattelse af hyldingens betydning, en omstændighed,
som selvfølgeUg i høj grad letter forståelsen af den endelige
redaktion. Det er en ikke uvæsenlig mangel ved de ældre
danske fortolkningsforsøg, at dette forhold ikke i dem er bleven
opdaget og fremstiUet^.
Breitenaus udkast til eden (tiUæg 7) går ud på at hylde
■ Eoocepierne fandtes ved aktarae fra 1684, som dog også var bleveo gennem*
gi«d«1846.
Digitized by
Google
56 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 17S1.
kongen som „alleinigen souverainen Besitzer und Erb-Regent
des ganzen Herzogth. Schleswig^, „alleinigen souverainen Her-
zogen zu Schleswig^; intet videre; intet om efterfølgere, intet
om en forandret statsretlig stilling. Dette projekt billigede de
to assessorer i det tyske kancelli i deres forestilling af 26.
Marts som formentlig tilstrækkeligt.
Svarende hertil redigerede Esmarch derpå efter Breitenaus
udkast et patent til stændernes indkaldelse. Det er skrevet
på den originale koncept til det tilsvarende patent af 28. Juni
1684 og indeholder kun de nødvendinge forandringer heri.
Indledningen nævner den ved patent af 30. Juli 1714 foretagne
okkupation af de gottorpske lande, både i Slesvig og Holsten,
og optager iøvrigt den i reskript til Jessen og Breitenau (af
10. Dec. 1720) givne fremstilling af freden og de i den inde-
holdte garantier for hele hertugdømmet Slesvig og kongens
hensigt at forene den gottorpske del med den kongeUge under
sin arveregering. Til gengæld lover han at stadfæste stæn-
dernes „wohlhergebrachte Freiheiten und Gerechtigkeiten*'. Om
tanken med dette patent kan der ingen tvivl være: når kongen
siger, at han ved freden har fået garanteret „die ewige und
ruhige Besitz- und Beherrschung des ganzen Herzogth. Schles-
wig und folglich auch des hiebevor gewesenen fflrstl. Antheils
(fttr) Uns und Unsere KOnigl. Erb-Successores an der Regiening",
og når han siger, at han i kraft af denne fred vil tage de tid-
ligere gottorpske undersåtter „unter unserer kOnigl. souverainen
und alleinigen Erb-Regierung" , så er det ligefrem, at han
tænker sig et suverænt hertugdømme Slesvig, garanteret
kongerne af Danmark; hyldingen skal fra landets egen side
stadfæste dette. Tilbudet om derimod at stadfæste friheds-
brevene slår yderligere den historisk udviklede selvstændighed
fast. Når den fremtidige arvefølge slet ikke nævnes, da ligger
det deri, at den selvfølgelig må fastsættes af den suveræne
konge og at det ikke trænger til nogen redegørelse for under-
såtterne.
Disse udkast undergik imidlertid en ikke uvæsenlig for-
Digitized by
Google
SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1781. 57
andrmg i kancelliet, uvist efter hvis initiativ; rimeligvis er det
dog alt denne gang selve oversekretæren, som har taget sagen
for. De ny koncepter er skrevne med en almindelig skriver-
hånd og senere atter rettede af Sehestedt selv.
Eden er her fuldstændig omarbejdet, henimod den virkelig
brugte formel. Først og fremst er den bragt i direkte forhold
til patentet som en politisk akt. Breitenaus projekt gik ud
på, at eden ydes i henhold til den ved freden tru&e afgørelse;
det nye derimod konstaterer, at kongen har fundet for godt
ved sit patent: „das vorhin gewesene fOrstl. Antheil des Her-
zogth. Schleswig mit dem ihrigen zu vereinigen und auf ewig
zu inkorporiren*', såvel som at tilkendegive ridderskabet, at
det har at indfinde sig personlig hos ham for at tages i hans
„alleinige Pflicht". Eden går derefter ud på, at vedkommende
for sig og arvinger sværger til kongen som eneste suveræne
landsherre, såvel som til hans kongelige arvesukcessorer i re-
geringen efter kongeloven.
Den tilsvarende form af patentet er mindre modificeret.
Den har samme indledning, kun at okkupationen af Holsten
udelades af omtalen som uvedkommende. Dernæst forstærkes
udtrykket: „selbigen Antheil mit dem unsrigen zu vereinigen"
ved tilføjelsen „und zu inkorporiren". De andre forandringer
er uvæsenlige (tillæg 8).
Sehestedts rettelser går ud på følgende. Patentet får en
anden indledning; påberåbelsen af patentet 1714 udelades og
der hentydes kun til „de i tryk udkomne skrifter", af hvilke
det firemgår, at „hertugen af Holsten" til trods for de højtide-
ligste forsikringer har' indladt sig i forståelse med kongens
ikender og overgivet Tønning til dem, samt oprettet en traktat
til deling af hans lande; Karl Fredrik har, efter at være kom-
men til skels år og alder, godkendt alt hvad der således er
sket. Dernæst kommer den mærkelige tilføjelse til omtalen af,
at kongen således har fundet sig foranlediget til at tage her-
tugens del af Sønderjylland i besiddelse: „als ein in beschwer-
lichen Zeiten unrechtmfissiger Weise von der Krone Danemark
Digitized by
Google
58 SØNDERJYLL/^DS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721.
abgerissenes pertinens". Endelig er der tilfejet, at provsterne
skal indfinde sig på Gottorp (sammen med adelen), medens
de øvrige embedsmænd og indbyggere (ligesom efter de tid-
ligere udkast) skal aflægge eden for de beskikkede kommis-
sarier.
Eden er selvfølgelig bragt i overensstemmelse hermed. Den
vigtige passus om Sønderjyllands ældgamle forhold til kronen
er indsat på et særdeles heldigt sted; kongen har ved patentet
„das vorhin gewesene fQrstl. Antheil des Herzogth. Schleswig
mit dem ihrigen zu vereinigen und dero Krone als ein altes
injuria temporum abgerissenes Stiick auf ewig wieder zu
incorporiren far gut befunden^. De andre rettelser fremhæver
kun yderligere edens betydning; handlingen kaldes ikke blot
at træde i kongens „alleinige Pflicht", men også den „gewOhn-
lichen Erb-Huldigungseid in behOriger Form abzulegen^. Lige-
ledes optages i eden den almindelige form for troskabsforholdet,
hvorved den bringes over imod embedseden: (so gelobe ich)
. . . „Ihr. KOnigl. Majest. und Dero KOnigl. Erb-Hauses Nutzen,
Bestes und Vortheil in allem Aussersten Fieisses suchen und
befordem, Schaden und Nachtheil aber, aller MOglichkeit nach,
wamen, verhQten und abwenden".
Det vil let ses, at de to aktstykker ved disse forandringer
var bragte til at sige noget langt mere end der fra først af
var udtrykkelig udtalt i dem, selv om den samme tanke i det
væsenlige lå til grund for begge former. Vi skal i det enkelte
gennemgå disse forandringer i deres sammenhæng og efter
deres samstemmende betydning.
Formelt er der da først den forandring, at eden, som jo
er det egenlig forpligtende dokument, kommer til at påberåbe
sig patentet og derved tilegner sig dets indhold. Eden af-
lægges ikke, som først påtænkt, fordi der er sluttet en fred af
et vist indhold, men fordi der har fundet en indlemmelse sted
ved et kongeligt patent; dette støtter sig da atter til freden
og garantierne. Samtidig hermed udelades løftet om, at stæn-
dernes frihedsbreve skal stadfæstes; ed og patent skal nu kun
Digitized by
Google
SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 59
indeholde en forpligtelse for stænderne, ikke noget løfte
til. dem.
Det andet sæt forandringer har et hertil svarende reelt
indhold. En simpel edfæstelse, foranlediget ved en fuldb3rrdet
erobring og foretagen på en landdag, vilde ikke have bragt
Sønderjylland i noget direkte statsreUigt forhold til Danmark;
det var en sag udelukkende mellem kongen og hertugdømmet.
Idet derimod eden henholder sig til patentet som en statsretlig
akt, som en foretagen sammenkn3rtning af hidtil adskilte lands-
dele, rettes opmærksomheden på noget mere; det bliver me-
ningen at foretage en politisk forandring ud over den ved
krigen og dens umiddelbare følger nødvendiggjorte. Denne
landdagsedens grundlovgivende karakter, om dette udtryk tør
bruges, henpeges der også til i det indskudte udtryk, at det er
den sædvanlige arvehyldingsed. Man har vel fra tysk side
gjort gældende, at der herved netop sigtedes til, at den hele
handling var Ug alle de foregående af samme art, at intet nyt
tilsigtedes ^ Men udtrykket betyder ikke dette; det er den
ved slige lejligheder, ved tiltrædelsen af en ny regent sæd-
vanlige arvehylding. Således skriver hertug Fredrik efter sin
tiltrædelse til kongen (6. Marts 1695), at han som sin faders
„rechtmåssiger Landes-Successor und Nachfolger in der Re-
gierung" vil kræve „die gewOhnliche Erbhuldigung^ -. Den
hyldlng, som krævedes i året 1721, kunde nu ingenlunde med
hensyn til sit indhold kaldes „sædvanlig'^; thi det var henved
et par hundred år siden nogen hertug var bleven hyldet som
eneregent, og endnu længere siden nogen var bleven hyldet
som hertug i Sønderjylland alene. Derimod var den en hyl-
ding som andre, både her i landet og udenlands, således som
de var „saBdvanlige" ved en ny tiltrædelse.
Optagelsen af dette udtryk i eden er således en udtrykke-
lig tilkendegivelse af mødets retstiftende karakter, idet det
iøvrigt selvfølgelig intet indeholder om den stiftede rets ind-
> Neues staatob. Mag. IX 254 ff.
* „Kurtze, jedoch grandliche ADzeige'' etc (Fabr. 1696), s. 54.
Digitized by
Google
60 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1781.
hold. Kongen kan for så vidt godt hyldes som enehertug i
modsætning til sin tidligere egenskab af delingshertug; men
der kan også være sigtet til at han fra nu af står i et helt
nyt retsforhold til landet, at han ikke mere er dets hertug,
men dets konge.
Om det er det ene eller det andet, afgøres af de iøvrigt
brugte udtryk og da først og fomemmeUg af den udtrykkelige
tilkendegivelse af, at kongen har villet indlemme Sønderjyl-
land i sin krone, som et i onde tider løsrevet ledemod.
Indførelsen af dette i eden og patentet er det egentUg af-
gørende moment i den nye redaktion, den uomtvistelige kaeme
i Sehestedts tilføjelser; han har her grebet det lykkeUge ord,
som ikke kunde misforstås, ikke kunde bortfortolkes, medens
alle de andre udtryk, hvor vel valgte de end er, levner plads
til senere mistydning.
Endnu så sent som i året 1847, efter at grundene for og
imod disse aktstykkers retstiftende karakter syntes at være
udtømte, kunde man fra tysk side fremsætte det spørgsmål:
Wann ist der Antheil Schleswigs injuria temporum der Krone
abgerissen? — og besvare det med en påvisning af, at der
herved sigtedes til freden i Roskilde 1658 ^
Intet kan være mere oplysende med hensyn til den let-
hed, hvormed man i hin tid kom ud over de historiske under-
søgelser; det har sit sidestykke i den hårdnakkethed, hvormed
man i adskillige år modsatte sig anerkendelsen af lex regia
som den danske kongelov. Men dette exempel viser da også,
hvor utilstrækkelig en blot sproglig eUer en fra moderne hi-
storiske begreber udgående fortolkning af historiske aktstykker
er. Der foreligger nemlig fra selve samtiden den mest uimod-
sigelige fortolkning af de brugte udtryk, og den foreligger så-
ledes, at den med sikkerhed kan siges at have været samtiden
så fuldt nærværende som nogen anden af de politiske fraser,
der dengang betegnede partiernes synspunkter og formål.
Nordalbingische Studien, IV 333 AT.
Digitized by
Google
SØNDERJYLLANDS INDLEBfMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 61
Året efter at den danske historiograf Amthor havde ud-
givet sin bekendte ^Historischer Bericht von dem vormaligen
und gegenwArtigen Zustande der Schleswig-Holsteinischen Rit-
terschaft*^, skrev han „auf allergnftdigstem BefehP en lignende
bog under titel: „In jure et facto gegrflndeter Beweis der viel-
fftltigen Treulosigkeiten, so das . . . KOnigl. dftnische Haus
von dem f&rstl. Holstein-Gottorfischen bisher erlitten" (1715).
Titelen fortsætter efter tidens skik med at angive som bogens
yderligere indhold, at der i den udførUg skal eftervises, „dasz
das Herzogthum Schleswig durch offenbare Rebellionen und
h6se Intriguen der damaligen Holsteiner von der Krone Dane-
mark zum erstenmal abgerissen"^ — . Der gøres i denne
bog udførlig rede for Sønderjyllands politiske historie. Det var
oprindelig en dansk landsdel ligesom Nørrejylland, sproget det
samme osv. Ved Holstenernes arge rænker og voldsomheder '
blev det løsrevet i året 1326 og en lov forfattet, som gik ud
på at hindre dets genforening med kronen. Man lavede det til
et hertugdømme, et „ arvelen ^, „ikke uden en uoprettelig skade
for kronen ''; „en så herlig provins" „skulde aldrig kunne falde
tilbage til sin gamle retmæssige herre ^. Selvfølgelig tillægger
forfatteren ikke denne forbigående bestemmelse, som ophævedes
& år efter, nogen betydning. Da hertug Henrik af Sønder-
jylland døde 1375, fortsætter han, havde Danmarks rige ret
til igen at inddrage hans således ledigblevne len og at ind-
lemme det i kronen^. Senere skilles det da atter fra riget,
bdtil det efter Adolfs død kommer tilbage, men efter Kristian
Fs delvis skilles derfra. Han anfører en samtidig forfatter,
som spåede rettelig, at det engang vilde sandes, hvor ilde man
havde set sig for, „als man das Herz. Schleswig, welches der
Krone wieder zugefaJlen war, aufs neue davon abreissen
lassen*^. Det ses da heraf, at Amthor holder selve bortfor-
leningen, selv om den delvis sker til kongens person som her-
1 Side 9: H., der .... verstarb und abo dem Reiche D. so viel mahr Recht
hinUriieee, sein nuninehro vacant gewordenes feudum wieder eifununéhen und der
Krrme tu inoorporiren.
Digitized by
Google
62 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721.
tug, for en løsrivelse fra kronen. Derimod bruger han ved
omtalen af hvad der skete 1658 intet hertil sigtende udtryk,
hvad der jo er ganske naturligt, da ophævelsen af lensforholdet
kun var et nyt led i en kæde, hvis blotte tilværelse var konge-
rigets ubodelige skade. Ved indtagelsen af Tønning, Gottor-
pernes sidste faste plads nord for Ejderen, blev derimod „der
Krone D&nemark ein Dom aus dem Fuss gezogen^ (s. 73).
Hermed ender de dels voldsomme, dels fredelige forsøg på fra
Holsten af at løsrive Sønderjylland fra kronen; Gottorps her-
tuger fortsætter de Rensborgske grevers bestræbelser; kampen
har været stående i 400 år. Forfatteren kommer tilsidst tilbage
til sine påstande, at Sønderjylland ved forræderi af de da-
værende Holstenere „zuerst von Danemark als seinem natOr-
lichen KOrper abgerissen sei", at de følgende Gottorpere har
fortsat samme værk og fuldendt det ved deres forbund med
Sverig. Men herved har de tillige skrevet deres egen dom.
Det hedder i den hemmelige traktat med Stenbok af 21. Januar
1713, at det er let at forudse, at man fra dansk side vil tage
Tønnings overgivelse for et fredsbrud, „und nicht nur die
fflrstl. Lande feindlich tractiren, sondem selbige gar unter seine
Botmftssigkeit bringen und sie des Herm Herzogs Carl Friedrich
Durchl. gftnzlich zu entziehen bedacht sein^, hvorfor man som
løn for hvad der således voves betinger sig Pinneberg og Sege-
berg fra Danmarks krone. Efter denne selvskrevne dom, mener
Amthor, vil det da også nok gå hertugslægten (s. 144. 143).
De udtryk og vendinger, som den kongelige historiograf
her bruger, var selvfølgelig almindelig bekendte blandt sam-
tidens politiske mænd. Skriftet var officielt, den danske konges
politiske program; i krigsårene, da udsigterne jævnlig skiftede,
var selvfølgelig disse tanker bleven drøftede atter og atter
mellem modstanderne, den indfødte adel og de kongelige em-
bedsmænd, kongens og Gottorpernes partigængere. Indenfor
dette ordforråd måtte man altså søge de betegnende, for alle
forståelige udtryk i den endelige afgørelse af striden.
Med dette for øje vil ingen heller nu kunne misforstå
Digitized by
Google
SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 63
patentets og edens ord. Kongen fortæUer (ligesom Amthor), at
han ved Gottorpernes onde intriger „bewogen worden, des
Herzogen Carl Friedrich zu Holstein gehabten Antheil im
Herz. Schleswig als ein in beschwerlichen Zeiten unrecht-
måssiger Weise von der Krone Danemark abgerissenes Fer-
tinens wieder in Possession zu nehmen^ ; samt at han efter
de modtagne garantier har besluttet ^selbigen Antheil mit dem
unserigen zu vereinigen und zu incorporiren" ^ Edsformularen
gengiver tanken heri således, at kongen ved sit patent har
fundet for godt ^das vorhin gewesene fOrstl. Antheil des Herz.
Schleswig mit dem ihrigen zu vereinigen und Dero Krone als
ein olies injuria temporum abgerissenes StOck auf ewig
wieder zu incorporiren" . Det forhold, som genoprettedes, er
tilstanden før 1326, da hertugdømmet udskiltes fra kongeriget,
da det blev vedtaget, at samme mand ikke måtte være hertug
og konge. Nu derimod slås det fast, at netop samme mand
skal være herre og konge i begge lande, det er Danmarks
krone, som vinder sit gamle len tilbage for evige tider. Om
landet så skal styres særskilt eller som del af kongeriget,
bliver det den enevældige konges sag at bestemme, det har
intet med hyldingen at gøre.
Hertil svarer da nøjagtig den udtrykkelige anerkendelse
af kongerigets arvefølge. Det oprindelige udkast (Breitenaus)
udtalte sig aldeles ikke om arvefølgen, men nøjedes med en
anerkendelse af kongen som „arveregent". Den ældste redak-
tion af den nye formel har formen: „KOnigl. Erbsuccessoren
in der Regierung vigore legis regiæ^ ; Sehested t har rettet
* Den danske kommissionabetænkniug af 1846 søgte med urette at tillægge
dette dobbelte adtryk en særlig betydning ved at fortolke det som: „forene den hor-
tii^elige del med den kongelige og (aammen med den) at inkorporere den i kronen".
Dette strider mod al sproglig logik og imod tidene bevislige talebrug. Således siger
Holberg i sin .Danmarks og Norges beskrivelse** (s. 720), at det ene kommissariat (land*
etatens) er inkorporeret med det andet (søetatens). I bestemmelser for vajsenhuset
(il Joli 1790) fritager kongen alle dem for personlig skat, som sig der opholder eller
dermed er inkorporerede. 1 1594 er kongen enig med stænderne i at erklære, at du
to hertugdømmer er således „unirt und einander incorporiret", at de ikke kan skilles,
osv. (Waitz, Urkundeo l\ 94).
Digitized by
Google
64 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721.
det til „secundum tenor em legis regiæ". Begge disse ud-
tryk forekommer som betegnelse for retsbestemmelser i visse
aktstykker, som f. ex. i fredstraktaten i Fontainebleau: juxta
tenorem pacis Westphalicæ, vigore tractatus W. — Således
siger kongen også 22. November 1712 i brev til kurfyrsten
af Sachsen, at hans søn „vigore legis regiæ'^ under visse for-
hold har nærmeste ret til tronfølgen^. „Secundum tenorem"
er dog om muligt endnu tydeligere eller indeholdt måske efter
Sehestedts mening en nuance, som han foretrak, idet det kun
henviste til kongelovens bestemmelser som regulerende arve-
følgen, medens „vigore'' kunde synes at henvise til den som
adkomst.
Det vil være overflødigt at dvæle ved de fortolkninger af
den nævnte passus, som blev fremsatte fra slesvig-holstensk
side for at undgå at anerkende „lex regia'' som brugt om
den danske kongelov, der dengang forelå trykt under denne
titel. At det skulde sigte til patentet eller til arveloven af
1650, er fuldstændig meningsløst. Af større vægt er den alt
af Behrmann fremsatte påstand, at hele udtrykket går på det
følgende, ikke på det foregående: „ . . . Erbsuccessoren in der
Regierung secundum tenorem legis regiæ treu hold und ge-
w&rtig sein''. Det skulde da tyde på den i kongeloven fast-
satte absolute lydighedspligt.
Men også denne fortolkning er dog aldeles håbløs. Under-
såtternes ubetingede lydighedspligt var i året 1721 ikke mere
underkastet nogen tvivl og kunde ikke være genstand for et
edeligt løfte. Troskabseden var absolut og havde alt dengang
været det i lange tider. Skulde påberåbelsen af den i konge-
loven formentlig indeholdte ubetingethed have nogen betydning,
måtte det vel være i modsætning til enhver konstitutionel ret,
altså en opgivelse af den politiske frihed. Men en sådan
existerede faktisk ikke mere, ingen vidste bedre end landdagens
medlemmer, at den var fuldstændig voldgivet kongens enevælde.
1 Geheime Registratur 1712, s. 963 ff.
Digitized by
Google
SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 65
Alligevel var raan lige nær efter som før denne arvehylding,
og strax efter kunde man uden at møde nogen tilrettevisning
gentage den gamle bøn om landdage. Kongeloven var som
bekendt heller ingenlunde nogen hindring for afholdelsen af
møder af en så tam natur, hvad der jo faktisk viste sig 1831.
Det er heUer ikke så, at selve edens text taler for denne
forståelse; thi ganske vist sætter den af ridderskabet brugte
trykte blanket et komma foran „secundum" osv., men et andet
oplag af blanketten, som i stort antal brugtes i amterne, mangler
dette komma, ligesom det ikke findes i hertugen af Glyksborgs
håndskrevne ed. Med andre ord: kommasætningen har her,
som overhoved dengang, været bogtrykkerens eller skriverens
sag og beviser intet.
Desuden kan der ingen tvivl være om, hvorledes denne
vending er indkommen i eden. Den almindelige troskabsed
(embedsed) havde lige fra 1660 overalt i kongens riger og
lande lydt på suverænitet, absolut dominium osv. og desuden
forpligtet den sværgende til at bidrage til at overføre denne
regering på kongens „rechtmflssige Erbsuccessoren (in der
Regierung)". Således hed det også i hyldingseden 1684
(rechtm. E. in d. R.). Samme tanke skulde nu finde sit ud-
tryk i hyldingseden 1721, men den skulde have et fuldt og
utvetydigt udtryk; derfor ombyttes „rechtmdssige E.^ med en
anførelse af den gældende arvelov: „E. in der R. secundum
t. 1. r.". Denne formel var ej heller ukendt i kancelliet. Det
hedder i Kristian V's instrux for konsejlet (som Sehestedts fader
altså havde haft til rettesnor i sit embed), idet kongelovens
ukrænkelighed indskærpes, at ministrene skal tragte efter, „da-
mit sothane lex regia . . . unverbrachlich observiret, . . . mithin
die dadurch befestigte souveraine Erb -Regierung dieser KOnig-
reiche und Landen . . . fflr uns und unsere kOnigl. Erb-Succes-
soren nctch Verordnung ntehrbesagter legis regiæ unver-
ftnderlich . . . beibehalten w^erde" ^
> (Gaspari) Urkunden uad Materialieo I 31 f. Instruxen er her fejlagtig henført
til Fr. IV, skønt kongen kalder Fr. III for sin fader.
A. D. Jørgensen: Af handL III. *^
Digitized by
Google
66 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 17SI.
Anvendelsen af kongeloven på arvefølgen i Sønderjylland
havde alt engang tilforn været genstand for en offenlig drøftelse.
Da kong Kristian V efter sin svoger Kristian Albrekts død
1694 forespurgte, om der var et testcunente efter ham, ved
hvilket arvefølgen ordnedes, fik han et afvisende svar af sin
unge søstersøn hertug Fredrik: ingen havde vel forlangt at se
et testamente ved hans, kongens, tronbestigelse. Kongen
svarede, at man på Gottorp meget vel kendte kongeloven, men
at han ikke vidste af, om der existerede en lignende familie-
lov for hertugslægten. Det var nemlig vel almindelig bekendt,
at der forhen havde været udstedt arvelove med fastsættelse
af førstefødselsretten, stadfæstede af kongen for Sønderjyllands
og af kejseren for Holstens vedkommende, men disse love
måtte anses for ophævede ved den i 1658 opnåede suverænitet
i det danske hertugdømme. Fra det øjeblik af kunde hver af
de regerende herrer fastsætte frit, hvorledes der skulde for-
holdes med arvefølgen i hans del af Sønderjylland, og kongen
forlangte derfor at få at vide, om den afdøde hertug ikke havde
taget bestemmelser til fordel for sin yngre søn, hvis naturlige
værge han som morbroder måtte siges at være.
Fra disse forudsætninger må striden 1695 opfattes. Den
ældre hertug Fredrik af Gottorp havde meget vel forstået den
ret, han . således havde erhvervet, og havde også virkelig stad-
fæstet førstefødselsretten i et testamente; hans ældste søn skal
arve alle hans lande^ hedder det, „einhalt des in unserm ftirstL
Hause eingefflhrten, auch nachgehends von Kaysem zu Kaysern
best&tigten, nunmehro auch von uns im Fflrstenthum Schleswig
aus unbeschrftnkter souverainen Macht best&rkten und er-
neuerten juris primogenituræ" ^ Men på selvsamme måde,
forklares det fra kongelig side, har kong Fredrik III fastsat
arvefølgen i kongeloven. Dette gav anledning til følgende
polemik, samtidig med at efterhånden den i det foregående an-
tydede opfattelse klaredes. Den kongelige forfatter (Breitenau?)
> Aniiierkungeu Qber die Nachricht etg. (1696) Beilage Nr. 9.
Digitized by
Google
SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE ITOI. 67
skriver først i „Nachricht wegen der zwischen Ihr. K. M. zu
Dftnemark und Herzog Fr. erwachsenen Irrungen^ (1695), at
hertugens udtalelse om, at der ikke blev fremlagt noget konge-
ligt testamente ved regeringsskiftet 1670, er meget nærgående:
^nachdem lex regia Danica zu Gottorf nicht unbekannt, und
dieser Punkt aus Ihr. Hoheit der Princessin des Herzogs Frau
Mutter Eheberedung und der dabei stipulirten Renunciation vor
so lange Zeit den fOrstl. Ministris schon sattsam bekannt ge*
wesen" (s. 2)^
Dertil svarede den gottorpske forfatter i sine „Anmerk-
ungen Ober die Nachricht etc.^ (1696), at han ikke vidste, at
der 1670 var bleven gjort noget for at legitimere kongen:
„dcmn was anjetzo in vorgedachter Schrift de lege regia Danica
angefohret, davon haben Ihro Hochf. Durchl. so wenig Nach-
richt, als Sie auch annoch abzusehen vermOgen, wie lex
regia Danica im Herzogth. Schleswig einzufahren sein mOge^
(s. 8 f.).
Strax efter udkom det kongeUge svar („mit kOnigl. Vor-
wissen und Approbation zum Druck befordert"): Kurze, jedoch
grtlndliche Anzeige — (Februar 1696): „Was dabei de lege
Danica angefohret wird, als ob nemlich, nach des Schriftstellers
Meinung, solche ratione des Herz. Schleswig keine Statt finden
k5nne? verdiente wohl eine scharfe Antw^ort, . . . indem ihme
als einem vermuthlich erfahrnen Bedienten billig nicht unbekannt
sein soUen, dasz hier nicht de nomine legis regiæ, sondern
de dispositione legislatoris tanquam testatoris die Frage, und
er dem .... KOnig Friederich III w^ohl nicht zu disputiren ge-
meinet sein werde, ob Ihre Mayest. dergleichen Disposition,
wie in Regard der Kron Danemark, also auch des Herzog-
thums Schleswig und Ihres daran habenden Antheils machen
kOnnen?" (s. 9).
Herpå svaredes da atter fra gottorpsk side („Wahrhafter
^ Dette forholdt sig ganske rigtig, da Kristian Albrekt ved sin formæling 1667
blev gjort bekendt med kongeloven og sin bruds afkald pA anden arveret end den i
hin lov hjemlede.
5*
Digitized by
Google
68 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721.
Bericht^ etc, Marts 1696, s. 35 f.), at man havde forstået lex
regia Danica om den danske lovbog, ikke om nogen kongelig
disposition, som ingen kunde være så gal (^so beraubten Ver-
standes^) at ville gøre indsigelse imod^
Derom var der altså enighed, at kongeloven straz ved sin
udstedelse havde fået gyldighed for den kongelige del af Søn-
derjylland, således at arvefølgens orden og landets udeXelig-
hed herved var grundlovmæssig fastsat. SelvfølgeUg kunde
den dog ikke skabe nogen ny eller yderligere adkomst for
kongeslægten i sin helhed, selve arvere^^en tilkom kun mands-
stanunen, selv om det modsatte af og til blev påstået, som i
forhandlingerne med Pløn 1665.
Det må derfor også indrømmes, at ^Erbsuccessoren se-
cundum tenorem legis regiæ*^, dersom det stod ene eller skulde
forklares blot efter sin ordlyd, vilde kunne lade en tvivl til-
bage med hensyn til arverettens omfang; selv om denne ansås
for begrænset til mandsstammen, tør det ikke benegtes, at ud-
irykket kunde være bleven brugt i henhold til opfattelsen fra
1695. Men det kunde aldrig have fundet sted i den forbin-
delse, i hvilken det kommer 1721. Når det bruges samtidig
med påberåbelsen af gamle historiske minder om den danske
krones, Sønderjylland omfattende ret, og når det sættes ind i
edsformularen uden nogen udtrykkelig indskrænkning som en
fortolkning af det vage: „rechtm&ssige Erbsuccessoren^, så er
eller var for hin tids mennesker enhver somhelst tvivl om dets
rette forståelse udelukket.
Det kan da i det hele siges, at de fleste udtryk og ven-
dinger i aktstykkerne fra 1721 vanskelig enkeltvis kan fast-
holdes som utvetydige betegnelser for fastslåede poUtiske eller
statsretUge begreber, således som man fra begge sider forud-
satte og søgte at fastholde i striden i fyrrerne. Der er noget
tvetydigt ved ordene: genforene, inkorporere, lex regia osv.
Men det, som giver fortolkningen sit faste uomtvistelige grund-
* Senere ytringer geniager kun det somme: „Antwort'Schreiben" (Mig 1$96) s. S8.
nConspeclus cauaarum", p. 13.
Digitized by
Google
SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 69
lag, er henvisningen til det historiske forhold, som skal gen-
oprettes, det forhold, at Danmarks konge som sådan også er
Sønderjyllands hertug. Er dette givet, da er der ingen strid
imeUem de iflæng brugte udtryk: „at genforene den gottorpske
del med den kongelige*', „at inkorporere de to dele med hin-
anden^ og „at inkorporere den gottorpske del i Danmarks
krone som et løsrevet pertinens**. Da falder også kongelovens
arvefølge af sig selv. Enhver anden fortolkning må nødven-
digvis støde an på afgørende punkter og vise sig uigennem-
førlig.
Endelig, og også dette må der tillægges en ikke ringe
betydning, stadfæster hele det ved hyldingen brugte ydre ap-
parat den i aktstykkerne nedlagte og gradvis skarpt udformede
tanke.
Man nøjedes ikke med at indkalde de gamle „stænder^,
d. V. s. „prælat og ridderskab*', men føjede dertil de borgerlige
godsejere, ja i sidste øjeblik også de gottorpske provster. Me-
ningen hermed var utvivlsomt den at få repræsentanter for de
traditionelle stænder. Således fremstilles det også på det be-
kendte „slesvigske bæger**, et guldbæger, som dronningen kort
efter forærede kongen til hans halvhundredårige fødselsdag
(11. Oktober 1721). Her ses nemlig kongen på sin trone,
foran hvilken tre mænd knæler, en adelsmand, en præst og en
borgerlig; derover står: „Stænderne i fyrstendømmet Slesvig
hylde kong Fr. IV, 1721, 4. Sept.**^
Det andet træk er dette, at ikke som i 1684 statholderen,
men kongen selv og hans gehejmeråd med rigets storkansler i
spidsen modtog hyldingen. Det fastsættes ved resolution dagen
før hyldingen, på Sehestedts referat af en række tvivlsomme
punkter. Ligeledes måtte ridderskabet, der efter gammel skik
skulde have lov til at fremsætte sine ønsker i anledning af
hyldingen, gøre dette skriftlig og forinden til konsejlet, for at
dette kunde Qerne utilbørlige anmodninger, som end ikke måtte
* Slesvigske provinsialefterretoinger 1 287 med tavle (A. D. Jørgensen, 40 for-
iaellinger, s. 280).
Digitized by
Google
70 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE n±\,
iremsættes, end sige kunde indrømmes. Først efterat eden var
aflagt for ministeriet og den egenlig politiske akt saledes til
ende, førtes ridderskabet af statholderen, som selv var bleven
edfæstet, ind tU kongen og kronprinsen (tillæg 9. 10).
Endvidere var det kongelige patent af 22. Avgust for-
synet med et segl, som for første gang fremstillede Sønder-
jyllands våbenmærke i hovedskjoldet, blandt kronens suveræne
lande; det var taget ud af mellemskjoldet, hvor det havde haft
sin plads ved siden af Holstens tre mærker. Det er ofte bleven
fremdraget, at denne forandring af våbenet fandt sted dengang,
alt Andreas Hojer tillægger det den rette betydning; men man
har ikke været opmærksom på, at selve indlemmelsespatentet
også i den henseende var bragt i fuld harmoni med sig selv.
Det må i den henseende vel huskes på, at de andre mærker
i hovedskjoldet dengang forklaredes som tilhørende rigets øvrige
lande: løven med de ni søblade („Goternes konge") tillagdes
Nørrejylland, lindormen („Vendernes konge**) Fyn, de tre løver
Sælland, løven med øxen Norge. Det samme våben sattes
samtidig i den bekendte store frontespice over kancelliporten
og på de våbenskjolde, som anbragtes i kanceUibygningens
arkivhvælvinger, idet iøvrigt de enkelte mærker her ligeledes
enkeltvis brugtes til at betegne de forskellige landsdele.
Også den ved hyldingen brugte og for fremtiden indførte
kirkebøn giver vidnesbyrd om opfattelsen af den fremtidige
arvefølge. Ved reskript af 7. December 1720 til generalsuper-
intendent Th. Dassow i Rensborg var det alt slået fast, at
kirkebønnen overalt i Sønderjylland skulde være ens, kun om-
fattende kongen og hans hus, med udeladelse af hertugen af
Gottorp, der efter gammel skik også i de kongelige amter
havde været medoptagen i bønnen; det hedder: „So befehlen
vnr Dir hiermit an, dasz, da wir . . . keine weitere Offentliche
FOrbitte ... als allein auf uns und unser kOnigliches Erbhaus
gleich in unser em Konigreich Danemark geschiehet ein-
gerichtet und Qberall uniform abgelesen wissen wollen** . . . .,
^å skal han indsende et projekt til en sådan bøn. I hyldings-
Digitized by
Google
SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE 1 DEN DANSKE KRONE 1721. 71
protokollen findes nu den fremtidige bøn indført; den lyder
på kongen, kronprinsen og kongens broder prins Karl, de tre
eneste mænd af slægten, hvorpå den fortsætter: „lass Dir in
Gnaden befohlen sein die kOniglichen Erhprincessinnen samt
dem ganzen hochl5blichen konigl. Erb-Hause*^ .
Endelig var det heller neppe tilfældigt, at netop den 4.
September valgtes til hyldingsdag; det var 12 års dagen efter
kongelovens udgivelse i trykken, forsynet med en kongelig
kundgørelse, der skulde danne et supplement til selve det hi-
storiske aktstykke. Denne udgivelse havde som bekendt vakt
stor opmærksomhed, ligesom den havde været overvejet og for-
beredt mange år i forvejen. Det lå derfor nær til yderligere
forherligelse af denne grundlov at fastsætte hyldingen i Sønder-
jylland til samme dag. Kronprinsen og hans unge hustru an-
kom til Gottorp den 28. Avgust og hele hoffet drog bort den
5. September, så en tidligere dag vilde ellers være falden
naturligere.
Som alt flere gange anført sluttede der sig til hyldingen
på Gottorp en slags landdagsforhandling, idet konferensråd
Ditlev Reventlov som prælat for hertugdømmet Slesvig (d. e.
provst for det adeUge St. Johanneskloster, det eneste i hertug-
dømmet) og derved formand for ridderskabet indleverede et
bønskrift til kongen. Som alt omtalt havde det i forvejen
været forelagt konsejlet, men afleveredes umiddelbart til kongen
„mit allertiefsten Respekt^, hvorfor denne lovede „in k5nigl.
Gnaden", „dasz eine aUergewierigste Resolution erfolgen solle".
Supplikken, som få dage efter fulgtes af en anden (af
9. Sept.), gik ud på de almindelige punkter, nedsættelse i
kontribution, ret til at affatte testamenter osv., og berørte kun
ét politisk spørgsmål, afholdelsen af landdage. Det havde
været en stående begæring i de sidste halvhundrede år, men
Digitized by
Google
72. SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721.
nedsattes her til det mindst mulige. I indledningen udtales,
at adelen håber på at bevare sine gamle privilegier i samme
forhold som det holstenske ridderskab, først og fremst de fra
arildstid holdte sønderjydske landdage. Det hedder herom
således:
„Ergeben die Patenta, dasz in dem Herz. Schleswig von
Alters her Landtage allergn&digst ausgeschrieben, woselbsten
die herrschaftlichen Propositiones Prælaten und Ritterschaft,
Stfinden und Stfidten zu ihrer allerunterthOnigsten Resolution
erOfihet, welche dagegen ihre etwa gehabte gravamina in aller
Submission vorgetragen und nachdem alles in genugsame De-
liberation gezogen, ein gewisses Conclusum und so genannter
Landtagsschluss gemacht worden, dergleichen annoch am 25.
Jan. 1712 abgegeben und uachgehends am 27. April eodem
von Evir. K5nigl. Majestfit allergn&digst ratificiret worden. Wann
nun hierauf die Wiederherstellung des so h5chst nOthigen Cre-
dits, folglich auch des ganzen Landes Wohlfahrt mit beruhet,
als gelanget an Ew. Kdnigl. Maj. Prælaten und Ritterschaft
allerunterthanigstes Bitten: Sie geruhen auch hinftlhro in diesem
Herzogthum dergleichen Landtage ausschreiben zu lassen.^
Svaret herpå lød således: „dasz . . . Ihre KOnigl. Maj.,
v\rann Sie die Conjunkturen von der Beschaffenheit finden solten,
dasz ein Landtag in den Herzogthttmern auszuschreiben die
Nothwendigkeit erfordem virflrde, Sie alsdann fernervireit Dero
allergn. Resolution diesesviregen Dero getreuen Prælaten und
(ibrigen von der Ritterschaft kund thun und solchenfalls das
ben5thigte verfflgen lassen wollen".
Svaret på begge supplikker meddeltes under 17. Septem-
ber; det var affattet på kongens vegne og under hans segl,
men kun underskrevet af Sehestedt. Under 8. Juli 1722 sup-
pUcerede ridderskabet derfor igen om at få resolutionen udstedt
af kongen selv, under hans egen hånd; men det tilstodes ikke.
Året efter, den 19. Marts 1723, bad ridderskabet i begge her-
tugdømmer om en stadfæstelse af de givne tilsagn ved privi-
legiernes stadfæstelse, den 27. April 1712. Kongen havde den-
Digitized by
Google
SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE 1 DEN DANSKE KBONE 17S1. J3
gang i almindelige udtryk siadfæstet adelens gamle rettigheder
med de af kong Kristian V opstillede indskrænkninger og „nach
Maasgebung dessen, so bei der in diesem und vorigem Jahr
gehaltenen Landtagsversamlung verhandelt worden", d. v. s. med
underkendelse af enhver politisk magtfuldkommenhed. Allige-
vel var en bøn fra ridderskabet i begge hertugdømmer om at
få dette privilegium gentaget, en meget naiv misforståelse af
stillingen. Efter hyldingen 1684 havde det slesvigske ridder-
skab indgivet en begæring om privilegiernes stadfæstelse og deri
som første punkt andraget på, at „das FOrstenthum Schleswig
mit dem Herzogthum Holstein quo ad corpus nobilitatis ver-
mOge der uralten Privilegien ewig und unzertrennlich bei ein-
ander bleiben*'. Derpå og på flere lignende punkter var der
bleven svaret, at „^^^l puncta darin enthalten, so vrider dem
actum homagialem wie auch der souverainitet Ueffen, als zw^eiffeln
Sie (I. K. M.) nicht, sie hinkOnftig in Cberreichung der Sup-
pUkken sich besser vorsehen v^tlrden". I den samtidig givne
stadfæstelse af de slesvigske privilegier indførtes da hgeledes
forbeholdet om den suveræne eneregering „und dem alibier an-
jetzo an uns erneuertem und vorgangenem actui homagiali"
(14. Juli 1684).
I året 1723 fik ridderskabet imidlertid end ikke noget
direkte svar. Som et indirekte, skarpt afvisende, må det be-
tragtes, at der månedsdagen efter udgik en kongelig kund-
gørelse om stadfæstelse af alle privilegier og benådninger i de
forhenværende gottorpske lande.
Kongen siger heri: „nachdem wie bereits vorlftngst m
dem vormahligen fiirstl. Antheil des Herz. Schleswig die uns
rechtmåsstg gebiihrende tvirkliche Fossession und also die
Einwohner daselbst zu unsern Untherthanen auf- und angenom-
men, wir auch allergnftdigst fQr gut und nOthig befunden haben,
dasz gedachten unsern Unterthanen (iber die ihnen vorhin ab
fOrstl. Seiten ertheilte Octroyen und Privilegien zu ihrer desto
mehrerer Sicherheit und Erhaltung des n5thigen Credits, auch
nunmehro befindenden Umstflnden nach unsere gnftdigste Con-
Digitized by
Google
74 SØNDERJYLLANDS LVDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 172L
firmation ertheilet werde" osv. * Det kunde ikke miskendes,
at der i denne kundgørelse, samtidig med at ridderskabets
supplik blev henlagt, lå en bestemt underkendelse af dets ret
til at & sine gamle privilegier stadfæstede. For kongens op-
fattelse er det ligeledes mærkeligt, at han få dage efter (den
24. April) nedskrev sit bekendte testamente, hvis bestenunelser
næsten i hver paragraf ånder en så dyb uvilje og mistillid til
ridderskabet^. I en ny supplik, affattet i det følgende års
Kieler omslag, den 31. Januar, beder ridderskabet derpå kun
om en offenlig deklaration om, at det slesvigske ridderskab
endnu har sine gamle (materielle) forrettigheder; men heller
ikke dette toges til følge. Først efter tronskiftet stadfæstedes
som bekendt det slesvigske ridderskabs privilegier, for så vidt
de ikke stred mod den suveræne eneregering (12. Marts 1731).
Samme dag stadfæstedes det holstenske ridderskabs privilegier,
selvfølgelig uden dette forbehold. De havde nu mistet al po-
litisk betydning.
Om opfattelsen af den ved indlemmelsen skabte retstil-
stand foreligger der alt fra de nærmeste år talrige vidnesbyrd;
her skal kun et par nævnes. Kongens opfattelse fremlyser til-
strækkelig af de foran fremhævede ord i kundgørelsen af 19.
April 1723; hans tilegnelse af den gottorpske del kaldes her:
„die uns rechtmftssig gebflhrende Possession". Han går her-
ved tilbage til rigets gamle ret til sit injuria temporum løs-
revne ledemod.
Ligeså siger den slesvigske prælat Ditlev Reventlov i en
ansøgning om toldfrihed for sit gods Schmoel i Holsten: „Ew.
K. Maj. haben zu Dero unsterblichen gloire, nachdem das
Herz, Schleswig in Dero konigl, Erhreiche und Landen
wiederunt incorporiret worden, denen von der Ritterschaft
dieses Herzogthums allergnftdigste Freiheit verstattet, zu Copen-
hagen so wohl als in denen Qbrigen Provincien das liberum
* For rentekammerets vedkommende udstedt under 19. April, for kancelliets
under 15. Maj 1723.
' M. Steeostrups Danske roånedskrift« 186&, i 51.
Digitized by
Google
•SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 75
commercium zu fQhren und die von denen Gilthern kommen -
den Wahren des innern Zolis wegen frei zu debittiren etc.^
Ansøgningen, som stod i modstrid med denne indledning, blev
afslået ved resolution af 8. Maj 1722.
Endelig bør også de senere forhandlinger mellem Danmark
og hertugen af Kiel her tages i betragtning. Som bekendt
begav Karl Fredrik sig kort efter freden i Fredriksborg til
Peter den stores hof for her at finde en støtte imod Danmark
og for sine fordringer på arvefølgen i Sverig (som Karl XII's
søstersøn); han fik løfte på tsarens datter og hjælp imod de
tre kongeriger. Fra nu af udvikledes der en travl virksomhed
i diplomatien for at danne et forbund imod Danmark og at
tvinge det til enten at udlevere Sønderjylland eller at give
fuldt vederlag for det.
Det vil her især være af betydning at dvæle ved de til-
bud, som blev gjorte i året 1725, efter Peter den stores død.
Forholdene syntes dengang at stille sig så ugunstige for Dan-
mark, at kongen efter overkrigssekretær (d. e. krigsminister)
Gabels råd gjorde forslag om et ækvivalent, der dog ikke blev
modtaget. Senere gik man igen fra det, hvad der var så
meget lettere, som det ikke var gået den regelmæssige vej
gennem kancelliet (Maj 1725) ^ Et par måneder efter frem-
kom de hertugelige råder Bassewitz og Stambcke med et mod-
forslag: Fredrik IV skulde ikke blot beholde Sønderjylland, men
også have det hertugelige Holsten imod at afstå Norge, som
da ved Karl Fredriks tronbestigelse i Sverig vilde blive for-
enet med dette rige (16. Juli). Efter at dette forslag var
bleven forkastet som latterligt, fi-emkom der i årets slutning et
andet, efter hvilket kongen for Sønderjylland skulde give Ol-
denborg og Delmenhorst, Segeberg amt, arvefølgen i Pløn,
Sønder-Ditmarsk, Femern og Fredriksort. På dette tidspunkt
havde imidlertid situationen imellem stormagterne klaret sig så
vidt, at man kunde lade oversekretæren i det tyske kancelli,
« Hojer. Fr. IV. II 113 f.
Digitized by
Google
76 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 172J.
Frans v, Hagen, udstede en cirkulærdepeche til de danske af-
sendinge, i hvilken enhver tanke om at give vederlag for Søn-
derjylland blev tilbagevist; kongen stolede på sin ved garan-
tierne erhvervede ret (12. Januar 1726) ^
Det danske forslag af Maj 1725 findes ikke i de uden-
landske registranter og viser sig også herved at savne den
officielle karakter, som de andre forhandlinger har. Derimod
findes der blandt gottorpske sager vedkommende disse forhand-
linger et udkast, som øjensynligt hidrører fra denne tid. Det
nævner et vederlag, som i flere punkter ligner det i Decem-
ber 1725 fra hertugelig side foreslåede, men gør endnu videre
gående tilbud. Her vil der dog kun være anledning til at
dvæle nærmere ved hvad der siges om arvefølgen*.
Kongen, siges der, insisterer på Sønderjylland, men vil i
vederlag for dette byde: Oldenborg og Delmenhorst; Bremen
og Verden eller pengevederlag derfor; Segeberg amt og stæ-
derne Lytkenburg, Oldeslo og Heiligenhafen ; Pløn, Rantzau
og die Wildniss; Femern, Helgoland og Fredriksort med to
miles omkreds. Fremdeles vil kongen sikre det hertugelige
hus den ubestridte arveret til det kongelige Holsten efter
mandsstammens afgang og altså opgive sit tvetydige, mod den
gamle arveorden stridende forhold til Sønderborgerne.
Endelig skulde der tages bestemmelse om arveretten til
Sønderjylland og til kongerigerne Danmark og Norge. Kongen
erklærede sig her villig til højtidelig at anerkende hertugslæg-
tens arveret til kongerigerne efter kong Kristian V's slægt af
mand- og kvindekøn. Kongeloven påbød nemlig, at kronen for
det tilfælde, at Fredriks III's sønners efterkommere alle var
uddøde, skulde gå til hans ældste, derefter til den næstældste
» Sinl. Hojer, II 122. Her efter „Gchoime Registralur" og Westphalens rolaiioner
fra Rusland.
* Tillæg nr. IJ. Koncepten, som er skødesløst henkastet på brækkel papir, i to
løse læg, er etatsråd H. K. Strykes hånd. Han var indtil sommeren 1725 hertugelig
afsending i Wien. (Om ham: Chronik der Universit&t zo Kiel 1888, s. 40 f.) Det for-
modede tidspunkt for affattelsen stadfæstes af en i slutningen forekommende, igen ud-
slettet bemærkning, hvorefter man var i okkupationens 13. år (fra Februar 1713).
Digitized by
Google
SØNDERJYLLANDS INDLEMMEXSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 77
datters slægt. Nu var imidlertid den ældste datter Anna Sofies
efterkommere, kurfyrstehuset i Sachsen, gået over til den ka-
tholske tro og havde derved efter kongeloven tabt deres ret til
arvefølgen, medens Fredrik III's yngre søn Georg var død
barnløs. Grottorperne, som nedstammede fra den næstældste
datter Frederikke Amalie, måtte derfor være nærmest til tron-
følgen efter Kristian V's hus.
Men idet kong Fredrik IV nu med sin modpart stiller
sig på standpunktet før Sønderjyllands indlemmelse, det eneste,
som hertugen anerkender, lover han tillige som første erhverver
af den gottorpske del, at denne såvel som den kongelige del
skal følge kongerigerne i arvegang efter Kristian V's samlede
slægt. Gik altså hertugen ind på dette forlig, da var kongen
villig til at se bort fra sin erhvervelse af Sønderjylland ved
freden med Sverig, de opnåede garantier og den foretagne ind-
lemmelse. Han erhvervede det da fra ny af ved et mageskifte
med den atter anerkendte hertug. Men han erhvervede det
som det, det var: et fuldkommen suverænt land. Fra dette
øjeblik af kunde han personlig disponere aldeles frit over det;
men han tilkendegiver nu, at lige så vist som han vil lade
det gå i arv til alle kong Kristian V's efterkommere af begge
køn, lige så vist vil han derefter lade det gå videre til Got-
torperne, der arver kongerigerne. Med andre ord: han tilsikrer
Grottorperne, at han ikke vil misbruge den ved mageskiftet er-
hvervede ubetingede dispositionsret til at forandre, hvad der
engang er fastsat, indførelsen af kongelovens arvegang dér, hvor
den vil komme dem til gode. Hvad der her tilbydes, dækker
for Sønderjyllands vedkommende altså fuldstændig, hvad der
alt var erhvervet 1720 — 21, men i formen gøres det muligt
for modparten at se bort derfra og slutte traktaten uden nogen
anerkendelse af det skete.
Men viser således dette danske forslag, at man end ikke
dér, hvor man gjorde de videst gående indrømmelser, langt ud
over, hvad der ellers blev budt, kunde tænke sig andet eller
mindre end en fuldstændig tilslutning af hertugdømmet til
Digitized by
Google
78 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1781.
moderlandet, så ligger det samme i det gottorpske forslag af
Juli 1725. Dette gik nemlig ud på en erhvervelse af Norge for
hertughuset: ^k perpetuité tant pour luy (Karl Fredrik) que
pour ses heritiers masculins et femelles". Det nævnes end
ikke, men forudsættes selvfølgelig som givet, at da også over*
dragelsen af Sønderjylland vilde gælde for bestandig. — Med
andre ord: striden drejede sig dengang kun om, hvorvidt Dan-
marks konge skulde have det suveræne hertugdømme, eller det
igen skulde gå tilbage til den forrige deling og alle de ældre
retsforhold. Men derom var alle enige, at beholdt Fredrik IV
det hele, da var det for alle hans efterkommere „efter konge-
lovens indhold".
Det var da også denne ordning, som opnåedes ved det
gottorpske hus's højtidelige afkald på al ret til Sønderjylland
til fordel for kongen af Danmark og hans ^kronarvinger'^ til
evig tid (31. Maj 1773).
Der er i det foregående intet hensyn taget til de andre
hertuger af det fælles - oldenborgske hus, den samlede linje
Sønderborg, hvis formenthge arvekrav netop er kommen til
at spille en så fremtrædende rolle i den nyere tid. Vi skal
nu underkaste alle herhen hørende forhold en siunlet under-
søgelse.
Oldenborgernes arveret til Sønderjylland var som bekendt
første gang bleven anerkendt af alle vedkommende ved hyl-
dingen i Ribe 1460. Det er ikke des mindre en stor fejl-
tagelse, når man har villet gå ud fra, at denne arveret her
tillige fik sin endelige form og begrænsning, den gennemgik
tværtimod i tidernes løb de mest indgribende forandringer.
Efter håndfæstningen 1460 anerkendtes Kristian I og hans
brødre som rette arvinger til hertugdømmet efter deres mor-
broder, Adolf af Schauenburg, men de anerkendte til gengæld
stændernes ret til at vælge en enkelt hertug blandt slægtens
Digitized by
Google
SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 79
mænd. Denne ret blev tilsidesat ved første hertugskifte, men
dog ikke anderledes end at valgets form opretholdtes; begge
Kristians sønner, Hans og Fredrik, valgtes til samhertuger.
At de senere til en vis grad delte landet, forandrede ikke retlig
dette forhold.
Ved omvæltningen 1523 afsattes kong Kristian II som
hertug og hans farbroder Fredrik beholdt da alene det hele.
Efter hans død valgtes hans sønner under ét til hertuger, men
ved den endehge opgørelse af arven udelukkedes ikke des
mindre den yngste fra skiftet imod en affindeise i penge. 20
år efter, 1564, afslog stænderne rent ud en anerkendelse af
kong Kristian m's sønner som samhertuger; de modsatte sig
vel ikke en affindeise af Hans med Als osv., men kun den
ældste broder, kong Fredrik II, valgtes og hyldedes som re-
gerende hertug.
Således stod sagerne, da forliget i Odense sluttedes mel-
lem kongen og de tre „regerende herrer" om Sønderjyllands
fremtidige lensforhold (25. Marts 1579). Det bestemtes herved,
at kongen skulde forlene hertugerne af Holsten og deres mand-
lige efterkommere med Sønderjylland og Femern, dog undtagen
de allerede affiindne og dem, som havde givet afkald. Derved
udelukkedes kongens brødre fra dette forlig, som kun omfattede
Fredrik II og hertugerne Hans af Haderslev og Adolf af Got-
torp, der sad i fællig med hertugdømmet.
Dette moment er bleven overset endog i Stemanns „Ge-
schichte des 5ffentlichen und Privat-Rechts des Herzi Schles-
wig". Selve aktstykkerne taler dog tydelig nok; kongens brødre
nævnes ikke med et ord og de ved forliget vedtagne formularer
kender kun kongen og riget på den ene og de tre regerende
hertuger på den anden side.
Den få år i forvejen (1573) udstedte „Landgerichtsord-
nung", hertugdømmernes grundlov for den borgerlige retsforfat-
ning, er udgået fra den selvsamme opfattelse. Den er given
af kong Fredrik II af Danmark og Norge, Johan den ældre og
Adolf, arvinger til Norge, „alle Herzogen zu Schleswig, Hol-
Digitized by
Google
80 SØNDEEUYLL\NDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE I72L
Stein etc, Gevettern und Gebrfldern/ og rettet til „allen und
jeden Prælaten, denen von der Ritterschaft, StAdten, Communen
und sonst allen und jeden Eingesessenen unserer FQrsten-
thOmer Schl. und Holstein etc." Til slutning tages der for-
behold for alle interesserede parter, således: „Jedoch soli diese
Landgerichtsordnung *. . . uns Konig Friedrichen und dem
Reiche Danemarken an der Hoheit und Lehenwahr des FOr-
stenth. Schl. und des Landes Femern, wie auch nehen Ihr,
K. W. uns Herzogen Johansen dem Eltern und Herzog Adolf
zu Schl.-Holst. etc. an unserm daran hergebrachten Besitz und
Gerechtigkeit, und dann den Standen vnd unsern såmtlichen
getreuen Unterthanen in unsern FarstenthQmern an ihren
Privilegien und Freiheiten, so von uns confirmirt und bestAtigt,
ganz unvorfflnglich und unschadlich sein".
Det samme fastholdes udtrykkelig senere; det hedder i
den reviderede landretsordning af 1636, at der tages forbehold
for kong Kristian IV og riget, hvad angår lenshøjheden, „wie
auch neben Ihr. K. Wflrden Uns Herz. Friedrich zu Schl. -Holst,
an unserer daran hergebrachten Erbgerechtigkeit, auf Maasse,
wie solches allerseits in den 1579 zu Odensehe aufgerichteteo
Vertrftgen verabschiedet**, og endelig for stænder og undersåtter.
Landets offenlige ret kender kun de regerende hertuger, lens-
herren og folket, — ikke de andre hertuglinjer.
Alligevel optog kongerne deres nære frænder på Sønder-
borg i forleningen; de forlenedes selvstændig med deres lille
del af Sønderjylland og med fælleshånden på det hele hertug-
dømme. Heri lå der et løfte om eventuel forlening med dette
for det tilfælde, at de virkelige lensmænds mandsstammer begge
skulde uddø. Uddøde den ene, da vilde deraf kun følge, at
den anden fik eneregeringen.
Således stod det, tiltrods for Sønderborgernes indsigelser,
indtil der atter indtrådte en forandring ved suverænitetsdiplo-
merne af 2. Maj 1658, ved hvilke forliget i Odense ophævedes.
De to regerende hertughuse, det kongelige og det gottorpske,
ejede nu Sønderjylland med fuld suverænitet, dog kun for
Digitized by
Google
SØNDERJYLLAIIDS INDLEMMELSE 1 DEN DANSKE KRONE 1721. 81
maDdsstammemes levetid; den gensidige arveret blev lige så
lidt afskaffet som fællesskabet i regeringen. Efter de suveræne
huses afgang vilde lensforholdet atter indtræde.
Kort efter blev imidlertid kongen ligeledes suveræn arve-
konge i Danmark og Norge og det blev for fremtiden ikke let
at skelne mellem hans forskellige adkomster. Den opfattelse
fremsættes s&ledes lejlighedsvis, at kvindelinjen har arveret til
det kongelige Sønderjyllands medens til andre tider Sønder-
borgernes arveret til denne del forud for Gottorperne omtales
som selvfølgelig. I virkeligheden indtrådte der dog ingen for-
andring i det gamle forhold og kongehuset kunde ej heller være
tjent med at forandre det; thi blev den kongelige del allodium,
måtte det samme finde sted for den gottorpske, da adkomsten
var den samme. Den danske politik gik da også meget snart
over til at eftertragte dennes erhvervelse i åben kamp som
den lideligste udgang af hele dette utidssvarende forhold. Så-
længe Danmark var et valgrige havde kongerne i deres egen-
skab af hertuger haft fælles interesse med Gottorp i at &st
holde lensforholdet og den særlige arvegang; nu var det mod-
satte tilfældet.
At opfattelsen (udenfor krigstilstanden) var den ældre ufor-
andrede, at kun mandsstammen var arveberettiget, haves der
tilstrækkelige vidnesbyrd om. Således hedder det i traktaterne
mellem kong Kristian V og hertugen af Pløn om et mageskifte
for Oldenborg (1671) stadig, at de forskellige aftaler gælder
for hertugen og hans „Leibs Lehns Erben*' på den ene, og
kongen, hans „Erbsuccessores in der Regierung und Lehns
Erben** på den anden side, og det hvad enten talen er om
Oldenborg, Pløn (i Holsten) eller Nørborg (i Sønderjylland).
Således loves der hertugerne af det len, som skal overdrages
dem på Åls, en begrænsning af kontributionen til 4 rdl. af
hver plov, og dette lover kongen for sig og de nævnte ar-
vinger. Ligeledes siges det udtrykkeligt, at dette len efter den
^ 1666 mod Pløn (kommiasioDabetænkningen af 1S46).
A. O. Jergeoaea : Afhandl. III.
Digitized by
Google
82 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 172L
hertugelige iensstammes afgang skal falde tilbage til „Ihr. K.
M. zu D&nemark, dero kOnigl. Erbsuccessoren in der Regierung
und Lehns-Erben" S ligesom Oldenborg omvendt skal falde til-
bage til Pløn.
Endnu 30 år efter udelukker man ikke den samme op-
fattelse. I tillægstraktaten til freden i Travendal, som sluttedes
i Hamborg den 12. Juli 1701, forbeholdt Gottorperne sig en
eventuel arveret til Sønderborgernes len på Als: „Ihre Durchl.
behalten sich . . . eventualiter den in Gottes Hånden stehenden
auf diese Lande ledigen Anfall bevor, so weit sie aldann
dazu berechtiget sein werden''. Det ses, at man ikke uden
videre har anerkendt denne ret, men heller ikke har kunnet
negte den^.
Heller ikke gjordes der 1709 forskel på de to hertugdøm-
mer med hensyn til arveretten, da det sachsiske kurfyrstehus
efter kongens anmodning antog titlen: „arving til Danmark og
Norge^, men urigtigt hertil føjede hele den øvrige kongetitel og
derfor måtte gøres opmærksom på, at kongelovens arveret for
de kvindelige linjer ikke gjaldt for hertugdømmerne'.
Men ligesom man officielt fastholdt den gamle begrænsning
af arveretten til kun at gælde mandsstammen, således fastholdtes
også opfattelsen af Sønderborgerne som stående udenfor den
nærmeste arvegang, der var forbeholdt de to regerende huse
indbyrdes. Således siger A. Hojer i sin lille Danmarks historie
(1718), at hertug Hans af sin broder fik Als, Ærø osv. i ap-
panage, og „hat hernach das Sunderburgische Haus gestiftet,
davon alle appanagirte Linien zu Sunderburg, Norburg, Glficks-
burg und Pl5n abstammen*^ (s. 259 f.). Ligeledes kalder han
i striden om Oldenborg kongen og hertugen af Gottorp til-
sammen for „den nærmeste linje", medens hertugen var be-
slægtet med greven i „nærmeste grad" (s. 508); han opfatter
1 Ostwald, Zur Wordigung. II 62 6i.
* Falck, Urkuuden, s. 243.
» A. Hojer, I 166.
Digitized by
Google
SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 17S1. 83
altså rigtigt begge de regerende linjer som en helhed, som
siddende i sameje.
Breitenau, som endnu i året 1724 udgav et stridsskrift i
denne sag, går ud fra det samme. Hertug Hans, siger han,
sad i mange år med sin del af Holsten uden at tænke på for-
lening, indtil han blev opmærksom på, at stænderne påstod at
have fri valgret efter de regerende huses afgang; derfor søgte
han en forlening til\ fælles hånd „wegen der kOnftigen Succes-
sion". Begge de regerende landsherrer var forlenede med hele
Holsten in solidum (ligesom i Sønderjylland), men efter begges
afgang vilde den oprindelige arveret igen kunne gøres gældende.
Indtil da er Pløn simpelthen en del af den kongelige del,
stående under den fælles regering ^
Til trods herfor brugtes, som forhen antydet, en enkelt
gang Sønderborgernes arveret polemisk imod Gottorpeme; det
var fra dansk side til en vis grad klog poUtik at forbeholde
denne ordning som mindre farlig end Gottorpemes eneregering,
der kunde blive i høj grad fordærvelig for riget.
Hertugen af Gottorp havde under S4. Maj 1661 sluttet et
forbund med Sverig, hvori der fandtes en hemmelig artikel,
som gik ud på, at hertugen for det tilfælde, at Danmark
skulde bukke under i en ny krig: „an diesen FOrstenthOmem
kOniglichen Theils habenden Recht sich nichts wollen begeben,
besondem ihro und ihren Successoren solches allerdings wollen
reservirt haben". Dette blev senere bekendt og foreholdtes
selvfølgelig Gottorperne som et Qendligt skridt, sigtende på en
deling af de kongelige lande. (Nachricht von I. K. M. wider
des Herz. zu Gottorp Durchl. habenden rechtmåssigen Beschwer-
den und Ansprfichen, 1683, s. 10.) Fra hertugelig side svaredes
herpå, at der kun havde været tænkt på arveretten; gik Dan-
mark til grunde i kampen med Sverig, vilde Gottorp kun have
sin arveret reserveret, for at „die HerzogthOmer in keine fremde
1 GrQjidlicher Bericht von der fnntl. HolsteiD-PiOnischen streitigen Successions-
Sache. Kopeohagen 1784« s. 86 f. (At Breitenau er forfatter, ses af haiis relation tU
koogeo af 17. Nov. s. år.)
6*
Digitized by
Google
84 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 172U
Hflnde transportiret werden mOchteD** (Beantwortung der Schrift:
Nachricht etc. 1684, s. 18). Men i de „auf kOnigl. aller-
gnAdigsten Befehl^ i det følgende år udgivne „Anmerkungen*'
til dette skrift siges herimod: „Gesetzt, dasz das kOnigl. An-
theil an den HerzogthQmern Schieswig Holstein durch was
Zufall es auch sein mOgen, w&re eriediget worden, was hAtte
ein Herzog zu Holstein Grottorf far Erbgerechtigkeit daran zu
prætendiren gehabt, indem Zeit der getroffenen Allianz noch
mehr als SO andere Herzoge zu Schieswig Holstein, so Dur. K.
M. nAher verwandt und folglich zu berdhrten Landen ein nAheres
Recht fttr (vor) H. Gottorf gehabt, im Leben gewesen? Man
siehet die geflissene Begierde hieraus, nicht nur der kOnigl.
Familie, sondem auch andern unschuldigen Vettem das ihrige
zu entziehen. Darum sich nicht zu verwundern, wenn die
Heiligen bisweilen das Wachs wieder holen und das unrechte
Gut zu Zeiten wieder verloren geht" ^.
Hvad der her fremsættes som selvfølgeligt, strider åben-
bart mod de gamle arvelove, som Gottorpeme havde for sig.
Men det vilde heller ikke være bleven fremsat fra dansk side,
hvis ikke man kunde have sagt „Zeit der getroffenen Allianz **.
Der var i virkeligheden ingen forandring indtrådt med hensyn
til antaUet af mænd i det Sønderborgske hus; der levede endnu
i 1685 Ugesom i 1661 en hel snes af dem. Men nu var
deres arveret tabt ved indlemmelsen 1684 og kongens disposi-
tion over hertugdømmet som et uafhængigt ledemod i de konge-
lige arvelande. Det kunde nu kun frarives kronen med magt
eller ad de politiske forhandlingers vej, ikke ved arv.
Imidlertid kom restavrationen 1689 og ved den genind-
førelsen af den ældre ret; 1721 den gentagne indlenunelse. Der-
med var atter hertugslægternes eventuelle arveret ophævet, lige-
som i 1684 jure belli, via facti. At det således var vitterligt
for alle, skal nu nærmere eftervises.
Breitenau kom i sine betragtninger over den forestående
> s. 7 f. Der står „das Wachs miederholen^ (gentage), men der ber sikkert
læses som anført: igen hente.
Digitized by
Google
SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE ITSl. 85
hylding, som vi har set, gentagne gange ind på Sønderborgernes
stilling. „Eine andere secrete wichtige raison ex lege regia**
var imod den fuldstændige indlemmelse, mente han, og da
kongen ønskede at lære denne at kende, skrev han nærmere
derom. Dette svar er dog tabt, ligesåvel som hans hoved-
skrivelse, og den antydning, Hagen og Esmarch giver i den
henseende, viser kun, at han har tænkt sig, at disse hertuger
muligvis vilde møde ved hyldingen: „sich etwa wegen der
Mitbelehnung des Herz. Schleswig angeben m6chten^.
Da Breitenaus gode råd imidlertid slet ingen betydning
fik, eftersom ingen meldte sig til forlening, er det af mindre
betydning, at hans udtalelser er tabte, da det i realiteten er
let at se, hvad de gik ud på. Ved ophævelsen af Odense-
forliget i året 1658 var hele forleningssagen overladt til kon-
gen og riget, fra 1660 af altså til den enevældige konge. For-
søget på 1663 at nå til en ny aftale med Sønderborgerne
mislykkedes; kongen vilde have lensbrevet udstedt på dansk
og Odense-forliget uomtalt, men hertugerne krævede opfyldelsen
af de gamle former.
Kong Kristian V gjorde derpå brug af sin ret til at negte
en fornyelse af forleningen, han lod kun udstede foreløbige til-
ståelser for at en begæring derom var fremsat, ligesom han
lod hertugerne i uforstyrret besiddelse af deres len. De med-
lemmer af slægten, som ingen len havde, udelukkedes aldeles.
Således stod sagerne, da Breitenau, dengang „Gensch^,
kom til København for på hertugen af Pløns vegne at slutte
aftalerne om Oldenborg (Marts 1671). I disse optoges, ved
siden af overdragelsen af Nørborg med en del af Als og Ærø
til Pløn, en udtrykkelig tilsikring af, at kongen vilde forlene
disse hertuger med fælleshånden på Sønderjylland efter gammel
skik, derimod ikke de andre linjer: „Ihr. K. M. . . . wollen Dire
f. D. zu Schl. H. Pl6n und dero Leibs Lehns Erben . . . mit
dem Herz. Schleswig und Lande Femern denen alten her-
^ebrachten Ceremoniis, Lehenbrieffen und Vertrågen nach gnådig
belehnen, jedoch dasz sie sich auch, wie devoten VaseJlen ge-
Digitized by
Google
86 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE J721.
bahret, betragen. Wegen der Qbrigen Agnaten fQrstl. Sunder-
burgischer Linien baben I. K. M., auf nocbmaliges bewegliches
Ansuchen, sich auf die deswegen vorhin im monat Octobri
nAcbstverwichen ertbeilte kOnigl. Resolution abermals bezogen"^
Denne forlehing kom dog aldrig til udførelse; og da der
sluttedes en endelig overenskomst om udførelsen af de gjorte
aftaler {28. Maj 1680), nævntes den end ikke, ligeså lidt som
den afledte, men ikke udførte medforlening i Holsten. Derimod
udstedtes der fra nu af „mutsedler'' til alle medlemmer af
buset Pløn, altså en anerkendelse af, at de havde søgt for-
leningen*. Således under 30. Juli 1672 for Joakim Ernst's
fire sønner; under 26. December 1676 for de tre efterlevende
efter deres broder Bernhards død; 9. Marts 1700 for brødrene
Joakim Fredrik og Kristian Karl efter deres fader Avgust, og
25. Juli s. år for dennes to efterlevende brødre i anledning af
tronskiftet. Omtrent samtidig gaves der imidlertid et mutbevis
for brødrene Filip Ernst og Kristian Avgust af Glyksborg efter
deres fader Kristian, f&rst af kong Kristian V, den 7. Juli 1699,
derpå igen af Fredrik IV, den 18. Maj 1700.
Få år efter døde Hans Adolf af Pløn og efterlod sig en
sønnesøn Leopold Avgust, som under 17. Juli 1705 fik et
mutbevis, men alt døde året efter.
Der levede nu følgende mænd af huset Pløn. Joakim
Fredrik af Nørborg, som havde mutbevis på forleningen, og
en søn af hans afdøde broder Kristian Karl i ægteskab med
en adelig dame, Fredrik Karl, kaldet Karlstein; han holdtes
ikke for jævnbyrdig af sine slægtninge. Desuden en fætter
Johan Ernst Ferdinand, som havde feet Rethwisch i Holsten,
men på grund af sin katholske trosbekendelse ikke af kongen
* Ostwaiii, a. skr. s. 51.
« „Mutsedlen" (af at „mule**, ^anmode om** lenet) betegnede arveretten som lig-
gende helt udenfor de nærmest forlenede slægters kreds. Da Fr. IV 1707 forlenedes
med Oldenborg, meldte Gottorp sig til „die eventuale Mitbelehnung zur Anwart-
schaft"; men da huset i()8l havde afstAet arveretten efter kongehuset til Pl»n og alle
dets frænder (Sønderborgerne), måtte Guttorp nvjes med ^einem biossen Muthzettel'*
(Hojer. I 149).
Digitized by
Google
SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE n-21. 87
ansås for berettiget til at modtage et dansk len eller lens-
bevis.
Ved hyldingen på Gottorp mødte tre hertuger af det Søn-
derborgske hus: Joakim Fredrik af Nørborg, Filip Ernst af
Glyksborg og Kristian Åvgust af Avgustenborg ^ Ingen af dem
gjorde indsigelse imod det kongelige patent, hvorved adskillelsen
af en del af Sønderjylland fra kronen betegnedes som en i
onde tider foretagen løsrivelse, og tilknytningen af den i hen-
hold til de politiske begivenheder kundgjordes. De kunde selv-
følgelig ikke være i tvivl om, at en fornyet „løsrivelse", d. v. s.
bortforlening, måtte betragtes som en umulighed.
Et udtrykkeligt afkald på formentlige arvekrav tænkte man
ikke på at forlange af dem; selve den akt, som foretoges for
deres øjne, var en fornegtelse af alle slige arvekrav. Deres
nærværelse ved den højtideUge handling var afkald nok.
Konsekvensen af dette forhold var, at de af dem, som til-
lige var private godsejere, i denne egenskab aflagde hyldings-
eden sammen med de adelige og uadelige godsejere. Skete
dette, da vilde det mere end noget andet betegne begge parters
opfattelse af den nye ret; skete det ikke, da vilde det & ud-
seende af og kunne siges, at den fyrstelige byi'd havde fri-
taget dem for en almindelig forpligtelse.
Spørgsmålet forhandledes af konsejlet og forelagdes kongen
til resolution den 3. September. Det bestemtes, at eden skulde
afkræves de to fyrstelige godsejere, hertugerne af Glyksborg
og Avgustenborg, i deres hjem, før den ahnindelige hyldings-
akt begyndte. Der haves forskelUge koncepter til eden, i hvilke
kun det er mærkeligt, at den oprindelige hentydning til at de
er lensmænd — (hvad der heller ikke var rigtigt for Kristian
Avgust's vedkommende) — :Qernedes.
Kristian Sehestedt mødte derpå i deres boUg og fik deres
underskrift, hvorefter de dagen derpå var tilstede ved præsen-
tationen for kongen. Kristian Avgust, der var dansk general
1 P. L. Brandorfa dagbog over prins Kristians formælingsrejse 1721 (gehejme-
arkiret).
Digitized by
Google
88 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE 1 DEN DANSKE KRONE ITSl.
Og gift med en Danneskjold, blev ved denne lejlighed ridder
af elefanten. Filip Ernst blev efter sin hjemkomst noget for-
uroliget over sin ed og bad kongen om en afskrift af den,
men hans udtalelser og kongens svar kendes iøvrigt ikke. Da
han to år efter indsendte sit testamente til kongelig stad-
fæstelse, foretoges denne ^aus kOnigl. und hober oberlandeS'
herrlicher Macht und Authoritet", ikke som forhen „oherlehns'
herrlicher'' ; enhver tale om et lensforhold var udeladt af te-
stamentet. Herved var Glyksborg bragt i samme forhold som
de andre ikk e-forlenede linjer, hvis testamenter stadig var bleven
stadfæstede „aus kOnigl. voUenkommener Macht und Hoheit^.
— At der iøvrigt i de to hertugers edsaflæggelse lå en fuld-
stændig anerkendelse af alt hvad der var foregået og tilsigtet
ved hyldingen, derom nærede selvfølgelig ingen nogen tvivl,
hverken dengang eller i de følgende hundrede år.
Der kunde muligvis være spørgsmål om Joakim Fredriks
stilling, men i virkeligheden var den dog lige så klar som de
andres; en undladelse af at protestere imod den hele handling,
ja en deltagelse i ceremoniellet, var uforenelig med en rets-
gyldig indsigelse. Men iøvrigt havde dette spørgsmål ingen
praktisk interesse, da han døde & måneder efter (25. Januar
17S2) uden at efterlade sig børn.
Hele slægten var nu altså indskrænket til den katholske
Ferdinand, der ikke var anerkendt som arveberettiget i Søn-
derjylland og iøvrigt ingen børn havde, og den unge Fredrik
Karl, der ikke var anerkendt som legitim. Kongen stod altså
temmelig frit overfor fremtiden og han benyttede i rigt mål
denne frihed. Han kunde erklære huset Pløn for retlig uddød
med Joakim Fredrik og derefter inddrage Nørborg i henhold
til traktaten af 1671; men Pløn og Sæbygård på Ærø vilde
da gå i arv til de andre linjer af huset Sønderborg som gam-
melt lensgods. Derved vilde måske en ny linje blive lens-
berettiget i Sønderjylland.
Ved at anerkende Fredrik Karl som legitim kunde han
derimod komme videre ved forlods aftaler. Det vilde desuden
Digitized by
Google
SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 89
se ilde ud, om Fredrik IV, året efter at have kronet sin adelig
fødte hustru til Danmarks dronning, vilde underkende sønnen
af en hertug og hans ægteviede hustru som legitim arving i
Danmark.
Under 7. November (1722) udstedte da også Fredrik Karl
en revers til kongen, hvorefter han forpligtede sig til som veder-
lag for den kongelige anerkendelse at give afkald på Als og
Ærø, for så vidt de tilhørte huset Pløn, „und selbige I. K. M.
und dero kOnigl. Hause zum ewigen Erb- und Eigenthum Aber-
lassen ''. Indtil han kan tiltræde arven i Pløh skal kongen
overlade ham nogle af de Nørborgske godser.
Efter at denne revers var bleven stadfæstet af hertugens
formyndere, Detlev Reventlov og v. John, deklareredes han på
Københavns slot tillige med sin søster som legitime medlem-
mer af huset Sønderborg og et legitimationspatent udstedtes
under 18. December af kongen som „supremus feudi dominus
totiusque familiæ caput*'. Kort efter fik han udlagt Nørborg
og Melsgård på Als og Sæbygård og Gudsgave på Ærø. Om
en forlening eller mutbevis var der selvfølgelig ikke tale.
I året 1729 døde derpå hertugen af Rethwisch, som havde
gjort fordring på Pløn, medens kongen holdt det besat med
tropper og lod det administrere. Han satte derpå Fredrik Karl
i besiddelse af det hele hertugdømme i Holsten og fik så til
gengæld de sønderjydske godser formelt afståede (3. Oktober
1729). Dermed ophørte slægtens forhold til det danske hertug-
dømme; den uddøde som bekendt 1761 med Fredrik Karl.
Der haves endnu et hidtil upåagtet vidnesbyrd om kong
Fredrik IV's opfattelse af Plønemes ret. Det kunde jo ikke
negtes, at denne slægt havde erhvervet sig en selvstændig ret
til en eventuel arvefølge i Sønderjylland, og ingen kunde vide,
om den engang i tiden kunde blive Uge så farlig som Got-
torpemes tegnede til at skulle blive. Da han derfor i Breite-
naus skrift om arvefølgen i Pløn stødte på en bemærkning om
det hertugelige arkiv på slottet i Pløn, skrev han til forfatteren
og pålagde ham at sætte sig i besiddelse af dette arkiv, ud-
Digitized by
Google
90 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721.
tage alt hvad der vedkom det oldenborgske forlig i original
og kopi, lige til registraturer og protokoller, og sende det til
København.
En så radikal fremgangsmåde kunde Breitenau selvfølgelig
ikke godkende. ^Erstlich ist E. K. M. bei der ganzen Sache
habendes Absehen ohne allen Zweifel dahin gerichtet, geheimer
raisons halber keine Nachricht von der ehemals vorgewesenen
Oldenburgischen Successionsstreitigkeit und dartlber mit dem
fQrstl. Hause Pl6n errichtetem Vergleiche in dem plOnischen
Archiv weiter zu lassen, sondern allsolches daselbst wo mOglich
zu supprimiren und in die Vergessenheit zu bringen, welchen
Zweck aber zu erreichen bewandten Dingen nach und um
folgender Ursachen willen eine pur lautere UnmOglichkeit sein
dtU-fte^. Aktstykkerne var alt for bekendte, de fandtes f. ex.
også hos Gottorpeme osv.; det vilde være vanskeligt at få fat
i arkivet og det vilde kuldkaste de påstande, man stadig havde
fremholdt, at besættelsen af Pløn havde fundet sted „aus blosser
Absicht auf das bonum publicum'^; kejseren vilde tage sig af
modparten m. m. (17. Nov. 1724).
Ordningen af den Nørborgske sag 1729 borttog endelig
den ængstelse, som Breitenaus legitimistiske anskuelser havde
holdt kongen i med hensyn til disse traktater.
Kort efter Ferdinand af Rethwisch døde hertug Filip Ernst
af Glyksborg (12. November 1729). Sønnen Fredrik henvendte
sig strax til sekretæren Jakob Gørritz i det tyske kancelli i
København, dengang gehejme registrator, for at få gode råd
med hensyn til hvad han nu havde at foretage. Denne svarede
under 17. December, at hans fader havde søgt lenets fornyelse
inden år og dag både efter sin faders og efter kong Kristian V's
død, og det samme måtte han gøre; derefter vilde han strax
tk mutbeviset. Imidlertid indkom hans ansøgning ikke; Gørritz
sendte ham den 14. Januar 1730 afskrift af den ældre, men
derved blev det. Kong Fredrik IV døde så den 12. Oktober
og kort efter er ansøgningen konciperet i Rensborg og ind-
leveret i København (28. Nov. 1730 og 14. Jan. 1731). Der
Digitized by
Google
SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 91
kan neppe være tvivl om, at man har £Siet betænkeligheder i
konsejlet imod at forny disse mutbeviser i den gamle form og
at det hele derved er gået i stå, indtil den nye konge havde
besteget tronen og omgivet sig med helt nye mænd. Derefter
udstedtes der et mutbevis efter den gamle form, den 5. Marts
1731; det lovede altså forlening med hertugdømmet Glyksborg
og med den fælles hånd på Sønderjylland. Ugedagen efter
stadfæstedes ridderskabets privilegier, ligeledes i strid med den
af den afdøde konge fastholdte praxis.
Brugen af den gamle formel i mutsedlen („fælleshånden")
var utvivlsomt en uagtsomhed eller måske snarere frugten af
et misforstået retfærdighedshensyn hos den unge konge, som
var tiltrådt med en stærkt udpræget tendens til at rette faderens
formentlige fejl. Efter 1721 at tale om en „fælleshånd** på
Sønderjylland var uforsigtigt, Ugesom det var en forunderlig
uagtsomhed, at man i de nye segl i kollegierne tildels igen
indførte det ældre våben med de sønderjydske løver i midt-
skjoldet. A. Hojer har endog i sin historie omtalt det som
en almindelig foranstaltning, hvad det ingenlunde var; thi f. ex.
det kongelige reskript til overretten på Gottorp med meddelelse
om kong Fredriks død viser det fra 1721 brugelige våben i
den nye konges segl. Begge former brugtes således i ad-
skillige år samtidig, indtil formen fra 1721 atter blev ene-
rådende.
At man ligeledes senere følte det som et misgreb, at for-
leningen i den gamle form var bleven opfrisket, viste sig ved
det næste kongeskifte. Den 7. Oktober 1746 ansøgte hertug
Fredrik om lenets fornyelse og kancelliet foreslog at gentage
brevet fra 1731. Men i konsejlet blev man opmærksom på,
at hertugen denne gang havde forsømt at nævne sin broder Karl
Ernst, som 1731 havde været medoptagen i brevet, og det
bestemtes derfor, at „so wird solcher in der Antwort auch mit
Stillschweigen Qbergangen'^ (konsejl på Jægersborg, 28. Oktober,
Schulin). EndeUg udstedtes det sidste reskript „statt eines
Muthzettels" under 7. Avgust 1767 for hertug Fredriks søn
Digitized by
Google
92 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 172L
Fredrik Henrik Vilhelm. Da han døde 1779 uden at efterlade
sig sønner, hjemfaldt som bekendt hans land til kronen og for-
leningeme ophørte. De eneste to efterlevende linjer af huset
Sønderborg, nemlig Avgustenborg og Beck, havde aldrig figiet
nogen forlening eller noget lensløfte af enevoldskongeme, lige
så lidt som de havde ejet lensjord. Idet de firivillig afstod
Glyksborg len til kronen, opgav de tillige al udsigt til at gå
ind i Glyksborgemes i sig selv så tvivlsomme ret.
Der står kun tilbage i fe træk at eftervise, at den opfat-
telse af Sønderjyllands forhold til den danske krone, som de
danske historikere i vort århundrede er gået ud fra og har
hævdet overfor de Avgustenborgske påstande, altid har været
gjort offenlig gældende og ingensinde er bleven modsagt af
folk, som var fortrolige med de pågældende forhold.
Den lovkyndige historiker Andreas Hojer, der selv som
tilskuer på nærmeste hold — (han var i krigsårene i huset
hos gehejmeråd J. G. Holstein og blev 1721 kongelig historio-
graf) — havde oplevet indlemmelsen, udtalte sig senere i sine
statsretlige forelæsninger om sit hjemland Sønderjyllands offen-
lige ret. Den mest afgørende udtalelse er i den henseende
hans svar på spørgsmålet, om Holsten er et mand- eller til-
lige et kvindelen. Dette spørgsmål, siger han, er vigtigt, da
det beror derpå, hvorlænge det skal forblive i sin forbindelse
med Danmark og Slesvig: „ifald den kongelige mandsstamme
skulde uddø, hvis det da er mandlen, så blev det adskilt fra
Danmark og Slesvig; er det derimod kvindelen, da er der
længere håb, at det længere kan forblive i den kongelige fa-
milie" ^ Altså kun „længere" ; Slesvig derimod vil følge Dan-
mark også ud over kvindelinjen.
Om Slesvig siges der, at det er suverænt og arveligt til
^ A. Hojer, Jub pubiicuni, s. 117 (4. kap. 3(1. sp.).
Digitized by
Google
SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 17tl. 93
kvinder („kvindelen*'): „Da fyrstendømmet Slesvig blev ind-
lemmet under enevoldsherredømmet, har fyrsterne skriftlig er-
kendt enevældet, og quod semel placuit, semper placebit.** Om
titlen „arving til Norge^, som hertugerne fører, hedder det:
„Denne titel strider også imod enevoldsregeringen, som af alle
hertugerne er erkendt, for så vidt som deri arveretten er fastsat
år 1665, da kongeloven i Danmark og Norge blev indført, . . .
så de appanagerede fyrster ej kan vente nogen arvedel i disse
riger.'' Hertugen af Kiel kan derimod arve som medlem af
Fredrik IIl's arvehus. I året 17S2 fratoges titlen den da de-
klarerede hertug af Pløn og således kan den også fratages de
andre. Og endelig erklærer Hojer, at kongen efter at enevolds-
herredønmiet indførtes i Sønderjylland kan „indlemme det med
Danmark*', om han behager, d. e. gøre det til provins. Der-
imod kan han ikke afhænde det fra kronen, siden han er
bunden ved kongelovens kapitel 19 ^
En anden forfatter, som havde særligt kendskab til Søn-
derjylland, Erik Pontoppidan, behandler det som en del af
Danmarks rige. Hans „Marmora Danica" har to dele: 1) Sæl-
land og Fyn, og 2) Slesvig og Jylland (udkom 1739—41).
Da han derpå i året 1760 overrakte kong Fredrik V sin bog
om det gamle København (Origines Havnienses), udtalte kon-
gen ønsket om en hel rigsbeskrivelse, et værk, som længe
havde stået på dagsordenen, og Pontoppidan lovede at lægge
hånd på værket. Tre år efter udkom det første bind af „den
danske Atlas, eller kongeriget Danmark med dets naturlige
egenskaber osv.''. I Fortalen gøres der her rede for værkets
plan og det betragtes som en selvfølge, at det skal omfatte
Slesvig med. Således nævner han blandt tidligere arbejder
Dankwerths Landesbeschreibung „for så vidt fyrstendømmet
Slesvig angår" (p. xxiv), og såvel i den historiske fortælling
1 Sat. s. 41 f. 33. (3. kap. 8. sp.; 2. kap. 25. sp ; 8. kap. 4. sp.). Om Sønder-
borgernes ctrveret udtaler han sig i sin Fr. IV's historie ved omtalen af Fredrik Karls
deklaration til hertug og „rechtm&ssiger Lehen- und Erbfolger aXUr derer ErbstUcke,
feom die appanagirten Schl.-Holst. Fursten, k(^igl. Linie, der Geburt ncich einigea
gegrAndetea AntnmrUchafUrecht hoben" (II 79).
Digitized by
Google
94 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 17il.
som i den geografiske beskrivelse og det hosfølgende kort er
grænsen for riget sat ved Ejderen. Om begivenheden 1721
siger han, at det fyrstelige huses ^forrige del af Slesvig eller
Sonder-Jylland blev kronen på ny indlemmet og til dets beteg-
nelse de to løver . . . forsat i rigets store våben såsom på sit
rette sted" (s. 352). Den oprindelige plan for værket blev da
også fastholdt til det sidste, og i året 1781 udkom den syvende
og sidste del af ^den danske Atlas", indeholdende „hertug-
dømmet Slesvig".
En tredje sønderjydsk forfatter, advokaten J. F. Hansen,
borgemester i Sønderborg, som havde adgang til de bedste
kilder, udtaler sig i sin „voUstftndige Staatsbeschreibung des
Herz. Schlesvig" (1770) således om hertugdømmets statsretlige
stilHng: „1713 bekam der KOnig v. D&nemark den gottorfischen
Antheil dieses Herz. durch das Recht des Krieges, wurde 1720
durch den nordischen Frieden geruhiger Besitzer davon und ist
seitdem allein souverainer Herzog zu Schleswig gewesen".
Eifler kongeloven skal både kongerigerne og alle senere er-
hvervede lande, „mithin insbesondere das Herz. Schleswig, v^ie
der KOnig es jetzo besitzt, bei dem zu einer jeden Zeit regie-
renden KOnige zu Dftnem. u. Norw. ftlrs kOnftige ungetrennt
und ungetheilt sein und bleiben" (s. 9 f.).
Endelig kan her endnu nævnes en forfatter, hvLs kend-
skab til sønderjydske forhold ligeledes var gammelt, nemhg
digteren Johannes Evald. Ligesom hans fader var født i Mel-
lemslesvig i det gottorpske Tønder amt og først senere som
præst var kommen til København, således gik han selv i Sles-
vig skole (fra 1754). I året 1770 skrev han en række brud-
stykker af en fortæUing „Panthakak" og i disse tales der gen-
tagne gange om slesvigske forhold; tiden er årene nærmest
efter 1720. Panthakak var født i byen F.*, hvorved der sigtes
til Fredriksstad. Da en fremmed, som han på sine rejser
træffer på, spørger om han er født i Danmark, svarer han:
„ja, i Sønderjylland, i F.*"; han kaldes en „Jydsk student**;
den som undrer sig over, at han ikke kunde sove fastende,
Digitized by
Google
SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE 1 DEN DANSKE KRONE l'TSL 95
„må ikke kende vore landsmænds, de gode Jyders natur".
Da han ikke strax forlanger mad, klager digteren over „den
utidige og barnagtige undseelse, hvorved især vore unge lands-
mænd udmærker sig så kendeligt fra alle andre nationer og i
besynderlighed fra deres naboer, de Tyske '^. Panthakak fattede
den mistanke til sin vært, at han var „en hemmelig tilhænger
af den kielske gross-fyrste, og i den henseende formodenlig
vilde fritte ham ud, hvorledes Slesvigerne var fornøjede med
den nye regering . . . Han besluttede derfor helligt at være sin
konge tro og ikke på pinebænken selv at røbe det allermindste
af alt det, som kunde give nogen oplysning i denne sag. Så
rosværdigt som dette forsæt var, så var det dog næsten over-
flødigt; thi sandt at sige, så vidste den gode P. ikke meget
af denne forandring i regeringen eller af dens virkninger på
hans landsmænds gemytter."^
Disse udtalelser har vel i og for sig ikke nogen synderlig
vægt, men de viser dog, hvor aldeles man tager fejl ved at
påstå, at Sønderjyllands rette forhold til kongeriget ikke var
gået op for den almindelige bevidsthed. Tværtimod; man var
aldeles på det rene med dette forhold, og det ikke fordi man
skødesløst kaldte alle kongens lande, også Norge og Holsten,
for danske, men fordi man vidste, at det stod i et ganske
særligt forhold til kronen, at det var en del af det dansk-
norske rige.
Udtalelserne fra konger og statsmænd svarer hertil. Under
20. Oktober 1758 reskriberede Fredrik V til Københavns uni-
versitet, at indfødte Slesvigere skulde have adgang til at nyde
klosteret, „da de ikke er Holstenere, men rette Danske og
fødte inden Danmarks riges grænser". Da to år senere 100
&rs dagen for arveregeringens indførelse skulde højtideligholdes,
reskriberedes der derom til overretten på Gottorp, „da det var
kongens umiddelbare vilje, at det samme skulde ske i hertug-
dømmet**. Søndagen den 12. Oktober skulde det overalt kund-
I Evaida uimlede skrifter VI S85 f. 296. SOtf.
Digitized by
Google
96 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSRE KRONE ITU.
gøres for menighederne, men torsdagen den 16. Oktober, års-
dagen for håndfæstningens kassation, skulde den egenlige høj-
tidelighed foregå „som på de store festdage **.
Endelig kan her mindes om A. P. Bernstorffs forestilling
til kongen om kongedatteren Louise Avgustas tilkommende for-
mæling. Skulde kongeslægtens mandsstamme i en nær fremtid
uddø, hvad der antoges at være fare for, så vil der opstå
store vanskeligheder; thi vel er det så, at kongedatteren da
vil arve Danmark, Norge og Slesvig, men ikke derudover:
„Niemand kann die erblichen Rechte Diro kOnigl. Hoheit der
Prinzessin L. A. auf Danemark und Norwegen und auf das
Herz. Schleswig verkennen'' .... „Es ist unlAugbar, dasz in
demselben Falle obgedachte Prinzessin die Erbin von allen
Staaten, so ganz Danemark ausmachen, sein wOrde, doch Hol-
stein ausgenommen. Dieses als ein ohnstreitiges Reichs-Mann-
lehen wtlrde von den kOnigl. Lflndern abgerissen und dem
nåchsten Lehens-Erben zu Theil werden, und wo bleiben dann
die glflcklichen Folgen des Austauschungs-Geschåfts?" — Han
anbefalede derfor et ægteskab med den nærmeste lensarving,
prinsen af Avgustenborg (19. Februar 1779).
Fra senere tid skal kun anføres kong Fredrik VI's notis
af 2. November 1814 i Wien: „At forene Slesvig med Holsten
for derved at tilvejebringe et større og kraftfuldere direktorat,
finder ingenlunde mit bifald. For det første vilde det være
aldeles imod konstitutionen, da hertugdømmet Slesvig hører til
det danske rige og ' næsten er aldeles dansk^ osv. Konstitu-
tionen er kongeloven, under hvilken Sønderjylland var henlagte
Samtidig begyndte allerførst hertug Fredrik Kristian af
Avgustenborg at opdage sine formentlige fordringer på hertug-
dømmerne, ja på selve kongerigerne med, og det tyske kan-
celli begyndte at gruble over begivenhederne 1721 uden at
kunne forklare dem. Traditionen i den danske regering havde
* Wegener, Danmarks hist i det 19. årh., s. 43S. Møsiing kalder samtidig konge-
loven „das coustitutionelle Geseiz", „die Constitution des Reichs*' (Slesv. pr. eflerr.
IV 219).
Digitized by
Google
SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 97
fastholdt den bestående statsret, men den havde glemt be-
grundeisen, og det skulde vise sig så vanskeligt at genfinde
den, at tvivlen imidlertid undergravede den dyrt erhvervede
sikkerhed. Det er ikke her stedet at undersøge, hvilke rødder
denne tvivl har i det foregående århundrede. Politisk var det
vistnok nærmest det meget lovpriste mageskifte, ved hvilket
Holsten opnåede samme enhed som Slesvig, medens Kiels
universitet blev kongeligt. Men i sin dybeste grund var ulyk-
ken den, at genforeningen var enevældens værk, at statsretten
ikke var bleven omsat i en levende ret for den genvundne
befolkning, at virkeligheden ikke svarede til, hvad digteren så
frejdig fortæller om manden fra Gottorp amt, at han overalt,
hvor han færdes i verden, kalder sig for „Sønderjyde". År-
hundreders udvikling tyngede her på en tidsalder, som manglede
<øje for folkets sprog og nationale liv.
A. D. Jergensen: Afhandl. UL
Digitized by
Google
OM DEN VED KONGELOVEN FASTSATTE
ARVEFØLGE.
(1886.)
[HiBtoriak Tidsskrift 5. R. 6. Bd. S. 241-87. Et her meddelt TiUæg (S. S81-87), inde-
holdeode Kongelovens Arveregler efter det latinske Udkast og den danske Lovtext samt
et Brudstykke af Peder Schumachers 1670 forfattede Uddrag af Kongelovens Arveregler.
er udeladt i nærværende Udgave. — Med et Par senere Tilføjelser af Forfatteren.]
JJen tidligere almindelige opfattelse af kongelovens ane-
regler er i Schlegels danske statsret kort og f3mdig udtrykt
i de ord, med hvilke han indleder sin fremstilling: „arvefølgen
er på det nøjeste bestemt i kongeloven". I henved 200 år
fremkom der neppe nogen antydning af mulige tvivlsmål i den
henseende.
Denne sikkerhed hidrørte dog, som det synes, mere fra
et overfladisk kendskab til lovens ordlyd med dens mange
indskærpende gentagelser, såvel som fra dens forfatters be-
rømmelse som skarpsindig statsmand, end fra et omhyggeligt
studium af alle dens enkelte bestemmelser. I alle tilfælde er
det temmelig mådeligt bevendt med klarheden i de tilfælde,
hvor en virkelig fortolkning er forsøgt.
At en sådan fortolkning kan have sine vanskeligheder, er
ikke så underligt. Loven blev affattet på en tid, da det danske
sprog endnu var lidet udviklet til at give et klart og utve-
tydigt udtryk for de herhen hørende begreber, og den oni-
Digitized by
Google
KONGELOVENS ARVEFØLGE. 99
stændighed, at den holdtes hemmelig, indtil den slægtalder,
som kunde have haft adgang til på første hånd at få pålidelig
vejledning til dens rette forståelse, var gået bort, bidrog selv-
følgelig i høj grad til at vanskeliggøre denne. Det ses da
også, at strax den første videnskabsmand, som gav sig i lag
med loven, om end kun ved at oversætte den på tysk og
latin, tager fuldstændig fejl af et hovedpunkt i dens fortolk-
ning. Det var slotspræsten i GlQckstadt, N. P. Sibbern, som
opholdt sig nogle måneder i København strax efter kongelovens
første udgivelse (1709) og stod i personligt forhold til ud-
giveren, gehejmearkivar Fredrik Rostgård. Han skrev kort
efter sit bekendte „Bibliotheca historica dano-norvegica", og
kande her endog meddele Schumachers latinske text af konge-
loven, altså efter en afskrift, som Rostgård må have givet
ham. ^ Ikke des mindre ledsagede han sit optryk af den danske
text med en ny selvstændig oversættelse på latin, og denne
blev senere optrykt af andre, medens Schumachers egen ikke
senere påagtedes.
Hvor uklart man i virkeligheden opfattede kongelovens
formentlig så klare bestemmelser, viser sig også i et andet
betegnende træk. Ved grundlovsforhandlingerne i Norge i året
1814 var det fra først af meningen at bevare den gamle arve-
følge, hvorfor også alle de herhen hørende artikler i konge-
loven in extenso var optagne i Adlers og Falsens grundlovs-
forslag. Men i det mere kortfattede forslag, som opnævnes
efter Sverdrup, var det forsøgt at sammentrænge disse bestem-
melser i en kort formel, og den måde, hvorpå dette var sket,
viser noksom, at koncipisten har taget fejl af selve lovens
grundtanke.
Der vil senere blive lejlighed til at komme tilbage til
disse misforståelser i deres enkeltheder; her må det være nok
at henpege på, at den første videnskabelige fremstilling af
> I arkivets „memorial" har Fr. Rostgård noteret: 1706 d. 15. Febr. udtaget den
latinske Tersion af lege regia og leveret ind i gehejmekonseji. — 1707 d. 19. Novbr.
indleveret i gehejmekonseji legem regiam in originali og mit exemplar af versione latina.
7*
Digitized by
Google
100 KONGELOVENS ARVEFØLGE
Danmarks statsret, den af J. Fr. V. Schlegel (1827), slet ikke
kommer ind på det punkt, som faktisk havde givet anledning
til misforståelser og, som det snart skulde vise sig, kunde
volde fortolkningen meget alvorlige bryderier. Heller ikke den
bekendte sagkyndige anmeldelse af Schlegels skrift i „måneds-
skrift for literatur" (af prof. L. Engelstoft) indlod sig på disse
spørgsmål.
Kort efter gjorde imidlertid udsigterne i kongehuset disse
spørgsmål brændende. Ved Fredrik YYs død kom en ny Hnje
af mandsstammen på tronen, medens dog også denne samtidig
tegnede til at skulle udslukkes i en ikke ^ern fremtid. Den
gængse opfattelse af kongelovens arveordning var ikke i tvivl
om, at i så tilfælde Kristian VIII's søstre og deres børn under
alle omstændigheder vilde gå forud for Fredrik VFs døtre og
søster, hertuginden af Avgustenborg. Den 2. April 1840 skrev
kancellipræsident Stemann til A. S. Ørsted: „Jeg foimener, at
tronen da — (d. e. ved kronprinsens død, dersom den indtraf
efter alle hans faders søskendes) — vil tilfalde prinsesse Char-
lottes døtre fremfor kong Fredrik VFs døtre; thi da tronfølgen
nu er gået over til den yngre linje af kong Fredrik V's søn-
ner, kan den ikke gå tilbage til den ældre linje, førend den
yngre er ganske uddød — ^. I sin påtegnede bemærkning til-
trådte Ørsted aldeles denne mening.
Dqt samme var tilfældet med selve hertugen af Avgusten-
boi^. Den 2, April 1845 skrev han til P. Hjort i Sorø, at
der ingen tvivl kunde være om Hessernes arveret i Danmark
ved mandsstammens afgang, og at kun en ophævelse af konge-
loven vilde kunne forandre dette forhold.^
Imidlertid var der dog fra en anden side rejst tvivl om,
* Stemannø billet i geh. arkivet. Droyaen u. Sainwer» Die dAnische Politik mi
1806, s. 391. — SmL notiser af Kristian Vm og hans dronning fra c 1810. Kongen
opregner i aUe detailler rangfølgen i kongehuset alddea korrekt; dronning Karoliae
Amalie har den modsatte opfattelse og mener, at landgrevinde Charlottes døtre b«r
have rang efter alle kongedøtre; „dersom deres moder eller deres broder (1) døde f«r
Fredrik VII, blive de intet uden prinsesser af Hessen". Dette er selvfølgelig inspireret
fra Avgustenborg.
Digitized by
Google
KONGELOVENS ARVEFØLGE. 101
hvorvidt denne arveret var uafhængig af alle kommende til-
fældigheder. Allerede i året 1840 henledede daværende amt-
mand på Gottorp L. N. Scheele kongens opmærksomhed på
visse udtryk i kongeloven, som efter hans mening klarlig
viste, at ved mandsi?tammens afgang den nærmeste dalevende
kvindelige agnat vilde være at foretrække for alle andre ar-
vinger. Dersom altså den sidste mand af slægten kom til
at overleve hegge kongens søstre, medens der endnu var en
kongedatter af en tidligere linje i live, da vilde hun have for-
trinsret for alle kognater. Fra hende vilde tronen da atter
gå i arv til hendes nærmeste slægtning.
Politisk havde denne opfattelse af arveretten selvfølgelig
den betydning, at den kunde gøre hertugen af Avgustenborg
til mandsstammens umiddelbare arving, idet det under så tvivl-
somme forhold vilde blive forholdsvisr let at opnå alle ved-
kommendes afkald imod visse begunstigelser.
Kong Kristian VIII kunde imidlertid ikke tilegne sig Scheeles
opfattelse af lovens mening; hans statsretlige konsulent, den
tyske dr. Tabor, gjorde vel kun et temmelig uheldigt forsøg
på at modbevise den, men bedre lykkedes det for professor
J. E. Larsen, der i sine forelæsninger 1845—46 gik ind på
en drøftelse af de to muligheder. Resultatet var dog ingen-
lunde tilfredsstillende; det viste sig, at den ældre opfattelse
formentlig kun kunde fastholdes ved at ofre kongelovens gamle
anseelse for klarhed og uomtvistelig sikkerhed; det gik endog
i meget høj grad ud over dens forhen så højt priste bestem-
melser. Avgustenborgerne synes for sent at være blevne op-
mærksonune på dette fortolkningsspørgsmål; men at det i alle
tilfælde senere var dem bekendt, fremgår af prinsen af Nørs
ytring i hans erindringer, at det vilde have været en brugelig
udvej af de politiske konflikter „die zweifelhaften paragraphen
des kOnigsgesetzes so zu interpretiren, dasz die kognatische
erbfolge im kOnigreich mit der agnatischen in den herzog-
thtUnern zusammenfiel".^
' Aufzeiehnungen, s. 96.
Digitized by
Google
102 KONGELOVENS ARVEFØLGE.
Da i året 1849 forhandlingerne om arvefølgen optoges
med stormagterne, gav Scheele på opfordring af førsteministeren
A. W. Moltke en udførlig fremstilling af sin opfattelse, ligesom
han nu blev udtrykkelig imødegået i en lignende udtalelse af
Larsen i forening med Wegener. I sine statsretlige forelæs-
ninger kom Larsen desuden igen tilbage til spørgsmålet, hvis
politiske betydning først faldt bort ved tronfølgeloven af 31.
Juli 1853. Resultatet af overvejelserne sammenfattes imidler-
tid af professor Aschehoug — og som det synes med fiild
føje — i de ord, „at kongelovens arveregler i visse stykker,
navnlig med hensyn til, hvorvidt kvindelige agnater havde for-
trinsret for kognaterne, var meget utydelige".*
Ved fremdragelsen af Peder Schumachers latinske udkast
til kongeloven* er der nu imidlertid kommen et nyt moment
ind i undersøgelsen. Latinens koncise betegnelser og almen
kendte tekniske udtryk letter i høj grad opfattelsen af lov-
giverens tanke og kan i alle tilfælde bringe en afgørelse af
det spørgsmål, om alle lovens enkeltheder er klart gennem-
tænkte eller ikke. At fordringerne i så henseende må kunne
stilles højt, må forlods formodes allerede af den grund, at
kongelovens affattelse viser sig at have været genstand for
åringers overvejelser og de skarpsindigste mænds samråd. Ind-
til det modsatte bevises, må det være tilladt at gå ud fra, at
det er lykkedes disse mænd, og da særlig Schumacher, at til-
vejebringe en lovtext, hvis fortolkning kan frigøres for ethvert
tvivlsmål.
Det er næsten uforståeligt, at den latinske form for loven
— hvad enten man nu vilde kalde den en oversættelse eller et
første udkast — aldrig er bleven benyttet til dette øjemed.
Som ovenfor omtalt forelå den trykt i en meget benyttet hånd-
bog i dansk historie, retshistorie, statsvidenskab og literatur,
og den omtaltes som håndskrift i gehejmearkivet af Schlegel.
Alligevel synes det hverken at være faldet Scheele eller Larsen
^ Aschehoug, Statsforfatningen i Norge og Danmark indtil 1814, s. 581.
* Kongeloven og dens forhistorie; aktstykker. 1886L
Digitized by
Google
KONGELOVENS ARVEFØLGE. 103
ind at sammenligne lovkoncipistens latinske udtryk på de om-
tvistede steder. Noget egenlig nyt vilde de selvfølgelig heller
ikke have opdaget i den; men den finhed i udtrykket og den
klarhed i betegnelsen, som helt igennem er ejendommelig for
den, vilde dog sikkert have fremtvunget den erkendelse, at
man ikke uden videre kan gå ud fra hele artiklers hensigts-
løshed eller indre modsigelse. Og det næste skridt vilde da
ufejlbarlig have været, at man havde fundet den rette for-
tolkning.
Denne har imidlertid endnu den dag idag sin store be-
tydning, ikke blot fordi kongeloven er et monumentalt værk
af høj rang i vor historie, men også fordi dens arvebestem-
melser vil kunne f& praktisk anvendelse i private forhold, ved
len og stamhuse. Spørgsmålet skal derfor her igen optages
til fornyet drøftelse i hele sit omfang, idet fremstillingen af
den formentlig rigtige fortolkning stilles foran, kritiken af de
tidligere forfattere, hvis imødegåelse ellers vilde nøde til jævn-
lige gentagelser, samles på ét sted bagefter.
Til grund for arvetaUet skal efter kongelovens artikel 39
lægges y^et rigtigt slægtregister^ , affattet efter de anmeldelser
om fødsler i arvehuset, som skal indsendes til kongen og be-
svares med et documentum insinuationis. Dette slægtregister
vil altså komme til at omfatte alle de individer, som over-
hoved er eller har været til med arveret til riget, ordnede
genealogisk fra stammefaderen kong Fredrik III nedad gennem
tiderne.
For at dette slægtregister imidlertid kan være fuldt „rigtigt"
i lovens mening, må hvert søskendehold med de deraf opståede
linjer ordnes strængt efter førstefødselens ret: først brødrene
efter alder, derpå søstrene efter alder, den ældste søster efter
den yngste broder. Denne orden foreskrives nøjagtig og mange
^ange i kongeloven. Art. 31 siger: „blandt dem, som ere lige
Digitized by
Google
104 I^ONGELOVENS ARVEFØLGE.
udi samme linje, [skal] altid kønnet først agtes og siden al«
deren, så at sønnen stedse går for datteren, og siden dea
ældre foregår den 3mgre, hvilket altid skal tages i agt*' (sml.
32. 33. 34). Art. 28: „masculo sexui sua perpetuo præroga-^
tiva constet, et deinde inter pares eodem lineæ et sexus jure
major natu semper minorem præcedat". Det er en selvfølge,
at alle de personer, som er afgåede ved døden uden endnu
levende afkom, helt bør udslettes af slægtregistret, da dette
ikke skal indeholde fortidens historie, men nutidens og frem-
tidens ret.
I det således anlagte slægtregister ordnes nu arvegangen
ikke efter nærmeste slægtskabsforhold mellem de til enhver tid
levende personer af arvehuset, men sircengt efter linjefølgen.
Dette er et hovedpunkt i loven og dets tilsidesættelse den
egenlige grund til al den forvirring, som er kommen ind i
dens fortolkning; det skal derfor her først og fremmest efter-
vises i alle sine konsekvenser.
Først omtales da i almindelighed linjerne som dem, der
følge efter hinanden i arvetallet. Således alt i lovens indled-
ning. Rigsråd og stænder, hedder det, har givet arverettighed
„til os og de af os såsom hovedet og første ejer nedstigende
mand- og kvindelinjer", — og de har overdraget kongen selv
at bestemme, hvorledes med arvefølgen og „arvelinjernes or-
denlig på hinanden følgende rad blandt mand- og kvindekøn
skulde forholdes".
I art. 23 hedder det endvidere: „Dersom kongen ved døden
afgår og den næste i linjen til arvesukcessionen udi regeringen
er da ude af riget", så skal han ufortøvet komme tilstede;
gør han ikke det, da følger „den næste efter ham i linjen''.
Og i den følgende artikel siges, at prinser og prinsesser af
arvehuset har rang og sæde, „ligesom linjerne udviser dem at
være næst til arvesukcessionen udi regeringen".
Dernæst udtales det udtrykkeligt som en grundregel^ at
al arvegang finder sted efter linjer. „Skal og i arvetallets rad
at mærke alt linjerne nøje tages i agt", siger art. 28, „så at
Digitized by
Google
KONGELOVENS ARVEFØLGE. 105
der ikke for edderens skyld springes af linje i linje, roen søn-
nen træder sirax i faderens sted". På latin udtrykkes det
således: „in successione rite designanda linearum ratio habe-
tur etc"; eller endnu bestemtere i det ofiBcielle uddrag af
1670: „tota successio secundum lineas designaiur^ ,^ Dette
gentages derefter den ene gang efter den anden: art. 32: line-
arum itidem habita semper ratione; art. 33: linearum semper
ordine et inter pares in eadem linea sexus et ætatis discrimine
observato; art. 34: lineali semper successione; ea linearum
serie; art. 35: neqve de linea in lineam transilire licet, sed
primæ secunda, secundæ tertia, tertiæ qvarta, et sic deinceps,
substituitur. I art. 38 siges, at det foster, som fødes efter
faderens død, „strax nyder sin tilbørlige sted og rad i arve-
tallet" (debitum sibi lineæ ordine ae serie locum occupat). Idet
der i art. 39 tages bestemmelse om førelsen af en slægtebog,
siges det at være for at forebygge „tvist og irring i alderen
eller konfusion blandt linjerne".
At denne grundregel nu også følges i det enkelte ved at
udfinde den nærmeste arving blandt de til enhver tid levende
personer, kan endelig med sikkerhed eftervises af lovens en-
kelte bestemmelser, både for de mandlige og de kvindelige
linjer.
Først kommer da efter Fredriks QI's død hans ældste søn
prins Kristian, og efter ham „de af hannem nedstigende mand-
lige linjer". Det kommer herved ikke i betragtning, om han
selv i sukcessionsøjeblikket er i live eller er afgået ved døden
(art. 29). Her gælder det da i særdeleshed, hvad der er sagt
i den foregående artikel, at der ikke for alderens skyld må
springes af linje i linje: „mens sønnen træder strax i faderens
sted, og imedens udi den første mandlige linje nogen mands-
person findes, skal den anden mandlige linje intet kunne arve,
og så fremdeles linje efter linje". I henhold hertil skal altså
hele prins Kristians mandlige slægt være uddød indtil sidste
mand, før nogen af hans søskende eller deres afkom kan arve.
> Se tillæget.
Digitized by
Google
106 KONGELOVENS ARVEFØLGE.
Derefter kommer mniddelbart den anden søn prins Georgs
mandlige linjer, hvis de overlever Kristians: „en efter anden,
mand efter mand, linje efter linje, imedens mand af mand er
tilovers".
I disse bestemmelser er det da tydeligt nok udtalt, at
mændene holder deres plads i linjen med en ubegrænset „re-
præsentationsret*' , d. e. arvings arvings ret til at „repræsentere"
den afdøde arving, træde i hans sted. Regeringen går fra
farfader til sønnesøn med forbigåelse af yngre søn, fordi den
ældre søns søn rykker op i sin faders plads; og på samme
måde til en ældre afdød broders søn med forbigåelse af en
yngre broder; til en ældre afdød farbroders søn med forbigåelse
af en yngre farbroder, o. s. v.
Men at det selvsamme finder sted for de kvindelige linjers
vedkommende, fremgår af følgende bestemmelser.
Ved mandsstammens afgang arver den sidste konges sønne-
datter forud for hans egne døtre (art. 31). Var sønnen nemlig
ikke død før sin fader, vilde tronen være gået i arv til ham,
og fra ham til hans datter, ikke til hans søster. At datteren
nu traBder op i sin faders sted, viser, at repræsentationsretien
også gælder kvinden, i alle tilfælde overfor en fader.
Dør den sidste konge uden afkom, „da skal den prinsesse
af blodet, som hannem på fædrenestammen hører næst til,
arvesukcessionen udi regeringen være hjemfalden" (32); den
latinske text har her det tekniske udtryk „agnata proxima".
Denne regel, som den her fremsættes, er, løsreven fra sin
sammenhæng, ikke uden en vis tvetydighed, ligesom det da
også er den, der har givet anledning til de modstridende for-
tolkninger. Er nemlig den oprindelig nærmeste agnata ikke
mere i live i det øjeblik, da den sidste mand dør, da kan det
se ud som et åbent spørgsmål, hvorvidt hendes afkom ifølge
repræsentationsretten træder i hendes sted, eller den derefter
følgende nærmeste agnata skal træde til.
Spørgsmålet afgøres med fuld sikkerhed af den næste ar-
tikel (33). Her hedder det nemlig: „Dernæst skal den sidste
Digitized by
Google
KONGELOVENS ARVEFØLGE. 107
konges næste frænke og slægt, som dog er udi de af os ved
sønnerne nedstigende kvindelinjer, arveligen udi regeringen
sukcedere". Den latinske text har også her det bestemte tek-
niske udtryk: „non existente agnata, cognata proxima succe-
dito etc.'^ Hvorledes man her end vil bære sig ad med at
finde denne cognata — noget, som vi selvfølgelig senere vil
komme tilbage til — , så er det afgjort, at loven her må tale
om stammemoderen til en kvindelig linje.
Med denne artikel er nemlig mulighedernes række inden-
for sønnernes afkom udtømt; den næste (35) går ud fra hele
stammens afgang og døtrenes tiltrædelse („er da vore sønners
linjer, mandkøn og kvindekøn, ganske uddød, da kommer raden
til prinsesserne, vore døtres linjer"). Men loven kan fornuftig-
vis ikke gå ud fra, at der efter mandsstammens afgang aldrig
skulde findes mænd i kongeslægten, at der kun skulde findes
cognatæ, ingen cognati. Den stående sprogbrug krævede endog,
at det hver gang udtrykkelig fremhævedes, at kvindernes af-
kom var både mænd og kvinder, medens der ved mændenes
afkom gøres bestemt forskel mellem de to tilfælde. Således i
åu-tikel 27: „imedens mand af mand er tilovers, så længe skal
hverken kvinde af mand, ej heller mand eller kvinde af kvinde
kaldes" (sml. 36). Når altså art. 33 ikke har formlen: cog-
natus vel cognata eller lignende, men simpelthen cognata prox-
inia, i lighed med agnata proxima, da kan man heraf med
vished slutte, at der ikke er tale om at udpege en enkelt per-
son blandt de til en vis given tid levende medlemmer af konge-
huset, men en stammemoder til den nærmest arveberettigede
kvindelinje, ligegyldigt om denne stammemoder endnu er i live
eller ikke.
Således fortsættes der da også yderligere. Efter sønnernes
hele slægt kommer raden til døtrenes linjer: „og først til prin-
sesse Anna Sofia såsom den ældste og hendes børn og børne-
børn i tusende led; siden til de andre, alt en efter anden".
Her er der selvfølgelig tale om personer, som til den tid
tænkes at være døde for mange tider siden, uden at dette ud-
Digitized by
Google
108 KONGELOVKNS ARVEFØLGE.
trykkelig fremhæves, da den modsatte mulighed jo ikke kunde
udelukkes.
Men fra disse sidste led i arvetallet, hvis natur er utvivl-
som, falder der da atter lys tilbage på det tidligere „agnata":
når alle de utaUige kvindelinjer betegnes efter kvinder, da er
det helt igennem stammemødrene, der er tale om; med andre
ord, der gives her som ved de mandlige linjer en ubetinget
repræsentationsret. Udtrykkene „nulla relicta iilia, lader han
da ingen døtre efter sig** og „non existente agnata** betyder
deifor ikke, at kvinder af det nævnte slægtskab på et givet
tidspunkt ikke findes i live, men at sådanne hverken findes i
live eller repræsenterede af levende afkom.
De ord i extrakten af 1670: „tota successio secundum
lineas ordinatur" gælder altså i fuldeste omfang og i strængeste
forstand.
Det må dernæst undersøges, i hvilken orden de to køn
kaldes til arvefølgen. Formelt var lovgiveren i den hen-
seende stillet aldeles frit; han kunde for så vidt lade linjerne
følge efter hinanden i aldersorden, hver linje til dens fuld-
stændige afgang, uden noget fortrin for det ene køn fremfor
det andet. Denne arvegang vilde dog have haft sine store
misligheder, dels fordi den var så grundforskellig fra den i de
tyske lande gældende agnatiske orden og altså næsten umulig-
gjorde erhvervelser dér, dels fordi en jævnlig regering af kvin-
der var vanskelig at forene med absolutismen i den af konge-
loven påtænkte form; den vilde enten føre til en konstitution
eller til despoti.
Kong Fredrik III gav da også det mandlige køn store
prærogativer. Først det allerede omtalte, at brødrene i hvert
søskendehold har aldersfortrinnet for søstrene; alene det vilde
under iøvrigt lige vilkår sikre mændene en stadig overvægt.
Men dernæst bestemmer kongeloven, at alle kvinders arveret
fuldstændig skal hvile, sålænge der findes mænd af mænd
i de fra kongens sønner nedstigende linjer; sønnernes mandlige
linjer udgør altså en fælles mandsstamtne, således at den
Digitized by
Google
KONGELOVENS ARVEFØLGE. 109
ældste broders kvindelinjer tilsidesættes for den yngres mands-
linjer.
Det er en konsekvens af dette de mandlige linjers fortrin,
at ved mandsstammens afgang den sidste linje lader konge-
dømmet gå over til nærmeste kvinde; den mand, med hvem
hele fædreneslægten udslukkes, er som sin tids eneste mand
af mand hele arvehusets fornemste medlem, den som efter
lovens udtryk har førstefødselsretten. Hans stilling svarer på
en måde til „første erhverver" (Fredrik El); slægten, som be-
gyndte med en enkelt mand, er i ham igen indskrænket til
en enkelt.
Som forhen eftervist, gælder det nu om at finde den
kvinde, som selv eller i sin æt står tronen nærmest. Først
kommer da sidste mands livsarvinger^ de nedstigende linjer.
Har kongen haft flere børn, da tilfalder arven det ældste,
d. V. s. den ældste søn, og da denne jo i så tilfælde må være
død, siden faderen ellers ikke vilde have været den sidste
mand, følger hans ældste datter. Dette tilfælde omtaler konge-
loven udtrykkelig i art. 31. Selvfølgelig kan der dog tænkes
endnu andre kombinationer, som imidlertid let vil kunne bringes
ind under de samme regler. Den afdøde søn kunde således
muligvis have haft flere børn, deriblandt atter en søn, som
havde efterladt døtre. Disse vilde da selvfølgelig atter gå
forud for deres faders søstre.
Endnu mere sammensat vilde forholdet blive, dersom den
sidste mand efterlod afkom af to afdøde sønner, f. ex. døtre
af den ældste og sønnedøtre af den anden. I så tilfælde vilde
den ældstes døtre have fortrinnet, medens repræsentations-
retten kun kunde give de sidste fortrinnet for deres faders
søstre, men ikke for medlemmer af en ældre linje.
Efterlader den sidste mand slet intet afkom, da går tronen
til hans ncermeste agnata (32). Altså først til en søster (den
«eldste først), derpå ældste farbroders sønnedatter eller datter,
derpå farsøster, derpå farfars broders nedstigende linje o. s. v.
Det er klart, at aUe arvehusets kvindelinjér nedstammer fra
Digitized by
Google
110
KONGELOVENS ARVEFØLGE.
agnatæ, fra døtre af mandsstammens mænd; man vil kunne
gå helt tilbage til første erhverver uden at støde på andre.
Tilfældet, som det forelå ved mandsstammens faktiske afgang
i året 1863, viser det i et exempel. Nærmeste agnata var i
det øjeblik den sidste mands faster, prinsesse Charlotte af
Hessen. Den næste var hans oldefader Fredrik V's ældste
søns (Kristian VII's) ældste sønnedatter, prinsesse Karoline ;
dernæst kom hendes søster Vilhelmine. Den ^erde var sidste
mands oldefaders sønnedatter, Louise Avgusta af Avgusten-
borg; derpå hans egne tre døtre: Sofie Magdalene af Holsten-
Gottorp (Sverig), Vilhelmine Karoline og Louise, begge for-
mælede Hessen. Disse syv agnatæ var ved mandsstammens
afgang enten selv i live eller repræsenterede ved afkom; alle
de ældre linjer af sønnernes slægt var uddøde. Dertil kom så
de to kvindelinjer, som nedstammede fra første erhververs
døtre. Ingen kvindelinje kunde efler sagens natur nedstamme
fra en cognata^
Det tilfælde, som kongelovens art. 33 omtaler, at der
ingen agnata af den sidste mand er til, medens dog sønnernes
' Fredrik III.
I
Kristian V.
Fredrik IV.
I
Kristian VI.
I
Fredrik V.
I
Anna Sofie.
*Sach9en.
(Vm.)
Fredrikke AmtiUe,
*Gottorp.
(IX.)
KrisUan VIL
Fredrik.
Sofie
VHhélmiHe,
Ixmiæ
McLgdalene.
•Hesaen.
*Heuen.
*Gottorp
(VL)
(vn.i
(Sverig).
(V.)
Kristian Vm. Charlotte.
^Hesten.
(I.)
Fredrik VI. Louise A.
*Avg%i-
stenborg.
(IV.)
Karoline. Vilhelmine. Fredrik VII.
(IL) (III.) t 1863.
Digitized by
Google
KONGELOVENS ARVEFØLGE. 111
efterslægt ikke er uddød, vilde ikke kunne være indtrådt ved
den første mandsstammes afgang; men det kan indtræde på
senere tidspunkter. Hvis man vilde gå ud fra, at kongelovens
ar\'efølge var forbleven i kraft efter mandsstammens afgang,
vilde der, fraregnet Fredrik VFs barnløse døtre, i tiden have
været 5 kvindelinjer, eller 5 slægter, nedstammende fra hin
mandsstammes agnater, med arveret til tronen. Sæt da, at
den første af dem havde tiltrådt kongedømmet, men efter kortere
eUer længere tid var uddød på mandsstammen. Den sidste
mands agnatæ vilde da have fulgt ham i regeringen, indtil
hele slægtens afgang. Sæt, at man således var kommen til
den sidste mand eller kvinde af hele denne slægt og nu skulde
gå tilbage til hovedstammen for at få en ny arveberettiget
slægt, den nemlig, hvis stammemoder var nærmeste agnata
af den regerende, nu uddøende slægts stammemoder. Hun,
stammemoderen til den nye slægt, vilde da være den sidste
konges (eller dronnings) cognata, såvist nemlig som hun er
en agnata af den oprindelige mandsstcmime, til hvilken den
regerende kvindestamme stod i kognatisk slægtskabsforhold.
Og dette vilde senere gentage sig for hver gang et slægtskifte
målte foretages. Man vilde da få lovens fulde skala: „filia**, —
„agnata", — ^cognata, nempe qvæ in fæmineis istis reperitur
lineis, qvæ a nobis per filios nostros stemma deducunt".
Derefter kommer så kong Fredriks III's døtre og deres
slægter på samme måde som de andre kvindelige linjer.
Således bestemmes det altså, hvilken kvinde der ved
mandsstammens afgang eller ved et fuldstændigt slægtskifte
skal arve tronen. Spørgsmålet bliver nu, hvorledes der skal
forholdes med arvefølgen efter hendes død, eller, hvad der er
det samme, hvorledes den person af hendes dalevende slægt
skal udfindes, som er rette ihændehaver af hendes arveret,
dersom hun måske selv alt forlængst er afgået ved døden, når
„raden konmier til hende".
I den henseende bestemmer kongeloven tydeligt og
gentagne gange, at stammemoderens afkom skal ordnes i
Digitized by
Google
112 KONGELOVENS ARVEFØLGE.
linjer efter hendes børns tal, og at disse følger efter hin-
anden, linje efter linje, i den orden, som én gang for alle
er fastsat efter køn og alder. Art. 31 : „...., den sidste
konges .... døtre, først den ældste og hendes nedstigende
linjer, en efter anden, linje efter linje, og blandt dem, som ere
lige udi samme linje, altid kønnet først agtes og siden alderen,
så at sønnen stedse går for datteren og siden den ældre fore-
går den yngre, hvilket altid skal tages i agt^. Ligeså 32. 33.
34. Til nærmere påvisning i det enkelte siger endvidere art.
35: ^den ældre datters datter i tusende led skal altid foregå
den yngre datters søn og datter, og må ikke springes af linje
i linje, men den anden linje bie efter den første, den tredje
efter den anden, den Qerde efter den tredje, og så fremdeles."
Denne linjedeling efter børnenes tal fortsættes for kvindernes
vedkommende uforandret i de følgende led, medens den der-
imod brydes, så snart en søn af arvehuset får flere sønner.
I så tilfælde kommer han til for sin efterslægt at indtage
samme stilling, som første erhverver (Fredrik IH) indtager til
sin, idet sønnernes mandlige linjer tilsammen udgør en fælles
mandsstamme, altså med mændenes fortrin for alle kvinder.
Disse derimod danner kvindelinjer med samme arvefølge, som
er beskreven ved første slægt (art. 36).
Der må på dette sted nøje lægges mærke til, at en sådan
fælles mandsstamme ikke kan stiftes af stammemoderen, meD
føist af hendes (eller en senere kvindes) søn. Kongelovens
ord er i den henseende fuldstændig klare: (35) .... „og må
ikke springes af linje i linje . . . .; (36) men dersom arvesuk«
cessionen udi regeringen kommer til en datters søn og han
lader mandlige arvinger efter sig, da skal med de af hannem
nedstigende mandlige linjer alting forholdes, som vi om de
af os nedstigende mandlige, linjer forordnet haver ..." Har
altså en sukcederende kvinde flere sønner, da danner hver af
dem en selvstændig linje, der må være uddød i begge køn,
før den næste kan komme til arv.
Grunden hertil er ikke vanskelig at udfinde. Det vilde
Digitized by
Google
KONGELOVENS ARVEFØLGE. 113
have været et grovt brud på hele tankegangen i den nye arve-
følge, om det skulde tillades en udenfor arvehuset stående
mand at give en ny kongeslægt navn og våben, og dette vilde
jo ske, dersom en kvinde gennem flere . sønner kunde grund-
lægge et nyt arvehus. Det vilde da i virkeligheden ikke være
hende, den danske prinsesse, men hendes ægtefælle, den frem-
mede prins, som vilde komme til at stå som „første erhverver**
af den danske trone for en fremmed slægt. Hvad der siges i
den følgende artikel (37): „det er døtrene og døtrenes børn og
børnebørn i evindelig rad, som arvesukcessionen udi regeringen
Bkal tilhøre, og ikke døtrenes mænd**, — det må også gælde
•ethvert andet forhold til kongedømmet og arvehuset. Først
den af en dansk prinsesse fødte mand kan blive stifter af en
ny mandsstamme.
Men endnu mere; det er ikke engang givet, at hin prin-
sesses sønner havde samme fader. Kongeloven er absolut lige-
gyldig for den af ægtefællerne, som ikke står i arvetallet; den
kræver kun lovligt ægteskab. Har en konge flere børnekuld,
da går de yngie sønner af et senere ægteskab selvfølgelig
foran døtrene af et tidligere på selvsamme måde som ellers
(jfr. arveprins Fredrik). Det samme er tilfældet for arvehusets
kvinder; men herved kan det forhold indtræde, at samme kvin-
des arveberettigede sønner tilhører to eller flere forskellige
islægter. Alene af denne grund vilde det være genealogisk
umuligt at danne en fæUes mandsstamme af disse efterkommere.
Man vil altså f. ex. have følgende:
N.
I
Mand. Mand.
'^^^I*^®- Mand. Mand.
Mand.
I
Mand. Mand.
A. D.Jørgeoaen: Afhandl. UL
Digitized by
Google
114 KONGELOVENS ARVEFØLGE.
Antages N. her at være en mand, da vil ved ha&a ældste søns
død den yngre og hans slægt følge, forudsat at en af dens
mænd overlever ham; den ældstes datter med hendes børn vil
blive forbigået. Er N. derimod en kvinde, da vil hendes ældste
søn efterfølges af sin datter og hendes slægt, som i det givne
tilfælde atter vil^ danne en mandsstamme. Dør den ældste søn
før sin moder, vil hans datter indtage hans plads i arvetallet.
Arvefølgen i sin helhed bevæger sig altså, når man vil
se ud over store tidsrum, i to hovedretninger, udgående skifte*
vis fra en stammefader og en stammemoder. Fra siamme-
faderen kommer først en mandsstamme, som udtømmes linje
efter linje til sidste mand. Der er da en række kvindelinjer
tilbage, udgående fra mandsstammens døtre, lige op til stamme-
faderens egne døtre. Af disse arver først den sidste mands
nærmeste pårørende, først i nedstigende, derpå i sideløbende
linje. Fra denne kvinde som stammemoder udgår der da et
antal indbyrdes uafhængige linjer, af hvilke hver følgende først
træder til arven efter den foregåendes fuldstændige afgang. Så
snart imidlertid arven tilfalder en mand — og mændene går i
hvert slægtled foran kvinderne — og denne efterlader sig
mandlige linjer, ophører den fra stammemoderen udgående
arvegang, idet denne søn bliver stammefader til en ny slægt
efter de samme regler som den oprindelige „første erhverver".
Dersom nu en sådan ny stamme bliver talrig, så vil i
virkeligheden alle sidelinjer og ældre kvindelinjer tabe enhver
rimelig udsigt til arvefølgen og denne gå frem til altid ny
slægter; men dersom den kun blomstrer i få slægtled og i
enkelte linjer, vil ved dens afgang arvetallet atter vende til-
bage til den ældre hovedstamme og dens forgreninger, linje
efter linje.
Kongelovens arvebestemmelser gør strax ved den første
gennemlæsning et indtryk af forsynlighed og vederhæftighed^
Digitized by
Google
KONGELOVENS ARVEFØLGE 115
som udelukker enhver mistanke mod deres tilstrækkelighed eller
tydelighed. Samme tenke gentages så ofte og så indtrængende,
at man uvilkårlig beroligea med hensyn til den fremtid, der
skal sikres ved disse lovregler. Og således har loven kunnet
glæde sig ved et grundfæstet renommé gennem lange tider, som
et mønster på en udtømmende arvelov.
Efter hvad der i det foregående er fremsat, er denne ros
tilvisse vel begrundet; men det udelukker ikke, at væsenlige
tvivlsmål har været rejste imod den. Hvad der således er
fremkonmien af misforståelser og mistydninger, samler sig dog
alt om det ene punkt, hvorvidt loven taler om de til enhver
tid levende medlemmer af kongehuset eller den går ud fra en
ubetinget gennemført repræsentationsret. I den henseende er
misforståelserne lige så gamle som offenlighedens kendskab
til loven.
N. F, Sibhem oversætter (1716) kongelovens art. 32 så-
ledes: „soUte er (der letzte kOnig) aber keine lebendige Prin-
ceszinnen nachlassen, so soU diejenige Pr. von Geblate etc.^,
eller på latin: „qvod si nec filias relinqvat superstites, ea prin-
eeps sangvinis etc.^ Her har den danske text: „lader han da
heller ingen døtre efter sig", koncepten: „nuUa relicta filia" — .
Det indskudte ord „lebendig", „superstites", indeholder her
den hele misforståelse, der senere sættes i system. At art. 33
hos Sibbern som det næste led i arvefølgen sætter „proxima
agnata", medens Schumacher har det modsatte: „non existente
agnata, cognata proxima succedito", viser at hele anlæget her
er misforstået.
Det såkaldte Sverdrupske grundlovsudkast hviler på den
samme misforståelse. ^Har den sidste konge, hedder det her,
ingen beslægtede af mandkøn på sværdsiden, da arver hans
egen datter tronen. Har han ingen datter, da arver agnaternes
døtre. Ere ingen sådanne til, da arver kognaternes sønner og
tilsidst kognaternes døtre." ^ Her forstås der åbenbart det
Y. Nielsen, Bidrag til Norges historie i 1814, I 161.
8*
Digitized by
Google
116 KONGELOVENS ARVEFØLGE.
samme ved „agnaternes døtre" og „kognater**; thi ellers vilde
der slet ingen plads blive til de første kognater i almindelig
forstand (de kvindelige agnaters børn). Koncipisten har da
tænkt sig det som Sibbern: først kommer en agnata, hvis en
sådan er til; hvis ikke, en cognatus; er heller ikke nogen så-
dan til, en cognata.
Det er dog først Scheele, som har forsøgt nærmere at
eftervise berettigelsen af en sådan eller lignende opfattelse.
Hans tankegang er følgende.
Man misforstår kongeloven, når man går ud fra, at den
kun kender modsætningen mellem agnater og kognater helt i
almindelighed, således at det første kun indbefatter sværdsiden,
mand af mand, det andet kvinderne og deres afkom; den
skelner tværtimod tydeligt nok meUem agnati, agnatæ og kog-
nater (af begge køn). Således strax i art. 27: „imedens mand
af mand (agnatus) er tilovers, skal hverken kvinde af mand
(agnata), ej heller mand eller kvinde af kvinde (kognater)
kaldes, og aldeles ingen af mødrenestammen kronen arve, så-
længe på fædrenestammen nogen livsarving findes, så at endog
kvinde af mand (agnata) skal gange for mand af kvinde (cog-
natus)". Endvidere i art. 36: „kortelig, mand af mand går
først for kvinde af mand, og siden kvinde af mand går for
mand og kvinde af kvinde". — Meningen heraf er, efter
Scheele, at først skal alle levende agnati have et ubetinget
fortrin for alle kvinder og kvinders afkom, derpå den nærmeste
levende agnata på samme måde for alle kognater.
Dette fandt han yderligere bestyrket i 32—33, der efter
hans opfattelse ligeledes skelnede mellem agnater og kognater
og udtrykkelig anviste de sidste en plads efter den næste ag-
nata („den prinsesse af blodet, som ham på fædrenestammen
hører næst til").
Scheele slutter sin bevisførelse med at henpege på det
harmoniske i kongelovens anlæg, når hans opfattelse lægges
til grund; de enkelte artiklers indhold bliver da følgende:
Digitized by
Google
KONGELOVENS ARVEFØLGE. 117
27-— 28, almindelige regler,
29—30, agnati,
31—32, agnatæ,
33—37, cognati og cognatæ,
38, posthumi.
Imod dr. Tabor, som holdt på kongelovens ubetingede repræ-
sentationsret, bemærkede han, at denne ingensteds var udtalt,
men at tværtimod den omstændighed, at den var påberåbt
ved mandsstammen, måtte tale mod dens gyldighed i alminde-
lighed.
Det vil, efter hvad der foran er udviklet, ikke være vanske-
ligt af selve kongelovens ordlyd at tilbagevise Scheeles for-
tolkninger.
Der er først den ulempe ved dem, at de to formentlige
beviser ikke viser det samme. Efter art. 27 og 36 skulde
agnata altid gå forud for kognaterne, men efter 32 skulde
nærmeste agnata følge den Imrnløse konge, og derefter hendes
slægt, altså med forbigåelse af muligvis endnu levende andre
agnatæ. Til dette sidste holdt Scheele sig, idet han gjorde
gældende, at dersom Charlotte af Hessen overlevede Fredrik VII,
vilde hun og hendes slægt erhverve tronen, altså med ude-
lukkelse af Fredrik VFs døtre, selv om disse overlevede hende,
medens de derimod måtte foretrækkes for Charlottes børn, der-
som hun ikke selv oplevede mandsstammens afgang. At det
var en stor mislighed ved fortolkningen af art. 27, at den så-
ledes dog kun fik relativ gyldighed, er en selvfølge, og det så
meget mere, som det var dens formentlige bestemmelse, at
alle agnatæ skulde foretrækkes for kognaterne, der lettest kunde
modtage en rationel begrundelse.
Det forholder sig nemlig neppe således, som professor
Larsen har påstået, at præsumptionen ubetinget er imod de
kvindelige agnaters fortrinsret. „Den grund, siger han, ifølge
hvilken man, med udelukkelse af kognater og kvindelige ag-
nater i de nærmere linjer, kalder de mandlige agnater i de
fjernere linjer til tronen, kan aldeles ikke komme i betragtning
Digitized by
Google
118 KONGELOVENS ARVEFØLGE.
til fordel for de kvindelige agnater i modsætning til kognaterne,
eftersom det jo er afgjort, at kronen ikke ved de kvindelige
agnater kan bevares for mandsstammen, da kvindelige agnater
kun ville skabe kognatiske linjer."
Man savner her en nærmere angivelse af lovgiverens for-
mentlige grund til at ville bevare mandsstammen jfremfor kvinde-
linjerne. Den kan enten have være politisk eller personlig;
rimeligvis var den begge dele. Politisk var det, som foran
fremhævet, en fordel at have den agnatiske arvefølge, da den
var gældende i kronens tyske lande (1665 ligeledes i Sønder-
jylland), altså vilde sikre deres forbindelae med kongerigerne;
personligt måtte første erhverver sætte pris på at bevare sin
egen (fædrene-)slægt og sit våben så længe som muligt i den
værdighed, han havde erhvervet. Men begge disse grunde
kunde til en vis grad gøres gældende også for agnatæ. Den
offenlige ret i Tyskland var ikke fremmed for den tanke at
stede agnata til bltv i len eller fideikommis, medens den ude-
lukker kognaterne, og ingen kunde jo vide, om ikke Fredrik III's
mandsstamme kunde blive den længstlevende i huset Olden-
borg og således engang i tiden komme til at sidde inde med
hele dets arv. Det kunde da muligvis få betydning, om en
agnata besteg tronen efter dens afgang, eller om man strax
kom til kognaterne. Også personligt kunde det tænkes, at
lovgiveren vilde lægge vægt herpå. Det forhold, at kongedøtre
af hans slægt, fødte prinsesser af Danmark, kunde blive under-
såtter under en konge af fremmed oprindelse, måske af en
ubetydelig slægt og ukendt med rigernes forhold, for ikke at
sige ^endlig sindet (Fredrik III's døtre blev kort efter lovede
til Gottorp og Sverig), kunde nok have noget afskrækkende
for den mand, i hvis hånd det lå efter eget tykke at ordne
den fremtidige arvefølge. Han kunde da foretrække at be-
stemme, at ingen kognat kunde komme på tronen, så længe
en kvinde af hans egen slægt endnu var i live. Det vilde
kaste en forøget glans over ham som første erhverver af arve-
Digitized by
Google
KONGELOVENS ARVEFØLGE. 119
retten, om hans kongeskjold først kunde brydes over den sidste,
være sig mand eller kvinde, som var født med dets mærke.
Anvendelsen af dette ræsonnement vanskeliggøres dog be-
tydelig ved den indbyrdes modstrid mellem de to grader i
agnatæ's fortrin. Lettest vilde det i hvert tilfælde falde, der-
som alle agnatæ skulde gå forud for kognateme, således som
også art. 27 efter Scheeles opfattelse udsiger, medens det idet-
mindste fra lovgiverens personlige standpunkt vilde tabe sin
vægt under den modsatte forudsætning. — Men vi fritages
heldigvis for det hele dilemma, idet begge de formentlige be-
viser for de kvindelige agnaters fortrin viser sig at være il-
lusoriske.
Hvad der siges i art. 27 (og 36), er nemlig ikke, at ag-
natæ skal foretrækkes for kognater, men at de fra Fredrik III*s
sønner nedstigende kvindelinjer skal gå forud for hans døtre
og deres linjer. Hele bestemmelsen lyder nemlig på latin:
„usqve adeo marium progenies fæminarum stemmata excludit,
ut etiam fæminæ ex maribus præcedant mares ex fæminis",
hvad der på dansk er gengivet ved: „aldeles ingen af mødrene-
stammen (skal) kronen arve, så længe på fædrenestammen
nogen livsarving findes, så at endog kvinde af mand skal
gange for mand af kvinde". I den senere extrakt er hele
denne passus udeladt, da den i virkeligheden gentages i den
følgende artikel i mere bestemte udtryk; havde den haft selv-
stændig betydning, måtte den selvfølgelig her have været
medtagen.
Det må nu vistnok indrømmes, at den danske lovtext på
dette sted bruger svævende udtryk, eller rettere sagt udtryk,
som ikke er nåede til at få almindelig borgerret i sproget; lov-
giveren burde have talt latin eller have forklaret sig nærmere
på dansk. Imidlertid er meningen klar nok og den er også
korrekt udtrykt. Mødrenestammen betyder den del af arve-
huset, som nedstiger fra første ei hverver gennem en stamme-
moder, fa^renestammen den, hvis stammefader var hans søn;
de to udtryk svarer altså til det latinske: fæminarum stemmata
Digitized by
Google
120 KONGELOVENS ARVEFØLGE.
Og marium progenies. Udtrykket „kvinde af mand skal gange
for mand af kvinde^ sigter da også til de bestemte steder i
slægtregistret, hvor slægt udskiller sig fra slægt, og skal ikke
anvendes på hvert enkelt tilfælde. „Kvinde af mand" er (lige-
som det latinske fæminæ ex maribus) overgangen fra mands-
stammen (sønnernes stammer) til kvindestammeme, medens
omvendt „mand af kvinde'' er de mandsstammer, som har
deres oprindelse fra kongens egne døtre. Der ligger i den
hele udtalelse intet om agnata's fortrin for cognatus.
Endnu tydeligere ses det af art. 36, hvor samme tanke
gentages. Her skal uimodsigeligt ikke gives arveregler, men
kun gentages, at første erhververs æt falder i tre grupper:
mand af mand, kvinde af mand, og mand og kvinde af kvinde.
(„Korteligenx mand af mand går først for kvinde af mand, og
siden kvinde af mand går for mand og kvinde af kvinde.")
Men falder dette bevis for agnata's fortrin således boit,
så vilde, dersom det andet skulde vise sig mere holdbart,
sagen forholdsvis stille sig gunstigere for Scheeles opfattelse;
tlii den vilde derved frigøres for det dilemma, der var den
medfødt. Men heller ikke art. 32 udsiger i virkeligheden, hvad
Scheele formodede. Forudsætningen for hans fortolkning var
nemlig, at 32 gav arveregler for agnata, 33 derimod for kog-
naterne, men som vi har set, nævner 33 kun eognata (froenke
og slægt). Der er altså ikke nogen modsætning, men en pa-
rallelisme; loven nævner en række kvinder som arvinger (filia
ultimi possessoris, agnata, eognata, iilia nostra) i en vis række-
følge, men viser derved tilstrækkelig, at den ikke vil udpege
den enkelte arving blandt de nulevende, men den stamme-
moder, blandt hvis linjer arvingen skal søges. Dermed falder
hele Scheeles opfattelse bort som uholdbar.
Idet det imidlertid mislykkedes for professor Larsen at
samle et fyldestgørende bevis mod denne indvending imod den
gængse opfattelse af kongeloven, fremgik der af hans under-
søgelse nærmest en fuldstændig konfusion af spørgsmålet. At
sandsynligheden, alt vel overvejet, var imod Scheele, fremgik
Digitized by
Google
• KONGELOVENS ARVEFØLGE. 121
tydeligt nok af hans deduktion; men denne havde dog så
mange svage punkter og havde i så høj grad svækket tilliden
til kongelovens tydelighed, at man nødvendigvis måtte ende
med at erklære spørgsmålet for uløseligt efter hans præmisser.
Vi skal nu i det enkelte følge ham på hans vej i forsvaret
for sin anskuelse, den samme, som i det foregående er efter-
vist som den utvivlsomt rigtige.
Imod de kvindelige agnaters arveret taler da først den
bestemmelse i art. 28, at efter mandsstammens afgang først
de fra sønnerne og derefter de fra døtrene nedstigende kvinde-
lige linjer arver kronen, linje efter linje. Dette udtryk synes
at udelukke et spring til en ^ernere linje, fordi en nærmere
ikke har sin stammemoder i live.*
Vistnok forholder dette sig således, men noget egenligt
bevis indeholder det dog ikke. Det er notorisk, at mændene
bryder linjernes orden, således som disse ellers skulde følge,
og hvis der i det foregående var givet en almindelig bestem-
melse om agnatæ's fortrin, således som Scheele forudsætter,
vilde dette forbehold meget vel her kunne være taget; det er
jo netop linjernes følgeorden, som i det følgende nærmere pr.*«-
ciseres, og også her finder Scheele sin tanke stadfæstet i de
brugte udtryk.
Som anden grund anfører prof. Larsen, at art. 31 efter
den mandlige slægt kalder den sidste konges sønners døtre og
dere8 linjer, om nogen findes, hvis ikke, da hans egne døtre,
først den ældste og hendes nedstigende linjer, siden de andre
og deres nedstigende linjer o. s. v.: „Her kaldes altså ikke blot
døtrene, men også de af dem stiftede linjer til sukcession i
den orden, som repræsentationsretten giver linjerne, og denne
følgeorden er udtrykkeligen ikkun gjort afhængig deraf, at den
mandlige slægt af sværdsiden er uddød, og ikke tillige deraf,
at der ingen kvindelig agnat existerer.^
Også dette forholder sig ganske rigtigt, men det beviser
J. £. Larsen, Statsretlige foredrag og afhandlinger efter 1848, s. 29 fl.
Digitized by
Google
122 KONGELOVENS ARVEFØLGE.
heller intet. At de nævnte døtres linjer har repræsentations-
ret, bestrides jo netop og kan altså ikke forudsættes. Den
næste artikel begynder: „lader han da heller ingen døtre efter
sig", hvad der jo nærmest tyder på, at hun ved hans død skal
være i live for at udelukke „den næste prinsesse af blodet^.
Af større vægt er Larsens tredje grund, den nemlig, at
efter art. 34 sønnernes hele slægt skal være uddød, fw kong
Fredrik III's egne døtre kan komme til arven, skøot de dog
selv uimodsigeligt er agnatæ. Hvis altså nogen af disse døtre
havde overlevet ikke blot deres brødre, men også disses even«
tuelle døtre, medens der ingen sønner var, så vilde 32 komme
i modstrid med 34, idet efter den sidste hine døtres børn
skulde gå forud for deres bedstefaders søstre, medens 32 vilde
give disse fortrinet som agnatæ.
Fejlen ved dette bevis er den, at det går ud fira, hvad
Larsens hele behandling af loyen grundig har rystet: tilliden
til dens gennemskuelige klarhed og følgerigtighed. En mod-
sigelse som den påpegede må selvfølgelig ikke kunne indsnige
sig i et nøje og modent gennemtænkt lovarbejde; men inde-
holdes der virkelig så store unøjagtigheder i kongeloven, som
Larsen tror at finde, så falder ethvert bevis fra en mulig mod-
sigelse som denne bort af sig selv; thi at Fredrik III ikke gik
ud fra eller vilde gå ud fra, at hans døtre skulde overleve
hele hans mandsstamme og dens døtre, er klart nok. En så-
dan modsigelse vilde i alle tilfælde henhøre til de let tilgive-
lige forsyndelser mod teoretisk nøjagtighed.
Det må således formentlig indrømmes, at disse tre beviser
nærmest kun er sandsynlighed^beviser for den ældre af Schlegel
hævdede opfattelse. Det må komme til at bero på den vægt,
med hvilken Scheeles argumenter tilbagevises, i hvor vidt
Larsen skal kunne hævde denne opfattelses berettigelse.
Med føje gør han da først opmærksom på den modsigelse,
Scheele gør sig skyldig i ved ud af art. 27 at bevise alle
kvindelige agnaters forret, og af 32 kun den nærmestes blandt
dem, som er i live. Men han tager fejl, når han kalder det
Digitized by
Google
KONGELOVENS ARVEFØLGE. 123
en „hovederindring", der kun trænger til nærmere støtte i be-
mærkninger mod de enkelte beviser. Er nemlig modsigelsen
i de to bestemmelser uløselig, da ligger det dog foreløbig
nærmere at antage, at den ene er fejlagtig og den anden
rigtig, end at de begge skulde være fejlagtige. Borttager man
altså det logiske grundlag for den ene uden at kunne rokke
den anden, har man i virkeligheden bidraget væsenlig til at
støtte denne ved at berøve den en farlig medbejler.
Larsen vender sig først imod art. 27 og Scheeles for-
ståelse af udtrykket: „kvinde af mand går for mand af kvinde".
Han fremsætter her den formentlig ene rigtige forklaring, men
han gør det på en sådan måde, at der derved afstedkommes
uoverstigelige vanskeligheder på andre punkter. „„Fædrene-
stammen" og „mødrenestammen", siger han, som forekommer
i slutningen af art. 27, betyder ingenlunde det samme som
agnater og kognater; men fædrenestammen er de fra Fredrik
III*s sønner og mødrenestammen de fra hans døtre nedstigende
linjer." Andensteds går han nærmere ind herpå. „Foreløbigen
må kongelovens særegne sprogbrug nøje mærkes. Således be-
tegne udtrykkene fædrenestamme o. s. v. — — Endog „sværd-
siden", hvorved man ellers altid plejer at betegne de mandlige
agnaters linje, synes at være taget i en lignende omfattende
betydning som fædrenestammen; jfr. art. 28, 31 og 36."^
Denne beskyldning mod Peder Schumachers danske lov-
text træffer langt ud over målet. Hvad for det første „sværd-
siden" angår, da bruges det overalt i den almindelig vedtagne
betydning, ligesom det på de angivne steder gengiver det la-
tinske mares ex maribus. Ved fædrenestammen er der den
mærkelighed, at det ikke har sit tilsvarende på latin, det ind-
skydes på dansk til nærmere betegnelse. Klarest fremtræder
det i artikel 32, hvor det latinske agnata gengives ved „prin-
sesse af blodet, som ham på fædrenestammen hører næst til".
Her ligger oprindelsen klart for; den sidste konge og den
> Anf. 8t. 8. 33, 26 f
Digitized by
Google
124 KONGELOVENS ARVEFØLGE.
kvinde, som kaldes, skal høre hinanden til pd fædrene-
stammen, de skal med andre ord være af samme fædrene-
stamme, d. e. agnater.
I 28 siges da videre, at når regeringen engang tiUdder
kvindekønnet, „da træde først frem de af os på fædrenestanmien
ved sønnerne nedstigende kvindelinjer, og derefter omsider de,
som af os på mødrenestammen ved døtrene nedstige**. Latinen
har her kun per filios og per filias, så stammerne er kun til-
føjede til yderligere tydeliggørelse. Tanken er da også aldeles
den samme som i det forrige tilfælde: „de kvindelinjer, som
(d. e. hvis stammemødre) har deres fædreneslægt i kongehuset*^,
som er kongernes agnatæ, og de kvindelinjer, som gennem
deres mødreneslægt hører til huset. Selvfølgelig er der herved
set bort fra, at strængt taget lovgiverens døtre står i samme
slægtskabsforhold som alle senere kongedøtre; loven vil have
et skelnemærke imellem dem og lader derfor „stammen** prak-
tisk taget først begynde ved børnene, „første erhververs** sønner
og døtre. Men på selv samme måde må det da forklares, at
koncipisten i art. 27 har udvidet betegnelsen „ fædrenestam-
men ** til disse kvindelinjers ^emeste efterslægt; det er en
konsekvens, som ikke er vanskelig at forstå fra lovgiverens
standpunkt, ved den hele slægts udspring. Noget ganske andet
vilde det være, om man vilde tage dette som ordets egenlige
betydning, der kan overføres på dets forekomst andre steder,
så det altså overalt skulde betyde henholdsvis sønnernes og
døtrenes efterkommere. Dette vilde jo helt stride mod ordenes
dannelse og almindelige betydning: „fædrenestamme** peger til-
bage til oprindelsen, ikke fremad til efterslægten.
Medens denne mistydning af ordets mening, som vi snart
vil få at se, har sine meget mislige følger, er det af mindre
betydning, at Larsen giver en højst uklar udtydning af de
sidste ord i art. 27: „Det er blot som en konsekvens heraf
tilføjet, siger han, at „endog kvinde af mand skal gange for
mand af kvinde**, og disse udtryk synes således kun at skulle
tilkendegive, at den kvinde, som hører til Fredrik III's sønne-
Digitized by
Qoo^^
KONGELOVENS ARVEFØLGE. 125
linje, eller den hele kvindelinje, som er stiftet af mand, skal
foretrækkes for de mandlige kognater i de linjer, som er stiftede
af kvinde eller kong Fredrik III's døtre. Vistnok er dette
uheldigt affattet, da disse udtryk her er tagne i en anden be-
mærkelse en4 den almindelige, hvori de forekommer f& linjer
foran, men de øvrige tydelige hovedbestemmelser i loven synes
dog ikke derved at burde kunne rokkes.^ ^
Det er åbenbart, at forfatteren heller ikke her har søgt
efter talemådens naturlige oprindelse, men holder sig til den
barokke modsætning mellem betydning i almindelighed og på
dette sted. Kongeloven har ikke selv forskyldt dette, thi den
bruger den ene gang efter den anden ordet „mand" og „kvinde"
særlig om de personer, som stifter linjer, og i denne betyd-
ning må det tages her. „Kvinde af mand" er da ikke enhver
senere kvinde af mandsstammens afkom eller alle disse kvinder
tilsammen, men det er en kvinde (og hendes linje), som ned-
stammer fra sværdsiden, medens „mand af kvinde" er en mand
(og hans linje) af Fredrik III's døtres slægt. Denne mangel på
skarphed i opfattelsen af det sproglige fremhæves her kun,
fordi den får så megen betydning i det før fremhævede tilfælde.
Må det imidlertid siges, at professor Larsen, til trods for
manglerne ved hans grundes overbevisende forståelighed, har
godtgjort, . at kongeloven ikke i art. 27 forbeholder agnatæ et
ubetinget fortrin for kognaterne, så fremtræder Scheeles på-
stand på, at det efter art. 32 er forbeholdt den nærmeste
levende agnata, med des større vægt, befriet for modsigelsen
i art. 27. Og her lider da også i virkeligheden Larsens bevis-
førelse et frddstændigt skibbrud.
Han begynder med selv at anføre, hvad der taler for
Scheeles påstand. „Art. 32 kalder, hedder det, når den sidste
konge ingen døtre efterlader sig, den prinsesse af blodet til
arv, som på fædrenestammen hører kongen næst til, uden
al omtale døtres afkom, og først derefter nævner art. 33 de
* Anf. st 8. 83.
Digitized by
Google
126 KONGELOVENS ARVEFØLGE.
fra Fredrik m's sønner nedstigende kvindelinjer, hvoraf altså
meningen kunde siges at måtte være, at når mandsstammeo
var uddød, skulde først kaldes den sidste konges sønnedatter
og døtre, art. 31, dernæst i mangel af så nær beslægtede ag-
nater den derefter nærmeste kvindelige agnaf, art. 32, og
endelig, når ingen kvindelige agnater existerede, de til Fredrik
ni's sønners linjer henhørende kognater, art. 33. Denne sidste
artikel synes derhois ved en modsat fortolkning både at blive
overflødig og urigtig; overflødig, fordi alle de personer, som
hører under dens bud, allerede også er indbefattede under de
kvindelige agnaters linjer eUer afkom, som nævnes i de tvende
foregående artikler, og art. 33 vilde altså for så vidt ikke be-
stemme andet eUer mere etid disse artikler, hvis disse allerede
uden nogen indskrænkning havde kaldet slige kognater til arv;
og urigtig, fordi de personer, som artiklen nævner, da ikke
skulde arve dernæst ^ d. e. efter de i de foregående artikler
nævnte personer, men mellem disse og fremfor disse efter det
fortrin, som kunde tilkomme den linje, hvortil de hørte; så-
ledes skulde f. ex. den sidste kongesøns dattersøn eller datter-
datter, som indbefattes under art. 33, da ikke arve næst efter
kongens døtre og andre kvindelige agnater, men fremfor disse
som deres morfaders repræsentanter."
Herimod bemærker nu Larsen selv følgende: „Hvad art.
32 angår, da kan det for det første meget vel antages, at der
ved „døtre" er ment ikke blot disse selv, men som noget, der
forstod sig af sig selv efter den foregående artikel, også deres
linjer eller afkom. Når man dernæst vil have, at „prinsesse
af blodet, som ham på fædrenestammen hører næst til", skal
betyde den efter kongens datter nærmeste kvindelige agnat, da
stemmer dette ikke med kongelovens øvrige eller artiklens egen
Sprogbrug. Denne betydning ligger nemlig hverken i udtrykkene
„pr. af blodet", som artiklen selv viser, da den forudsætter,
at der også kan gives pr. af blodet på mødrenestammen, o^
ej heller i det tilføjede „på fædrenestammen", der kun betyder
Fredrik III's sønners descendenter, både agnater og kognater.
Digitized by
Qoo^^
KONGELOVENS ARVEFØLGE. 127
Og endelig vil art. 33, selv når den forstås på den (foran)
fremstillede måde, dog indeholde en åbenbar urigtighed, idet
den kun kalder en kvindesperson som arveberettiget, uagtet
der i det forudsatte tilfælde meget vel kan existere en mands-
person, som er nærmere, tlii også mellem flere kognater, der
er søskende, skal broder altid foretrækkes for søster. Hvis
f. ex. ved den nuværende mandsstammes ophør også de kvinde-
lige agnater var uddøde, vilde uden alt spørgsmål prinsesse
Charlottes ældste datter være den næste frænke og slægt, som
betegnes i arl. 33; men det er efter andre tydelige tilkende-
givelser i kongeloven (28. 30. 34.) aldeles utvivlsomt, at prin-
sesse Charlottes søn dog i så fald skulde foretrækkes for en-
hver af døtrene. — Det synes således at måtte erkendes, at
kongelovens koncipist ved at ville exempelvis udvikle anven-
delsen af de almindelige regler, er faret noget vild ved affat-
telsen af art. 32 og 33, og disse artikler er vistnok ingenlunde
af den beskaffenhed, at de kan omstøde de klare bestemmelser,
som loven på de andre steder har fremsat."*
Det synes mærkeligt, at den tanke ikke er falden proL
Larsen ind. at han her har ophobet en sådan række mod-
sigelser, tildels meningsløsheder, at præsumptionen absolut må
blive for, at det er ham, der misforstår, ikke Griffenfeld, der
forvrøvler sig. Larsen går ud fra, at art. 32 og 33 omhandler
de selvsamme personer, nemlig kvinderne af sønnernes stam-
mer; 32 er ikke indskrænket til agnatæ, 33 gælder også prin-
sesse Charlottes døtre, ja den sidste konges descendenter.
Under denne forudsætning falder loven altså pludselig ud
fra sin skarpsindige gang gennem de kommende tiders mulig-
heder for at gentage en enkelt artikels indhold med andre ord
og at udtale, at dette skal indtræde efter det foregående (det
samme)! Det kan man vel neppe kalde „at fare noget vild
ved affattelsen", det er at forudsætte en meningsløshed.
Dernæst falder prof. L. pludselig selv ned til det af ham
> Anf. si s. 31. 38 fl.
Digitized by
Google
128 KONGELOVENS ARVEFØLGE.
så stærkt bestridte standpunkt, at loven giver sig af med at
udpege individer istedenfor linjer. Ud fra denne forudsætning
vender han sig endog polemisk imod loven og bebrejder den,
at den glenmier, at der længere ude i slægten også kan være
mænd og at disse burde været nævnte. Konsekvent måtte
han jo iøvrigt kræve det samme i art. 32, uår dens omfang
skal være den samme. Selvfølgelig kræver han dog ikke dette,
da han meget vel indsei", at de to artikler fornuftigvis må be-
tegne forskellige kredse af arvinger, om ikke for andet, så for
det „dernæst^, som forbinder dem; men han mistvivler om at
kunne finde det afgørende i modsætningen og mener da, at
det er koncipisten, som er skyld deri.
En noget ædrueligere kritik vilde her have kunnet retlede
ham, selv om det selvfølgelig er langt lettere nu at se sam-
menhængen med den latinske text for øje. Først burde han
da ikke have ladet sig vildlede af ordet „fædrenestamme" og
have lukket øjet for, at der ved dette udtryk i art. 32 nød-
vendigvis må tænkes på agnata, således som Scheele riglig
havde forstået det. Dernæst burde han ikke have forargedes
over ordet „frænke*' som en unøjagtighed eller forglenunelse,
men, da han engang var bleven opmærksom på denne ejen-
dommelighed (den var undgået ham i hans forelæsninger før
1848 og heller ikke bemærket af Scheele), burde han have
set, at dette rummelige ord her blev et nødvendigt meUemled
mellem sidste konges agnata og første erhververs datter. Hele
artiklens ordlyd viser, at det forholder sig således. Han vilde
da ikke have behøvet at opgive sin opfattelse af repræsen-
tationsretten eller sin tro på lovgiverens evne til at kunne
holde de simpleste ting ude fra hinanden.
Der er vistnok god grund til at anse det for et held, at
de to modsatte fortolkninger af kongelovens arveregler ikke til
sin tid kom offenlig frem, så striden mellem dem skulde have
været udkæmpet med så lidet fyldestgørende våben.
Digitized by
Google
KONGELOVENS ARVEFØLGE. 129
Som der fortælles, at Peder Schumacher først vandt kon*
gens yndest ved at skrive et nyt udkast til et diplomatisk
aktstykke, således kan der ingen tvivl være om, at han jo i
faøj grad befæstede sig i denne yndest ved sit nye udkast til
en kongelov. Sammenlignet med det ældre S som dog uden
tvivl var frugten af de mest erfarne rådgiveres samarbejde,
betegner det et overordenligt fremskridt. Tanken i det, lov-
giverens ønske med hensyn til arvefølgens ordning, er den
samme, men hvad der i Schumachers udkast er klart gennem-
tænkt og anordnet i sine mindste enkeltheder, det er i det
tidligere kun løst skitseret. Mange tvivlsmål måtte kunne
rejses imod disse regler, ja de vilde endog på næsten de fleste
afgørende punkter kunne drages til forskellige sider. Således
bestemmes det, at efter mandsstammens afgang den kvinde
skal være dronning, som er den sidst afdøde mand nærmest
ni blod og efter denne lovs bestemmelse*'. Skal nu her sønne-
<latteren eller datteren gå forud? For mandsstammens ved-
koomiende hævdes repræsentationsretten, men vil den her kunne
gores gældende? Schumacher afgør spørgsmålet, der måske
slet ikke er faldet den tidligere koncipist ind, ved en udtryk-
kelig fremhævelse af sønnedatteren.
Der bestemmes derpå tydeligt, at mellem søstre alderen
gør udslaget, ikke blot for dem, men også for deres børn, så
den yngre søsters søn skal stå tilbage for den ældres datter,
medens derimod i hvert enkelt søskendehold kønnet atter skal
gøres gældende.
Loven vender sig derpå til de tilfælde, da sidste mands
nedstigende slægt er uddød og man må gå til ^cognatæ a
latere^. Her bestemmes da, at repræsentationsretten altid nøje
skal tages i agt, således at den kvinde, som kommer af en
mand (retro in stirpe a mare oriunda), skal gå forud for cog-
nata a femina, om denne end er ældre og nærmere i grad be-
slægtet med den sidste dronning. Hvorledes man i det enkelte
* Se Kongeloven of? dens forhistorie, s. 33 fl.
A. D. Jørgensen: Afhandl. HL
Digitized by
Google
130 KONGELOVENS ARVEFØLGE.
vilde have klaret denne arvefølge, er vanskeligt at forstå; det
ser næsten ud, som om der efter mandsstammens afgang kun
kunde tænkes dronninger. Hovedreglen, som skal sammen-
fatte det hele, bidrager ikke til yderligere klarhed: efter enhver
konges eller dronnings død kommer den, som var den afdøde
nærmest i orden og slægt. Fremkomsten af en ny mands-
stamme er ikke forudsat som mulig.
Som det synes var det først efter mange betænkeligheder
at kong Fredrik III kasserede sit testamente for at oprette et
nyt; der lå flere år imellem. Schumachers system var imidler-
tid udviklet til den yderste nøjagtighed, og selv hans for-
mulering af enevældens teorier var langt skarpere og sikrere
end den tidligere. Hvorvidt han her var rådgiver eller kun
tjener, vides der intet om; har han selv haft nogen del i den
tanke, at landets stænder skulde fuldstændig udelukkes fra al
deltagelse i st3rrelsen af deres anliggender og miste enhver
garanti for domstolenes uafhængighed og den personlige sikker-
hed, da har han jo selv hårdere end nogen anden måttet bøde
derfor. Som skarpsindig retslærd har han i kongeloven sat
sig et varigt mindesmærke.
Dette gælder da først og fornemmelig lovens oprindelige
latinske form. Hvert enkelt lille afsnit fremtræder her med en
klarhed og en udtømmende nøjagtighed, der er lige langt fru
pedantisk vidtløftighed og orakelmæssig korthed. Der gives
fuld og tydelig besked på, hvad lovgiveren har villet i hvert
enkelt tilfælde, og han skyr ingen gentagelse for at forebygge
misforståelser; men hvad der således skal siges, siges ikke
des mindre med få ord og i lette, ofte elegante og skønne
vendinger.
Det var en ikke let opgave at oversætte denne lovtext på
dansk. Modersmålet havde ikke disse exakte udtryk, hvis be-
tydning var alle nærværende, det var tungt i sine omskriv-
ninger og uøvet i sin sætningsbygning. Schumacher måtte
selv være betænkt på at danne ord og talemåder, som kunde
gengive det almindelige retssprogs videnskabelige begreber.
Digitized by
Google
KONGELOVENS ARVEFØLGE. 131
Disse vanskeligheder er vistnok tilstrækkelige til at for-
klare, at selv skarpsindige mænd omsider for vild i konge-
lovens fortolkning. Der fulgte den et mærkeligt uheld i så
henseende. Affattet på^ latin egnede den sig fortrinlig til sit
øjemed, at være en international lovbog for alle de slægter,
som efterhånden vilde fremgå af det danske kongehus. Men
så blev det bestemt at lade den komme offenlig frem som en
dansk lov og gøre den tilgængelig for alle undersåtterne. Hvad
den herved tabte i teknisk sikkerhed, vilde den vinde ved at
blive diskuteret, kommenteret og bearbejdet. Dens arveregler
vilde blive drøftede og juristerne vilde sætte den i et viden-
skabeligt system.
Men intet af dette skete: loven blev tværtimod liggende
som en hemmelighed, indtil alle de var døde, som kendte dens
oprindelse og vilde have kunnet give en avtentisk fortolkning
af dens danske udtryk. Den latinske text opbevaredes vel
som en kuriositet, men ingen lagde mærke til dens betydning
for lovens fortolkning. —
Af lovgiveren, kong Fredrik iRI, giver kongeloven det
samme billed som det, vi kender af hans historie. Det er en
magtkær og selvgod mand, som tror, at det vil være og blive
godt, når kun én mand bestandig har magt til at råde for alt.
Men det er tillige en patriotisk mand, som sætter fædrelandets
tarv højt. Den arvefølge, han fastsætter, er derfor ikke så
meget beregnet på at bevare hans navn og våben, som at
sikre rigerne en tryg fremtid, afskære al anledning til tvist og
tvivl og iøvrigt lade forsynet råde. Det opstilles derfor som
en ubrødelig grundsætning, at hverken rigerne eller de tillig-
gende lande må deles, og som betingelse for kongedøounets
tiltrædelse stilles det at bekende sig til rigernes religion og
tage stadigt ophold i dem.
Som enhver pludselig statsomvæltning skød den af Fred-
rik in iværksatte over målet. Man måtte se at komme bort
fra de alt for flydende forhold, under hvilke statsstyreisen, lov-
givningen, den dømmende myndighed, skatteydelsen og stats-
9*
Digitized by
Google
132 KONGELOVENS ARVEFØLGE.
husholdningen, tronfølgen, — kort, hele det offenlige liv be-
vægede sig i traditionelle, men ubestemte og uberegnelige
former. Så faldt man til den modsatte yderlighed: der skulde
aldrig kunne savnes en øjeblikkelig afgørelse af ethvert som-
helst spørgsmål; tronen skulde aldrig kunne være ledig, og
når den beklædtes af en kun ISårig dreng eller pige, skulde
af denne ene person al lovgivning kunne foretages, enhver rets-
kendelse fældes og enhver statsbeslutning fattes med utvivlsom
og øjeblikkelig retsvirkning. Med hensyn til arvefølgen toges
der intet hensyn til de mange uberegnelige forhold, der kunde
indtræde. Med en noget større tillid til fremtiden vilde kong
Fredrik III have kunnet overlade det til den sidste mand af
slægten at udnævne sin efterfølger blandt de nærmeste frænder,
således som han overlod det til enhver døende konge at ordne
formynderskabet for en umyndig arving; det vilde kunne blive
af den største betydning for bevarelsen af alle kongens lande
eller for erhvervelsen af andre. Men frygt for fremtidens
usikkerhed overvejede, som det synes, alle andre hensyn.
Kongeloven skulde være en forfatningslov og en arvelov for
alle tider; det er den store svaghed, overfor hvilken al dens
skarpsindighed og forsynlighed er bleven til skamme.
Digitized by
Google
EN UPÅAGTET KRØNIKE AF POVL HELGESEN.
(1886.)
[Historisk Tidsskrift 6. R. 6. Bd. S. 323-38. Et her meddelt Tillæg (S. 334-38), inde-
holdende Slutningen af Povl Helgesens „Regum Daniæ historia*', de tre ferste olden*
borgske Kongers Historie, er udeladt i nærværende Udgave.]
X rofessor Daae har ved at meddele et par optegnelser af
Povl Helgesen i et exemplar af Saxes historie, i Kristen Peder-
sens udgave \ atter henledet opmærksomheden på denne mærke-
lige forfatter. Der turde derfor være anledning til ligeledes at
fremdrage et hidtil, som det synes, upåagtet skrift, der utvivl-
somt hidrører fra hans hånd, og det så meget mere som dets
affattelse netop synes i tiden at måtte falde nær sammen med
hine notiser og overhoved at finde et velkomment tilknytnings-
punkt i dem.
Det pågældende skrift er i året 1595 udgivet af den got-
torpske bibliotekar Erpold Lindenbrug og trykt i Leyden med
følgende titel: „Historia compendiosa ae succincta serenissi-
morum Daniæ regum: ab incerto auctore conscripta; nunc vero
usqve ad Christianum IV deducta, primumqve in lucem edita,
opera et studio E. L." Det er tilegnet den danske konge,
men den liUe fortale giver ingen oplysning om, hvorfra ud-
giveren har fået den „ubekendte forfatters" håndskrift; ved
Mollers Cimbria literata ledes man på spor efter, at det endnu
findes i biblioteket i Hamborg. Hans „fortsættelse" begynder
> Hist. Udsskr. 5. række, VI 227.
Digitized by
Google
134 KN KRØNIKE AF POVL HELGESEN.
med kong Kristian U's regering, strax efter en kort almindelig
karakteristik af ham, og er i randen udtrykkelig betegnet som
sådan („continuatio**). 1 den lille kvartudgave fylder den op-
rindelige krønike de første 55, fortsættelsen de næste 9 sider.
Kun den første har nogen selvstændig interesse.
Det er en fuldstændig Danmarks krønike, fra de ældste
tider af, ordnet efter konger. De første ni konger, fra Dan
til Frotho Geffinild, tælles; derefter fortsættes rækken til Kri-
stoffer af Bajern, uden at texten følger med tallet: udgiveren
har derimod tilføjet det i randen og når op til 100. Endelig
kommer de tre Oldenborgere med angivelse af numer 101 —
103 (se tillæg).
At forfatteren til denne krønike er dansk, ses strax på
navnene. Man støder således på navneformer som Tveskæg,
Blodtand og Blotand, Ladelaas, Haldan hin stærke, Lodbrog, Klag,
Barn, Gratemosæ, Hadersleff (registret har Hadersleben) o. s. v.
Saxes Topshøgicum nemus gengives ved Topsøw Ure; Hanse-
stædernes navn udledes af ordet høns (sml. Hvidtfeld: Hønse-
stædeme). Nærmere kan det siges, at forfatteren er fra rigets
østligste lande; han nævner i Kristoffers tid kun, at Skåne blev
pantsat, og han fremdrager stærkt enhver berøring med Sverig;
unionen træder i skriftets sidste del helt i forgrunden.
Endelig kan det siges om forfatteren, at han er katolik;
han fremhæver de bekendte nationale martyrers helligdom og
for sin samtids vedkommende polemiserer han heftigt mod re-
formationen.
Når disse indicier alt stærkt tyder på Povl Helgesen som
forfatter, så må enhver tvivl om, at han i virkeligheden har
skrevet bogen, forsvinde, når man sammenligner de sidste af-
snit med Skiby-krøniken. Hele sider stemmer ordret overens
med denne og også i de foregående afsnit er der slående lig-
hedspunkter (som når i begge skrifter Erik af Pommern og
Kristoffer af Bajern siges at være sønner af to .søstre). Der
kan kun være tale om at afgøre, hvorvidt Lindenbrugs krønike
ligesom Hans Henriksens og Peder Olsens (for sin sidste selv-
Digitized by
Google
EN KRØNIKE AF POVL HELGESEN. 135
stændige dels vedkommende) er et uddrag af Skiby-krøniken
eller et selvstændigt skrift af samme forfattere
For at besvare dette spørgsmål vil det først og fremmest
være nødvendigt at se sig om efter tidsmærker i krønikens
text. Skiby-krønikens fortælling (om Oldenborgerne) er som
bekendt nedskreven til forskellige tider, den første del 1524,
det sidste 10 år efter; genealogien antages at være nogle år
ældre. ^ Er nu den fuldstændige Danmarkshistorie samtidig
eller er den af ældre datum?
Det er en vanskelighed ved besvarelsen af dette spørgs-
mål, at den nu kun kendes i den mangelfulde afskrift, som
Lindenbrug har benyttet.'* Skiby-krøniken kan undersøges i
sin oprindelse ud af selve forfatterens grundskrift med sine
rettelser og tilføjelser, medens vi her ad anden vej må komme
til at afgøre, hvad der har stået i den oprindelige text og
hvad der skyldes senere indskud og randbemærkninger. Thi
at sådanne findes, måtte man ikke blot efter forfatterens vel-
bekendte arbejdsmåde forlods formode, men man vil ikke ret
vel kunne undgå strax ved den første opmærksomme gennem-
læsning at lægge mærke til fiere af dem. At afskriften uden
videre har optaget dem i texten, er ikke andet end hvad man
kunde vente; men dette nøder os til den største varsomhed
ved benyttelsen af de forskellige tidsmærker.
Hvor løst og ubehændigt indskuddene er satte ind i den
oprindelige text, ses strax i begyndelsen af det her optrykte
stykke, ved opgivelsen af Kristians tiltrædelsesår : „hæc electio
fiacta est a. d. 1448". Denne notis afbryder nemlig, hvor den
nu står, den naturlige sammenhæng, medens den slutter sig
til et tidligere sted (electus est autem etc), der dog selv synes
> Rørdam, Hiatoriske kildeskrifter, I 1-107: Skiby-krenikeo ; 385-435: Hans
Henrikaeos uddrag og fortsættelse. Sml. 2. række II 10.
• Paludan-Moller i Hist tidsskr. 3. række, I 13—37.
» Dette hADdakrift, Hamburger StadUiiblJothAk, M. S. Hist 21. 4^, har veUillig
▼æret udl&nt hertil. Det er kun lidet yngre end originalen, men taget af en temmelig
ukyndig skriyer; meget er derfor rettet af en samtidig hånd, andet af Lindenbrug.
Dennes navn findes pA titelbladet
Digitized by
Google
136 EN KRØNIKE AF POVL HELGESEN.
at være et indskud; den må da antages at være indsat her
som en randbemærkning, hvis plads afskriveren har forfejlet
Det samme er tilfældet med årstallene for Sverigs erobring og
tab under kong Hans. Nu er der først fortalt, at der var
neppe tre år (vix triennium) mellem de to begivenheder, og
derpå følger en betragtning over de forhold, som medførte dette
beklagelige resultat. Men sammenhængen afbrydes strax ved
opgivelsen af de to årstal, 1497 og 1501, der jo end neppe
kan have været forfatteren nærværende, da han nedskrev sin
oprindelige fortælling med dens tidsangivelse.
Endelig møder vi årstallet for Ditmarskertoget, på samme
uheldige måde indskudt i texten, der derved taber sin sam-
menhæng: „uno tantum bello Ditmarsiensi fuit infortunatissi-
mus, [ ], ubi superis non faventibus feruntur periisse multi
viri" etc.
Mindre let at opdage, om end formentlig lige så utvivl-
somt, er et indskud i sætningen om kong Hans's forhold til
Sverig, som er ført uforandret over i Skiby-krøniken. Nu
hedder det: »Qvod si Valdemari etc. regna fuissent tam in-
cruenta, tamqve procul a tyrannide et violentia, adhuc fortasse
illibatum trium regnorum foedus durasset, nist populi alioqvin
ad seditionem nati obstitisset perfidia^. Det vil let ses, at
der her gives to modsatte forklaringer af bruddet på unionen:
de første kongers hårdhed og troløshed, og det svenske folks
oprørske sind; men kun den første har noget at gøre med
kong Hans's retfærdiggørelse. Sætningen er desuden i virke-
ligheden alt afsluttet foran ^nisi^, og dette slutter sig ikke
til eftersætningen, men måtte følgerigtig have sluttet sig til
forsætningen med et ,^ei^^ hvis det oprindelig havde haft sin
plads i denne forbindelse. Det rimeligste er, at forfatteren
senere har tilføjet det i randen.
Det mest afgørende af krønikens tidsmærker er det ud-
tryk, som bruges om kong Fredrik I: „nuper defunctus"
(se tillæg); det må selvfølgelig være nedskrevet omtrent ved
samme tid som Skiby-krøniken afsluttedes (1533 — 34). Men
Digitized by
Google
EN KRØNIKE AF POVL HELGESEN. 137
hele det punktum, i hvilket det forekommer, gør brud på frem-
stiUiDgens sammenhæng og mangler i Skiby-krøniken (Rørdam,
I 30, øverst). Der er tale om kong Hans's regering og mod-
sætningen mellem den første tid, i hvilken han forfulgte den
kirkelige stand, og den sidste, da han yndede den; derpå roses
hans klogskab og mildhed mod sine mænd. Et sideblik til
de senere tiders klerkeforfølgelser frembød sig her af sig selv,
når forfatteren gennemlæste sit manuskript, men hans bemærk-
ning falder ikke des mindre helt ud af den oprindelige stil.
Der vil da ikke kunne sluttes noget af dette sted m. h. t. af-
fattelsestiden.
På lignende måde forholder det sig med et lignende ud-
brud i anledning af Ditmarskerkrigen 1500. Der fortælles, at
stormændene efter rygtet ved deres tilbagekomst havde be-
sluttet at dele kirkens gods og at dette var grunden til deres
ulykke. Hertil er da føjet den for forfatterens tid naturlige
bemærkning, at fremtiden vil vise, hvorvidt Lutheranerne skal
fa større held. At imidlertid også den er senere indskudt,
fremgår af det følgende, der slutter sig nøje til, hvad der er
fortalt om selve nederlaget: „uno tantum bello D. fuit (Jo-
hannes) infortunatissimus cæterum bello navali erat for-
tunatior . . . ."
En sammenligning med Skiby-krøniken er på dette sted
vanskelig, da texteme er ikke så lidt' forskeUige (Rørdam I
23 f.). Rygtet om den påtænkte plyndring af kirkens ejen-
domme motiveres med, at adskillige var befængte med det
Hussitiske kætteri, og deres planer udmales med bitter humor.
Derefter følger anvendelsen på Lutheranerne, dog med udeladelse
af ordene: „studiorum, literarum, disciplinarum". Sammen-
knytningen mellem de to slags krige mangler helt, da Skiby-
krøniken jo har årbogsform.
Endvidere nævnes kong Kristian II og hans tyranni lige
foran i den forhen omtalte saftning om unionskongerne, der
har fået tilføjelsen: nisi populi etc. Det hedder her: „Qvod
si Valdemari, Margaretæ, Erici, Christophori, Christiemi qvoqve
Digitized by
Google
138 EN KRØNIKE AF POVL HELGESEN.
secundi regna fuissent tam incruenta^ etc. Skiby-krøniken har
det samme, kun at det istedenfor Christiemi qvoqve secundi
hedder Christierniqve secundi. Når det her er eftervist, at
samme punktum har modtaget et senere indskud, som helt
forrykker meningen, må det vistnok indrømmes at ligge nær
at antage, at også dette kongenavn er senere tilføjet. Gennem-
løb forfatteren engang sit ældre håndskrift med pen i hånd,
var det så at sige umuligt at gå hen over dette sted uden at
tilføje den sidste tyranniske konges navn.
Disse forskellige udbrud er nemlig kun en genklang af
hele skriftets slutning, dette korte, men voldsomme ud&ld mod
den fordrevne konge. Og at heller ikke dette tilhører det op-
rindelige arbejde, synes indlysende. Der er intet somhelst for-
talt fra tiden efter kong Hans's død, der gives ingen motive-
ring af den skånselsløse dom over sønnen, den udslynges kuo
i de vildeste og mest hensynsløse udtryk. Den rolige humane
fiemstilling af de to første Oldenborgere er pludselig forsvunden,
og fortællingen, som har ført 102 konger frem for læserens
blik, ender pludselig i et harmskrig over den sidste i rækken.
Enhver vil føle det disharmoniske i denne slutning og være
tilbøjelig til at tilskrive den en senere tilføjelse. Man kommer
uvilkårlig til at tænke på året 1524, da Povl Helgesen be-
stemte sig til at skrive videre på sin Danmarks historie. Han
tog da først det ældre arbejde frem og tilføjede hvad der faldt
ham i pennen^; derpå lagde han det til side og begyndte sin
vidtløftigere fremstilling forfra. Dermed vilde det stemme, at
de fleste af de foran nævnte indskud er optagne i Skiby-kro-
niken; det, som nævner kong Fredrik I, derimod ikke.
Hvad der yderligere tyder på en tidligere tid for aflfat-
telsen af den hele krønike til kong Hans's død, er beklagelsen
over at unionen er brusten ved de Svenskes medfødte troløshed
og lyst til oprør og frafald. Dette vilde Povl Helgesen neppe
* I afslutningen af kong Hans's historie, der endnu er skrevet med sterre m&åe-
hold, fortæller han, at han har en afridsning af kongens og dronningens epitafium i
Odense. ,
Digitized by
Google
EN KRØNIKE AF POVL HELGESEN. 139
have fremhævet så stærkt efter blodbadet 1520. En udtrykke-
lig ytring hensætter os desuden til en tidligere tid. Efter
ulykken i Ditmarsken brast forbindelsen, siger han, „rebellan-
tibus Dominis Stenone et Svantone proditoribus perfidissimis,
maximo in hodiernum diem utriusqve regni detrimento^. Ud-
trykket svarer til hans udbrud ved foreningens grundlæggelse:
„qvod utinam durasset in hodiernum usqve diem!" Han
synes ligesom at have opgivet håbet om en fornyelse efter
1501, og hans vrede træffer derfor Sturerne, af hvilke han end
ikke nævner den sidste (fra 1512), med hvem der da vel neppe
endnu var ført afgørende forhandlinger, da han skrev.
Sammenholdes nu alt dette med den af Daae fremdragne
kendsgerning, at Povl Helgesen har ejet et exemplar af den i
året 1514 udgivne Saxe og alt året efter har indført optegnel-
ser om samtidige begivenheder i den, da synes det klart, at
det netop har været fremkomsten af dette enestående værk,
som han neppe forhen havde haft lejlighed til at gøre bekendt-
skab med, der har gjort ham til historisk forfatter. Både som
humanist og som patriot måtte han få et mægtigt indtryk af
denne nationale skat, og det lå nær for en mand med hans
opladte åndelige sans og bevægelige sind strax at give sig til
at gøre uddrag af hele denne strålende kongerække, for så at
fore fortællingen ned igennem de følgende tider, til unionen og
dens opløsning.
For tiden efter Saxe har Povl Helgesens hovedkilde været
den såkaldte dansk-svenske krønike indtil 1415 (Scriptores r.
D. I 387 — 98), hvis text endog på et enkelt sted kan supple-
res af ham*. Under Erik af Pommern nævner han ligefrem
en „Svecorum chronicon". I sin fremstilling tager han jævnlig
hensyn til Sverig og Svenskernes opfattelse af kongerne, hvad
der jo svarer godt både til hans politiske standpunkt og til
hans fødsel i Halland, af en svensk moder, og et tidligt lær-
lingeforhold til Skara.
* Kong Valdemars tilnavn ntår lo steder in blanco (392 k og 39.> x) og Langebek
formoder, at der begge steder har stået Atterdag. Men del var ^durus", „reprobua*'
Digitized by
Google
140 EN KRØNIKE AF POVL HELGESEN.
Størst interesse har overfioved selvfølgelig hans rent per-
sonlige udtalelser om personer og forhold. Unionen er en hoved-
sag for ham og han træder derfor frem med sin selvstændige
opfattelse af historien fra Valdemar Atterdags tid af. Strax
begyndelsen bærer præg af hans kraftige veltalenhed. „Valde-
marus cognomento reprobus, hedder det, fertur fuisse versutis-
simus, avarissimus et audacissimus, qvi cum offendissef reg.
num pauperrimum, scilicet a patre suo spoliatum, ab hostibus
Alemanis vastatum, a qvibus tum etiam multæ arces posside-
bantur, mira vafricia vindicavit e possidentium manibus, minima
sangvinis jactura, principio regni sui" — . Dette udføres kort
efter videre, idet også skyggesiderne i hans regering frem-
hæves. — Om Margrete siger han: — „mulier crudelissima
ae inferno digna Svecorum sententia, verum Danorum opinione
christiana ae religiosa valde, et adeo potentia, fortuna, vic-
toriis, divitiis ae prudentia gloriosa, ut fortunatissimos viros
videtur non solum æqvasse, verum etiam longe superasse^.
Efterat have fortalt om hendes ægteskab og søn, samt kampen
ved Asie og Stokholms overgivelse, fortsætter han: „Sicqve
obtento universo regno gloriose regnavit pepegitqve foedus il-
lud solemne, qvod tria regna conjunxit, qvod utinam durasset
in hodiemum usqve diem. Ictum erat foedus hac lege, ut in
electione regum alternis vicibus haberet Dania primum suffra-
gium, Svecia vero altemis" etc.
På lignende måde udtaler han sig om de følgende konger,
alt efter det forskellige emne.
Hvad der især giver dette lille skrift et højt værd. er
dets forhold til den mærkelige forfatters øvrige' skrifter og
hele hans offenlige virksomhed. Medens vi i Skiby-krøniken
bliver vidne til hans lidenskabelige deltagelse i tidens store
politiske og kirkelige brydninger, ser vi ham her som den
varmtfølende patriot og lærer, der sysler med fædrelandets
historie for dens egen skyld. Selv henreven ved den første
læsning af Saxes værk gør han uddrag af oldtidens og middel-
Digitized by
Google
EN KRØNIKE AF POVL HELGESEN. 141
alderens vildsomme historie til brug ved sin undervisning ^
han fremstiller unionens tilblivelse og uheldige udvikling, mere
upartisk end nogen anden forfatter, stående mellem de to
hovedfolk, som han ved fødselen tilhører. Han mager det så,
at der går netop 100 konger forud for Oldenborgerne, med
hvilke en ny tidsalder synes at være oprunden; imod dem er
de Svenskes modstand uberettiget, de er milde, retsindige og
dog våbendjærve høvdinger.
Fortællingen er sammentrængt, men i høj grad livlig og
anskuelig, og forfatteren har for største delen brugt den igen
i sin større krønike, om end ordnet anderledes. Adskilligt
kommer dog mere til sin ret i den ældre forbindelse og falder
her naturligere og med større fynd.
Det er velgørende for billedet af den fremragende histo-
riske personlighed, at dette skrift kan lægges ved siden af de
senere. Det viser, at han ikke først gik til historien, da han
troede at have brug for dens vidnesbyrd imod sine fender,
men at det var en gammel kær syssel for ham at optegne,
hvad mindeværdigt der havde tildraget sig, og at han forlængst
var fortrolig også med fortidens krøniker. Forud for den liden-
skabelige, voldsomme og hensynsløse partimand går der en
varmt bevæget, men for alle humane og patriotiske idealer
åben lærefader. Først da unionen „druknede i blod" og de
højeste åndelige interesser forekom ham at gå deres undergang
imøde under reformatorernes stormløb, forbitredes og formør-
kedes hans sind, og han brød frem med en ustyrlighed, men
tillige med en åndelig kraft og højhed, som gør ham til en så
mærkelig personlighed i vor historie, en af de mærkeligste i
et helt århundrede.
Paludan-Mcdler, der frem for de fleste var fortrolig med
Povl Helgesens virksomhed som forfatter og agitator, har som
> HåndskrifteU titel er: Cotnpendioaa et succincta regum Daniæ historia, in
hoc congeata, ut studion cujuapiam memoriam otdjuftarewt.
Digitized by
Google
142 EN KRØNIKE AF POVL HELGESEN.
bekendt ytret, at hans krønike med alle sine store fortrin ^er
en plet på den danske historieskrivning og kaster en hæslig
skygge over hans karakter": „han vendte sig som en vejrhane
for ethvert vindstød af sin egen lidenskabelighed; han forfulgte
sine modstandere med et blindt og bittert had", og flere af
hans beretninger er vitterlig usandfærdige ^
Denne dom er utvivlsomt for hård. Povl Helgesen kan
snarere kaldes en tragisk skikkelse i vor historie, en af de
mænd, som i blind troskab mod deres ungdoms idealer kaster
sig i kamp mod alt det nye, som vil frem og som de ikke
selv har del i. Han stod engang i en rig og smuk virksom-
hed som en af humanismens forkæmpere, sysselsat med fædre-
landets store fortidsminder og begejstret for en ærlig sammen-
slutning af de nordiske folk under Oldenborgernes milde og
retfærdige regering. Men han var for svag til at bære de
brustne forhåbninger. Som han så nordens enhed lide sit
sidste store skibbrud i kong Kristians troløshed, således troede
han i reformationens fremgang at se hele den gamle kulturs
undergang, råhedens sejr over den gamle dannelse og oplys-
ning. Disse ulykker lod ham tabe besindelsen og henfalde til
den brutale fordømmelsessyge, som skænuner hans senere
skrifter. Havde han haft støire selvbeherskelse og overlegen-
hed og i gerningen vist, at højkirkens og den gamle dannelses
mænd stod over frihedens forkæmpere, da vilde hans indlfieg
både dengang og nu have haft en anden vægt og kastet større
glans over de besejrede; nu, da han i en lidenskabelighed,
som grænser til råhed, og i en partiskhed, som grænser til
usandfærdighed, kaster sig ind imellem sine ringeagtede mod-
standere, fremkalder han kun følelsen af, at den tragiske kon-
flikt, der rammer ham, her som så ofte åbenbarer menneskets
skrøbelighed. Vor egen bevægede tid har på dette område
for rige erfaringer til ikke at se, at både modstandernes had-
1 Hist. tidaskr. 3. række, I 63.
Digitized by
Google
EN KRØNIKE AF POVL HELGESEN. 143
dingsnavn „Povl Vendekåbe" og en mindre erfaren tids dom,
at hans skrift er „en plet på den danske historieskrivning", er
uretÆaerdige; men det vil ikke kunne negtes, at Povl Helgesen
var en af de mænd, som trods al begavelse og alle gode for-
udsætninger er for små til i en heftig bevæget tid at bevare
deres karakter uskadt og deres sag uplettet.
Digitized by
Google
REGERINGSSKIFTET 1784.
(1888.)
[Tidena Strom, 4. Aarg. S. 813-16. (6. Juli 1888.)]
(ji ennemførelsen af den store omvæltning i bondestandens
retsforhold, hvis minde vi i denne sommer har højtideligholdt
skyldtes som bekendt den enevældige kongemagt. I mere end
et århundrede havde den virket til at udjævne modsætningerne
mellem de andre stænder, især adelen og borgerstanden, lige-
som den mægtig havde fremmet rigets opkomst og sikret dets
selvstændighed. Idet den nu tog fat på bondestandens fri-
gørelse og alt hvad dermed stod i forbindelse, stod den over-
for sin sidste og største opgave, en opgave, hvis fulde løsning
måtte medføre dens egen undergang. Det havde i året 1660
vist sig, at den danske borgerstand var for svag til i forening
med adelen, til hvilken den var kommen i en ulægelig mod-
sætning, uden brud at føre den konstitutionelle udvikling videre:
først ved bondestandens frigørelse blev betingelserne bragt til
veje for en genoptagelse af tidligere tiders forfatningsliv og
hele det nationale selvstyre.
Kongemagtens bærer var i hine betydningsfulde år den
sindssvage Kristian VII. Vistnok især som følge af et ud-
svævende ungdomsliv tabte han alt fra sit 20. år af evnen til
selv at deltage i regeringens førelse, og da kongeloven ingen
Digitized by
Google
REGERINGSSKIFTET 1784. 145
bestemmelse indeholdt for dette tilfælde, kom det til at bero
på forholdene i kongeslægten, hvem der skulde være ihænde-
haver af hans uindskrænkede magt. I et par år var det
dronningen Karoline Mathilde, ved hvis yndest Struensee som
kabinetsminister tilrev sig en myndighed, som endog langt
overgik den, nogen tidligere konge havde gjort brug af; da
han ved hofrevolutionen af 17. Januar 1772 blev styrtet,
medens dronningen dømtes til at have sit ægteskab forbrudt,
gik magten over til kongens stifmoder, enkedronning Juliane
Marie, og hendes søn, arveprins Fredrik. Det var denne re-
gering, hvis fald 12 år efter blev signalet til en ny tids frem-
brud og sønderbrydeisen af det åg, som hvilede på bondens
skuldre.
Juliane Marie var en født prinsesse af Brunsvig, søster til
kong Fredrik II af Preussens dronning Elisabeth. Hun var en
klog dame, men hård og magtkær, egenskaber, som under de
daværende tidsforhold dog vistnok i flere henseender fik en
gavnlig indflydelse på vor skæbne; thi det ligger i sagens natur,
at stillingen under kongens svaghed let kunde være bleven
faretruende, ikke blot for kongedømmet, men også for riget,
dersom der ikke havde været i det mindste én person i konge-
huset med en fast vilje. Ligeledes fortjener hun ros for at
have givet sin .søn en dansk opdragelse; arveprins Fredrik var
den første mand i kongeslægten i forrige århundrede, som var
dansk talende og tænkende i ordets fulde betydning. Han var
ikke synderlig begavet, som karakter endog meget ubetydelig;
men den danske ånd, i hvilken han var opdragen af sine for-
trinlige lærere, Jens Sneedorff og Ove Guldberg, fornægtede sig
ingensinde i hans senere Uv og gik i arv til hans søn og
sønnesøn, kongerne Kristian VIII og Fredrik VII.
Enkedronningens mest betroede rådgiver var sønnens lærer
Ove (Høegh) Guldberg, efter hvem de 12 år i reglen kaldes
den Guldbergske tid. Han var søn af en købmand i Horsens
og havde studeret theologi, ligesom han også særlig havde
dyrket verdenshistorien og var en god dansk forfatter. Men
A.aJerKensen: Afhandl. HI. 10
Digitized by
Google
146 REGERINGSSKttTET 1784.
disse egenskaber, som gjorde ham til en udmærket lærer, slog^
ikke rigtig til, da han skulde være statsmand; det skulde snart
vise sig, at han vel var en både begavet, arbejdsom og fædre-
landssindet mand med de bedste hensigter, men at hans blik
på de politiske forhold, både indad- og udadtil, var snævert og
ufrit, og at der i hans karakter var en tilbøjelighed til at stå
fast på sine forudfattede meninger, som gjorde ham aldelea
uskikket til i længden at styre statens anUggender. Han var
opvoxet i en ærbødighed for statens og samfundets nedarvede
orden, som gjorde ham uimodtagelig for de krav på dens om-
dannelse fra grunden af, som mere og mere højrøstet kom til
orde fra alle sider, og han havde således den skæbne at stå
og at falde som repræsentant for en tid, der havde overlevet
sig selv.
Formen for den øverste statsst3rrelse var på den tid følgende :
I stedet for de nuværende ministerier havde man en række kol-
legier: danske kancelli (svarende til justits- og kultusministeriet),
rentekammeret, general-toldkammeret og finanskoUegiet (inden-
rigs- og finansministeriet) 6. s. fr. Hvert af disse kollegier havde
flere høje embedsmænd, deputerede, som i forening afgjorde alle
de forefaldende sager, uden at den, som førte forsædet (,,første
deputeret"), havde noget samlet ansvar eUer nogen afgørende
myndighed. Fra kollegierne gik alle sager af større betydning til
statsrådet, som foruden kongen og kronprinsen havde en 3—4
eller flere medlemmer, statsministrene, af hvilke ingen andre
end udenrigsministeren tillige måtte være deputeret i noget
kollegium. Ved siden heraf fremtrådte dog med voxende be-
tydning det såkaldte kongelige kabinet, som i Struensees tid
var trådt i stedet for statsrådet, men ikke senere var bleven,
afskaffet ved dettes genoprettelse. Fra dette kabinet udgik
der nu et stadig voxende antal småbreve til kollegierne eller
høje embedsmænd, de såkaldte kabinetsordrer> indeholdende
umiddelbare udtalelser af den kongelige vilje, Ugefra spørgs*
mål om embedsudnævnelser til affattelsen af vigtige love eller
endog domme og påbud af den mest vidtrækkende betydning.^
Digitized by
Google
REGERINGSSKIFTET 1784. 147
Det var en selvfølge, at tilværelsen af et sådant kabinet måtte
undergrave både statsrådets og kollegiernes anseelse og myn-
dighed og umuliggøre al sikkerhed og enhver dybere sammen-
hæng i den øverste styrelse.
Guldberg var hverken statsminister eller medlem af noget
kollegium; men han var statssekretær (sekretær i statsrådet)
og kabinetssekretær både hos kongen og arveprinsen. Det var
således ham, der affattede kabinetsordreme og derved ikke
blot afgjorde alle de sager, som faldt ind under kabinettet,
men også selv bestemte, om hvilke dette skulde gælde. I
årenes løb udvidedes kredsen selvfølgelig mere og mere, til-
sidst gik der næppe nogen dag, uden at de velbekendte ordrer
under det kongelige kabinetssegl fra slottet vandrede over til
kancellibygningen for med enevoldskongens uimodsigelige magt-
sprog at gribe ind i forretningernes jævne gang. Statsrådets
betydning sank i samme forhold ned til at være det sted, hvor
de alt afgjorte sager fik deres formeUe stadfæstelse.
Kun i én retning vedligeholdt statsrådet i en række år
sin hele indflydelse, nemlig i alt hvad der vedkom forholdet
til udlandet. Dette skyldtes den lige så dygtige som karakter-
faste udenrigsminister Andreas Peter Bernstorff, hvis anseelse
var så stor både i udlandet og her hjemme, at det var
meget vanskeligt at rokke hans stilling i kongens råd. Men
Bernstorff var tillige som direktør i det tyske kancelli en
minister af stor indflydelse i alle indenrigske spørgsmål, og
han søgte så vidt mulig at hævde statsrådets og kollegiernes
betydning overfor kabinettets uberegnelige indflydelse.
Guldberg og Bernstorff kom således til at stå overfor hin-
anden som naturlige modstandere. Og dette gjaldt ikke blot
den måde, hvorpå de ønskede den øverste statsstyrelse ordnet
— en styrelse med faste institutioner, eUer efter enkeltmands
vilkårlige indskydelse, under påskud af den utilregnelige konges
personlige vilje — , men strakte sig også til hele deres op-
fattelse af, hvilke tanker der burde være de ledende for re-
geringen indad- og udadtil. For ikke at komme ind på disse
10*
Digitized by
Google
148 REGERINGSSKIFTET 178«.
sidste skal her kun henpeges på, at Bernstorff var en „bonde-
ven" i ordets ædleste betydning og gennemtrængt af den over-
bevisning, at der måtte foretages store og gennemgribende for-
andringer i hele vor landbolovgivning, hvis der skulde gøres
folkets sande interesse og tidsåndens menneskekærlige retning
fyldest. Det var således på hans opfordring, at hans farbroder
havde indført selveje og hoverifrihed på Bernstorff gods ved
København, og det var i hans første embedstid, at rentekam-
meret havde begyndt at ophæve livegenskabet på de kongelige
godser i Holsten.
Da Bernstorff havde haft sæde i statsrådet i syv år, blev
han pludselig i November 1780 afskediget fra alle sine em-
beder. Det blev sagt, at det var for at behage kejserinden
af Rusland, som stræbte efter at få Danmark til helt at slutte
sig til sin politik; nærmest var det dog kong Fredrik II af
Preussen, som benyttede sit personlige forhold til enkedronningen
til at fjerne en statsmand, hvis kløgt og selvstændighed mere
end én gang krydsede hans planer; men det er ikke des
mindre vist, at Guldberg med glæde greb lejligheden til at
fjerne sin betydeligste modstander. At dette var så, frem-
går tilstrækkelig tydeligt af den omstændighed, at han ikke
blot måtte fratræde sine pladser I kongens råd og som
udenrigsminister, men ej heller beholdt sine embeder i den
indenrigske styrelse, i hvilke han i mange år havde gjort så
udmærket fyldest. Han trak sig kort efter tilbage til sine
godser i Meklenborg og syntes således at være tabt for Dan-
mark.
Fra det øjeblik tog Guldberg aldeles regeringens tøjler:
statsrådet tabte al betydning og der foretoges en sådan række
forflyttelser blandt de højeste embedsmænd, at al modstand
mod statssekretærens planer og anskuelser forstummede. For-
holdet til de udenlandske magter blev ved hans kortsynede
politik fuldt af farer, og statens pengevæsen kom i den største
uorden, medens den indre udvikling sygnede hen.
Imidlertid voxede kongens søn, kronprins Fredrik, til.
Digitized by
Google
REGERINGSSKIFTET 178*. 149
Hans opdragelse blev meget forsømt og hans evner var ikke
synderlig udviklede, så ingen tog videre hensyn til hans me-
ninger og ønsker. Alligevel' havde han hørt og set nok til at
nære uvilje mod sin farhroder arveprinsen og hans moder enke-
dronningen, ligesom Guldberg havde stødt ham fra sig ved
at behandle ham som barn til en tid, da han alt troede at
være den eneste lovlige ihændehaver af kongemagten. Efter
rigets grundlov var nemlig kongen fiildmyndig, når han havde
fyldt sit trettende år, og kronprinsen gik ud fra, at hans fader
på grund af sin sindssygdom måtte anses for at være afgået.
Som det jo så let måtte komme, talte hans nærmeste
omgivelser ham efter munden og bestyrkede ham i hans for-
sæt at tilegne sig den højeste magt. Han var neppe halv-
jQortende år, da han satte sig i hemmelig brevvexling med
Bernstorff og tog det løft« af denne at være rede til igen at
tage sæde i statsrådet, når øjeblikket måtte komme. Efter-
hånden blev sagen alvorligere; kronprinsens kammerjunker
Schlanbusch, en tjener og den senere så berygtede historie-
skriver Riegels satte sig i forbindelse med oflScerer og enkelte
højere embedsmænd og fattede den plan at foretage en vold-
som hofrevolution, fængsle modpeurtiets vigtigste mænd og få
kongens samtykke til en overdragelse af regeringen til den nu
femtenårige kronprins.
Heldigvis blev dette dog forhindret af den mere besindige
kammerjunker Johan Bolov, som kronprinsen meddelte sin plan.
Han fik en af statsministrene, Schack-Rathlov, draget med
ind i prinsens fortrolighed, ligesom den gamle ansete jurist
Henrik Stampe fik lejlighed til at udtale sig om sagen. De
frarådede alle voldsomme skridt og bad kronprinsen opsætte
alt til efter sin konfirmation, i påsken 1784, da han vilde blive
kaldet til at tage sæde i statsrådet; han vilde da være godt
16 år.
Der hengik nu et år, i hvilket den unge kronprins øvede
sig i tålmodighed. Den retsindige og kundskabsrige Joh. Bolov,
som stadig var om ham, benyttede tiden til at undervise ham
Digitized by
Google
150 REGERINGSSKIFTET 178*.
i fremmede sprog og gøre ham fortrolig med de pligter, som
vilde komme til at påhvile ham som regent; han indpodede
ham en dyb kærlighed til landets indhyggere af enhver stand
og en stærk følelse af det alvorlige ansvar, han var i ferd
med at påtage sig- Imidlertid overvejede de „sammensvorne'^
— som man vel nok må kalde de mænd, som i hemmelighed
enedes om at fremkalde et regeringsskifte — , hvorledes dette
bedst kunde sættes i værk, og efter mange forhandlinger fast-
sattes ved kronprinsens egen bestemmelse planen i alle sine
enkeltheder. Han bevarede ved alt dette sit rolige tilbagehol-
dende væsen, så ingen fattede mistanke til ham eller tænkte
på at tage forholdsregler mod en omvæltning.
Blandt de sammensvorne var de tre grever, brødrene
Kristian og Ludvig Reventlov samt Ernst Schimmelmann de
mest virksomme; de kæmpede ligesom Bernstorff for mere
end et personskifte, idet de var gennemtrængte af den over-
bevisning, at der kun ved ophævelsen af enhver slags kabinets-
regering og ved kraftig at tage fat på landboreformerne kunde
skabes en ny og lykkelig udvikling for vort fædreland. En
mere underordnet rolle spillede den tyskfødte general Huth og
den tidligere statsminister Fr. Kr. Rosenkrans, som senere blev
sat i spidsen for flådens styrelse. Schack-Rathlov vedblev at
stå i forbindelse med kronprinsen og påtog sig at støtte ham
i det afgørende møde ; Stampe holdt sig mere tilbage, men gik
dog ind på at medvirke til revolutionens iværksættelse.
Palmesøndag den 4. April (1784) foregik kronprinsens
konfirmation i Kristiansborg slotskirke; han svarede godt ved
overhøringen og var selv dybt greben af den hellige handling.
Da den kongelige familie derefter trak sig tilbage, fulgte efter
enkedronningens befaling Guldberg med og oplæste nu et for-
maningsbrev til prinsen, afskrevet af kongen efter hans udkast,
i hvilket de ord forekom: „Hold dig i alle ting til min moder
og broder; hidtil har vi tre været som ét, og nu vil vi fire
være som ét!** Alting var da også lagt til rette således, at
kronprinsens deltagelse i statsstyreisen kunde ske umærkeligt
Digitized by
Google
REGERINGSSKIFTET 1784. 151
Og uden at han fik nogen virkelig myndighed. Til nye stats-
ministre udnævntes Guldberg og to af hans mest betroede
mænd, medens en anden afskedigedes; Guldberg vilde således
altid have magten i det fåtallige råd, som foruden de nævnte
og Schack-Rathlov kun havde endnu to medlemmer, den 80-
4rige Otto Thott til Gavnø og J. G. Moltke (Bregentved). Ka-
binettet kom derimod til at bestå af begge prinserne, hver
med sin sekretær. Guldberg, som skulde beholde ledelsen, og
kronprinsens lærer Sporon. Endelig bestemtes det, at kron-
prinsens forlovelse med en preussisk prinsesse, som enkedron-
ningen havde indledet, nu skulde offenlig kundgøres og bryl-
luppet fastsættes. Gennem denne slægtning håbede Juliane
Jdarie bestandig at kunne beholde den formentlig svage kron-
prins i sit ledebånd.
Men alle disse beregninger brast i det øjeblik, da kron-
prinsen tog sæde i statsrådet. Det var onsdag den 14. April,
efter det kongelige taffel, da, som sædvanlig, statsrådet blev
sat i kongens nærværelse. Der var ikke truffet nogen for-
beredelse til at bruge magt, da man holdt det for ufornødent;
men for en sikkerheds skyld havde dog Johan Bfllov, som nu var
bleven udnævnt til kronprinsens hofincurskalk, forsynet sig med
kongelige ordrer til de forskellige kommanderende over hæren
og flåden om kun at adlyde kronprinsen og efber hans be-
falinger at sørge for ordenens opretholdelse. En lignende ordre
blev meddelt den gamle hertug af Brunsvig, som var hoved-
stadens guvernør og med den gik til enkedronningen, hvis
fætter han var, for at meddele hende, hvad der samtidig skete
i statsrådet, og opfordre hende til at forholde sig rolig.
Da statsrådet var sat, rejste den ældste af de nyudnævnte
ministre sig for at oplæse den ed, han havde underskrevet;
men før han kunde tage ordet, bad kronprinsen ham vente
lidt, hvorefter han fremtog et sammenfoldet ark papir af brystet
og oplæste en forestilling til kongen, i hvilken han efter at
have takket for sin kaldelse til statsrådet bad om, at kabinettet
Digitized by
Google
152 REGERINGSSKIFTET 1784.
måtte blive ophævet og fire nye statsministre udnævnt, nemlig
Bernstorff, Stampe, Huth og Rosenkrans. Efter med sikker og
rolig stemme at have tilendebragt denne oplæsning, rakte ban
papiret hen til kongen til underskrift, og denne satte uden be-
tænkning sin stadfæstelse på det. Det sanune skete med en
ordre til danske kancelli til at udfærdige alle de heraf følgende
befalinger og udnævnelser. Imidlertid var arveprinsen nogen-
lunde kommen til besindelse, og i den tro, at det hele var en
ubesindig drengestreg, udtalte han, at en så vigtig beslutning
ikke burde tages strax, men modent overvejes, hvorefter han
greb fat i den kongelige ordre, for at tage den til sig. Kron-
prinsen tog den imidlertid atter fra ham og rakte den til
Schack-Rathlov, som til de andres forbavselse og forargelse
med den største ærbødighed tog imod den og bragte den ud
til Stampe, som selv gik over i kancelliet med den og øje-
blikkelig lod de nødvendige expeditioner udfærdige.
Kongen var imidlertid bleven forskrækket over den lille
scene mellem de to prinser og forlod statsråds værelset; dette
ængstede arveprinsen, som rimeligvis antog, at det nu vilde
komme til en opgørelse af det gamle meUem værende fra 1772.
hvorfor han skyndte sig efter kongen, som bedst kunde be-
trygge hans person; da han var sluppet gennem døren, lukkede
han den i lås efter sig. Kronprinsen befalede de tilbageblevne
statsministre at indfinde sig i hans forværelse og forlod derpå
ligeledes statsrådsværelset. I forværelset opstod der selvfølgelig
et stort røre, efterat de kongelige personer havde jernet sig
og ministrene kom til stede; Guldberg sagde med megen ro
til dem, der kom ham i møde: „det er forbi, aldeles forbi!'^
Da ministrene et kvarters tid efter indfandt sig hos kronprin-
sen, meddelte han dem, at kongen ønskede deres ansøgning
om afsked næste dag og i øvrigt vilde sørge for deres frem-
tid. De bevidnede deres troskab og nidkærhed i den konge-
lige tjeneste, og prinsen forsikrede, at han i høj grad påskøn-
nede den og intet havde imod dem personlig.
Digitized by
Google
REGERINGSSKIFTET 178*. 153
Arveprinsen var imidlertid bleven uhyggelig tilmode i sin
ensomhed hos kongen og overtalte ham til at gå med op til
enkedronningen. Da de imidlertid hånd i hånd kom ud i gan-
gen, mødte kronprinsen dem; han tog kongen i den anden
hånd og opfordrede ham til at vende om til sine egne værel-
ser. Dette vilde han hellere end gerne, thi han følte sig i høj
grad trykket af det herredømme, som hans stifinoder og broder
øvede over ham, og arveprinsen måtte således gå alene til sin
lejlighed. Han var, da han nåede ind til sin hustru, så for-
skræmt, at han gav sig til at skænke vand til hende og nøde
hende til at drikke, for at hun ikke skulde få ondt, uden at
det lykkedes ham at gøre hende forklarlig, hvad der var sket.
Derpå ilede han til sin moder og måtte her lade sig årelade
for at komme til ro.
Dronning Juliane Marie havde imidlertid, efter at være
sat i kundskab om, hvad der var sket, gjort et forsøg på at
omstemme kongen eller kronprinsen. Hun traf denne og spurgte
ham ophidset, hvad der var sket. „Intet andet, end at kongen
har foretaget et ministerskifte", svcurede prinsen. Dronningen
kunde ikke skjule sin forbitrelse, men indså let, at der intet
var at gøre. Hun undskyldte sig med hovedpine fttt at komme
til det bal, som efter skik og brug holdtes efter statsrådet om
onsdagen ; men kronprinsen bad hende indstændig om at komme
tilstede, for at der ikke skulde ske noget brud på den gode
forståelse i kongehuset. Hun kom da også med sin søn og
deltog i aftentaflet, hvorefter hun ligesom kongen spillede
kort, medens arveprinsen deltog i dansen.
Dagen efter indgav de fire ministre ansøgning om afsked,
medens de nye tog sæde i statsrådet; BemstorfiP kom på grund
af sygdom dog først til byen den 1. Maj. Han blev ligesom
forhen udenrigsminister og direktør for det tyske kancelli, lige-
som han desuden fik et overtilsyn med finanserne; han var
altså efter vor tids talebrug førsteminister. Til finans- og
handelsminister, men uden sæde i statsrådet, udnævntes grev
Digitized by
Google
154 REGERINGSSKIFTET 1784.
Ernst Schiinmelmann, den samme som senere blev så navn-
kundig som videnskabernes og digtningens beskytter. Grev
Kristian Reventlov blev første mand i rentekammeret og ind-
kaldte i dette den ivrige bondeven etatsråd V. Hansen til
Frydendal. De fik kort efter den første landbokommission ned-
sat. Grev Ludvig Reventlov blev deputeret i „økonomi- og
kommercekoUegiet^ og medlem af den følgende tids vigtigste
kommissioner. Idet kabinettet nu var ophævet, forhandledes
aUe regeringssager af de rette vedkommende og ansvarlige
embedsmænd og afgjordes i statsrådet i kongens og kronprin-
sens nærværelse, uden at denne sidste vistnok i reglen gjorde
brug af sin særlige myndighed; han satte en ubetinget tillid
til Bernstorff.
De afgåede ministre behandledes med megen højmodighed;
hverken prinsen eller Bernstorff ønskede at tage personlig hævn
over nogen. Der tildeltes dem en god pension, og et par af
dem fik desuden amtmandsembeder, blandt dem Guldberg, som
blev stiftamtmand i Århus.
De ministre, som 1784 trådte ind i statsrådet, og de
fremragende mænd, som den gang stod ved kronprinsens side,
bevarede hans nåde til det sidste. Kun Schack-Rathlov og
Rosenkrans søgte deres afsked, nemlig i anledning af stavns-
båndets løsning 1788, som de ikke billigede. Bernstorff var
udenrigsminister til sin død 1797 og til det sidste genstand
for kronprinsens sønlige ærbødighed og folkets beundrende
kærlighed; Stampe var alt død 1789, Huth levede til 1806.
Ludvig Reventlov trak sig senere tilbage fra statstjenesten,
medens hans broder Kristian sad i rentekammeret til 1813.
stadig optagen af vigtige reformer; ved Bernstorffs død blev
han medlem af statsrådet og beholdt sit sæde her til sin død
1827. Ernst Schimmelmann vedblev som finansminister til
1813, med sæde i statsrådet fra 1788. Senere var han uden-
rigsminister fra 1824 til sin død 1831.
Kronprinsen overlevede alle disse mænd, blandt hvilke
Digitized by
Google
REGERINGSSKIFTET 1784. 155
han havde stået som den unge dreng, der i tillid til dem og
sin medfødte ret tog magten. Da han benved 56 år efter hin
dag, den 3. December 1839, lukkede sine øjne, lagde han et
hoved til hvile, som var „grånet under megen modgang";
men ban efterlod sig tillige en rig livsgerning og et velsignet
minde.
Digitized by
Google
DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND.
Tale, holdt ved stavn sbåndsfesten i Odense d. 20. Juni 1888.
(1888.)
[Tilskueren 1888. S. 429-45.]
Ue bundredårsminder, som det danske folk har fejret i
de senere år, — og det er ikke så ganske få — har alle-
sammen gået på dage, som kun få eller ofte slet ingen lagde
mærke til, da begivenheden indtraf. Det har især været fødsels-
dage for berømte mænd, hvis livsgeming man har villet fejre
og mindes, og man har dertil mere tilfældigt valgt deres fødsels-
dage. Man burde jo egenlig, når man skulde tænke på, hvad
de har udrettet, have taget en eller anden dag, på hvilken de
virkelig havde udført noget af det, som hcur gjort deres navn
berømt; men det er dog så naturligt, at man hellere holder
sig til fødselsdagen, for i den at samle mindet om hele deres
livsgeming og hele den historiske personlighed. Vi har således
haft hundredårsfester for Oehlenschlfiger og Holberg, for Grundt-
vig og Thorvaldsen, og ved disse højtideligholdt dage, om hvis
betydning ingen samtidig havde nogen forestilling. På lig-
nende måde forholder det sig med universitetet, hvis 400 års
mindefest blev holdt for få år siden. Da kong Kristian I
opnåede pavens tilladelse til at oprette en latinsk højskole
i København, var der vistnok kun få som anede, at denne
Digitized by
Google
DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 157
gennem tiderne skulde komme til mægtig at støtte et ejen-
dommeligt dansk åndsliv og en national dannelse som det
bedste værn for vor selvstændighed som folk.
Helt anderledes forholder det sig jo med den dag, hvis
minde vi fejrer i dag. Da „forordningen om stavnsbåndets
løsning fra godserne for bondestandens mandkøn i Danmark^
— således hedder den — blev underskreven af kongen den
20. Juni 1788, vidste alle, som overhovedet havde nogen
kundskab om, hvad der foregik i landet, at det var en af de
betydningsfuldeste ting, der var sket i mange tider, og at den
vilde få de mest gennemgribende følger, nogle troede at det
vilde blive til det gode, andre til det onde, — men at det
var af den allerstørste betydning, derom var alle enige. De
mænd, som havde kæmpet for stavnsbåndets løsning, var over-
beviste om, at den betegnede en omvæltning uden lige i det
danske folks historie, og eftertiden har vist, at de havde ret.
Hvorledes de opfattede det, har de jo givet os et levende
tegn på ved den frihedsstøtte, som oprejstes f& år efter. Den
skal, efter kunstdommeres udsagn, være et af de ældste monu-
menter i sin art, der findes i Evropa, ligesom det uden sam-
menligning er det skønneste og største minde, vi har her i
riget. Denne frihedsstøtte skulde fremstille og opbevare i sten,
hvad kongen havde sagt i indledningen til forordningen. Der
siges nemlig her, at efterdi kongen har overvejet, at bonde-
standen er den tahrigste stand i riget og den, på hvis vind-
skibelighed, mod og fædrelandskærlighed rigets st3rrke fornemme-
lig beror, både i henseende til velstand og til forsvar, — så
har han troet ikke at kunne gøre nogen for ham selv kærere
og for det almene bedste værdifuldere anvendelse af sin konge-
lige myndighed end at gengive bondestanden sin personlige
frihed, og han tilføjer: „den personlige frihed, som bonden har
samme ret til som alle andre stænder i riget". Medens der-
for selve frihedsstøtten, som dens navn udsiger, skulde være
et udtryk for den personlige frihed, så har de statuer, der er
rejste omkring den, skullet være et billed på de dyder, friheden
Digitized by
Google
158 DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND.
vilde fremkalde: flid, tapperhed, fædrelandskærlighed ogtroskal),
og som også er bleven fremkaldte i de 100 år, som er gåede.
Jeg tror derfor ikke, at noget kan ligge nærmere end ved
denne fest at gøre sig rede for og i korthed at fremstille,
hvorledes det kunde gå til, at den danske bonde, der jo ikke
var trællefødt, mistede sin personlige frihed, og at mindes de
mænd, der virkede for, at han fik den tilbage.
Den gang kampen for at give bonden friheden tilbage
begyndte, var der ét, som stadig blev fremdraget af den tids
bondevenner, og det var, at bonden fra oldtiden havde været
fri, at ligesom det danske folk, sålangt dets historie gik til-
bage, altid havde været ét folk, således havde det altid været
frit Det var aldrig bleven undertvunget af nogen nabo, og
der havde i selve folket aldrig været nogen, der stod under
den anden, anderledes end som det må være i ethvert samfund.
Man havde i oldtiden holdt trælle. Det var et tegn på den
tids råhed, ligesom det har været et tegn på vor tids råhed,
at man i Amerika har haft trældom, men trællene stod uden-
for folket; det var nok mennesker, men de behandledes og
betragtedes ikke som sådanne. Grunden hertil var næppe den,
at de tilhørte et ældre, undertvunget folk; men det var men-
nesker, hvis liv var bleven skaanet, krigsfanger, forbrydere,
skibsbrudne og Ugnende, der ifølge deres personlige stilling stod
udenfor samfundet og dets love. De beholdt livet, men blev
trælle, og deres børn fik samme skæbne. De, der derimod
hørte til folket, havde allesammen deres personlige frihed. Da
man senere vilde oprede, hvorledes det kunde være gået til,
at bønderne var stavnsbundne og vårdnede, så var der mange,
som påstod, at det var en levning af den gamle trældom, men
det er forlængst gendrevet og forlængst oplyst, at trældom
var noget for sig selv, noget, der hang sammen med heden-
skabet, og hævedes af kristendommen i løbet af de første
århundreder efter dens indførelse; trældommen har intet at gere
med den senere underkuelse af bonden, og man kan ikke sige,
at bonden eller nogen anden her i riget nedstammer fra trælleæt.
Digitized by VjOOQIC
DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 159
Det kan ikke opredes, men det kan være, at vi allesammen
mellem vore forfædre har haft folk, der var så ulykkelige at
være i trældom. Det, som voldte, at bonden, der langt ned
i middelalderen havde sin fulde personlige frihed, efterhaanden
kom ind under andre forhold, var senere tiders hele historiske
udvikling.
Blandt de friheder, som oldtidens bønder først og fremmest
ejede, var den, at de frit kunde begive sig, hvorhen de vilde;
de kunde blive i deres hjem, på deres jord, men de kunde
også forlade den. Vi har jo det mest levende udtryk derfor i
den store folkevandring, der gentagne gange fandt sted her fra
Norden. Det er fra Danmark, at efterhånden Sverig og Norge
er bleven befolket, det er fra Danmark, at en stor Del af
England og det nordlige Frankrig blev undertvunget og fik nye
herrer. De folk, der således vandrede ud, var selvfølgelig frie
mænd i deres hjem, ligesom de overalt, hvor de kom frem, af
de nationer, de kom til, skildres som ualmindelig udviklede i
åndelig og legemlig henseende, som fribårne og våbenføre til
det yderste. I den senere tid, da disse udvandringer hørte op,
ser vi, at man tog flere og flere strækninger af landets eget
område under ploven. Vi har efterretninger fra en tid, da
mange af de landsbyer, vi nu har, opstod, vi kender de mænd,
efter hvem de er opnævnte, mænd, der brød op fra deres
hjemstavn og gav sig til at opdyrke de store skovstrækninger,
således at der opstod nye byer. Vore gamle love omhandler
det tilfælde, at bonden forlader „adelbyen" og bygger et „torp".
Hele den tid kendte altså intet til noget bånd på bondestanden.
De var ikke alle selvejere, der var mange fæstere, men fæsterne
havde ret til hvert år at opsige deres fæste og drage bort,
naar de havde gjort rede for sig. Denne frihed blev først ind-
skrænket i løbet af de århundreder, da kongemagten kastedes
ind i disse endeløse kampe med de kirkelige og verdslige stor-
mænd, gennem hvilke alle parter forøgede deres magt og rig-
dom, men vel at mærke, på bondestandens bekostning. Der
er noget mærkeligt i historien i den bølgegang, der kan være
Digitized by
Google
160 DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND.
i udviklingen; således er der også i denne henseende en skil-
tende bølge: snart opstår der en større og større forskel på
menneskene, snart vender man tilbage til den større ligbed.
Begge dele fremmer skiftevis udviklingen. Det viser sig, at
de største fremskridt, der er sket i vort folk som i alle andre
folk, har været knyttede til tider, da modsætningen mellem de
enkelte stænder blev større. Man kan spørge, hvor skylden
ligger, men dette kan ikke således påvises. Det hører med
til de menneskelige tings forkrænkelighed og den menneskelige
naturs ufuldkommenhed, at når der kommer væxt i et folk,
når der kommer en stærk bevægelse, når begavelsen og dygtig-
heden trænger frem, så opstår der en større forskel, så er det
først og fremmest de dygtige, der vil op, og så sker der en
forskydning mellem de lag i folket, som hidtil, ofte i århundreder,
har levet deres liv fra fader til søn i de samme forhold. Det
er noget, som gentages bestandig, og det må derfor vel siges
at være en naturens orden, som det ikke kan nytte at sørge
over eller dømme over, det er noget, som ikke vil kunne forandres.
I slutningen af middelalderen, under Valdemar Atterdag og
dronning Margrete, da riget igen kom på fode efter store
ulykker og ydmygelser, efter adsplittelse og underkuelse af
fremmede herrer, i den tid er det netop, vi kan finde de første
spor af, at de store herrer begynder at binde bonden til stavnen.
Der var efterhånden bleven pålagt bonden så store og utålelige
byrder, at mange bønder foretrak at blive husmænd eller gå
over til andre næringsveje hellere end at blive gårdmænd. Thi
hvad der i vor tid og i enhver sund tid er noget af det skøn-
neste og naturligste: at mennesket dyrker sin jord, den, han
selv ejer og bor på, det taber i sådanne tider sit værd. Byr-
derne derved bliver større end fordelene, og man søger derfor
at unddrage sig dem. Så er det, at magthaverne tilegner sig
den ret, at tvinge den bondefødte til at blive på sin stavn.
De første spor deraf viser sig, da man efter Valdemar Atter-
dags død skulde vælge en ny konge; da man valgte hans
dattersøn, den norske Olav, blev det opstillet som en betingelse
Digitized by
Google
DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 161
for hans valg, at han skulde love at holde over bondens ret
til at opsige sit fæste; og når det først er kommen så vidt i
middelalderen, at man mener at måtte afnøde kongen et løfte
om at holde over det, der hidtil har været en uimodsagt ret,
er det tegn på, at denne ret er ved at gå i glemme og at
man begynder at indskrænke den. Og at en sådan indskrænk-
ning netop er begyndt eller har fået større betydning i Valde-
mar Atterdags tid, stemmer meget vel med den kendsgerning,
at der dengang pålagdes bønderne så store byrder og ofre for
at bringe landet på fode igen. Og dette var da især tilfældet
på Sjælland. Vi ved jo alle, at det, der kaldes vårdnedskab:
bondens forpligtelse til at blive på sin jorddrots grund, blev
aldrig udbredt længere end til Sjælland, Låland og de omliggende
småøer, og det hænger ganske naturligt sammen med, at Sjæl-
land var kongens sæde, og at der var rigets kærne og kraft. Dette
var et fortrin, men det havde også sine store ulemper. Det
har gjort, at sjællandsk mål er bleven det danske rigssprog;
men det, at Sjælland har været kongesæde så langt historien
når tilbage, har været dyrekøbt for den sjællandske almue, det
har den måttet betale med sin frihed. Vi ser allerede i Vender-
togenes tid, at det stadig er Sjællænderne, der må gå i kamp;
de var også mest beredvillige dertil, men det var store ofre,
de der måtte bringe til det fæUes fædrelands forsvar. Da sam-
tidig tienden blev pålagt, var det også først på Sjælland det
skete. Paa samme måde er vårnedskabet tidlig bleven udbredt
der, og når vi kommer ind i den nyere tid, er det en fast-
slået tilstand, at Sjællænderne er vårdnede og ikke har den
samme personlige frihed som Jyder, Fynboer og Skåninger.
Den første, som tog kampen op mod vårdnedskabet, var
Kristian II. Han udstedte en lov, i hvilken det bestemtes,
At „den onde og ukristelige skik, der hidtil har været her på
Sjælland, at man sælger bonden som et uskelligt kreatur",
skal for fremtiden være afskaffet. Vi har ligeledes en gammel
efterretning om, at kongen en gang samlede Sjællænderne til
tinge og forelagde dem det spørgsmål, om de ikke vilde have
A. D. Jergeiwen: Afhandl, ni. 11
Digitized by
Google
162 DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND.
deres frihed tilbage; men det siges, at de -allerede dengang
følte sig så forkuede, at de ikke vovede at ønske det, idet de
ikke havde mod til at gå den kamp i møde, som de vilde
være komne til at bestå sammen med kongemagten mod dem,
der underkuede dem. Et andet bevis på, hvorledes det var
gået tilbage og gik tilbage for bønderne, er de oprør, som
gentagne gange bryder ud. Det kan ikke være andet end at,
når bonden gør oprør, er det, fordi han er bleven trykket for
hårdt. Det siger allerede Saxe om Skåningerne, da de gjorde
oprør, og det gentages senere gang efter gang, på Sjælland, i
Frisland og i Jylland. Den kamp vi kender bedst er greve-
fejden, hvor især de jydske bønder led et forsmædeligt nederlag
og fra selvejere for en stor del gik over til at blive fiestere.
Fra den tid af kan vi følge bevægelsen næsten fra menneske-
alder til menneskealder. Der kom igen en svær nedgang i
den tid, vi ellers kalder en af de lykkeligste perioder i vor
historie, i den tid, da Fredrik II og Kristian IV regerede, da
de opførte de stolte slotte, vi har endnu: Frederiksborg og
Kronborg, og landet var i den mest blomstrende forfatning.
Det er et af de største tidsrum i Danmarks historie, Tyge
Brahes og Anders Vedels tid, da vort sprog uddannedes og vi
fik en stor bogskat, da kæmpeviserne optegnedes og de danske
minder holdtes i ære. Det kan ikke gå an at fordømme den
tid, fordi den samtidig indrettede sig således, at det for en
stor del gik ud over bondestanden. Det gik atter her således,
at de, der var de fremmeligste og dygtigste, kom op og gjorde
deres gerning, og de lagde ikke tilstrækkeligt mærke til, at det
gik ud over de andre, der ikke var så fremmelige og ikke
kunde vinde med. Det var i den tid, da de store herregårde
blev oprettede, da en mængde bøndergårde og hele landsbyer
blev nedlagte, således at herregårdene voxede, men de hoveri-
gørende bønders antal aftog. Den tid, der står som den mest
glimrende, som den heederligste og skønneste periode i vor
historie, betegner tillige en stor tilbagegang for bonden; thi selv
om enkelte af bondestanden ved denne lejlighed forlod den og
Digitized by
Google
DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 163
blev enten lærde folk eller på anden måde optoges i de højere
stænder, måtte dog den store mængde blive tilbage og sank
derved gradvis endnu dybere.
Det har dog stadig været således, at i det mindste enkelte
havde øje for det sørgelige i denne tilbagegang. Således ser
vi Kristian IV med stor varme tale bondens sag ved flere lej-
ligheder. Han gav en lov om, at den bortrømte vårdnede ikke
skulde behandles som fredløs, således som det dengang var
skik, men at man kun beholdt ret til, når man havde fået fat
i ham, at sætte ham til en gård. I Sønderjylland, hvor også
stavnsbåndet havde vundet hævd på de adelige godser, medens
det ikke som på øerne gjaldt for kronens bønder, gav han
den bestemmelse, at en bondefødt mand, som havde indgået
ægteskab udenfor sin fødestavn, efter 10 års forløb fik sin
fiilde frihed. Den samme konge prøvede endog på sine gamle
dage at fk vårdnedskabet helt ophævet. Han forelagde rigs-
rådet dette forslag og sagde, at han vilde ophæve det på alle
kronens ejendomme, hvis adelen vilde ophæve det på sine.
Der var adskillige af den høje adel, som nok vilde, men der
var dog så stor modstand, at han ikke fik det gennemført.
Så kom Fredrik III. Under ham kan man se, at der kom
røre i sagen, men der opnåedes dog ingen væsenlig forandring.
Først gik der en del år, i hvilke han søgte at befæste sin
magt. Da han så fik enevælden, håbede menigmand, at der
vilde komme en forandring; det er et smukt træk, at et af
de sidste ord, borgerstanden sagde til kongen på den sidste
rigsdag, var en bøn for bonden, at kongen måtte bruge sin nye
magt til at hæve vårdnedskabet og gøre bonden fri, således som
kongen selv var bleven en fri konge. Fredrik III havde vist-
nok selv den hensigt, men landet var så ødelagt og så udpint
efter den tunge krig, at de år, han endnu levede, gik hen,
uden at han fik noget gjort ved det. Han søn, Kristian V, havde
ligeledes denne tanke, han ventede på en lejlighed, og den
sx-ntes at komme, da han udstedte den danske lov. Danske
lov bibeholdt imidlertid vårdnedskabet, om den end tillige ind-
11*
Digitized by
Google
164 DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND.
skrænkede godsejerens ret over sine bønder. En mand, der
stod Kristian V meget nær, har efterladt den optegnelse,
at han vidste af mange samtaler med kongen, at denne senere
fortrød, at det ikke var kommet ind i danske lov, at vårdned-
skabet skulde ophæves, men det var for en stor del sjællandske
godsejere, der havde siddet i lovkommissionen, og dengang
havde han ikke lagt tilstrækkeligt mærke til, at når man over-
hovedet havde vårdnedskabet, kunde det i grunden ikke nytte
noget at komme med lovbestemmelser for at værne om bondens
ret; thi når friheden manglede, vilde det til syvende og sidst
gå ud over den, der var bunden. Kristian V gav senere
gentagne beviser på, at han mente det godt med bonden; han
afskaffede f. ex. vårdnedskabet i flere enkelte distrikter, men
helt at ophæve det efterlod han som en arv til sin søn Fredrik
IV. Denne gjorde da også ende derpå ved den navnkundige
forordning af året 1702.
Dette var dengang noget aldeles uhørt, der var ikke nogen
nation i Evropa på den tid, kan man sige, der tænkte på
noget sådant. Vårdnedskabet og livegenskabet var bekendt
overalt undtagen i Sverig, Norge og de andre danske provinser.
Man havde måske talt om dets skadelige virkninger på andre
steder, men man havde ikke tænkt på at gøre et så gennem-
gribende skridt, og det vakte den største opmærksomhed, at
den danske konge gjorde det. Det viste sig også, at det var
for tidligt, det kunde ikke opretholdes under den tids forhold, og
vi véd jo, hvorledes det gik senere. Allerede samtidig blev land-
militsen indført, og man kan tydelig se, at de lovbestemmelser,
der da var givne, skønt de ikke hjemlede at binde bonden
til sin stavn, dog blev fortolkede således og brugte således,
og Kristian VI pålagde derefter lovformeligt et stavnsbånd
for hele bondestanden. Det blev dengang sagt, at det var
for udskrivningens skyld, men det var jo klart, at det først og
fremmest var for det øde gods, fordi det var umuligt, således
som forholdene var, så udpint som landet var, at staten kunde
få de store indtægter, som den trængte til. Enevælden havde
Digitized by
Google
DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 165
jo gjort den store gerning at redde landets selvstændighed, at
bringe det på fode, at ordne vort forsvar og at sikre ligheden
mellem landets borgere ved at afskaffe adelens forrettigheder
og indføre en retfærdigere beskatning ved den nye matrikul,
en retfærdig og ensartet lovgivning ved danske lov. Det var
en stor gerning, enevælden havde udført, men det havde kostet
mange penge, og det kostede stadig store summer. Det var
summer, staten dengang brugte, som fortiden slet ikke havde
haft nogen forestiUing om overhovedet kunde bringes tilveje.
For at kunne sikre sig disse indtægter anså man stavnsbåndet
for nødvendigt, og efter den tids forhold tog man ikke de hen-
syn, som burde have været tagne, til bøndernes personlige fri-
hed. At det kunde have været undgået, synes jo at ligge
deri, at stavnsbåndet ikke blev indført i Sønderjylland, hvor
bondens ufrihed, det såkaldte livegenskab, nu var indskrænket
til landets sydøstlige hjørne; hele det SønderjyUand, vi nu
kender som dansk, har aldrig kendt noget til dette trældomsåg
eller det senere militære stavnsbånd, og dog har bønderne altid
der kunnet svare deres skatter og yde deres bidrag til hæren,
så en ligefrem nødvendighed kan det ikke have været at på-
lægge det.
Men det var på den anden side det middel, som lå nær-
mest, og man kan nok sige, at meget talte til undskyldning
for det, medens man i det hele taget på den tid ingen steder
havde et åbent øje for den store betydning, det havde for selve
folket, at man ikke krænkede den enkeltes frihed. Det gik
også med stavnsbåndet, som det går med mange af den slags
ulykker, at de begynder i det små, og at man mener, at det
kan gå, så længe man holder sig til det nødvendigste. Man
bandt kun bonden fra det 14. til det 36. år, medens han var
værnepligtig: men snart viste det sig, at det ene skridt tog
det andet, og der blev lagt på, indtil man havde nået den
grænse, som i grunden var livsvarighed, nemlig fra det 4. til
det 40. år, ligesom det blev tilladt godsejeren at tvinge den
udtjente soldat til at tage gård på godset. Der var mange
Digitized by
Google
166 DEN DANSKE BONDES STAVNSMÅND.
andre ting, som gik hånd i hånd med denne ufrihed. Det var,
ligesom den tid, vi før talte om, en af de vigtigste fremskridts-
perioder, som vi har haft i vort folk, idet udviklingen i alle
borgerlige næringsveje, håndværk, fabriksdrift og handel, så
vel som også i det nationale åndsliv i Kristian VFs og
Fredrik V's tid tog et mægtigt opsving og forberedte nye
og lykkeligere forhold på alle områder. For bondestandens
vedkommende havde det dog foreløbig den sørgelige virkning,
at man tog en endnu større og aldeles utilbørlig nytte af dens
arbejde, for at staten og de højerestillede kunde have så store
indtægter, at alt dette kunde trives.
På samme tid gik det i landbruget både frem og tilbage.
Det gik frem på de store herregårde, man udvidede avlen og
bedriften, indførte store forbedringer ved udskiftningen, fik bedre
husdyr og bedre redskaber; men alt dette gik ud over bonden,
der skulde levere det stadig forøgede arbejde, så der blev ikke
tid tilovers til en forsvarlig dyrkning af hans egen gård, og
denne gik derfor tilbage og blev stadig ringere. Men medens
nu dette gik sin skæve gang, vågnede også sansen for at det
måtte forandres. Det var med hele den retsindige og milde
tænkemåde, der altid har hersket i det danske folk, umuligt,
at de andre stænder i længden kunde se på dette stadig
voxende misforhold, uden at føle medynk med ulykken, og
uden at føle sig oprørte over, at dette skulde være nødvendigt.
Modsætningen mellem dem, for hvem det gik frem, især hoved-
staden, der voxede og blomstrede og forskønnedes med palad-
ser og palæer, og bonden, for hvem det stadig gik tilbage, til-
tog fra år til år, og snart kunde ingen være blind for, at der
her var noget galt på færde. Så er det, at den bevægelse be-
gynder, der tilsidst skaffede bonden frihed. Det var især to
forskellige tanker, som dengang banede sig vej og efterhånden
vandt sejr. Den ene var den, at det var uværdigt, at én del
af det danske folk skulde være bunden, medens de andre var
fri. Det var den rent menneskelige betragtning, at man i dette
forhold gjorde sig skyldig i en uret, som for enhver pris måtte
Digitized by
Google
DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 167
afhjælpes. Den anden var den tanke, at når man nu sagde,
at det var ejendommeligt for den danske bonde, at han var
doven og dvask så gjaldt det kun hans hoveri, men ikke hans
hjemmearbejde. Det blev fremholdt af bondens venner, at man
skulde blot lægge mærke til denne såkaldte dovne mand, når
han sad hjemme og ofte tog natten til hjælp for at gøre det
arbejde, der kom ham selv og hans nærmeste til gode. Og
deraf droges da den naturlige slutning, at hvis man kun vilde
gøre hans arbejde frit, vilde det også tk en anden fylde, der
vilde komme anderledes forslag i hans tid end nu, når han
gik og drev på hovmarken. Det var det, som striden kom til
at dreje sig om; der var mange, som ikke troede det, medens
andre talte med begejstring derom, og det var det, der ved
siden af den rent menneskelige følelse efterhånden mere og
mere trængte sig frem. Der er mange enkelte mænd. som har
indlagt sig stor og udødelig fortjeneste af denne sag. Således
skal det ikke glemmes, at der var mange præster, som den
gang med den største varme tog sig af bondens sag. Det var
jo så naturligt; de kendte bonden, idet de levede rundt omkring
på landet, og deres vidnesbyrd fik overordenlig betydning. Der
var således den bekendte præst Erik Pontoppidan, han har
indlagt sig store fortjenester, idet han alle vegne fra samlede
bidrag til en drøftelse af landboforholdene og bondens kår, og
fik dem udgivne i trykken. Der var også den jydske præst
Westenholtz, som har skrevet en fortrinlig bog om tilstanden
på landet. Han har haft øje for bonden og set på ham i
hans daglige liv med en kærlighed og medfølelse, som giver
sig vidnesbyrd på hvert blad i hans bog. Hans skildringer
måtte røre enhver, der læste dem, og det var ord, som ikke
lød i en ørken, thi hans bog blev trykt og uddelt på offenlig
foranstaltning. Der var mange andre forfattere som skrev om
disse forhold, digtere og nationaløkonomer, historikere og men-
neskevenner, de blev dagens brændende spørgsmål, der drøftedes
tidligt og silde.
Fremfor alt må vi dog mindes de statsmænd, som har
Digitized by
Google
168 DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND.
indlagt sig fortjeneste af at have ført bondesagen frem, og der
er ét navn, som må nævnes foran alle de andre, nemlig Berfi"
storffs. Han var den ældste af de mænd, som gik i kamp
for bondens frihed, og den, der ifølge sin stilling og sin ene-
stående overlegne begavelse fik den største betydning. Han
var en stor statsmand og som udenrigsminister af uvurderlig
n3rtte for Danmark; men dette gav da tillige hans ord en vægt
ved hoffet og i de højere kredse, som gjorde, at han trængte
igennem, hvor selv de dygtigste og braveste mænd vilde have
talt forgæves. Og det var for Bernstorff ikke en tanke, der var
indgivet ham af andre, at gøre noget alvorligt for bonden, men
det var hans egen begejstrede ungdomsdrøm. Han kom tidlig
herind fra Tyskland; hans farbroder var dansk minister, men
da han selv var sønneløs, tog han brodersønnen til sig og
havde ham i sit hus som en fortrolig ven og lærling. Den
ældre Bernstorff fik foræret det store gods nord for København,
som fik navn efter ham, og han indførte her på sin broder-
søns bøn selvejendom, medens han afskaffede hoveriet uden
vederlag. Det var et af de første steder, hvor det skete, det
var egentlig det, der gav stødet til, at man overhovedet kom
videre ad den vej. Der er et andet træk fra Bernstorffs første
år, der går i samme retning. Kongen arvede dengang et
lille stykke af Holsten, hertugdømmet Pløn, og da det var
falden i arv til kongen, var spørgsmålet det, hvorledes det
skulde bestyres. Den mening vandt da overhånd, at hoved-
gården med bøndergodset skulde sælges og bønderne gives fri,
og det kan ikke være tilfældigt, at Bernstorff dengang sad i
rentekammeret som et af dets indflydelsesrigeste medlemmer. I
Holsten herskede der det skammeligste livegenskab, dér ud-
gjorde gårdenes hovmarker mere end halvdelen af hele godset,
medens bønderne boede i små gårde og havde et ulideligt
hoveri, ligesom mænd, kvinder og børn var livegne fra den
dag, de blev fødte. Livegenskabets ophævelse i Pløn er det
første tydehge tegn på, at en anden erkendelse begyndte at
Digitized by
Google
DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 169
gøre sig gældende i regeringskredsene; det var allerede i året
1765, altså over 20 år før stavnsbåndet løses.
Sagen gik nu fremad, idet også andre mænd tog kampen
op. Der var en anden Tysker, Geder, som få år efter skrev
om den danske bondes udfrielse fra stavnsbåndet; han indlagde
sig store fortjenester ved at drøfte sagen praktisk og vise, hvor-
ledes den kunde gennemføres, hvorledes man skulde bære sig
ad for ikke at gå for hovedkulds til værks, for at sikre sig en
jævn overgang, at de tilsigtede goder virkelig kom på de rette
steder, så bonden fik fuld nytte af dem og ikke måske fra
den ene ulykke faldt i en anden. Der kom så imidlertid en
lang standsning i sagen, idet adskillige statsmænd af den ældre
skole slet ikke kunde gøre sig fortrolige med den tanke, at det
kunde gå an at løse stavnsbåndet. De sagde: når vi løser
dette bånd, vil alle mennesker vandre bort fra de dårlige jorder
til de gode og fra de gode til købstæderne, der vil ingen blive
ved landbruget, landet vil komme til at ligge øde, og staten
vil ikke mere være i stand til at inddrive sine skatter og op-
retholde sin tilværelse. Således gik adskillige år, i hvilke et
hold af statsmænd stod lige overfor et andet, et hold af for-
fattere lige overfor et andet, og hvor der især blandt gods-
ejerne var meget modstridende meninger om, hvad der burde
gøres. Der var mange godsejere, som talte varmt for bondens
frihed, men der var selvfølgelig mange flere, der af en eller
anden grund frygtede for, at de vilde miste alle deres bønder,
når stavnsbåndet blev hævet. Vægtskålen syntes i adskillige
år at stå lige, og når man sætter sig tilbage på den tids
standpunkt, må man sige, at ingen dengang kunde vide, til
hvilken side den vilde synke. Når da den ene skål, frihedens
skål, omsider sank, til held for folk og rige, så skal det mindes
hos os og især på denne dag, når vi fejrer hundredårsfesten,
at det var den kongelige enevælde, som lagde sit tunge spir
i den og fik den til at synke. Det var jo den unge kron-
prins Fredrik, som dengang sad inde med den højeste magt,
og det var hans vilje, som trængte igennem. Man må højlig
Digitized by
Google
170 DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND.
rose de mænds fortjenester, der rådede ham og ihærdigt talte
frihedens sag, men det er jo så, at retten eller sandheden
trænger til at støttes af magten, og det var en lykke, at magten
dengang var i de rette hænder. Man kan sige, at enevælden
dengang indfriede det løfte, som var givet i sin tid, da kronen
blev den overdragen, at den skulde være retfærdig mod alle
og gøre lige skel mod hele folket. Vi må også sige, at det
er et smukt træk i vor historie, at ligesom det var den danske
borgerstands sidste ord til den konstitutionelle konge i 1660,
at han skulde hæve vårdnedskabet, således var det det første
anliggende, om hvilket borgerstanden og den oflfenlige mening
i Danmark samlede sig, da der igen begyndte at røre sig en
mere levende samfundsånd, at løse bondens stavnsbånd. Blandt
de mænd, som førte ordet og gjorde arbejdet, véd vi alle, at
brødrene Reventlov står i første linje, især Kristian Reventlov,
som blev præsident i rentekammeret, det, vi nu kalder inden-
rigsminister. Begge brødrene havde indlagt sig store fortjenester
af deres egne godser, Kristianssæde på Låland og Brahetrolle-
borg på Fyn, og især Ludvig på Brahetrolleborg gør indtryk
af en af de ædleste menneskenaturer, som man kan blive for-
trolig med. Ædel i sind og tanke, opofrende, ihærdig, flittig
og gennemtrængt af det store ansvar, Vorherre har lagt på
enhver, hvem han under en så stor stilling i samfundet og
betror så mange menneskers vel. De vil alle i denne tid have
læst om, hvor smukt han bar sig ad på sit gods, hvor broder-
ligt han stillede sig til dem, der var betroet ham på den tid,
da stavnsbåndet bestod. Han kunde ikke løse dem fra stavns-
båndet, det var staten, der havde pålagt det, men han gjorde
alt muligt for dem i andre henseender, hjalp på deres kår og
betryggede deres fremtid. Også juristen Kristian Colbjømsen
må mindes. Han var en Nordmand, en af disse mange ypper-
ligt begavede, karakterstærke, brave mænd, som vi har fået
fra Norge i den tid, vi var sammen med dem; de har sendt
os mange mænd, der lignede Colbjørnsen. Hans slægt er be-
rømt fra den store nordiske krigs tider ved sit uforfærdede
Digitized by
Google
DEN DANSKE RONDES STAVNSBÅND. 171
mod, især under forsvaret af Fredrikssten, da borgerne i Fre-
drikshald tændte deres egen by i brand for at sikre denne
vigtige plads for kongen. Kristian Colbjørnsen vanslægtede
ikke fra sin æt. Han havde gjort sig fortrolig med, hvorledes
retsforholdet kunde ordnes til alle parters gavn, og ham på-
hvilede det at udarbejde de love, som skulde betrygge bonden,
så at han ikke atter blev overs'ældet af sin overlegne husbonde.
Colbjørnsen gik desuden i den hedeste kamptid i spidsen for
bondevennerne, både i den vigtige regeringskommission, som
overvejede og afgjorde alle disse spørgsmål, og i den offenlige
drøftelse i flyveskrifter, som ledsagede deres arbejder og i høj
grad støttede dem. Han talte frihedens sag med en kraft og
varme, som mægtig bidrog til dens sejr.
Når vi nu vil spørge: hvorledes har eftertidens dom været
om denne begivenhed, der blev bedømt så forskellig af sam-
tiden, og hvilken er vor tids dom om den? — så behøver vi
ikke at være i tvivl om, hvorledes vi, som her er tilstede,
vil svare derpå; thi idet vi er kommen sammen til en stor fest,
har vi allerede udtalt vor dom tydelig nok, og vi kan tilføje,
at idag samles danske mænd og kvinder på så mange steder
hele landet over, at der deri ligger den tydeligste tilkende-
givelse af, hvorledes hele vor tid dømmer om stavnsbåndets
løsning. Hvad man end ellers er uenig om her i landet, har
det vist sig, at alle føler trang til at fejre denne dag, og selv
om vore forfattere, der i festens anledning har skrevet om
bondestandens kår i tidligere tider, er uenige om, hvorledes
man skal opfatte disse, har dog alle været enige om at udtale
deres glæde over det, der er sket; der har i den henseende
ikke været den mindste mislyd nogensteds fra. Men vi kan
desuden sige, at kendsgerningerne med deres tavse sprog taler
højere end mange ord, og af sådanne kendsgerninger vil jeg
kun henpege på den ene, at det danske folk i år har rejst et
mindesmærke lige overfor frihedsstøtten: den store udstilling,
der er en så stor og vidtlysende kendsgerning, at den har vakt
opsigt ikke blot hos os, men i alle vore nabolande. Det er
Digitized by
Google
172 DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND.
jo en bygning og et foretagende, der rager op over alt, hvad
vi tidligere har kendt, til denne dag. Vi kan sige, at Dåne*
broge aldrig har vajet over en stoltere bygning eller en mægtigere
gerning end den. Og på denne udstiUing kan vi med ét blik
se det meste af, hvad der er fremgået af de 100 års arbejde,
og først og fremmest, hvad landbruget har haft for et udbytte
af denne udvikling. Hvad der end dér beundres og hvad dér
falder i øjnene af mange glimrende ting, så er alle enige om,
at det, der volder den største overraskelse og den største og
mest udelte glæde, det er den plads, som landbruget dér ind-
tager. Der er intet, som på langt nær har gjort sådanne frem-
skridt, især i den sidste menneskealder. Men når vi sætter
os 100 år tilbage, er det, som det var et helt andet folk, som
det var et helt forskelligt tidsrum, der kunde være adskilt fra
os lige så godt ved et årtusende som ved et århundrede. Jor-
dens dyrkning, alle de redskaber, som bruges til den, er så
grundforskellige fra vore, at der egenlig kun er den lighed,
at det er den samme jord og det samme land, som dyrkes.
Det område, der er taget under ploven, er så langt mere nu,
at det neppe kan sammenlignes. Alt hvad man dengang
havde af overdrev, udmarker, moser og krat er efterhånden
så at sige forsvundet. Når vi ser på de husdyr, vi nu har,
er de så forskellige fra hine, at man neppe kan tro, at det
kan have været så slet for 100 år siden, som vi ser af be-
skrivelser fra den tid.
Således er det på aUe materielle områder og først og
fremmest på det, der er udbytttet af det hele: den store vel-
stand, som hersker i he]e folket og som har gjort det muligt,
at alle, som føler trang til det, kan leve et værdigt menneske-
liv. Det er jo dog til syvende og sidst det, der er målet for
et folk, at så mange som muligt og helst alle, der selv vil.
kan komme til at leve et værdigt menneskeligt og nationalt
liv, som ikke trykkes således af de ydre kår, at den enkelte
bliver nødt til helt at lade sine interesser og sit arbejde op-
sluges i kampen for tilværelsen. Det er jo især i to retninger,
Digitized by
Google
DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 173
at dette træder åbent og klart frem for alle. Først i det rige
ofFenlige liv, som er kommen frem og har skabt den politiske
frihed. Den 5. Juni 1849 er den sidste følge af den 20. Juni
1788, og det kommunale selvstyre, alle de rettigheder, som
grundloven har hjemlet os, forsamlings- og ytringsfriheden, vor
ejendoms, vor persons og vor boligs ukrænkelighed, hele den
retstilstand og hele det offenlige liv, som har sin forudsætning
i den, det er jo den sidste frugt af den frigørelse, som fandt
sted for 100 år siden. Og det andet, som man dengang
mindre havde øje for, men som nu er trådt så stærkt i for-
grunden, det er den oplysning, som er spiret frem deraf. Det
er nu mærkeligt for os at se, at der blandt de statuer, der er
opstillede omkring frihedsstøtten, ingen er, der skal betegne
oplysningen, men det siges dog i indskriften, at bonden skal
„vorde oplyst", så at det ses, at man ikke har været helt
blind for denne side af sagen, skønt den ikke trådte så klart
frem som nu. Vi har et brev fra en bonde, som er skrevet
til rentekammeret en 2 — 3 år efter stavnsbåndsløsningen, i
hvilket han som så mange andre bønder rettede klager lige
til kongen. Han siger deri, at han aldrig har lært at læse og
skrive; han var 26 år, da stavnsbåndet blev løst, men da
denne „herlige forordning"* kom ud, sagde han til sig selv:
Nu må du lære at læse og skrive, det skylder du dig selv;
når du skal være en fri mand, må du også kunne læse de
forordninger, der gør dig dertil. Ingen skal tro, at han derfor
havde forsømt sit arbejde, thi tiden slog nu til til så meget,
som den ikke havde gjort før. Det er vel nok et af de første
tegn på den tanke, som har vundet så stor udbredelse i vor
tid, at oplysningen er frihedens og frigørelsens bedste og æd-
leste frugt. Også i den henseende har den sidste menneske-
alder gjort uhyre fremskridt. Det er ofte bleven sagt, og vist-
nok med en vis føje, både af folkehøjskolens fender og af
dens venner, at den burde måske ikke have kaldt sig højskole,
fordi det noget forrykker den betydning, man tidligere tillagde
denne benævnelse; men meget andet taler for det navn allige-
Digitized by
Google
174 ' DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND.
vel. Thi hvilken skole kan vel sætte sig et højere mål end
den, som vil gøre det hele folk, alle dem, der vil, delagtige i
det rige liv, som nationen ejer i sin bogskat og i sit åndsliv.
Og det mål har folkehøjskolen sat sig og stræbt hen til at nå.
Vi kan gå langt højere i udviklingen af enkelte færdigheder
eller kundskaber, der kan dygtiggøre den enkelte til mange
forskellige hverv i livet, men det, der altid bliver den højeste
oplysning, er den, man modtager i sit modersmål, om forholdet
til Gud og det åndsliv, der rører sig i vort folk og har ud-
viklet sig i tidernes løb, og derfor bærer denne skole sit navn
med rette. Den er i virkeligheden et led i den almindelige
danske højskole, der skal virke hen til, at folket føler sig og
sit åndsliv som ét, føler sig som et frit og fribårent folk.
Jeg sagde, da jeg begyndte, at denne hundredårsfest af-
viger fra dem, vi har holdt i de senere år; særlig afviger den
også fra dem i indhold og fylde. Men vi har dog haft enkelte
hundredårsfester, som også har haft vidtrækkende og over-
ordenlig betydning, således f. ex. reformationsfesten, som alle^-
rede er holdt i tre århundreder efter begivenheden. Den peger
også tilbage på en udfrielse af tidligere tvang, dengang især
af åndstvangen, og alle dens følger. Vi har også haft en jubel-
fest for enevældens indførelse i forrige århundrede; også den
blev en jubelfest for udfrielse fra et åg, der havde hvilet over
folket. Men da den blev holdt i 1760, var dog allerede dag-
gryet for en ny tid på himlen, da var allerede den sag, vi
her taler om, bleven bragt frem til drøftelse, og det var det
første tegn på, både at enevælden stod foran sin sidste og
største opgave, og at den var i færd med at overleve sig selv
og nu skulde skabe sin egen arvtager og bedre tider. Festen
gentoges ikke i 1860.
Når vi nu holder stavnsbåndsfest, véd vi, at noget sådant
er ikke tilfældet med den. De ord, som blev sagt i indled-
ningen til forordningen om stavnsbåndets løsning, at bonden
skulde have sin personlige frihed, for at hans mod, fædrelands-
kærlighed og vindskibelighed kunde voxe, har fra den tid til
Digitized by
Google
DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 175
den dag idag stadig fået dybere og fyldigere betydning, og
vil også få det for fremtiden. Der er langt til enden, og vi
har en stor udvikling foran os. Derfor er vi også forvissede
om, at det bliver ikke sidste og eneste gang, jubelfesten fejres
for stavnsbåndets løsning; vi er overbeviste om, at når der
om 100 år er et frit og selvstændigt dansk folk, vil det atter
samles på denne dag i taknemmelig ihukommelse af, hvad der
skete 1788; der vil da kunne fortæUes endnu langt mere end
nu om de virkninger og den fremgang, denne løsning har skabt.
Jeg vil bede Dem om at forenes med mig i ønsket om, at når
den hundredårsdag oprinder, den da må finde et frit og selv-
stændigt og lykkeligt dansk folk, om mulig lykkeligere end vi,
men skulde det ikke være så, da i det mindste lige så lykke-
ligt, så vil der ikke være grund til klage. Men først og for-
nemmelig vil vi ønske og håbe, at det må være et frit og
selvstændigt folk. Og selv om vi da må gå ud fra, at vore
landsmænd også til den tid vU være uenige om et og andet,
ja om mange ting, og at enhver vil kæmpe alvorligt og hårdt
for sit, — anderledes kan det ikke være i et frit folk, — så
vil vi dog håbe og tro, at de til den tid ligesom vi idag kan
enes og samles om den tanke, der er udtrykt i det gamle
vers:
„Danmark! dig følge held og hæder!"
(Stenografisk referat, gennemset af taleren.)
Digitized by
Google
DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND.
(1888.)
[N^ordisk TitUkrift for vetenskap, koast och iodustri, utg. af Letterstedtska foreniogen.
1888, S 591-98.]
Festskrifter i anledning af hundredårsdagen for stavnsbåndets
løsning:
Den nordiske Industri-, landbrugrs- ofir kunstudstilling:
Edvard Holm, Kampen om landboreformerne i Danmark i slutningen af forrig«
århundrede.
B. Møborg, Gamle danake ^jem.
Landhusholdntngrsselskabet :
N. Rcumussen SøkUde, Landboreformerne og den danske bondestands frigørelse før
og efter 1788.
Universitetet :
V. FaJbe Hanaen, Stavnsbåndsløsningen og landboreformerne. I. 1733—1807.
De konarelifire arkiver:
A. D. Jørgenwn^ Regeringsskiftet 1784. Fremstillinger og aktstykker, udg. til minde
om den regering, som løste bondens stavnsbånd.
Udvalgret for folkeoplysnings flremme:
Joh. Steetutrup, Den danske bonde og friheden. 8 foredrag
Studentersamfundets småskrifter :
J. A. Fridericiaf Den danske bondes frigørelse.
Selskabet for udøvelse af kilder til dansk historie :
/. A, Fridericiat Aktstykker til oplysning af stavnsbåndets historie.
Et dybsindigt ordsprog siger: „Hvo som gemmer til natten,
gemmer til katten". Aldrig har dette ord vist sin sandhed i
højere grad end i nærværende forfatters forhold tU „stavns-
båndsliteraturen " .
Digitized by
Google
DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 177
Med hvilke glade forhåbninger modtog jeg ikke i foråret
redaktionens venlige anmodning om i årets løb at skrive om
dette hundredårsminde, der for enhver historiker måtte stå i
en ganske særegen glans. Der syntes ikke at være udsigt til
nogen videre rig literatur, de udsatte prisspørgsmål var kun
meget delvis besvarede, og selve festligholdelsen af den minde-
værdige dag truedes af den indre ufred og syntes i alle til-
fælde at måtte stilles i skygge af den nordiske udstilling. Hvor
taknemmeligt vilde det da ikke være at løfte sin røst og minde
om de henrundne dage, om forrige tiders elendighed og det
store arbejde for bondestandens udfrielse! — Aftalen var, at
man først skulde se, hvad der vilde komme frem, for da om
muligt at samle alt til en helhed, kritisere det og supplere det.
Af en det skulde komme helt anderledes! Lige fra som-
merens begyndelse bragte blade og tidsskrifter forberedende
artikler med udsigter over det i literaturen foreliggende mate-
riale, forøget med talrige enkeltheder fra lokale overleveringer.
Efterhånden som festen nærmede sig, hundredårsdagen efter
stavnsbåndsforordningens udstedelse (d. 20. Juni), voxede antallet
af disse afhandlinger, indtil så i de sidste 14 dage festskrif-
ternes gros rykkede frem for aldeles at overvælde læseverdenen.
Derefter kom selve jubelfesten. De mange spådomme om,
at den vilde blive draget ind i den politiske strid, blev til
skamme; selv om partierne kun undtagelsesvis holdt fest i
fællesskab, holdt de den dog på samme måde og i samme
ånd, med den samme tak til fortiden og det samme håb for
fremtiden. I godt og vel otte dage var det hele land optaget
af denne højtid; deltagernes mængde måtte vistnok tælles efter
hundredetusinder, og talernes og sangenes antal var legio.
Hvad der forhøjede feststemningen i en overordenlig grad,
var den vellykkede nordiske udstilling, hvis ry i fire uger
havde bredt sig over landet og havde fyldt så at sige hele
folket med glæde og stolthed. Hvilke mægtige fremskridt på
alle det materielle livs områder førte ikke dette store foretagende
umiddelbart for øje, og hvor skarp måtte modsætningen til de
A.D.Jtfrgen9eD: Afhandl. III. 12
Digitized by
Google
178 DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND.
i festskrifterne skildrede tilstande ikke træde frem netop under
sådanne forhold! Landbruget i 1888 overfor landbruget i 1788;
kunst og industri i sin barndom og i sin modne udvikling; og
de nordiske folks venskabelige kappestrid overfor kampen ved
Kvistrumbro for 100 år siden!
Den periodiske literatur kom kun langsomt til ro efter det
store røre i Juni måned. Udgivelsen af historiske skildringer
fortsattes ved mere private foretagender, og anmeldelsernes æra
begyndte; det var som dønningerne efter en storm, der har
sat alt i bevægelse. Dengang vilde det i sandhed have været
på tide at skrive også i Nordisk tidskrift.
Thi havde de store festskrifter efterhånden absorberet om*
trent hele det stof, som jeg fra tidligere tid sad inde med til
bondens historie i forrige århundrede, — og hvorledes skulde
det kunne være andet end at arkivmanden sætter sine sam-
linger til, når så mange strømmer til for at trænge ind på et
stof, som inden en vis begrænset tid så vidt mulig skal ud-
tømmes! — så måtte jeg nu i anmeldelserne se den ene gode
idé efter den anden træde frem for lyset under et andet for-
fatternavn, skønt jeg var mig bevidst, at også jeg i stilhed
havde næret den og tænkt på at fremsætte den. Men det er
nu engang så krigens gang; den som gemmer til natten, gem-
mer til katten.
Jeg skal da indskrænke mig tU at henlede opmærksom-
heden på de vigtigste bidrag til bondestandens historie, således
som vi jo alle her i København i sommerens løb har fået god
øvelse i at vise folk omkring fra udstilling til udstilling. Nogle
få bemærkninger må være nok til at vejlede og til at finde det
bekvemmeste standpunkt for den fiilde tUegnelse og den rette
opfattelse af de enkelte bidrag.
Der vil være al anledning til først at hilse på den frem-
stilling af landboreformerne og den danske bondes frigørelse,
som er skrevet af en bonde, Rasmussen Søkilde, og udgivet
af det kongelige landhusholdningsselskab. Det giver vel ikke
synderlig nyt, men det sammenstiller fyldigt og godt hvad der
Digitized by
Google
DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 179
kau Siges om hine forhold og begivenheder med utvivlsom
sikkerhed. Det er velgørende at læse, også af den grund, at
det helt igennem bærer præg af sin forfatter, en mand, som
selv pløjer sine fædres jord. uden at tillægge dette en anden
eller større betydning end det har. Denne fremstiUing er til-
lige et vidnesbyrd om, hvor aldeles i alle tilfælde mangfoldige
i den danske bondestand har forvundet hint uretfærdige tryk
fira forrige århundrede; thi hvorledes vilde det ellers være
muligt for en bonde at tale om det med denne ro, udmåle
dets omfang og følger med denne fordomsfrihed og føle en så
dyb taknemlighed for alt hvad der blev gjort til det gode. At
dette ikke udelukker en dyb og ædel harme over uretten og
dens talsmænd, er en selvfølge.
Den der først og (iremst ønsker at gøre sig bekendt med
det historiske stof vedkommende bondestandens kår som følge
af stavnsbåndets og udfrielsens enkeltheder, må vende sig tO de
ovennævnte større skrifter af professorerne Falbe Hansen og
Edvard Holm, samt til dr. Fridericias stavnsbåndsdiplomatarium.
Dette sidste giver selve de historiske aktstykker i rigt mål,
grupperede efter de forskellige epoker i stavnsbåndets historie.
I det første afsnit eftervises de tidligste spor til et militært
stavnsbånd, således som det blev påbudt i fejdetiden for at
sikre udskrivningen, eller i fredstid, når man vilde sikre sig
rekrutter til landevæmet. Dette bånd var dog kun forbigående
og som alt, hvad der stod i forbindelse med krig og krigs-
forhold, neppe at henregne til de normale, lovhjemlede tilstande.
Anderledes stillede det sig, da man under kong Kristian VI
(1733) gik over til at optage stavnsbåndet for hele det arbejds-
føre mandskab på landet blandt de frindamentale samfundslove,
således at landevæmet nærmest blev et påskud, landbrugsfor-
holdenes udvikling den virkelige grund til deres udstedelse og
stadige skærpelse. Dette tidsrum har dr. Fridericia oplyst i
tre afsnit: stavnsbåndets indførelse, regeringens overvejelser og
bestemmelser om dets ordning i menneskealderen 1733 — 67,
og dets virkninger i forholdet mellem godsejer og bonde. Det
12*
Digitized by
Google
180 DEN DANSKE BONDES STAVNSBAND.
sidste afsnit omfatter tiden 1767 — 88, da dets indskrænkning
og ophævelse var under overvejelse, indtil tanken om denne
sidste sejrede og bragtes til udførelse. Det er en selvfølge,
at også mange andre sider af bondestandens ulykkelige kår i
forrige århundrede lejlighedsvis oplyses.
Falbe Hansens indbydelsesskrift til universitetets fest den
20. Juni, som ved kongehusets og de højeste statsaN-toriteters
tilstedeværelse blev den egenlige hovedfest, betragter stavns-
båndet og dets løsning „fra nationaløkonomiens standpunkt^.
Det er en grundig og fortrinlig fremsat oversigt over den
materielle udvikling i forrige århundrede. Man befries her fra
den fordom, at landboforholdene i dette århundrede var i en
stadig tilbagegang; det viser sig tværtimod, at landøkonomien
gjorde store fremskridt, på samme måde som det var tilfældet
med handel og industri, med kunst og håndværk, med literatur
og al højere dannelse. Ulykken var kun den, at det skete på
bondestandens bekostning, at det var dens arbejdskraft, som
blev indsatsen, uden at den selv fik mindste del i udbyttet.
Imod denne uretfærdighed var det tidens fremskridende kultur
rejste sig, indtil det lykkedes „den offenlige mening^ at vinde
sin første store sejr i vort offenlige liv. Med overbevisende
klarhed og uimodsigelige tal fører Falbe Hansen beviset for,
at det først og fremst var stavnsbåndets løsning, som gav
bonden betingelserne for en ny udvikling, for det materielle
opsving og den åndelige frigørelse for ikke at sige den gen-
fødelse, som det sidste hundredår har været vidne til.
Selve „kampen om landboreformerne" er skildret af pro-
fessor Holm med hele det indgående kendskab til forrige
århundredes udvikling og ledende personligheder, som denne
forfatter er i besiddelse af. Denne kamp er et historisk fæno-
men af ualmindelig interesse. I modsætning til forholdet i de
fleste andre lande, hvor bondestanden kun ved gennemgribende
reformer kunde bringes til fuld nydelse af jævnbyrdige rettig-
heder med de andre stænder, udkæmpedes kampen herom hos
os samtidig i literaturen og regeringskredsene. De modsatte op-
Digitized by
Google
DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 181
fattelser af bondens ret støttedes tU modsatte theorier med
hensyn til det fordelagtigste system for landøkonomien og
statens militære og finansielle interesser. Og da nu samtidig
den øverste statsstyrelse hos os kom til at gennemløbe højst
forskellige faser: den ældre Bernstorffske, den Struenseeske, den
Guldbergske og den yngre Bemstorffske regeringsperiode, så er
det intet under, at der til kampen for landboreformerne knytter
sig en hel række af brogede og brat skiftende billeder, som
bestandig vil tildrage sig en høj interesse. Det går her ved
det rent historiske som før ved det nationaløkonomiske tilbage-
blik, at man med næsten udelt tilfredshed dvæler ved hin
mærkelige menneskealders arbejde på reformernes område.
Hvad der giver stavnsbåndsliteraturen en ejendommelig til-
trækning, er den særegne omstændighed, at dens enkelte blom-
ster er udviklede hver for sig, uden indbyrdes kendskab til hin-
andens egenskaber. Det almindelige er jo, at den historiske
granskning arbejder sig frem på et æmne led efter led, idet
forskellige forfattere enten venskabeligt supplere hinanden eller
polemisk fejde mod hinandens opfattelse. Nu har derimod de
forskellige penne været i bevægelse samtidig og uafhængigt
af hinanden, hver er gået ud fra sine egne forudsætninger, har
valgt sit særegne stof og set det på sin særegne måde. Det
er da dobbelt velgørende at se to så udmærkede granskere
som Falbe Hansen og Holm komme til væsenlig samme resul-
tater, hver ad sin vej og hver med sit materiale. Grunden er
den, at de begge er gåede til deres arbejde med den fordoms-
frihed, som klarer synet og letter overblikket, uden forudfattede
meninger om, at en velsignelsesrig reform nødvendigvis må
have afløst tilstande, som var blottede for al fornuft og beret-
tigelse, og som kun dumhed eller ondskab kunde falde på at
tage ordet for. Det humane blik på de givne forhold og de
optrædende personer er ikke det, som mindst tiltaler læseren i
de to værker. —
Hvor man skriver for en stor læsekreds, så at sige taler
til hele folket, stiller dette sig ikke så lidt anderledes. Hvor
Digitized by
Google
182 DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND.
forskellig hin tid end er fra vor, så kendes det dog, at vi er
det selvsamme folk, ja et folk, som endnu står i væsenlig den
samme udvikling. Vilde man være blaseret, kunde man sige
med grev Moltke dagen efter regeringsskiftet 1784: „la farce
est la méme, mais les acteurs sont differens ..." Det er der-
for intet under, at også dette har givet sig udtryk i festskrift-
literaturen.
Prof. Steenstrup og dr. Fridericia har skrevet for en stor
larøekreds, og selskaber for folkeoplysningens fremme har på-
taget sig at udbrede deres skrifter til befolkningens store lag;
at det er forskellige selskaber, behøver ikke at siges. Der er
mærkelige ligheder imellem de to forfatteres stilling til æmnet,
ligheder som forklare den næsten diametrale modsætning i op-
fattelsen af det.
Man lasser begge de to forfattere med personlig sympati,
hvis man da er åndsfri nok til at glædes ved en energisk
fremstilling, båren af en dyb overbevisning og støttet til om-
fattende studier. Man bliver overbevist om, at således som
hver af disse forfattere ser de historiske forhold, kan de op-
fattes med personlig sandhed og hævdes med videnskabeUg
dygtighed, især så længe den ene ikke har set den andens
arbejde; begge opfattelser kan forenes med en vis sympati
for bonden, medfølelse med hans lidelser og glæde over hans
udfrielse. Men den, som har et mere umiddelbart kendskab
til den danske bonde, som han er, vil dog med forundring
lægge mærke til, at de to lærde forfattere hver på sin vis står
ham fjernt; det er hovedstadsmennesker, hvis syn på bonde-
standen er bestemt af andre forhold end fortrolighed med dens
virkelige natur eller dens egne idealer.
Den politiske kamp i vort land står jo endnu, eller igen,
den dag idag på spørgsmålet om bondestandens stilling i sam-
fundet og staten. Dette ses mellem linjerne i de to populære
bøger. For dr. Fridericia er bonden den hårdt forurettede og
miskendte, i fortiden mishandlede mand, hvis emancipation
endnu ikke er tilendebragt. Det billed, han opstiller af tilstanden
Digitized by
Google
DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 183
i forrige århundrede, er i en sørgelig grad mørkt og nedtryk-
kende. Det er vel ikke første gang, bondens kår er bleven
skildrede med saa mørke farver, det har tværtimod været det al-
mindelige i tidligere skrifter; men ingensinde er billedet blevet
udført med så stor dygtighed« en så omfattende lærdom og så
fyldige træk fra virkeligheden. Derved bliver den lille bog
ligesom overvældende i sin ensidighed; man kommer til at
ånde tungt ved at læse den. Uden at forfatteren vistnok har
villet det, er der kommen noget agitatorisk ind i den; der er
som en understrøm af harme mod godsejerne og et dæmpet
feltråb: frem, bondemand, frem! Og dog har forfatteren ærligt
fremstillet netop godsejernes arbejde for at afhjælpe de store
brøst i hele vor samfundsorden i forrige århundrede.
Igennem prof. Steenstrups bog går der en forunderlig
blanding af sympati for og uvilje mod bonden. Ved længere
sysselsættelse med den tror man imidlertid at komme under
vejr med, at sympatien gælder en mere ideal fortidsbonde,
uviljen den nærværende slægt. Man f&r en formodning om, at
forfatteren sværmer for en frejdig og fribåren bonde, som er
klædt efter sin stand (i gråt vadmel) og ikke giver sig af med
ting, som ligger over hans forståelse, men kalder øvrigheden
„den velvise** og professorerne „de højlærde". Nutidens bøn-
der synes han ikke nær så godt om; de er ham for mistænk-
somme og har en altfor levende sans for deres egne interesser.
Ubevidst er der da også her kommen noget agitatorisk ind i selve
den historiske fremstilling, så det af og til kan se ud, som
om forfatteren mente, at hvordan end bønderne kan have haft
det, så har det dog som oftest været godt nok, om ikke bedre
end de fortjente. Ikke uvittigt har derfor en anmelder på
denne fremstilling anvendt det gamle ordsprog: „tak du Gud,
du ikke kom for Riber ret", sagde kærlingen, hun så sin søn
hænge i Varde galge.
Men selv om man ikke kan være enig med forfatteren i sin
grundopfattelse af de store samfundsspørgsmål, vil man være
Digitized by
Google
184 DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND.
nødt til at indrømme, at der i prof. Steenstrups bog er ned-
lagt både et stort arbejde og fuldt berettigede indsigelser mod
den gængse fremstilling af bondestandens historie, således som
den fra sidste halvdel af forrige århundrede indtil Allens tid
er bleven opfattet. Vistnok har der været store overdrivelser
både i skildringen af oldtidens bondefrihed og i udmalingen af
de højere stænders despotiske undertrykkelser i middelalderen
og den nyere tid, ligesom bondestandens modstandskraft i
århundredernes løb er bleven undervurderet. I den henseende
oplyser forf. mange enkeltheder, retter misforståelser af ord og
udtryk, og fremdrager historiske forhold, som tit og ofte var
stærkere end personerne og påtvang også vort folk dets ejen-
dommelige udvikling.
På den anden side synes skævheder af en anden eller
modsat art nødvendigvis at være komne ind i den ny grund-
betragtning. Opfattelsen af oldtidens frie „bønder" som et ari-
stokrati er som bekendt alt for mange år tilbage fremsat af
N. M. Petersen, men, som det forekommer anmelderen, fuld-
stændig tilbagevist af Kr. Molbech; den påstand, at en folke-
tingsvælger i vor tid har et større mål af politisk og social
frihed end oldtidens (den ældre middelalders) bonde, er, hvis
der ikke skal leges med ord, aldeles paradox. Vårdnedskabets
oprindelse og udvikling er ligeledes ved at tages aldeles løs-
revet fra de historiske forhold, under hvilke det kom op, med
urette kommen til at stå næsten som en naturnødvendighed,
en følge af krig, folkedød eller andre tilskikkelser; medens
sandheden dog nok er, at det er kongedømmet og middel-
alderens dobbelte aristokrati, det verdslige og det kirkelige,
som med sine stadig voxende byrder påtvinger bondestanden
dens ublide vilkår. Derom burde der ikke kunne disputeres,
medens det vel kunde være umagen værdt at undersøge, om
ikke disse magter havde en historisk ret til at trænge sig frem
netop i de tider, og om de ikke gjorde tilsvarende gavn for
den skade, de anrettede. Jeg har andensteds, i en tale på
Digitized by
Google
DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 185
stavnsbåndsfesten S søgt at besvare dette spørgsmål således,
at det er kongedømmet i Valdemar Atterdags og dronning
Margrethes tid, som indfører vårdnedskabet på Sjælland som
støtte for rigets genfødelse og unionspolitiken, ligesom det er
stormændene i det 16. århundrede, der trykker bonden ned til
langt hårdere kår som grundlag for vor store nationale blom-
stringsperiode, og ligesom endelig stavnsbåndet i det 18. år-
hundrede er et vigtigt led i de foranstaltninger, der muliggør
et stort og gennemgribende opsving i vor materielle og ånde-
lige kultur. En eftervisning heraf i det enkelte vilde imidler-
tid kræve megen plads og altfor meget Qerne sig fra, hvad
det her kan være opgaven at give.
Det forekommer mig således at være en mangel ved begge
de to populære skrifter, som i anledning af hundredårsfesten
har villet gøre rede for de historiske forhold i videre forstand,
at de er fremgåede af stemninger, som har deres rod i nu-
tidens brydninger; de tenderer hen imod at være en anklage
og et forsvar. Men det må da tillige stærkt fremhæves, at
det kun er en tendens, uden lidenskab, end sige fanatisme.
Det er en glædelig kendsgerning, at de mange års politiske
kampe, som iøvrigt har afsat så megen bitterhed, ja åbnet
en så dyb kløft i vort samfrmd, er gåede så at sige sporløst
hen over de danske historikere. De modsætninger, som findes
imellem disse, kan have forskellige grunde, men partipolitik
synes ikke at være derimellem. Og alt tyder på, at dette gode
forhold vil kunne bevares endnu i lange tider, til gavn for
alle parter og især for den fælles videnskab. Men det kan
dog ej heller nægtes, at der her er kommen et stort og ind-
holdsrigt spørgsmål op, som i høj grad fortjener yderligere
bearbejdelse og såre vel egner sig til at betragtes fra forskel-
lige sider. Og der er da også alt i disse foreløbige indlæg
noget, som levende minder om gamle Dufvas ord hos Rune-
berg: ^det der klang stål!^
1 „Tilskueren", Juni-Juli 1668. [Uvfr. s. 156 ff.]
Digitized by
Google
EN BERØMT SVENSK SLÆGT FRA NORD-
SLESVIG (RUDBÆK).
(1890.)
[Sendeijydske Aarbøger 1890, S. 264—73.]
Uen friherrelige æt Rudbeck og de 4 adelige ætter Rud-
beck og Rudebeck, indførte på ridderhuset henholdsvis i årene
1776 og 1675, 1693, 1700, 1720, nedstammede fra den i
det 16. århundrede til Sverige indvandrede Johan Pedersen
Rudbeck. stadsskriver i Ørebro og hertug Karls amtmand, død
1603. Hans grav findes endnu i Ørebro kirke og på grav-
stenen nævnes hans nærmeste forfædre. Der er desuden bevaret
en gammel dansk optegnelse på pergament, ifølge hvilken slægten
var af adel i Holsten, bekendt op til år 1380. Som vi vil få
at se, må der dog ved „Holsten" i dette som i så mange
andre tilfælde tænkes på Sønderjylland, og den tyske adelsslægt
viser sig ved nærmere betragtning at være en dansk bonde-
slægt.
Blcmdt Johan Pedersens sønner udmærkede tre sig ved
deres lærdom; mest bekendt blev dog dr. Johannes Johannis
Rudbeckius (d. e. Hans Hansen Rudbæk) både ved sin egen
fremragende dygtighed og ved sine fire sønner. Han var født
1581, professor i Upsala fra 1604, hofyrædikant hos kong
Gustav Adolf, og fra 1618 biskop i Vesterås, indtil sin død
1646. Han hørte til sin tids lærdeste mænd i den svenske
Digitized by
Google
EN BERØMT SVENSK SLÆGT FRA NORDSLESVIG (RUDBÆK). 187
kirke og virkede desuden med stor kraft for ungdommens ud
dannelse og cdle humane formål, ligesom han hævdede sin per
sonlige uafhængighed og sit emhedes anseelse overfor angreb
hvorfra disse end hidrørte.
Af biskoppens fire sønner døde Johannes som provst
Falun, Peder som biskop i Skara; de var begge doktorer
teologi. Povl, der blev adlet med navnet Rudebeck, døde
som jordegodsejer og assessor i Gøta hofret, og Olof blev en
berømt videnskabsmand.
Det er især den sidste, Olof Rudbeck, som har gjort
navnet berømt. Han var doktor i lægevidenskaben og professor
i Upsala og udfyldte på en udmærket måde sin plads som
lærer og selvstændig gransker. Mest bekendt blev han dog
af sit store værk „Atlantica", i hvilket han gav en fremstilling
af det gamle Sveriges herlighed, der for en tid vandt en over-
ordenlig tilslutning, men senere har bragt ham i vanry for
den måde, hvorpå han her havde ladet fantasien løbe af med
sig. Ikke des mindre var det et værk af ualmindelig lærdom,
og den ejendommelige og storslåede personlighed, der havde
frembragt det, lagde sig for dagen i dets hele anlæg og gen-
nemførebe. Efter et ualmindelig virksomt liv oplevede han
som 72årig mand Upsala-branden (1702) og viste ved denne
lejlighed et mod og en åndsnærværelse, som om han havde
stået i sin fulde manddoms kraft. Han trængte ind i den
brændende universitetsbygning og ordnede redningsarbejdet,
hans røst var endnu så klar, at den lød over den halve stad.
Det lykkedes hans ihærdige bestræbelser at redde en del af de
bygninger, han selv for en stor del havde fået opførte; men
samtidig brændte hans eget hus og en stor del af frugten af
bans flid fra de senere år; hans død indtraf kort efter, i det
samme år.
Hans søn og navne, ligeledes lægekyndig, blev berømt
som lægevidenskabelig forfatter; hans granskninger havde en
mere ædruelig og mindre spredt retning end faderens. Han
blev adlet og stammefader til en talrig endnu blomstrende
Digitized by
Google
188 EN BERØMT SVENSK SLÆGT FRA NORDSLESVIG (RUDBÆKl
slægt; hans sønnesøn, genera] Ture Gustav Rudbeck blev
baron og stammefader til den endnu levende firiherrelige æt. —
Johan Pedersen i Ørebro opgav som sine nærmeste for-
fædre følgende, der nævnes på ligstenen:
Jønis Laurentzen, i Hoppetorp; 1489.
Søn: Hanis Jønissen, i Hoppetorp (Hopterup); 1530.
Søn: Feder Hanissenj i Hoppetorp; arveherre til god-
set Rudbeck; født 1520, levede 1560. Gift i 1540'erae
med Kirsten Jørgensdatter.
Søn: Johan Pedersen Rudbeck, f. 1550 på Rudbæk i
„Hvitesta" sogn, imellem Flensborg og „Hardersje"
i Holstein.^
Der kan her selvfølgelig ingen tvivl være om, hvilke steder
der menes: „Hardersje" er fejllæsning for Haderslev, „Hvitesta*
er Vedsted sogn, i hvilket Rudbæk gård ligger, medens Hop-
trup er nabosogn. Det vil nu også vise sig. at vi ganske
rigtig kan genfinde navnene her.
I året 1547, 2. søndag i fasten, udstedte hertug Hans i
Haderslev følgende fæstebrev på Rudbæk gdrd:^
„Vi Johans osv. bekender og gør vitterligt, at vi har
fæstet vor kære tro Peter Hansen, Hans Jensens søn, på
sin levetid gården og godset Rudbæk i Gram herred, således
som vi da i kraft af dette vort brev fæster ham dette gods
* Gabriel Anrep, Svenaka adelns Attar-tailor Ul 541.
* Originalens ordlyd er følgende:
Vorschriuinge Peter Hansen op dat guth Ruthbeke
de tydt synes leuendes.
Wy Johanns etc. Bekennen vnd thun kunt vor Jedermenniglichen^ dat vj
vnnsem leuem getniwen Peter Hanssenn, Hans Jenszen szone, de tydt synes leueodes
all vtb geuestet hebben den hoff vnde dat guth Ruthbeke im Gramherda. Wo vy
denne Chrafil dies vnses breues dohn vesten eme solck guth vnd hoff Ruthbeke. dat
he dat sulue guth met alle syner thobeborunge de tydt synes leuendes al vth vor de
jarlicke vnd gewontlicke giffl vnnd bure besitten, geneten vnnd gebnicken sebole.
Idoch vnnd also dat he ane vnaen Amptmannes wethen vnnde wyllen gar kein ekena
oder boken borne vth dem suluen gude Ruthbeke houwen lathen schole. Wo he dap
auer betroffen, schall he diese vheste d armede vorbraken hebben. Ion" Orkunde me*^
vnnsem fursUichen Secrete vorsegelt vnd geuen vp vnnsem Slathe Haderschletten Abm
So dage Remimscere Anno etc. 47.
Relator Hr. luen Reuentlovr
Kitter.
Digitized by
Google
EN BERØMT SVENSK SLÆGT FRA NORDSLESVIG (RUDBÆK). 189
Og gård Rudbæk, at han skal besidde, nyde og bruge samme
gods med alt sit tilliggende sin levetid til ende for den årlige
og sædvanlige afgift og hyre. Dog således, at han ikke uden
vor amtmands vidende og vilje skal lade hugge noget ege-
eller bøgetræ af samme gods Rudbæk. Bliver han grebet deri,
skal han dermed have forbrudt dette fæste. Til vitterlighed
har vi givet og forseglet dette brev på vort slot Haderslev,
på søndagen reminiscere, år 47.
Efter ridderen Hr. Iven Reventlovs indstilling.^
Hertil kom i året 1576 følgende brev:*
„Vi Johans osv. bekender hermed offenligt for alle og
enhver, efterat vi anno 47 ved fæstebrev har tilfæstet vor
underdan Peter Hansen vort gods Rudbæk på livstid for den
tilbørlige sædvanlige pligt og afgift, nemlig tre mark, en halv
ortug havre og, når der er olden, et fedt svin, eller i mangel
af olden at gøre som de andre underdaner, — men da nu er
opstået tvist angående redselen, som han af anførte grunde
har besværet sig over, så har vi forligt os med ham i vore
raders nærværelse på følgende måde: at han har bevilliget
og tilsagt os for sin levetid for redselen årlig at give os en
* OriginaJeiis ordlyd er følgende:
B^inaduDg Peter Hansen zu Rudtbeke geben.
Aetiun Hanapurg den 85. Octobris Anno 76.
Wir Jobans etc bekbennen biemit offenUicb vor Jedermenniglich, Nachdem
wir Anno 47 vnserm vndertban Peter Hansen besage vnsers Vestebriues vnser gutt
Huthbeke vff seln lebenszeit vor gebQrlicbe gewontlicbe pflicbt vnd abgifFt, nemlich
^nj mark lobscb, ein balb ortirh hauer, vnd wan mast ist, ein vett Schwein, oder im
mangel der mast gleich den andem vnderthanen zu tbun, verfestet baben, Vnd sich
aber wegen des Retzels» dessen er sicb aus angezeigten vrsachen beschwert angeben,
Irmng zngetragen. So haben wir vns Jn beywesen vnser Sambt Retbe volgender ge-
stalt mit Ime verglicben vnd vertragen: Das Er bewilligt vnd zugesagt Vns die zeit
aeiiMs lebens vor das Retzel Jerlicb ein gutt Virtel Butter zu der vorigen pflicbt zu
geben, Oiesmal aber, weil das Jar fast abgelauffen, Soli Er mit einem Achtentheil
zokhomroeo. Darkegen Er mit dem dinste vff sein lebenszeit allerdinge verschont vnd
gefreiet sein vnd bleiben soli. Nacb seinem absterben aber Sol es bei vns stehen, wie
wirB femer damit woUen gehabt vnd gehalten haben, Ob wir die Butter ferner zu
Qohmen bedacbt, oder den dinst baben wollen vnd die Butter fallen lassen. Vnd ge-
bieten vnd beuelen derwegen jetzigen vnd kunftigen vnsem AmbUeuten, ibr wollet ge-
dachten Peter Hansen vber dise vnsere Begnadung vnd Vergleicbung keines weges
ixisehweren, Noch solches durch andre gestatten, Sondem Ine ruiglich darbei bleiben
lassen, daran geschibt etc.
Digitized by
Google
190 EN BERØMT SVENSK SLÆGT FRA NORDSLESVIG (RUDBÆK).
god Qerding smør foruden sin forrige pligt; denne gang, da
året næsten er gået til ende, skal han dog slippe med en otting.
Derimod skal han på livstid være og blive aldeles forskånet
og fritaget for tjenesten. Efter hans død derimod skal det stå
til 08, hvorledes vi for firemfiden vil have det holdt, om vi
ønsker at modtage smørret eller vi vil have tjenesten og lade
smørret fare. Vi byder derfor og befaler vore nærværende og
tilkommende amtmænd, at I ingenlunde vil besvære den for-
nævnte Peter Hansen over denne benådning og forlig, eller
tillade, at det sker ved andre, men lader ham blive i fred der-
ved; dermed sker vor vilje."
I disse breve har vi da Johan Pedersens fader, Peder
Hansen, der efter stamtavlen var født 1520 og levede 1560.
Det er dog åbenbart, at han ikke er „arveherre" til Rudbæk,
men tværtimod fæstebonde under landsherren, hvem gården
tilhører. Dette fremgår ikke blot af de i brevene udtrykkelig
brugte ord: fæste og fæstebrev, men også af, at han betaler
årlig „^]igi*^ (landgilde) og må afløse den gården påhvilende
„tjeneste" eller „redsel" med en Qerding smør.
Som det fremgår af fæstebrevet, var Peder Hansen søn
af Hans Jensen, den samme som i stamtavlen kaldes „Hans
Jønissen i Hoppetorp". Også denne mand kan genfindes i
samtidige aktstykker, nemlig i regnskaberne for Tøming len.
hvor han ganske rigtig nævnes 1524 og 1542 med en plovs
gård i Hoptorp (Hoptrup). Sønnen er da født her, hvorfor
stamtavlen også kalder ham „i Hoppetorp". Hvad derimod
Rudbæk angår, da bebos denne gård 1524 af Nis Olesen, medens
den før 1542 synes at have været dreven af de Skovby mænd,
således som det ofte kunde være tilfældet nogen tid med ikke
bortfæstede gårde. I det nævnte år derimod havde Jørgen
Povlsen fået den og han havde den frit og kvit^ Det tør
da vel antages, at Peder Hansen, som 1547 fik den i fæste,
netop har fået den efter samme Jørgen Povlsen, og at han
I De van Schowby vor Rudtbek, heflTt Jurf^eii Pawelseo quitli.
Digitized by
Google
EN BERØMT SVENSK SLÆGT FRA NORDSLESVIG (RUDBÆK). 191
har giftet sig til den; hans hustru kaldes jo Kirsten Jørgens-
datter.
Længere kan slægten derimod ikke følges tilbage i tiden
efter samtidige vidnesbyrd. Det er dog rimeligt, at det har
forholdt sig, som der siges på Johan Pedersens ligsten i Øre-
bro, at Hans Jensens fader var en Jens Lavrentsen, ligeledes
i Hoptrup; men dermed stanser også denne kilde til kendskab
om slægten.
Så er der endelig ^pergamentsbladet", som siges at være
fira tiden ved 1600 og fører slægten endnu tre led tilbage;
dets opgivelser er efter det svenske adelslexikon følgende:
„Oxe Oveasen: riddare samt jorda-drottur vid år 1380
Ofver en trakt i Holstein Rudbeck ben&md . . .
Son: Peder Oxessen till Rudbeck och Hoppendorff i Hol-
stein; var 1420, 1423 hertigens af Holstein råd samt hofmft-
stare; fick af koning Erik af Pommern fOrb&tring på sit adelige
vapen. P. O. finnes år 1435 ha ibland andra underskrifvet
en afhandling imellem bemOlte koning och hertig Adolf VIII
åt Slesvig-Holstein ....
Son: Lavrents Pedersen, i Hoppetorp; riddare; lefde 1450.
Son: Jonis Lavrentsen, i Hoppetorp, lefde 1489."
Dette er simpelthen et af de mangfoldige forsøg fra hin
tid på at skaffe en mand anselige forfædre og adelig slægt,
og det er ikke vanskeligt at se, hvorledes det er dannet.
Forliget i Vordingborg 1435 findes meddelt hos Hvidtfeld,
hvis bøger netop udkom i de år, da hin stamtavle er forfattet,
og her nævnes ganske rigtig en Peder Oxe Budheck. Men
dette navn beror på en skødesløs læsning af originalen, det
repræsenterer i virkeligheden to personer, Peder Oxe, åf den
bekendte adelsslægt, og „Rudbæk", en mand, som skriveren
enten ikke kendte fornavnet på, eller som kun nævntes ved
sit slægtnavn, fordi en forvexling ikke ansås for mulig. Men
af dette misforståede navn har da stamtavleforfatteren dannet
en person af slægten Rudbæk med fornavnet Peder, hvorefter
Oxe måtte opfattes som betegnelse for hans fader (Oxesen).
Digitized by
Google
192 EN BERØMT SVENSK SLÆGT FRA NORDSLESVIG (RUDBÆKK
Dette er imidlertid intet dansk navn; det måtte her være Oke
og Oksen (lig Åge, Ågesen). Men når det således er klart,
at forfatterens kendskab til „Peder Oxessen Rudbæk" kun
skriver sig fra dette misforståede brev, bliver det mere end
sandsynligt, at han kun har dannet sønnens navn (Lavrents
Pedersen), for at fk et bindeled ned til den kendte Jens Lav-
rentsen, medens han endvidere har givet Peder Oxessen en
fader i Oxe Ovessen, en for begge navnes vedkommende på
den tid umulig form.
Når iøvrigt den lærde Hans Gram i et brev af 1740, i
anledning af nogle bemærkninger om den svenske slægt Rud-
beck, som han rigtig henfører til den nordslesvigske bonde-
gård, udtaler, at pingen adelig familie af Rudbecks navn findes
nogensteds, enten i ældre eller nyere tider," så tager han
fejl. Der findes virkelig adelsmænd af dette navn i det 15.
århundrede, således en Lage Rudebæk 1391 og 1436 (Lange-
land og Fyn), en Robert Lagesøn 1489, og en Jens Rudbæk
1441 (Jylland). Deres våben var en mur med tre tinder. Det
er heller ikke usandsynligt, at de stammer fra den samme
gård i Vedsted sogn, men der er ingen som helst forbindelse
mellem dem og den senere bondeslægt, som fæstede den den-
gang hertugelige gård og svarede landgilde og redsel af den ^
Som bekendt er Rudbæk en enlig gård i den gamle skov-
egn syd for Haderslev, der har givet Skovby, Vedsted og
Vedbøl navn. Der har været et rud (ryddet sted) ved dea
lille bæk, som herfra flyder mod vest, senere kaldes Sønderå,
og som Gelså flyder sammen med de andre vandløb gennem
Ribe. Lidt vest for Rudbæk førtes den gamle adelvej (oxe-
vejen) over bækken; denne var på dette sted ikke større end
at man kunde færdes over den uden bro, vadestedet var det
bekendte Immervad, navnkundigt fra Erik af Pommerns tid.
At iøvrigt Rudbeckerne ikke i Sverige kunde dølge deres
danske oprindelse, haves der et ret morsomt bevis på i for-
* R. Nyerup, Rejser ti! Stockholm, s. 302. Klevenfeldta samlinger, i rigsarkireL
Ældste danske arkivregistraturer III.
Digitized by
Google
EN BERØMT SVENSK SLÆGT FRA NORDSLESVIG (RUDBÆK). 193
tællingerne om den ældre professor Johannes Rudbecks fejder
med sin kaldsfælle Johannes Messenius i Upsala. Da de nemlig
gav hinanden knubbede ord, kaldte Messenius ham for en
,Jyde" (Jute, d. e. dansk); han udbrød f. ex. i de hårde ord:
^du er et asen, en nar, en gahiing, en Jyde, en bundjyde,**
og han kaldte ham en forræder, en „erkejyde^. Det var midt
under Kahnarkrigen, da forbitrelsen mod de danske var stor
og det altså kunde bruges mod sønnen af en danskfødt mand
til at sigte ham for forræderi. Johannes Rudbeck blev ikke
sin modstander svar skyldig; han var en myndig og stridbar
mand og disse egenskaber gik i oxv til hans sønner og måske
længere frem i slægten. Men det var tillige storslåede folk i
deres begavelse og i deres livsgerning, og alt i alt var det en
slægt, som den nordslesvigske bondestand har ret til at være
stolt af.
A.D.JergeDseD: Afhandl. UL 13
Digitized by
Google
REFORMATIONEN I SØNDERJYLLAND INDTIL
FORÅRET 1526.
(1891.)
[Kirkehistoriske Samlinger 4. R. 1. Bd. S. 577—60. Et her meddelt Tillæg (S SK-
603), indeholdende 8 tyske og plattyske Aktstykker fra Aarene 1584—96, er uddtdt i
nærværende Udgave.]
r remkomsten af vor ældste kirkeordinans , udstedt i
Haderslev først på året 1528 ^, giver ganske naturligt spørgs-
målet om reformationens første udvikling i Slesvig stift en
fornyet interesse. Da jeg tror, at den fremstilling heraf, som
Helveg har givet i sin kirkehistorie, ligesom de studier, dr.
H. Rørdam til sin tid meddelte i kirkekalenderne for Siesvig
stift, sætter udviklingen ikke så lidt senere end den i virke-
ligheden fortjener, skal jeg forsøge i det følgende, dels støttet
til forhen fremdragne, dels til enkelte hidtil ubekendte akt-
stykker, nærmere at begrunde denne antagelse. Det vil være
hensigtssvarende til den ende at begynde med det sikre og
tydeligt afhjemlede, tilstanden i foråret 1526, for derpå at gå
tilbage i tiden til de mindre fyldige vidnesbyrd.
Hertug Kristians brevvexling med biskop Iver Munk i
Ribe, i Marts 1520, viser, hvor vidt man da var kommen.
Hertugen havde sammenkaldt præsterne i sine tvende len,
Haderslev og Tørning, for at forelægge dem visse artikler, og
han meddelte den ene af bisperne dette, kun lejlighedsvis,
1 Trykt, med dansk oversættelse, i Sondeig'ydske Årbøger 1889.
Digitized by
Google
REFORMATIONEN I SØNDERJYLLAND INDTIL FORÅRET J526. 195
som en „ny tidende^, ikke fordi han anerkendte at det ved-
kom ham som kirkefyrste; biskoppen af Slesvig synes derfor
ikke at have &et nogen sådan meddelelse^.
Umiddelbart forud for dette formelle og reelle brud med
den katolske kirkeorden var gået ægteskabsforhandlingen i
Flensborg, ved hvilken kong Fredriks datter Dorotea trolovedes
med hertug Albrekt af Preussen. Denne havde som bekendt
sagt sig løs fra sit tidligere cølibatsløfte som kirkelig ridder
og underhandlingerne om et ægteskab med den danske konge-
datter var alt begyndte 1525; 12 Pebr. 1526 undertegnedes nu
ægtepagten, 18 Pebr. føjedes et tillæg til den og samme dag
sendte Dorotea sin brudgom en tornekrans i fæstensgave.
Partiet mødte betydelig modstand blandt de danske stormænd;
det var især hertug Kristian og kongens kansler Wolfgang
Uttenhof, som virkede for det og fik det gennemført. I be-
gyndelsen af Marts gav kongen ordrer m. h. t. brudefølget og
ved midsommer sendtes bruden til sit nye hjem*. Samme
sommer optrådte kongen også i kongeriget som kætter, idet
han åbenbart brød fredagsfasten. I efteråret udstedte han sit
beskærmelsesbrev for Hans Tavsen i Viborg.
Af forhandlingerne på landdagen i Kiel ved kyndelmisse
(2 Pebr. 1526) fremgår det, hvorledes de kirkelige forhold ved
denne tid havde stillet sig i hertugdømmerne, særlig i Sønder-
jylland. Stænderne trak sig efter mødets åbning og frem-
sættelsen af den kongelige fordring på en extraskat tilbage til
gråbrødreklostret; men de kongelige råder blandede sig mellem
dem og søgte at påvirke dem. Som ordfører for raderne frem-
trådte ridderen Wulf Pogwisch; han gjorde gældende, at de
kun med megen møje havde formået kongen og hertugen til
at holde den lutherske sekt nede, så enhver kunde genind-
sættes i sine ' gamle privilegier og friheder (indtil et koncil
bestemte anderledes), for at et nyt forbund kunde blive sluttet
mellem prælater, adel og stæder, aldrig at skilles fra hinanden,
' Ny kirkehist. samlinger IV 1 fl.
* Regesta dipl. Dan. 1 række. 11735. 62. 66. 69-71. 1. række 7637. 42.
13*
Digitized by
Google
196 REFORMATIONEN I SØNDERJYLLAND LNDTIL FORÅRET ld2&
— kongen, hertugen og stæderne Lybek og Hamborg skulde
medforsegle det, for at landene kunde stå i evig fred. Senere
svarede biskop Goske af Slesvig hertil, at han og hans fæller
vilde yde kongen halvdelen af deres indtægt: endskønt de
gejstlige på grund af den Martin'ske sekt er komne i stort
betryk, deres tiende, renter og årsindtægt forholdes dem (endog
det var lovet og tilsagt dem anderledes i Rensborg), — hvis
de måtte genindsættes i deres forrige stand, gammel sæd og
gejstlig frihed, og holdes derved, de lutherske undertr}'kke5
og et forpligtelsesbrev som det omtalte udstedes.
Dette svar erklærede raderne for ufyldestgørende; vilde de
gejstlige ikke skikke sig anderledes, da var al anvendt flid hos
kongl. majestæt forgæves. Når de preussiske sendebud an-
kom, der nu var under vejs, vidste de ingen veje til igen at
bringe kongen og hertug Kristian dertil, som nu var sket
med vanskelighed, thi hvor der er dybt, er der sagtens regnet
nok. Raderne havde dog ment det af hjærtet, trolig og kri-
stelig, før sendebuddenes ankomst at sætte de gejstlige i deres
forrige frihed, gamle privilegier og rettigheder, såvel som at
indgå et forbund med dem til at opsætte liv og gods; vilde
de ikke antage det, gjorde det dem ondt og de måtte lade
sagen gå sin gang; men de vilde give de gejstlige at be-
tænke, hvad ondt der vilde følge af det.
Efter fortsatte forhandlinger gik det op for de sønder-
jydske prælater, at der intet var at gøre uden fuldt ud at
efterkomme kongens fordring, og det uden noget udtrykkeligt
skriftligt løfte med hensyn til kirkens friheder: „i rådet sagde
biskoppen af Slesvig og hans kapitel, at de lå midt imellem
fender og blev daglig angrebne, de måtte give for at købe
fred, for at de igen kunde komme til at oppebære tiender.
oppebørsler og gammel gejstlig frihed". Abbederne og de
andre gejstlige sluttede sig hertil: de måtte have en nådig
herre. Kongens kansler tog mod den tilbudte skat og takkede
„med det tillæg, at hans naadigste herre kongen vilde beflitte
Digitized by
Google
REFORMATIONEN I SØNDERJYLLAND INDTIL FORÅRET 1526. 197
sig på at holde enhver ved gamle privilegier og rettig-
heder"*.
Det er heraf klart, at den katolske kirkes sag ved denne
tid stod paa yderst svage fødder. Gejstligheden var faktisk
sat ud af brugen af sine rettigheder; den var ikke mere sikret
i sine oppebørsler og den verdslige magt brugtes ikke med
eftertryk mod det lutherske kætteri. Raderne påstår, at de
holder igen på kongen og hertugen; kongen holder atter igen
på sin søn, der er den mest fremskredne. Det ses dog af
biskoppens holdning, at han ikke stoler på denne holden igen;
han forlader misfornøjet landdagen uden at have kunnet opnå
noget bindende løfte for fremtiden. Strax efter foregår for-
lovelsen mellem kongens datter og den mest udprægede kætter
mellem de tyske fyrster. Hvor hjælpeløs bispen var, ses bedst
deraf, at han må ty til kongens understøttelse for at få den
lovede skat opkrævet hos sine egne præster. Pinselørdag ud-
stedte kongen et brev fra Gottorp til sin søn i Haderslev om
at være bispens og kapitlets udsendinge behjælpelig i den
henseende: han skal i sine amter sammenkalde præsterne til
møde med disse udsendinge og tvinge dem, om fornødent ved
fængsel, til at betale (tillæg nr. 1). Otte dage efter ind-
satte han paa gennemrejsen til kongeriget i Haderslev sin søn
til statholder og regent: „dat de suluige in unserem afwesende
beten, doen und la ten schole in allen maten glick ofte wy in
eigener personen bynnen unsen fiirstendhomen tho steden we-
ren** (Trinit. søndag, 27. Maj 1526).
Til yderligere oplysning om de stridsspørgsmål, som var
parterne imellem, er det lykkedes at fremdrage 4 originale
breve fra biskoppen til hertugen om tienden i dennes amter.
Ved høstens begyndelse 1525 har hertug Kristian uden videre
truffet den bestemmelse, at bispetienden for fremtiden skulde
falde bort, således at der kun svaredes en femtende del af af-
grøden (til præst og kirke). Imod dette overgreb nedlægger
» Archiv fftr Staats- und Kirchengesehichte IV 464. 67. 69 fl. 73. 75. 79.
Digitized by
Google
198 REFORMATIONEN I SØNDERJYLLAND INDTIL FORÅRET 1586.
biskoppen selvfølgelig en alvorlig indsigelse som stridende mod
hele den bestående retstilstand (24. Juli); men det lykkes ham
øjensynligt ikke at trænge igennem med sine klager, hvor
uimodsigelig hans ret end er (tillæg nr. 2 — 3). I det følgende
forår optager han sagen, støttet til mundlige udtalelser af
kongen, men utvivlsomt med samme udfald (nr. 4 — 5). At
andre amtmænd, om de end vel neppe er gået lige så vidt,
dog har vægret sig ved at støtte biskopperne med eftertryk
mod de frafaldne blandt bønderne, fremgår jo noksom af kla-
gerne på landdagen.
Med dette for øje forstås lettere kongebrevet af 2. Avgust
1525, rettet til hertug Kristian fra København og vedrørende
tiendenægtelser i Brøns og Fardrup^. Erkedegnen Mads Mar-
kvardsen har til kongen udtalt frygt for, at sognemændene i de
to sogne vil nægte at svare ham den skyldige tiende, og nu
opfordrer denne hertugen til ikke at finde sig heri, men skaffe
erkedegnen sin ret. I almindelighed udtaler kongen, „at man
nu overalt er oprørsk mod de gejstlige", og han lægger sin
søn på sinde overalt i sine len at holde over gammel skik og
ret: „for at der ikke hos vore undersåtter skal opstå oprør
eller fortrædelighed, som det desværre er sket i andre lande,
men at der tværtimod må blive holdt over fred og enighed".
Udstedelsen af dette brev står øjensynligt i nær for-
bindelse med det faktum, at Mads Markvardsen lige havde
kåret kongens kansler Klavs Gjordsen til sin efterfølger i erke-
degnedømmet; han døde et halvt år efter og hans død har da
vel alt dengang været ventet som nær forestående. Denne
udnævnelse havde kongen stadfæstet under 30. Juli (1525),
tre dage før brevet til hertugen udstedtes gennem det tyske
kancelli*. Det er altså kansleren, der som præbendets snar-
lige ejer søger at holde dets indtægter sammen, da han hører
at de er truede. Vi ser da heraf, at hertug Kristians forholds-
regel m. h. t. bispetienden dengang var bleven almindelig be-
» Kirkekalender for Slesvig stift, 1862. s. I7t.
s Kiuch, Ribe bys historie I 468 0.
Digitized by
Google
REFORMATIONEN I SØNDERJYLLAND INDTIL FORÅRET 1526. 199
kendt, at den neppe billigedes af kongen, men dog ej heller i
sin almindelighed kunde vente kraftig indsigelse fra hans side.
Biskop Gotskalk må i et nu tabt brev have påberåbt sig, at
der vilde blive gjort indsigelse mod erkedegnens forurettelse,
thi der er bevaret en ufuldendt koncept til et svar herpå fra
hertugen, i hvilket det nægtes, at der er udgået et kongebrev
som det, bispen slår på. Rimeligvis er dette så dog ankommet
og hertugen har da foretrukket ikke at indlade sig nærmere
derpå (tillæg nr. 6). Men dette viser ligeledes, at kongen
helst har villet være udenfor og kun har taget lunkent parti
for kirken. Ved sin tilbagekomst til hertugdømmet stadfæstede
han dog Ribe kapitels friheder i dette „som andre prælater og
riddere" ^
Kort tid efter, eller måske rettere samtidig, falder så
forhandlingerne om hertugens ægteskab. Under 11. September
skriver kongen fra Nykøbing om bryllupsfærden til Lauenburg,
hvor Kristian skulde hente sin brud, den 14 årige Dorotea, en
datter af hertug Magnus af Sachsen (tillæg nr. 7). Den nye
svoger var en meget vanskelig herre, også som nabo, og der
var jævnlige forhandlinger med ham; men især vakte han dog
opsigt ved sin hensynsløse fremfærd mod de kirkelige per-
soner, biskoppen af Ratzeburg og hans kapitel. Det siges, at
kong Fredrik var meget imod sønnens giftermålsplan ; han
viser heiler ikke stor deltagelse for den i det nævnte brev;
men ægteskabet fandt dog sted med hans fiilde billigelse og
anerkendelse^. Overfor prælaterne i hertugdømmerne måtte
det stå som en ny trusel.
Forud for hertug Kristians ophævelse af bispetienden gik
landdagen i Rensborg, hvis aftaler biskoppen forgæves påbe-
råber sig. Den holdtes i de sidste dage af Maj måned og
førte til en afgørelse af de svævende spørgsmål, som blev ud-
gangspunktet for alle de følgende angreb på kirken.
I Freil. I (tyHke) registrant fol. 37.
' All i eften\ret 1&2V gjorde hertug Kristian i felge med Joh. Rantzov et beseg
i Lauenburg, fra lejren i Krempe marsk (se utrykt regnskab for Stenborg).
Digitized by
Google
200 REFORMATIONEN I SØNDERJYLLAND INDTIL FORÅRET 1596.
Mandagen den 29. Maj forebragte stænderne deres gen-
sidige klager mod hinanden; i kongens lange fraværelse, fra
foråret 1523, „var der opstået mangehånde irring, mislighed
og uvilje mellem biskopper, piælater, mandskd) og stæder,
hvorved landene kunde være kommen til evig fald og fordærv".
De gejstliges påstand går ud på, at de vil blive ved gammel
vane, ved gudstjenesten, oppebørsler, tiender, hyre, rente, sæd-
vanligt offer, kom og hvad der ellers tilkommer gejstligheden — .
Ridderskabet klager over følgende punkter: prælaterne mis-
bruger bandsættelsen ; den verdslige øvrighed skal nok hjælpe
dem til rette. De fleste sognepræster er uvidende og prædiker
fabler, men kan ej tyde det hellige evangelium; det må for-
andres. Sognepræsterne sælger sakramenterne; vil man i syg-
dom og den yderste nød ikke ofre dem penge, en hest eller
en ko, får man ingen S3mdsforladelse.
Efterat kongen havde rådført sig med sit råd om disse
klagemål, lod han afsige følgende dom:
„De højærværdige biskopper og prælater skal sørge for,
at i deres kirker det hellige evangelium bliver rettelig udtydet
af lærde mænd og at der ikke prædikes fabler; at ej heller
Gud og hans helgener forhånes, erkebiskopper, biskopper, præ-
later og gejstlige herrer og fyrster skamskændes og forhånes,
under alvorlig svar straf til kongl. majestæt over dem, som
handler herimod.
Endvidere skal de nævnte biskopper og prælater sørge
for ved deres officialer, eller hvad man kalder dem, at der i
pengesager ikke tillades nogen bandsættelse.
Forsåvidt som der klages over misbrug med sakramen-
terne, da skal man ikke sælge noget sakrament eller sætte
ny taxt på det, men modtage efter gammel skik og ikke
videre.
Derimod skal mandskab og stæder udrede og betale de
højærværdige biskopper, prælater, abbeder, kapitler, klostre,
sognepræster og gejstlige tienden, som den er ydet fra for-
tiden, hyre, rente og hvad der tilkommer de gejstlige, uden
Digitized by
Google
REFORMATIONEN I SØNDERJYLLAND INDTIL FORÅRET 1526. 201
indskrænkning og hinder; ligeså skaffe sognepræsterne for deres
gudstjeneste, lære og sjælesorg, at de kan få deres nødtørft
til livsophold, korn eller hvad der er gammel skik."^
Det er denne landdagsbestemmelse, som ligger til grund
for Hvidtfelds efterretning, at „i året 1525 tilstedte kong
Fredrik I Jesu Kristi evangelium at læres og prædikes udi
f)Tstendømmeme efter Luthers lærdom, og beskyttede og be-
skærmede dennem, som det lærte, for bispernes vold, magt
og tyranni". Cypræus, der står på den modsatte side, refe-
rerer den anden side af sagen: „1525 påbød kong Fr. i et
åbent beseglet brev alle og enhver at yde kannikerne deres
tiende" *.
Ser man nærmere på de enkelte bestemmelser i kongens
afgørelse, da er det åbenbart, at der forelå en gennemgribende
strid mellem gejstligheden og de verdslige stænder (thi adelen
er ved denne lejlighed tillige ordfører for borgerne); disses
fordring går ud på en fuldstændig reformation. Medens de
nemlig, efter prælaternes påstand, har begyndt at unddrage
kirken dens tidligere indtægter, tilbageviser de ofGcialerne, når
de inddriver deres oppebørsler med trusel om bandsættelse, og
de modsætter sig enhver ydelse for sakramenterne. Af sogne-
præsterne forlanger de en ren evangelisk prædiken og ingen
fabler; præsterne skal være vellærte mænd. Kongens dom
giver nu i alt væsenligt disse påstande medhold. Band-
sættelsesretten i alt, hvad der vedkommer kirkens indtægter,
ophæves; al betaling for sakramenterne ud over de ældgamle
taxter forbydes. Hvad sognepræstens lærdom angår, da skal
den fremgå af virkelig kundskab i „det hellige evangelium"
og han skal ikke foredrage „fabler"; det bliver således menig-
hedens ret at høre den evangeliske prædiken uden menneske-
lige tilsætninger. Derimod forbydes det ligeså at tale hånt
om helgener eller rive ned på kirkens værdigheder, således
> Archiv fOr StaaU- und Kirchengeachichte IV 463. 58.
* A. Hvidtfeld, s. 1S84. Cypræus, a. 4S5. A. Heimreich Walther, Sclileswigsche
Kirchenhistorie, s. 167, udmaler dette videre uden kendskab iii kilden.
Digitized by
Google
202 REFORMATIONEN I SØNDERJYLLAND INDTIL FORÅRET 1586.
som det selvfølgelig ofte skete ved den lutherske gudstjeneste.
Og ligeså stadfæstes alle kirkelige mænds og indretningers ret
til de indtægter og oppebørsier, som havde gammel hævd.
Det var en anerkendelse af den nye kristendoms opfattelse i
den bestående kirkes ydre form og ramme; hvor man foretrak
helt at blive ved det gamle skete der ingen forandring. ^
Det er klart, at der således forud for Maj 1525 ligger et
temmelig almindeligt frafald fra den katolske lære. Mest be-
stemt udtales det om hertug Kristian og hans tvende len. Da
biskop Goske skrev til ham den 24. Juli 1525, var det i hans
„første eller andet år^ i disse len; det dobbelte udtryk sigter
uden al tvivl til, at han først havde tiltrådt Tørning len efter
nyår 1525, medens han havde haft Haderslev lige fra sin til-
bagekomst efter Københavns belejring i foråret 1524.
Til dette sidste tidspunkt må det henføres, hvad provsten
Jørgen Bøjsen (Boethius) fortæller om hans første virksomhed
i Haderslev. Han fratog provsten i Frue kirkes kapitel Johan
Wulff styrelsen af Barved syssels kirker, siger han: „hvorefter
kirkernes ejendomme bevaredes ilde; thi en tid lang styrede
herreds fogderne kirkerne, de visiterede dem og holdt deres
regnskaber; kirkernes klenodjer borttoges, mange af kirkernes
ejendomme bortkom og afhændedes. Ingen havde agt på læren
uden kongen (d. e. Kristian); mange kirketjenere blev uordi-
neret stedte til præsteembedet; skolen her i Haderslev blev
lagt øde, og alt gik uordenligt til; indtil den ærværdige herre
dr. Everhard Widenses ankomst"^. Hvornår denne fandt sted,
lader sig neppe nøjagtig bestemme, men det synes at have
været ved eller efter årsskiftet 1526. 21. Nov. 1525 skriver
hertugen nemlig til rådet i Lybek om at sende ham den
fængslede reformator Johan Ossenbrdgge, hvorefter han vil inde-
stå for ham; han har da endnu neppe haft Widense hos sig.
Derimod er det vel muligt, at Johan Vandal (Wendt) allerede
^ Dr. H. Rørdams afvigende apfattelse af dette aktstykke i Kirkekalender lSi»^
s. 184.
* Ny kirkehist. Haml. II 268 f1.
Digitized by
Google
REFORMATIONEN I SØNDERJYLLAND INDTIL FORÅRET 1526 203
dengang i nogen tid har været i Haderslev, skønt Bøjsen sætter
hans ankomst efter Widenses. I alle tilfælde har hertugen
sikkert haft en luthersk præst, da det vilde have været alt
for urimeligt af ham at reformere uden al vejledning. Der
nævnes iøvrigt også en sådan ved navn Jørgen Winther, som
ellers er ubekendt.
Det første indgreb i kirkens organisme i Haderslev, som
altså viste sin virkning i at kirkernes ejendomme spredtes,
svarer helt til hvad vi af et gældsbrev lærer at kende anden
steds fra. Den 21. Avgust 1524 udstedte hertugen nemlig i
sin egenskab af kongelig statholder et brev til biskop Got-
skalk af Slesvig, lydende på 3000 lybske mark, med pant i
kronens ejendomme i Ostenfeld i Gottorp amt. Pengene havde
biskoppen taget fra forskellige kirker, der skulde have deres
renter af dette gods. Der skulde udstedes et pantebrev
i samme form som det, Klavs Ahlefeldt fik sidste påske
pa Hoptrup sogn (tillæg nr. 8). Det var sikkert ikke med
bispens gode vilje, at han arrangerede sådanne tvangslån hos
kirkerne, og der var selvfølgelig ikke tale om at give dem
tilbage.
I den følgende måned vedtoges det „i felten" (af hertug
og ridderskab), at kirken og gejstligheden skulde yde halvdelen
af sin årsindtægt i krigsskat; den skulde udskrives strax efter
Mikkelsdage Heldigvis er regnskabet for denne skat bevaret
for Tøming len. Det ses heraf, at Didrik Ratenov var amt-
mand, medens borgskriveren Philippus Estermcm fører regn-
skabet. Den 8. Oktober, siges der, mødte mester Johan Wulff
og Didrik Høk på Tøming for at sætte „de gejstlige fra Ribe"
i skat; denne betaltes derpå den 25. s. m. og indbragte ialt
1350 mark. Skatteydere er efter regnskabet præster, degne
og kirkeværger, og dertil kanikeme og klostrene i Ribe for
deres bøndergods. Under Torning skattede ikke blot Ribe,
men også Slesvig stifts kirker indenfor lenet. Det er beteg-
» Wailz, Urktinden I 40 «.
Digitized by
Google
204 REFORMATIONEN I SØNDERJYLLAND INDTIL FORÅRET 1586.
nende, at provsten fra Haderslev her optræder som den, der
sætter i skat i et andet stift, medens han havde mistet til-
synet med sine egne kirkerl ^
Når det endvidere hos Jørgen Bøjsen hedder, at hertugen
var den eneste, som tog sig af læren, og at han indsatte
præster udenfor de tidligere regler, da er der kun opberaret
en enkelt efterretning til nærmere stadfæstelse heraf, idet der
siges, at Lavrens Bøjsen i Vilstrup tiltrådte som luthersk præst
i året 1524. Fra det følgende år vides den bekendte salme-
digter Tomas Knudsen at have været luthersk præst i Rødding
og Skrage, altså i Tøming len; dette var nemlig ved års-
skiftet, eller kort efter, gået over til hertugen og kom derved
ligeledes under en stærk protestantisk indflydelse.^ Dog ved-
ligeholdtes her endnu et par år det ydre skin af Ribe-bispens
regimente, således at han tildelte præsterne kollatsbreve osv.
Efterretningen om Tomas Knudsens forhold til evangeliet
skyldes sønnen Hans Tommesen, salmebogsudgiveren, der
fødtes i Hygom 1532. Han har tillige i sin mindetale over
kong Kristian III i korte træk angivet gangen i dennes refor-
mationsgerning. „Da han kom tilbage til Sønderjylland efter
sin faders kroning, siget han, sørgede han for at evangeliets
forkyndelse kunde spredes viden om for de bek3rmrede og
hårdt bundne menneske-samvittigheder" '.
På dette punkt får vi da atter fast bund under fødderne
med hensyn til reformationens gang. Fra forsommeren 1524
er hertug Kristian statholder og lensmand på Haderslev: han
gør strax sin indflydelse gældende her ved at fratage provsten
sin tilsynsret med kirkerne, både i materiel og åndelig hen-
seende. Som statholder føler han sig kun bunden til de al-
* Der er opbevaret 6n kirkeregnskabsbog fra Ribe stifts kirker i Teoderegnea
samt i Sønder Rangstrup herred (i Åbenrå len) og Røm ø. Disse sidste kirker er der
ikke aflagt regnskab for i året 1526; fra det følgende år af er de uden tvivl reformerte.
' D. Ratenov aflagde i nyårsterminen regnskab for hertugen på Gottorp og in(1*
betalte overskuddet fra sit len. Han træffes 1582 som foged pA Hagenskov (Fredrik
Vb danske registranter s. 483). — Rhode, Haderslev amt, s. 814. Ny kirkehist. ssnd.
n254fl.
» N. Crag, Chr. ffl, p. 439.
Digitized by
Google
REFORMATIONEN I SØNDERJYLLAND INDTIL FORÅRET 1526. 205
mindelige udtryk i håndfæstningen, således som kongen for-
nyede den i Kiel, den 6. Maj (1524): „For at holde disse
lande i bestandig fred vil og skal vi lade holde den kristne
tro, gudstjenesten og retfærdigheden". Det var en ordret gen-
tagelse fra 1460, i skarp modsætning til den næsten samtidige
danske håndfæstning med sin lidenskabelige fordømmelse af de
lutherske^, og det lå klart for dagen, at denne tavshed måtte
give regenten et vidt spillerum. Herefter forstås da også alt
det efterfølgende: prælaternes klage og adelens anklage med
påfølgende forlig på landdagen i Rensborg, Maj 1525; her-
tugens ophævelse af bispetienden kort efter; den hårde tvang
over de gejstlige på landdagen i Kiel, Februar 1526, ved
hvilken der kun opnås indholdsløse løfter; hertugens strax
efter påfølgende præstemøde i de to len uden bispernes sam-
tykke osv. Fra nu af spores reformationen i alle hertug-
dømmets købstæder og modstanden mod den mangler et-
hvert hold.
Men vi kan ikke blive stående ved hertug Kristians første
statholderskab 1524; reformationen har da alt stærke tilknyt-
ningspunkter i hertugdømmet. Forholdsvis var årene 1523 —
24 en meget ugunstig tid for den. Man levede nemlig i en
stadig frygt og fare for kong Kristian II, og denne havde efter
sin flugt sluttet sig til Luther, ja boede endog i Wittenberg,
lod testamentet udgive på dansk osv. Dette måtte nødven-
digvis give den katolske kirke en afgørende vægt, selv om
den nye konge ikke var den meget hengiven. Det var alt
udtalt i det brev, som biskopper og adelsmænd udstedte i
Viborg, 21. December 1522, og hvorefter Kristian II skulde
undsiges, at „messer, gudstjeneste og alt det. Gud tilhører,
ødelægges; kættere, som gangne ere fra den hellige kirkes
tro, lokke os fra den hellige kristne tro med sine lutheranske
> (jrehejmearkivets årsberetninger U 71: Item ville eller skulle vi aldrig tilstede
nogea kætter, Luthers discipler eller andre, at prædike eller lære lønlig eller åben-
barli|( imod den himmelske Gud, den hellige kirkes tro, helligste fader paven eller
Romer kirke; meden hvor de findes udi vort rige, ville vi og skulle lade straffe den-
nem ved deres liv og gods.
Digitized by
Google
206 REFORMATIONEN I SØNDERJYLLAND INDTIL FORÅRET 1536.
stykker og skalkhed, fortalendes alt det, den evige Gud tO-
hører". Kong Fredrik havde derefter i hårde ord måttet for-
dømme dette og love at undertrykke det hele kætteri (26.
Marts og 3. Avgust 1523). Det var intet under, at der kom
en stansning i reformationsværket, på samme måde som det
senere gentog sig efter kongens død 1533.
Men som allerede nævnt var reaktionen ikke nær så ud-
præget i Sønderjylland; her kunde prælaterne intet f& indført
i håndfæstningen, og da kongen mødtes med stænderne på
landdagen i Rensborg, Maj 1525, siges der, at der har været
ufred i halvtredje år, siden den tid altså, da han begyndte at
optages af de kongerigske forhold.
I den ovenfor nævnte mindetale over Kristian DI siger
Hans Tommesen, at hertugen efter sin hjemkomst fra Tysk-
land påvirkede sin fader til fordel for Luthers lære. Han
havde som bekendt opholdt sig hos sin morbroder, markgreve
Joakim af Brandenburg, og var i følge med ham tilstede ved
rigsdagen i Worms i foråret 1521; vistnok kort efter kaldtes
han, 18 år gammel, tilbage til hjemmet. Han var en livlig
natur, ikke fri for udskejelser og letsindigheder, men i højeste
måde nidkær for den nye lære. Hans senere frimodige ud-
talelser imod dem, der fordrev kong Kristian II, viser ligesom
hans optræden i kirkens anliggender, at han var en mand
med egne meninger og uden frygt for at skaffe sine tanker
råderum.
Det var dog ingenlunde denne ene mand, som førte det
nye over grænsen. Bevægelsen var fra Wittenberg og de
sachsiske lande nået nordpå til Hamborg og Lybek, efterat
Brunsvig, Magdeburg og Bremen alt tidligere havde sluttet sig
til den. I Lybek, hvis indflydelse var så fremtrædende i Hol-
sten og det tysktalende Sønderjylland, havde der alt 15:21
dannet sig en luthersk menighed; 20. Febr. 1522 skrev Niklas
V. Amsdorf fra Wittenberg til rådet imod en bog i 24 artikler,
som præsterne havde affattet imod Martinianerne; dette fonid-
Digitized by
Google
REFORMATIONEN 1 SØNDERJYLLAND INDTIL FORÅRET 1526. ^ 207
sætter jo en stærk forudgående gæring ^ I den følgende tid
udviklede dette sig videre, dog under stor modstand, især i
de år, da Kristian II holdt sig til Wittenbergerne.
Også i Danmark havde de første rørelser tidlig vist sig.
Kong Kristian havde kaldet Povl Helgesen til København
(1519), og i 1520 kom to lærere fra Wittenberg herind for
at foredrage reformatorernes lære. I foråret 1521 mente Luther
at kunne henregne den danske konge blandt sine tilhængere;
men efter bruddet på rigsdagen i Worms (Maj s. år) trak han
sig forsigtigt tilbage fra den dømte kætter. Det er dog ikke
sandsynligt, at det er blevet herved, selv om vore sparsomme
kilder nu ikke har bestemte efterretninger om yderligere til-
nærmelser; anklagen imod kongen af December 1522 vilde
ellers stå alt for mærkværdig blottet for grund. Vistnok er
indførelsen af reformatoriske skrifter og deres ofifenlige drøf-
telse gået sin gang trods prælaternes modstand, og kongen
har sikkert i det hele stillet sig venlig hertil. Kun derved
forklares de stærke erklæringer imod Luther af rigens råd og
på den anden side dennes uforbeholdne fordømmelse af om-
væltningen i Danmark.
Det lykkedes imidlertid for en længere tid at stanse og
så godt som helt at tilintetgøre denne bevægelse. Den til-
svarende i Sønderjylland gik derimod sin jævne gang.
Det må alt være påfaldende at se bispen af Slesvig efter
nyår 1523 lade tage tingsvidner på stiftets ejendomme og
indtægter. Søndag efter hellig tre konger (11. Januar 1523)
toges der sognevidne på stiftets gods; det var efter højmessen
i Svavsted; som vidner optrådte sognepræsten Johan Navnesen,
vikarius Peter Buk, degnen Jakob Tetens og kældersvenden
Boje. I de første dage af Februar optoges dernæst en for-
tegnelse over bispedømmets indtægter, dets tiender i alle de
enkelte sogne, landgilden (terragium, lantgelt) af marsklandene,
og kirkernes afgifter til bispestolen (cathedraticum) ; dertil de
* G. Waitz, J. WuUenwever, I 38. 26t>. Geach. Sclilesw-Holst l\ 175.
Digitized by
Google
208 REFORMATIONEN I SØNDERJYLLAND INDTIL FORÅRET 1596
kirkelige len og andre oppebørsler og rettigheder af forskellig
art. Denne fortegnelse lod biskoppen bevidne af provsten
Johan Wulff og kaniken Johan Didriksen af Haderslev samt
præsten Peter Buk i Svavsted (4. Febr. 1523) \
Der kan neppe være tvivl om, at jo denne forholdsregel
har sin grund i biskoppens bekymringer for hvad den nær-
meste fremtid kunde bringe; da han senere ruster sig til et
sidste slag for sine rettigheder, lader han begge aktstykker
overskrive og stadfæste i Lybek (28. Avgust 1526).
Det var da også netop nede i Svavstedegnen, hvor faren
først kunde ses og føles; Husum var reformationens første
arnested nord for Ejderen. Denne by, der endnu ikke reg-
nedes blandt stæderne, havde i Oldenborgernes tid taget et
overordenligt opsving, rimeligvis tildels på grund af terræn-
forandringer i Frislandene. Alt 1461 nævnes i et frihedsbrev
for Amsterdam vejen over Husum og Flensborg som den al-
mindelige fra Vesterhavet til Østersøen. Hertug Fredrik 1 op-
holdt sig temmelig jævnlig i Husum, han havde et par frille-
døtre gifte der i byen og det velhavende borgerskab tiltalte
hans jævne sind mere end adelen på Gottorp. Om byens vel-
stand får man en levende forestilling, når man lægger mærke
til dens plads ved udskrivningerne. Da det 1539 pålægges
stæderne at modtage knægte i indkvartering, sættes Husum
ligesom Flensborg til 70, medens Kiel og Itzeho får hver 40.
Tønder 30 og Ekernførde 12. Da der samtidig skal stilles
værnepligtige folk til kongens tjeneste, sættes Husum og Flens-
borg ta hver 200, Haderslev til 60, Tønder 40, Slesvig 30.
Åbenrå 20, Ekernførde 15^. Da der året efter skulde svares
en tyvende-penning skat, indbragte den fra Husum godt 3500
mark, hvad der altså svarede til en antagen formue af 70,000
mark. Hertil kom en hel bydel, som netop dengang lå i aske.
og for hvis skyld den almindelige skat af 200 mark blev ned-
sat med en fjerdedel. Den samlede formue kan således vist-
1 Afskrifter i Svavatedbogen ; det sidste trykt i Diplom. Flensborg. II 159 fl.
* DiplonL Flensborg. I 565. II 290 fl.
Digitized by
Google
REFORMATIONEN I SØNDERJYLLAND INDTIL FORÅRET 1586. 209
nok sættes til 100,000 mark'. Til sammenligning kan tjene,
al Tønder 1537 vurderedes til en formue af neppe 20,000
mark. Det kan herefter ikke undre os at høre, at Husum
ejede 40 store søgående skibe med egen besætning foruden
talrige mindre skuder.
Ved siden heraf havde Husum i henseende til reforma-
tionen to fortrin forud for Sønderjyllands andre stæder; for det
første den, at sproget her var udelukkende tysk, så den
umiddelbare meddelelse af den lutherske tale ingen hindringer
havde at overvinde; dernæst, at det velhavende borgerskab
ikke i sin midte havde en mægtig gejstlighed, eller i sin
umiddelbare nærhed en mægtig adel, således som Slesvig.
Husum var som en stor og rig bondeby, med et opland af
uafhængige og rige bønder og med forbindelser ud over søen
og sydpå til hansestæderne. — Ved at lægge mærke til disse
forhold vil man neppe undres over, at netop Husum blev ud-
gangspunktet for den lutherske bevægelse i Sønderjylland.
Allerede i Juni måned 1518 blev der i Wittenberg ind-
skrevet to studenter fra Husum skole. Lavrens Petersen og
Peter Påvisen. Året efter kom der en Erik Guntzen (Junsen,
Jensen) sammen med to fra Slesvig skole; i foråret 1520
•atter to, Vigman Boje og Johannes Johansen*. Bekendtskabet
med den nye lære var altså gjort, thi kun denne kunde drage
unge mennesker ned til den forhen kun lidet påagtede høj-
skole.
Det var et par af vikarerne ved byens store og anselige
sognekirke, som først forkyndte evangeliet. Den stedlige over-
levering nævnede først og fremst Herman Tast som den der
brod vej. Han var født 1490 og altså en mand på godt 30
ar; hans karakter, siges der, svarede til navnet (= Grib).
Om en anden af vikarerne Dirik Bekker (Theodorus Pistorius)
af en rig slægt siges senere, at han var den første som for-
kyndte Wittenbergernes lære; men han døde tidlig, en halv
* Der opføres ialt 5—600 skatteydere, hvad der jo forudsætter et stort folketal.
* Nj kirkehisL saml. I 461 fl.
A.D. Jørgensen: AHiandl. ffl. 14
Digitized by
Google
210 REFORMATIONEN I SØNDERJYLLAND INDTIL FORÅRET 1526.
snes år efter, og hans navn gik i glemme. Der siges ialt at
have været 24 vikarer ved Fruekirken; måske er der nogen
overdrivelse heri, men endnu 20 år efter havde den 7 at
dem^ Som naturligt modsatte dette præsteskab sig foran-
dringen og den lille menighed, som dannede sig, måtte samles
i et privat hus, hos den rige købmand Mattis Knudsen på
byens hovedgade (Søndergade). Han lod indrette en bedesal
i sit baghus, således som sporene af den endnu kunde ses,
indtil huset 1705 blev revet ned; der var bl. a. malet stjerner
på væggen. I hans gravskrift hedder det, at han „som dea
første og eneste tog sig af og holdt det guddommelige ords
forkynder, ikke uden fare for liv og gods, og at han indret-
tede sit hus til den hellige forsamling, da kirken nægtedes
den af evangeliets 5®^^^^. Ligeledes forøgede han (senere)
skolens indtægter til optugtelse af lærde og fromme lærere '^^.
Da menigheden voxede, samledes den under åben himmel
på kirkegården. Her stod der en lind ved trappen, som førte
ned til Søndergade; under den havde Herman Tast sit stade;
der siges, at han til sine tider måtte føres hertil af væbnede
folk. Linden, som kaldtes „datteren", siges 1722 at være
blæst om for et halvt hundred år siden, medens „moderen*^
på den nørre side dengang endnu stod. Dette henføres til
året 1522, det eneste tidspunkt, til hvilket det synes at passe.
Et par år efter optrådte Herman Tast også i Garding i Ejder-
sted, medens andre optrådte på Før og Vesterhavsøerne'.
* Kirken var nylig opført i en stor og ædel stil og smykket med kuDstværker.
Netop i disse &r udferte den berømte billedskærer Hans Bryggeman, der herte hjem me
i Husum, en kæmpemæssig monstrans med et Mariabilled, der ragede op imod kirkens
hvæJvinger. 1522 byggedes der et kapel ved dens nerre side (R. Haupt, Bau- «ind
Kunstdenkmfiler Schl. Holst I 4o5 fl.).
* C. Kortholt, Hist eccles. XVI secuh', p. 742. Heimreich, Schl. Kirchen Hi-
storie, s. 164. J. M. Krafft Jubel-Gedftchtniss, s. 27 fl. 103 fl. 228 fl. 570. 576. 3:^.
Når der siges, at Mattis Knudsen var søn af hertug Fredriks datter (med Hans
Knudsen), da er delte umuligt siden han var født 1495, hertugen J471 (se Christioni,
Schl. Holst unter den Oldenburgern II 50). 1537 undtages han af Kr. UI fra al juris>
diktion undtagen kongen og hans råd. Han døde som rådmand i Kiel 14. Febr. 1559.
— Ved 20 p. skatten 1540 betalte M. K. 70 mark, „mester Dyriks" arvinger endog 160-
mark, nogle af de største beløb.
3 Krafft, s. 29, og forUle § 2, efter Peter Saxe. Dån. Bibliothek VI 3S3 (Rikard
Petersens optt'gnelsc).
Digitized by
Google
REFORMATIONEN I SØNDERJYLLAND INDTIL FORÅRET J526. 211
Husum var da også den by, i hvilken reformationen først
tilendebragtes uden indgreb udefra. Det^kom 1527 efter mange
rivninger til et forlig mellem præsterne og menigheden, sluttet
af to mænd fra hver side (deriblandt Mattis Knudsen), i følge
hvilket al messetjeneste skulde høre op, medens vikarerne dog
skulde beholde deres indtægter på livstid. Når meoi samtidig
var nået lige så vidt i Haderslev, var det jo kun fordi hertug
Kristian her havde foregrebet den naturlige udvikling ^ Grå-
brødrene forlod ved samme tid frivillig deres kloster, medens
de andre steder måtte fordrives med magt; den bekendte hade-
fulde skildring af disse klostres renselse nævner derfor slet
ikke Husum ^.
Det vil således ses, at reformationens begyndelse i Sønder-
jylland utvivlsomt må sættes til tiden forud for omvæltningerne
i Danmark 1523; dens første stærke tilhold er i Husum, en
af halvøens største og rigeste søstæder. Efter at være trængt
noget i baggrunden ved kampen mod Kristian II, træder den
derpå atter stærkt frem ved hertug Kristians ^initiativ, særlig
fremelsket i hans len Haderslev (hvorved den overskrider
sproggrænsen), og den udvikles nu hurtig og kraftig, indtil den
på landdagen i Rensborg, Maj 1525, vinder fiild anerkendelse,
og i foråret 1526 trænger sig frem foran den tidligere her-
skende kirke. Samtidig begynder dens organisation i Haderslev,
som to år efter afsluttes med en fuldstændig kirkeordinans.
* Beccau, Geschichte HuBums, a. 278.
* Beccau, s. 330 (sml. Ny xirkehist saml. IV 506 og Beccau, 280. 264). Kirkehist.
saml. I 325 fl. Den første miuikefordrivelse, her omtales, var den i Flensborg, 7. Juni
15d8. K<Mig Fredrik stadfæster 8. Dec. 1528 en hospitalsordning i Husum, men i denne
påberåbes et tidligere gavebrev til byen.
14*
Digitized by
Google
DE DANSKE REGALIER.
(1892.)
[Tidsskrift for Kunstindustri 1892. S. 100—3.]
oom bekendt blev der ved kong Kristian V's salving.
den 7. Juni 1671, brugt nye regalier: krone, scepter, sværd,
-eble og salvingsbuddike, uden at det hidtil er lykkedes at op-
lyse, hvorledes disse blev bragte til veje eller hvem der havde
gjort dem (se tidsskrift for kunstindustri 1890, s. 12). Sær-
lige regnskaber for deres anskaffelse findes ikke, og de nævnes
ej heller i kotigens private eller i skatkammerets almindelige
udgiftsbøger.
Der haves ikke des mindre en fuldt troværdig meddelelse
om deres, i alle tilfælde kronens, oprindelse fra samtiden.
nemlig i Ivar Hertzholms „Den stormægtigste arvemonarks H.
Christian den V . . . salvings korte beskrivelse**, tilegnet U.
F. Gyldenløve og P. Schumacher (1671). Forfatteren, der
senere blev assessor i den norske overhofret og ligeledes ga^
sig af med historiske studier, giver i sine vers en ret kpdig
fremstilling af Kristian V's første regeringsår, og, der er ingen
grund til at tvivle om hans efterretningers pålidelighed; han
har ikke blot lagt nøje mærke til hvad der kom til oSenlig-
hedens kundskab, men han kendte også forhandlinger i rege-
ringskredsene, der endnu ikke var tilendebragte*.
* Blad cm v: Kongen betænker sig af hensyn til kirken pA at underskrive,
hvad man anbefaler ham som tjenligt for handelen (nemlig indkaldelsen af freiniDf<ie
trosbekendere). Ønsket herom var i foråret 1671 fremsat af Gyldenløve; udfsreisrn
kom først ud pA efteråret og i det følgende Ar.
Digitized by
Google
DE DANSKE REGALIER* 213
Om kronen siger Ivar Hertzholm ganske vist ikke meget;
han beskriver dens form og pragt, men opgiver ikke udtrykke-
ligt, hvem der har smeddet den. Derimod fortæller han (A
IH), at den i tre dage var at se hos „Curtz"; den var her
udstillet til skue for alle og enhver, og det ligger da nær at
antage, at samme Curtz var den mester, som havde lavet den.
Dette siges da også med rene ord i den „sonnet", som „Niels
Olufssøn H." (forfatterens broder?) har f&et lov til at lade
trykke bag i bogen, med en henvendelse om hjælp til kongen.
Han gentager nemlig fortællingen om den udstillede krone (den
sammenlignes med den guldring, som kong Frode lod hen-
lægge på alfar vej!), men der tilføjes: „Curtz vel kongens cron
har gjort; dog . . ."
Der var ved denne tid kun én guldsmed af dette navn,
som havde kongens arbejde, nemlig Povl Kurtz eller KtirtzCf
som han selv skriver sit navn (Københavns diplomatarium, III
oOO, derfor opfattet som Kurtzen). Han brugtes ikke blot
jævnlig til at lave smykker o. I., men i foråret 1672 ses han
også at have leveret et danebrogskors , den ny oprettede
orden, der dengang lige var bleven uddelt i over 20 eksem-
plarer*. Samme mand nævnes alt 1659 blandt „kongelige
tjenere", nemlig som kongens guldsmed (anførte sted).
Et andet spørgsmål vedrørende regalierne, som kan have
nogen interesse, er dette: når er de bleven gjorte? og hvor
kan det være, at de hverken opføres blandt udgifter eller gælds-
poster? Herpå må vistnok svares, at de er gjorte før tron-
skiftet, den 9. Februar 1670, efter Fredrik III's foranstalt-
ning, og ikke, som man har anset for givet, efter dette tidspunkt.
Hvad der taler herfor, er følgende omstændigheder.
Først er det da sikkert, at den ny tronstol af enhjørning
(narhval) var skaffet til veje af den afdøde konge; det fortælles
bl. a. af Hertzholm: „Den Fredrik gøre lod, dog vilde den ej
klæde" (A D).
^ Sjtellandske missiver, i tanake kancellis arkiv, for disse år. Regnskaberne
for Fredrik III's „eget kammer" er tabte.
Digitized by
Google
214 D^ DANSRE REGALIER«
Det samme gælder om de tre sølvløver, der fik deres
plads foran tronen eller efter Hertzholm skulde tumle sig pa
dens tre trin og dels skræmme dens avindsmænd, dels vise
deres egen rædsel for dens majestæt („at te sig vældelig, dog
de for tronen bæve"). De blev alt brugte ved kongens castrum
doloris, den 30. Marts 1670.
Endvidere er det vist, at kongeloven, der ligeledes spil-
lede en fremtrædende rolle ved salvingen, var bleven udfærdiget
i Fredrik DI's sidste år; den var i foråret 1669 bleven for-
synet med et hængende guldsegl (med mærket J. H. d. e.
Jakob Hoe, se dette tidsskrift 1891, s. 186) og den var inde-
sluttet i et sølv futteral. Det er ikke her stedet at komme
nærmere ind herpå; men det kan godtgøres, at lovens datering.
den 14. November 1665, er urigtig, og at den først er athttet
tre år senere, hvorefter dens udfærdigelse i de to pragteksem-
plarer påfulgte.
At imidlertid også kronen og scepteret, og da rimeligvis
også sværd, rigsæble og salvingsbuddike, hidrører fra den
gamle konges tid, fremgår af procesakterne i Griffenfelds sag.
Der blev efter de trykte beretninger (Wolffs Griffenfeld,
s. 326; Riegels, Kr. V, s. 276; Hofman, Danske adelsmænd,
ni 120) den 25. April 1676 forelagt den faldne rigskansler
otte spørgsmaal, som han synes at have besvaret skriftlig.
Desværre er intet heraf bevaret blandt de i rigsarkivet be-
roende akter, og den fuldt avtentiske form for svarene kan
neppe mere udfindes. Den er dog øjensynlig bedre bevaret pa
et blad i Ny kongl. samling 1318 ^ (fol.) på det kongelige bi-
bliotek end i de trykte kilder, og 5. og 6. spørgsmål og svar
skal derfor her anføres efter det nævnte håndskrift.
„Hvor han var kommen til den krone og scepter, som
fandtes hos ham?" Svar: „Af den, som ant vortede ham den
forseglede bog, hans majestæt at overlevere, var ham og disse
rigets insignia overleverede, og af hvad årsag, kan af sanune
bog noksom erfares, med hvad kondition de hannem leveret
var og hvad han havde til deres levering at svare."
Digitized by
Google
DE DANSKE REGALIER. 215
„Hvorfor han for hendes majestæt dronning Sofie Amalie
holdt det så aldeles forborgen, eftersom h. m. ham derom
nogle gange havde anmodet?" Svar: „Havde den salig herre
villet h. m. skulde haft fuldkommen relation herom, havde den
si. herre h. m. det selv åbenbaret; hvis ikke, havde han svoret
hans majestæt hende, såvel som hans herre, det ikke at
åbenbare."
Det fremgår heraf, at Schumacher ved tronskiftet var i
besiddelse af krone og scepter (uden al tvivl ligesom konge-
loven henlagte i arkivhvælvingen), uden at dronningen havde
rede på, hvad det var han gemte for kongen; og at dette da
var de nye regalier, ikke den ældre krone (Kristian IV's), må
anses for en selvfølge. Men denne omstændighed forklarer da
formentlig også det hele forhold med regalierne. Fredrik III
har villet efterlade sig nye insignier for det suveræne konge-
dømme, lige fra tronstol til krone og kongelov, men han har
ikke haft fuld tillid til dronningen og har derfor betroet dem
til sin kammersekretær, hvis troskab han stolede på. Hvad
der foruroligede ham med hensyn til tronfølgen, er det ikke
her stedet nærmere at gå ind på; det skal kun antydes, at
den yngre søn prins Jørgen havde givet anledning til den mis-
tanke, at han som født efter faderens tronbestigelse anså sig
for nærmere berettiget til tronfølgen, og at han var moderens
yndling frem for den ældre Kristian. Det kunde derfor ligge
nær for kongen at skaffe betingelserne til veje for sin ældste
søn til umiddelbart efter hans død at fremtræde med konge-
dømmets insignier som et håndgribeligt pant på, at faderen
havde kåret ham til sin efterfølgere Af endnu større betyd-
ning kunde dette blive, hvis Kristian skulde dø før faderen,
men efterlade sig en umyndig søn, hvis ret efter kongeloven
det kunde blive vanskeligere at hævde overfor den yngre
kongesøn og den myndige moder. Det ligger nær at formode.
' Kongelovens 16. artikel aiger: „Og endog . . . herefter straks, når én konge
ved døden afgår, den næste i arreliigen krone, scepter og enevolds*arve konge titel
<V wtfli^i det sanune øjeblik egner og tilkommer . . .**
Digitized by
Google
216 DE DANSKE REGALIER.
at „den forseglede bog" har indeholdt kongens sidste vilje for
et sådant eller andre tænkte tilfælde.
Det vil heraf fremgå, at den såkaldte „i^o^^g Kristian V's
krone'' ikke blot er bleven brugt af alle vore enevoldskonger
ved deres salving, men at den også i sin oprindelse er nøje
knyttet til kongeloven og dens statsorden, idet den hidrører
fra selve lovgiveren og fra første færd har været en del af
hans politiske testamente.
løvrigt må det endnu bemærkes, at regalierne i deres nu-
værende tilstand meget mulig har undergået nogen forandring
efter Fredrik UF s død. Om tronstolen siges det udtrykkeligt,
at den først da blev gjort færdig (af Ferdinand Kablich), og
kronen har vel også været i Curtz's værksted, før den blev
offenlig udstillet i hans bod. Vi ser da også, at kongen i
foråret 1671 gør et stort indkøb af juveler, og det er rimeligt,
at det kun er anbringelsen af dem i regalierne, som der over-
hoved er tale om i hans tid. Juvelerne købtes af V. Fr.
Wedel, den senere greve af Wedelsborg, og betaltes med 36,000
rdlr. (144,000 kroner), som imidlertid den franske afsending
Terlon måtte gøre udlæg for^. Det var uden tvivl disse strå-
lende juveler, der bragte samtiden til at sætte kronens værdi
til 7 tønder guld (d. e. 2,800,000 kroner), en sum, som dog
i vor tid er reduceret til 472,000 kroner. Muligvis stanmiede
også den berømte ametyst i tronstolen herfra. Når Ivar Hertz-
holm i høje toner fremhæver regaliernes pragt og sætter deres
værdi til urimeligt høje summer, var det neppe den officielle
verden ukært, at dette blev sagt og troet.
Rigsarkivet: Afregninger, H 101 (ordre af 13. Maris 1671).
Digitized by
Google
KONG KRISTIAN II PA SØNDERBORG.
(1892.)
[Sønderjydske Aarbøger 1692, S. 241-75.]
jDlandt de historiske minder fra Als og Sundved forud
for vor egen tid kan sikkert intet andet i betydning og ejen-
dommeligt præg måle sig med det om kong Kristians fængsel
på Sønderborg slot. Alle, der som forfatteren af denne frem-
stilling, er opvoksede her, vil have modtaget dybe barndoms-
indtryk af fortællingerne om den ulykkelige mand, der sad
indemuret i sin snævre tårnstue, ene med bevidstheden om
sin blodskyld og de forbandelser, han havde pådraget sig ved
sin grusomme og troløse fremfærd mod hundreder af sagesløse
mænd og kvinder. For mig knyttede disse indtryk sig uad-
skilleligt til mindet om kong Fredrik VII's modtagelse i Sønder-
borg i efteråret 1848, gensynet af danske soldater efter de
mellemliggende måneder med deres kampe på Dybbølbjerg, og
den bevægede stemning på Sønderborg gade, da det rygtedes,
at kongen i sin tiltale til bønderne havde erklæret hertugen
af Augustenborg for „fuglfri". Hvad jeg den dag for første
gang hørte om den fangne konge, forekom mig ingenlunde som
et Qemt og løsrevet sagn, men som et led i begivenheder,
der syntes at strække sig tilbage i tiden, i uafbrudt broget
rækkefølge, som en stadig fornyet kamp mellem konger og
Digitized by
Google
218 KONG KRISTIAN II PÅ SØNDERBORG.
hertuger, danske og tyske hære. Og mere eller mindre er det
vel gået alle jævnaldrende og yngre således, idet billedet af
den faldne konge er smeltet sammen med hvad vor slægt har
oplevet af store og bratte omvæltninger, af tilskikkelser, der
så uforståeligt har grebet ind i vort liv som for at friste vor
tro på rettens og sandhedens magt. — Og dog kan intet føre
os det tydeligere for øje, at sandheden og retten før eller
senere vinder sejr, end netop dette mørke blad i vor konge-
slægts historie, der er mærket med Sønderborgs navn.
Kong Kristian II var en mærkelig mand, både som men-
neske og som konge. Vidtskuende og dristig lagde han sine
planer til de nordiske rigers udvikling i velstand og magt,
frisindet og dansk som få af vore konger tegnede han til at
skulle grundlægge en ny og lykkelig tidsalder for vort folk.
Men disse store evner og egenskaber var ikke bårne oppe af
en tilsvarende personlighed; han manglede ligevægt i sindet,
det rette mod og den selvbeherskelse, der er uundværlig for
statsmanden; ja han lod sig henrive til handlinger, der trod-
sede al ret og retfærdighed og måtte opægge alle imod ham;
han kunde til tider næsten synes at være utilregnelig. Derfor
svigtede også lykken ham gang efter gang; han mistede Sve-
rige efter blodbadet i Stokholm; han opgav Danmark og Norge
for et udbrud af misnøje med hans hårdhed og uordholdenhed,
og da han otte år efter kom tilbage for at vove en ny kamp
for kronen, trættedes han snart og overgav sig viljeløs i sine
fjenders hænder.
Onsdagen den 24. Juli 1532 bestemtes det i et hemme-
ligt møde i Helligånds kirke i København, at kong Kristian,
der hvert øjeblik ventedes til byen fra Norge, skulde sættes i
sikker forvaring. Tilstede var foruden danske rigsråder og
holstenske landråder også kong Gustav Vasas og hansestædernes
sendebud; alle havde ved ed forpligtet sig til at fortie ikke
blot beslutningen, men også de udtalelser, der faldt under for-
handlingerne.
Kongen kom med frit lejde og havde altså ret til at vende
Digitized by
Google
K9NG KRISTIAN U PÅ SØNDERBORG. 219
tilbage til Norge, hvis ikke det attråede forlig med kong Fredrik
opnåedes; dette lejde agtede man imidlertid at bortforklare for
at slippe for yderligere bryderier med den farlige modstander,
der endnu, som man indrømmede, havde det største tilhæng
blandt menigmand i riget.
Da denne beslutning efter fangens ankomst nærmere
skulde sættes i værk, forhandledes der om stedet, hvor han
skulde sættes i forvaring; man var nærmest stemt for Visby
på Gulland, men også Nykøbing på Falster og Sønderborg på
Als nævntes; det gjaldt jo først og fremmest om at finde et
sikkert sted. Da de svenske og Lybekkerne imidlertid næg-
tede at indgå en udtrykkelig skriftlig erklæring om, at fængs-
lingen var en fælles beslutning, måtte de danske og holstenske
råder tage hele ansvaret på sig og valget faldt derfor på
Sønderborg, der lå mellem de danske øer og hertugdømmernes
fastland. Søndagen den 28. Juli udfærdigede kong Fredrik den
instruks, som skulde medgives de fire adelsmænd, der førte
ham til sit bestemmelsessted; det var to danske (Otto Krumpen
og Knud Pedersen Gyldenstjeme), en sønderjydsk (Goske Ahle-
feld, amtmand på Nørborg) og en holstensk råd (Iven Re-
ventlov). Det blev heri pålagt dem at aflevere kongen som
en fange til lensmanden på Sønderborg Ditlev Brokdorp; hans
kansler og øvrige følge skulde sendes bort, tilbage til Køben-
havn eller ud af landet til Tyskland; kun „hans lille dreng"
skulde blive hos ham til opvartning. De skulde indsættes i
det blå tårn i sikker forvaring og forsynes med det nødven-
dige; kongens rejsegods, „kasser, lader, skrin, store og små,
vadsække, klæder og hvad ban ellers har med sig," skulde
forsegles og tages i forvaring, til kong Fredrik selv kom til-
stede. Fire adelige hofsinder, af hvilke i det mindste de tre
var fremmede, fra Tyskland (Asch v. der Werder, Jobst Bock,
Peter v. Podewils), medens den fjerde (Bartelemes v. Qualen)
var af en slægt, der også kendtes i Sundved, sattes til at
være ham til selskab og bevogte ham. Ditlev Brokdorp skulde
i et og alt indestå for fangen og derfor ikke lade uvedkom-
Digitized by
Google
220 KONG KRISTIAN U PÅ SØNDERBORG,
mende få adgang til ham; alle, som fandtes på slottet, skulde
edelig forpligte sig til ikke at stå i utilladelig foibindelse med
ham eller være ham til vilje. Døde kongen, skulde slottet vel
overgives til hans sønner, men fangen først udleveres til de
otte råder, fire danske og fire holstenske, som havde indgået
gensidige forpligtelser med kongen om aldrig at frigive ham.
Anden dagen efter forhandledes der med kong Kristian
for at få ham til at samtykke i, at der blev bestemt et nyt
møde i Flensborg, ved hvilket fremmede venskabelige fyrster
skulde være tilstede. Kongen gik nødig ind herpå, men gav
sig dog tilfreds. Straks efter afsejlede han; de var tre far-
tøjer i følge.
Rimeligvis var det ved denne lejlighed at mænd og kvinder
strømmede sammen ved havnen i Helsingør for under tårer
og høje klageråb at se den borgerkære konge drage afsted,
som man vel kunde tænke sig, for bestandig; forhandlingerne
i København var selvfølgelig bleven fulgte med spændt inter-
esse fra aUe sider, og selv om man ikke kendte enkelthederne,
kunde det dog ikke være skjult for nogen, at man var tilsinds
at gribe til hårde råd.
Sejladsen nord om øerne var langsom; de har vistnok
ligget vejrfaste et eller andet sted; thi først en halv snes
dage efter kom de en morgenstund forbi Middelfart og Hins-
gavl. Der blev givet salut med kanoner fra borgen, medens
et uvejr med torden og storm stod over Bæltet.
Samme aften stod de ind ad Aissund og lagde til ved
Sønderborg. Nu meddeltes det da kongen, at han måtte gå i
land; han gav sig ilde og påberåbte sig løfter og breve, men
måtte gøre, som der blev sagt. Han bad da om, at følget
skulde blive hos ham, og det lovedes indtil videre; det var ialt
omtrent 16 mænd, siges der. Men næppe var kongen kommen
indenfor porten, før den lukkedes efter ham, så følget blev
udenfor. Kongen blev heftig og greb den nærmest stående i
halsen; det kom til håndgribeligheder, ridderen Knud Gylden-
stjerne tog kongen i skægget og rev den svære gyldne kæde
Digitized by
Google
KONG KRISTIAN U PÅ SØNDERBORG. 221
til sig, som han havde om halsen med den kejserlige ridder-
orden (det gyldne vædderskind). Rimeligvis har han herved
villet betegne, at kongen nu var en fangen mand, der ikke
kunde bære kongelige prydelser; ordenskæden fandtes senere
blandt kong Fredriks klenodjer. For at stille ham tilfreds
blev imidlertid et par af følget indladte, dog kun for dagen
efter atter at Qemes. Kun dværgen og to „drenge" forblev
hos ham.
Klokken var mellem 8 og 9, fredagen den 9. August
1532, St. Laurentius aften, da kong Kristian førtes ind over
slotsbroen; således findes det optegnet af den daværende præst
i Såtrup, Peder Brun. Det var en begivenhed, som vel kunde
sætte egnens beboere i bevægelse. Anden dagen efter døde
hans eneste søn i Regensburg i Sydtyskland.
Nogle dage efter kom kong Fredrik til Flensborg; Ditlev
Brokdorp mødte hos ham og blev edfæstet på de forpligtelser,
der var pålagte ham. Der blev intet af mødet mellem de to
konger; Fredrik var gammel og svag og kunde ikke godt tåle
sindsbevægelser, det eneste som jo vilde komme ud af et så-
dant gensyn. Han nøjedes med at give milde bestemmelser
om sin frændes fængsel.
Det er bekendt, hvorledes dette er bleven skildret i bøger
og overleveringen. Denne skildring stammer fra Arild Hvidt-
feld, der skriver følgende:^
„På Sønderborg er han sat udi en stærk forvaring. Med
det første i en runddel, på det østre tårn udi en hvælving,
hvor døren blev igenmuret, så nær som et vindue, hvor igen-
nem man stak mad ind til hannem. Han havde med sig der-
inde en lille dværg, han havde fået udi Norge, som tjente
hannem for en dreng." Således sad han 12 år.
Denne skildring er imidlertid fuldstændig vildledende. Alt
i året 1812 udgav Henrik Behrmann, senere arkivar i det
tyske kancelli, en fremstilling af kongens fængselshistorie, der
formildede billedet i flere træk. Således viste han, at det
hårde fængsel rimeligvis alt var blevet formildet i årene
Digitized by
Google
222 KONG KRISTIAN 11 PÅ SØNDERBORG.
1538 — 39, medens det ikke var begyndt før nogen tid efter
indespærringen, da kongens flugtforsøg havde nødvendiggjort
indmuringen.
Det var dog først ved de oplysninger, som det lykkedes
mig at fremdrage i året 1886, man fik et tydeligt billed af
det hele fangenskab; forskellige ytringer i samtidige breve,
men især de opbevarede regnskaber fra Sønderborg slot for
årene 1533 — 43 gjorde det utvivlsomt, at fangenskabet havde
været langt mildere end tidligere antaget, og at særlig fore-
stillingen om en indmuring helt måtte opgives. Det skal nu
forsøges her i sammenhæng at fortælle, hvad man således kan
vide om kongens fængsel og de begivenheder, der havde ind-
flydelse på dets forskellige strænghed i årenes løb.
Det er ikke oplyst og kan vel næppe mere oplyses, hvor-
ledes Sønderborg slot så ud i året 1532. Nu danner byg-
ningen som bekendt en ensformig skæv firkant, med lukket
gård; muligvis manglede dengang én eller flere af fløjene,
medens brede og faste tårne sluttede sig til bygningerne.
Vinduerne var dengang små og tilstede i ringe antal på yder-
siden; murene var næppe så høje som nu, medens taget vist-
nok var højere og anseligere, hele bygningen uden al tvivl
langt mere malerisk i sit anlæg, med karnapper, spir, takkede
gavle og murtinder. Omkring den fandtes ind imod byen
volde med ældgammelt murværk og grave, medens de tre sider
var omgivne af sundet og dækkede af ringmure. Foruden
sædehuset fandtes her avlsbygninger, fæhus, stalde og lader,
ligesom der var haveanlæg, rimeligvis både abildgård, blomster-
og urtehave.
Sønderborg havde i århundreder været et fast punkt,
vanskeligt at indtage på grund af sin stærke beliggenhed og
gode befæstning. Kong Kristian havde selv kort før sin for-
drivelse ladet de holstenske grevers og sine forfædres brev-
kister føre hertil fra det faste Segeberg i Holsten. Det y^
lensmandssæde for Als sønderherred og Sundved og havde
ofle været sæde for personer €if hertugslægten; som alle konge-
Digitized by
Google
RONG KRISTIAN H PÅ SØNDERBORG. 223
lige borge havde det en lejlighed til at modtage kongen, når
han på sine rejser gennem riget tog kortvarigt ophold på
dette sted.
Lensmand og slotshøvedsmand var, som oftere nævnt,
Ditlev Brokdorp. Han var ejer af Vindeby ved Ekernførde;
han var til års efter de tiders forhold og forsøgt i kongernes
tjeneste som den bedste. Da hertug Fredrik af Gottorp 1523
lod sig hylde til konge i Viborg, holdt Ditlev Brokdorp Flens-
borg hus, så længe det vkr ham muligt, for Kristian II; der-
efter gik han over i den nye herres tjeneste og ombyttede
senere Flensborg med Sønderborg. Her boede han, i alle til-
fælde visse tider af året, på slottet med sin hustru fru Mar-
grete Rantzov, der overlevede ham og senere kaldes fruen på
Vindeby.
Ved siden af lensmanden, der som „råd" ofte var fra-
værende i kongens ærende, stod på Sønderborg husfogden
Jørgen van der Herberge, som var barnefødt i Sundved og
ejede Snogbækgård. Han hørte til den lavere adel, medens
Brokdorperne hørte til ridderskabet. Det ses ikke, om han
var gift og havde egen husstand på Sønderborg, men usand-
synligt er det ikke.
Foruden disse to embedsmænd nævnes der en borgskriver,
hvis bestilling det var at føre bog over lenets skatter og regn-
skaber, en komskriver, to kokke, en bager med bagersvend,
kældersvend, jæger, fisker og gartner; desuden en 5 — 6 gårds-
karle, en vægter og to portnere, til den ydre og indre port;
endelig en oldfrue og hendes piger. Foruden disse var der
folkene på ladegården og teglgården. Til forsvaret hørte et
par bøsseskytter, d. e. artillerister, som betjente den tids små
kanoner (bøsser); endvidere nogle adelige knægte, som lå i
borgeleje. Der var således en stor daglig husholdning og et
ikke ringe liv indenfor ringmurene.
Hvad den fangne konge angår, da skrev kong Fredrik
om ham i brev til hertugen af Meklenborg (6. November 1532)
efter at have rettet anklager imod ham: . . . „desuagtet lader
Digitized by
Google
224 KONG KRISTIAN II PÅ SØNDERBORG.
vi dog koDgl. maj. kong Kristjern på det bedste underholde,
forsørge og forsyne kongeligt, fyrsteligt og hæderligt med al
nødtørft, så meget der er at få for penge her i landet; des-
uden er nogle af ridderskabet og adelen, fødte uden- og inden-
lands, antagne og anviste på ham, som skal gå ham til hånde
med al kongelig og tilbørlig ærbødighed og desuden drive al-
skens spil og tidkort med ham efter hans behag; endelig til-
stedes der ham en fri omgang i Sønderborg slot, så han ikke
behøver at sidde fangen i sit værelse.^ Denne skildring af
forholdet stadfæstes af hvad vi kan slutte af regnskaberne.
Der nævnes her en ^l^^^g Kristians urtegård" og der er ud-
gifter til spillekårt og „bosler", vistnok kugler til et eller
andet spil. De fire adelsmænd nævnes ved navn i instruksen
af 28. Juli og omtales også i breve fra samtiden. Endvidere
havde han sin „dværg" hos sig, rimeligvis den „Lukas dværg'',
der alt omtales ved hans hof i Nederlandene 1524. Han
havde sit eget køkken med sin egen gamle kok Berent, der
omtales af Anna af Meklenborg i brev til moderen, kong Kri-
stians søster Elisabet, som en bekendt mand; han havde lige-
ledes været i kongens tjeneste adskillige år forud. Berent
kok blev på Sønderborg i alle de følgende år og havde en
årsløn af 30 mark lybsk, hvad der var lige så meget som
husfogden og tre gange så meget som lensmandens kok.
Kongens egenlige „fængsel" var salen i „det blå tårn*',
opnævnt efter sit skifertag, den største af runddelene, på det
sydøstlige hjørne. Det var en høj hvælving med to vinduer,
som vel efter tidens skik ikke var ret store, men dog efter
en næsten samtidig tegning havde form som almindelige stue-
vinduer på den tid og sad i almindelig højde i to store ud-
skæringer i den tre alen tykke mur. I en tredje fordybning
stod kongens pyntelige seng; selve „hvælvingen", tårnværelset,
var en halv snes alen i tværmål. Dette rum er imidlertid så
lidt at betragte som et fængsel, at man tværtimod kan gå ud
fra, at det var et af de bedste og lyseste værelser i den lej-
lighed, som her bestandig stod til den regerende konges rådighed
Digitized by
Google
KONG KRISTIAN II PÅ SØNDERBORG. 225
Og som sikkert nu i sin helhed var tildelt den fangne konge.
Tårnværelser var nemlig i hine tider særlig søgte som stads-
stuer; det var de eneste, som havde fri udsigt og tilstrække-
ligt lys, og slotsherren tog derfor gerne et sådant rum til op-
holds- og soveværelse, — thi opredte senge hørte dengang til
^højenloft^. Således ses det endnu så sent som i Kristian IV's
og Fredrik III's tid, at kongerne har soverum og jævnligt op-
hold i „runddelen" på Københavns slot, d. e. tårnværelset over
imod børsen og havnen.
forholdet har da, for at betegne det i få ord, været dette,
at kong Kristian holdtes på Sønderborg som en virkelig konge,
således som man vilde have holdt den regerende konge, om
han for en tid havde valgt dette slot til opholdssted. Han
levede som han var vant, gik klædt som en fyrstelig person
og modtog de æresbevisninger, som tilkom hans stand. Kun
friheden var ham nægtet; volden og strandmuren var græn-
serne for hans kongerige. Vi vilde i vor tid ikke kalde ham
fængslet, men interneret.
Men kong Kristian var en alt for urolig natur til at han
kunde finde sig heri; han vilde ud og prøve sin lykke i den
store politiske verden. Han var igen sat i besiddelse af sine
medbragte ejendele, deriblandt smykker og kostbarheder, og
disse satte ham istand til at hverve tilhængere og købe hjæl-
pere ti] at sætte sig i forbindelse med udlandet. Anslaget
udførtes i den følgende vinter, men ' opdagedes og førte del-
tagerne i ulykke. Man kan ikke af de opbevarede aktstykker
fa fuldt rede på denne sag, men hovedtrækkene er følgende.
Hovedmanden var Hans Smed i Sønderborg, som det
synes en anset borger; en mand af dette navn i Sønderborg
optoges en halv snes år forinden i vor frues købmandslag i
Flensborg. Han kaldes også klejnsmed, et navn som på den
tid nærmest betegner en våbensmed. Denne Hans Smed bar
breve fra kongen til Bremen, hvor han afleverede dem hos en
provst Jakob, der dog senere selvfølgelig fralagde sig al del i
i en plan til kong Fredriks skade. Endvidere var præsten i
A. D. Jørgensen: Afhandl. III. 15
Digitized by
Google
226 KONG KRISTIAN II PÅ SØNDERBORG.
Lysabild på Als indviklet i sagen, ligesom der nævnes borgere
i Hamborg, Rensborg og Bremen. Disse medskyldige spes
Hans Smed at have opgivet i forhør på pinebænken. Efter
en gammel, næsten samtidig fortælling var kongens dværg
særiig virksom ved denne lejlighed; han siges at have anstillet
sig syg, hvorfor han blev bragt ned i byen; herfra undløb han.
men blev tagen i Rensborg og ført tilbage. Vist er det, at
han ikke senere nævnes hos kongen; men i den bebrejdende
skrivelse, som kong Fredrik i anledning af komplottet sendte
sin brodersøn, omtales han ikke. Da sagen blev opdaget,
henrettedes de deltagere, man kunde få fat i, smeden og præ-
sten er der betalt for i Sønderborg regnskab. I kongens brev
siges også de tre borgere at have bødet med livet, hvad der
dog vel er overdrivelse, i alle tilfælde for de to i Bremen og
Hamborg; om den mand, der siges at være henrettet i Rens-
borg, måske er dværgen, får stå hen. Når endelig „skultus
af Enghuysen" nævnes i denne forbindelse, er det vistnok
tvivlsomt, om denne mand, der havde ført kongens karavel fra
Norge til København og her blev holdt tilbage som mistænkt,
også har været indviklet i brevhistorien eller kun nævnes som
også bragt i ulykke ved Kristians intriger.
Efter sagens afslutning sendte kong Fredrik sine råder
Icmdmarskallen Melkior Rantzov (Flensborg), Wulf Pogwisch
(Segeberg), Goske Ahlefeld (Nørborg) og Ditlev Brokdorp
(Sønderborg) til kong Kristian for at foreholde ham det for-
kastelige i hvad han havde indladt sig på og den ulykke, hau
havde bragt over hengivne mænd, samt fratage ham alt hvad
han havde af værdigenstande og jernredsked[)er til mulige flugt-
forsøg. Alle disse ting blev forseglede og hengemte. Kongens
brev er dateret Gottorp, den 24. Januar 1533.
Man kan ikke undres over, at der indtrådte en forandring
i hans stilling ved denne lejlighed; men af stor betydning var
den næppe. Istedenfor dværgen træffer vi nu i det bevarede
lensregnskab fra 1533 „kongens tjener Mikkel", der får en
årsløn af 6 mark for at være hos ham. Det var efter over-
Digitized by
Google
KONG KRISTIAN II PÅ SØNDERBORG. 227
leveringen en' gammel krigsknægt, der havde været med på
alle Evropas slagmarker og var uudtømmelig i at fortælle om
sine oplevelser. Endvidere forsvinder nu de fire adelsmænd
og istedenfor kommer 16 „drabanter". Dette var navnet på
den kongelige livvagt, og det fremgår deraf, at det kun var
kong Fredriks hensigt at sikre sig sin fange, ikke at træde
hans værdighed for nær.
Disse drabanters løn regnedes fra midten af Januar måned,
hvad der jo stemmer med hvad vi ellers véd om sammen-
sværgelsens opdagelse. De fik 2 gylden eller 3 mark lybsk
i måneden. Endvidere findes der en række udgifter til op-
førelsen af „drabanternes hus"; der har altså ikke været hus-
rum til dem på slottet eller i de ældre bygninger. Der ar-
bejdedes i et par måneder og blandt udgifterne er der 10
mark til fem læster kalk. Sammen med dette nye hus falder
der imidlertid byggeudgifter på kong Kristians „gemak" eller
.,kamre", den lejlighed, der nu rimeligvis indrettedes helt for
ham. „Mester Vilhelm" f&r betaling for syy ugers arbejde
med at indrette kongens „gemak", ligeså mester Henrik; der
er tale både om træ- og jernarbejde i større mængde. At
kongens „gemak" betyder flere rum, en lejlighed, eller „værelse"
i den tids betydnhig, ligger ikke blot i ordets daværende be-
tydning, men også deri at der tales om hans „kamre". En
enkelt udgift antyder dog de forandrede forhold: „Olev Klejn-
smed i Flensborg for fem låse til kong Kristians gemak, 137«
raark." Summens størrelse — ellers koster en lås et par
skilling — som også at man tog dem i Flensborg, viser, at
det var kunstig smeddede låse, og antallet viser, at det var
ilere rum, der skulde kunne lukkes. Man kunde vel nok
gætte på, at alle fem låse skulde sættes for tårndøren, medens
fem forskellige personer havde nøglerne, således som det den-
gang ofte brugtes ved fælles brevskrin eller brevkamre; inde-
spærringen vilde da have været omtrent som en indemuring.
Men i så tilfælde vilde man dog sikkert have valgt en helt
anden fremgangsmåde, idet hver af de personer, som skulde
15*
Digitized by
Google
228 KONG KRISTIAN II PÅ SØNDERBORG.
have dei i ansvaret for hans tilstedeværelse, selvstændig leve-
rede sin lås; købtes de alle under ét hos samme smed, var
der jo i virkeligheden kun den enkelte garanti for deres på-
lidelighed. Der kan således ikke være tvivl om, at kongen
fremdeles har haft forskellige opholdrum, om end måske færre
end hidtil; men man sikrede sig at kunne lukke forsvarligt
for ham. Da endvidere i de følgende år „tårnet" særlig nævnes
som hans natteherberge, må man anse det for en selvfølge,
at han nu var indelukket i dette en del af døgnet, fra luk-
ningstiden om aftenen til op ad morgenstunden. Hvor stor
frihed han fremdeles har beholdt til at bevæge sig frit udenfor
slottet, savner vi alle midler til at bedømme; men at det ikke
var ham helt forment ligger i forskellige udgifter. Således
nævnes endnu i dette år hans urtehave og der anskaffes en
lang kappe (hejsik) til ham. Forholdet var vel som f. eks.
med Kristoffer Urne, der 1559 blev overgivet Sten Rosen-
sparre på Kalundborg, „at indsætte ham i et kammer og holde
ham i god varetægt"; hvis han begærer „at gå på gården",
må dette tillades, dog at han ikke kommer udenfor porten.
Det normale var således opholdet i den aflåsede lejlighed, ud-
gangen en undtagelse. Dette ses . også af en anden udgifts-
post: „til en dreng, kaldet Jørgen, som var to måneder hos
kong K. i hans gemak, til sold 12 mark." Denne indsættelse
af andre i fængslet fandt oftere sted; i reglen siges da Mikkel
at være syg. Betalingen for det var høj, hvad der jo viser,
at det ikke var nogen attrået bestilling; kongen var vistnok
vanskelig at omgås og kunde vel endog falde på i ophidset
sindsstemning at mishandle sin tjener.
I April 1533 døde kong Fredrik og sønnen hertug Kri-
stian, den senere konge Kristian lU, fulgte ham i hertug-
dømmerne. Hvilke former der i denne anledning blev iagt-
tagne med den fangne konge, vides ikke; han blev i alle
tilfælde, hvor han var, efterat hertugen havde forpligtet sig
overfor de otte råder til ikke at slippe ham løs. Da rigsrådet
i Danmark besluttede foreløbig ikke at vælge nogen konge og
Digitized by
Google
KONG KRISTUN II PÅ SØNDERBORG. 229
urolige tider således kunde forudses, forøgedes kort efter be-
sætningen på Sønderborg; fra pinse (1. Juni) afløstes de 16
drabanter af en trop landsknægte under høvedsmanden Henning
Uttermark (d, e. „ut der Mark" Brandenburg); han havde en
vagtmester, en trommeslager og piber, samt 35 menige knægte;
deres løn var i fredstid kun en tredjedel af drabanternes.
Disses hus kaldes fra nu af landsknægtenes.
løvrigt blev kongens fængsel ingenlunde skærpet af den
unge hertug; han var en ligefrem og godlidende mand, der
bittert bebrejdede de danske den troløshed, de havde vist mod
hans fætter. Torsdagen den 4. September kom han selv til
Sønderborg og havde da en sammenkomst med ham. Da han
så den nedbøjede mand, som engang havde båret tre kroner,
brast han i gråd og sluttede den ulykkelige frænde i sine
arme. Sikkert har han da tillige lovet ham aldrig at gå ham
nærmere, end nødvendigheden bød.
Kongen stod efter Fredriks død uhindret i forbindelse med
yderverdenen; han henvendte sig både til det danske rigsråd
og til sin slægtning, grev Kristoffer af Oldenborg for at formå
dem til at virke for ham; der var jo en lejlighed til igen at
skaffe ham den tidligere stilling.
Rigsrådet agtede, som bekendt, ikke på denne opfordring,
hvorimod grev Kristoffer året efter kastede sig ind i en række
blodige kampe, som han sagde, for at hjælpe Kristian på
tronen. I Maj 1534 udbrød krigen mellem Lybek og hertug
Kristian, der endte i den følgende måned med dennes sejr.
Ved midsommer gik greven derpå iland på Sjælland og lod
sig hylde i kong Kristians navn; den 4. Juli valgte den jydske
adel hertugen til konge (som Kristian III) og kampen førtes
nu i Nørrejylland (1534), på Fyn (1535) og foran København,
indtil hovedstadens fald efter et års hårdnakket forsvar (Juli
1536).
Det kunde ikke være andet end at disse begivenheder
måtte indvirke på den fangne konges tilstand; det var jo til-
dels hans sag, som udkæmpedes, og han kunde vel ikke andet
Digitized by
Google
230 KONG KRISTIAN U PÅ SØNDERBORG.
end fatte et vist håb, hvor ringe udsigterne end var for ham.
På Sønderborg forandredes imidlertid forholdene ikke så lidt;
Ditlev Brokdorp hørte til Kristian lIFs mest fremragende hær-
førere, han førte en høj kommando både ved Øksnebjerg og i
lejren for København, og han må altså have været meget fra-
værende i disse år. Også husfogden nævnes i felten, dog må
han vel antages som oftest at have siddet hjemme. Her var
der nemlig meget at tage vare, thi Sønderborg var nu et vig-
tigt punkt for forsvaret. Landfolket fra Als og Sundved holdtes
rede til opbrud og blev ikke sendt bort, og besætningen af
landsknægte på borgen forøgedes betydelig. Fra pinse 1534
sattes Henning ut der Mark og hans trop på krigsfod og
krigssold, tre mark månedlig for de menige, hvad der var det
tredobbelte af fredssolden. Da midt i Juli København blev
indtaget af greven, kom en ny trop på omtrent 50 mand
under Tomas Holst herfra til Sønderborg og i begyndelsen af
September, da greven tog Fyn, sendte „rigets øverste", Rein-
wald V. Hedersdorp, yderligere 46 knægte fra Haderslev hertil.
Der var således nu en samlet besætning af omtrent 140 mand
fuldt øvede tropper foruden landfolket, der selvfølgelig ikke
blev indladt i borgen. Senere indskrænkedes antallet på lands-
knægte, som man jo havde god brug for andensteds, til næppe
120, og herpå holdtes det indtil årsskiftet, da Henning ut der
Mark atter blev ene med de 40 knægte. Den samlede udgift
i penge til disse var i 1534: 3779 mark 12 sk., i 1535:
7634 mark, og i 1536: 2965 mark 8 sk. Dertil kom hvad
der fortæredes i fødevarer, efter vore forestillinger meget be-
tydelige mængder; det var i de år henholdsvis 1765, 1858 og
1284 sider flæsk, og 93, 70 og 65 okser.
Der var således liv nok på borgen og den gamle konges
eneste §ende, kedsomheden, kunde næppe være særlig generende
i denne tid. Forholdene medførte vel, at der blev holdt ar-
vågen vagt over ham og der var givet ordre for det tilfælde,
at borgen skulde blive angreben og erobret: den sidste lands-
knægt, sagde de holstenske afsendinge ved mødet i Reinfeld,
Digitized by
Google
KONG KRISTIAN JI PÅ SØNDERBORG. . 231
den 18. Juni 1535, vilde i så tilfælde gennembore kongens
hjerte. Men iøvrigt synes han ingen overlast at have lidt;
da pfalzgreve Fredrik, der i efteråret 1535 ægtede hans datter
Dorotea, ved denne lejlighed i brev til kong Kristian III kla-
gede over hans ^forbarmelige^ fængsel, svarede denne, at det
var uberettiget at sige så, „såsom han blev underholdt kriste-
ligt, kongeligt, fyrsteligt og rummeligt". Og mange år efter
skrev kongen til den fangnes søster: „vi har dog efter lejlig«
hed uden ros vist os således mod vor kære frænde, eders
kære broder, at hans kærlighed ikke vil have noget at be-
skylde 08."
Regnskaberne giver os nærmere oplysning om fangens
daglige levemåde. Der er rigelige udgifter til et fyrsteligt
taffel, hvedebrød, sukker, rosiner, mandler, krydderier, ferske
fisk, hummer osv., ja der sendes bud efter disse sager til
købstæderne, Flensborg, Ribe, Slesvig, Kiel og Hamborg; der
skaffes laks fra Elben, sild fra Slesvig, vildsvin fra Gottorp
osv., — foruden hvad slottets egen forsyning med kvæg, svin
og lam, såvelsom dets jæger, fisker og gartner kunde skaffe.
Af drikkevarer leveredes der store mængder, stærkt tysk øl
(kakkebille fra Ekernførde) og vin, som regel rinsk og fransk
vin, men også malvasia, som han satte særlig pris på og ofte
drak til overmål. Også brændevin nævnes jævnlig som ind-
købt til kongens brug; det var dengang en temmelig sjælden
drik. En optælling af hvad der er indkøbt til kongens brug i
et år viser, at han daglig havde omtrent 10 potter tysk øl
og 3 potter vin på sit bord, hvad der svarer til tre personers
fortæring efter den tids forhold. Dette gør det så godt som
sikkert, at han havde andre ved sit bord, rimeligvis husfogden,
der var en slags husvært for ham, måske også landsknægtenes
høvedsmand eller andre, hvem han kunde få lyst til at ind-
byde. Når kongen og landsknægtene gik til bords, morgen
og aften, blæste „kuren" i sit horn fra tårnet; senere er det
en trummeter; han fik en årlig gave i klæder for denne bord-
musik. Dersom vi havde efterretninger om fængslets mere
Digitized by
Google
232 KONG KRISTIAN II PÅ SØNDERBORG.
intime historie, vilde der vist være overleveret mangt et billed
af uforbeholden livsglæde ved siden af de triste skyggesider,
vi alle kender så godt og så let kan udmale os. En mand,
der kan byde et godt besat bord og overflod af gode vine, er
aldrig venneløs, især når han tilmed er en så mærkelig per-
sonlighed som kong Kristian n. Og når vi af regnskaberne
ser, at der betales f. eks. landsknægtenes høvedsmand Henning
ut der Mark for en tønde godtøl, da må det vist alt for denne
tid tildels forstås således, som det berettes fra senere år, at
kongen kom tilstede hos denne eller hin og lod en tønde øl
lægge op til fælles glæde for sig og sine gode venner.
Som konge optrådte han også i sit ydre, med kostbare
stadselige klæder. Der anskaffes hvert år en stor mængde
tøjer til ham og det af de fineste stofler, silke, fløjl, sindal,
alle slags udenlandsk klæde, pelsværk og fint linned; der om-
tales sølvbeslag på hans fløjlsjoppe osv. Hvor meget hensyn
der i sådanne forhold toges til hans høje stand, ses f. eks. af
en post som denne: „Fru Margrete (Rantzov, Ditlev Brokdorps
hustru) tog 7V2 snese alen linned ud til lagener for kong Kri-
stian; de kostede 8 skilling alen." „Endnu for to par lagener,
hvert på 20 alen, til kongens tjener Mikkel; de kostede 4
„hvide" alen"; ialt henholdsvis 75 mark og 3 mark 6 sk.
1 hvid.
I sygdomstilfælde hentedes doktoren fra Slesvig, kong
Fredriks livlæge, Mattes v. Otten; eller der gik bud til apo-
teket samme steds. Der købtes æbler, figener, rosiner og
andet knas til hans adspredelse, voks til lys ved vintertide,
virak til at rense luften osv. osv. Snedkeren måtte lave sær-
lige indretninger ved vinduerne mod træk og kulde, der blev
lavet stillads ved sengen, med skiver og trisser m. m.; han
arbejdede i den anledning over tre uger. Alt dette viser,
hvorledes kongen stadig var i forhold til yderverdenen og dem,
som bevogtede ham; han kom ikke til umiddelbart at føle
savnet af sin myndighed elier nogen mangel på det, som han
var vant til at have til sin rådighed.
Digitized by
Google
KONG KRISTIAN II PÅ SØNDERBORG. 233
Endnu et mærkeligt forhold må her omtales. Anders
Vedel fortæller, at kongen havde en slegfredsøn på Sønder-
borg; han skulde have været særdeles godt begavet, men det
vidstes ikke, hvor han var bleven af; Knud Persen (Gylden-
stjerne) skulde have ført ham bort. Muligvis sigtes der til et
slegfredforhold i et par opgivelser i husfogdens regnskab for
1535: „ fodsvenden, som bragte konen brevet", og „fodsvenden,
der løb efter konen, da barnet var sygt" (hver gang 2 skil-
ling, d. e. som for en tur til Flensborg).
Efter krigens slutning indtrådte atter den tidligere stilhed
på slottet; landsknægtenes antal gik ned til 20 og der holdtes
fire „rejsige knægte" „til husets bedste". Opmærksomheden
rettedes nu på et muligt forlig mellem de to konger og deres
slægt
I foråret (29. Marts) 1538 døde så Ditlev Brokdorp; hans
smukke ligsten af gullandsk kalksten findes endnu i Sønder-
borg kirke; den fremstiller en våbenklædt ridder med stort
slagsværd og Qerbarét, medens hjelmen står ved hans fødder.
Rimeligvis har der det år været en sen vinter, der har af-
brudt forbindelsen med hovedstaden; thi først under 17. Maj
udstedte kongen et åbent brev til indbyggerne i Sønderborg
len om indtil videre at adlyde husfogden Jørgen v. d. Her-
berge. Da kongen derpå kom til Gottorp, fandt der her en
ny rådslagning sted med de mænd, som havde „slotsloven" i
forening med kongen; denne måtte under 28. Juni forny sin
højtidelige forpligtelse til ikke uden d^res samtykke at frigive
den farlige fange. Samme dag udnævntes Brejde Rantzov til
lensmand på Sønderborg og indgik samme forpligtelse som
Ditlev Brokdorp.
Den nye slotsherre var en søstersøn af den gamle og
broder til den bekendte landmarskal Melkior Rantzov, en af
kongens dygtigste mænd. Han selv var en mand på 32 år
og havde alt udmærket sig i kongens tjeneste; senere blev
han statholder i hertugdømmerne; det var øjensynlig en mand,
på hvem man kunde stole. Brejde havde den foregående
Digitized by
Google
234 KONG KRISTIAN II PA SØNDERBORG.
vinter ligget i borgeleje på Sønderborg og kendte altså for-
holdene; han må ikke have fundet dem fuldt betryggende, thi
der foretoges forskellige personskifter efter hans tiltrædelse.
Jørgen v. d. Herberge afgik som husfoged og aflønnedes med
150 mark; de 5 rejsige knægte fra Ditlevs tid og 7 lands-
knægte forløvedes, medens 14 nye blev hvervede; der var nu
atter hen ved 40 mand. Kort efter sin tiltrædelse ses Brejde
desuden at være taget til Gottorp til kongen for at tale med
ham om at få Mikkel, der var syg, ud af tårnet. Dette er
påfaldende, da det samme var sket flere gange tidligere, som
det synes uden særlig bemyndigelse. Endvidere nævnes der
en ny tjener, Johan Frame, „der bærer maden frem for kon-
gen," og den løn, Berent kok plejer at få, siges at være be-
talt Peder kok. Dette sidste er dog måske kun en fejlskrift,
da Berent senere igen fungerer.
Af regnskabet for 1538 ses det, at kongen selv havde
bestemt at komme til Sønderborg, hvorfor Brejde Rantzov
gjorde stort indkøb af rinskvin m. m.; men han må igen have
opgivet det. Der var vistnok truffet afliale om, at man skulde
se at komme til en overenskomst med den fangne konge, men
meget afhang i den henseende af hans døtre og deres mor-
broder, kejser Karl V. Da det i det følgende år tegnede til
åben krig, kom det først henimod dette års slutning til en
forhandling, idet statholderen Johan Rantzov og kongens kansler
Johan Fris sendtes til Sønderborg, hvor de lørdagen den !29.
November (1539) havde en samtale med kongen, hvis hoved-
punkter findes gengivne i et endnu bevaret aktstykke, ned-
skrevet på stedet af kansleren og egenhændig underskrevet af
kongen. Dets indhold er følgende:
Svar, som konning Kristjern haver givet hr. Johan Rantzov,
ridder, og Johan Fris, kongens kansler, på det ærende, de har
forebragt ham på kong Kristians vegne:
„Først betakker kong Kristjern den almægtige Gud, som
haver givet k[ongel.] m[ajestæt] det udi sinde, at hans k. ni.
lader hannem beskikke med fornævnte hr. Johan Rantzov og
Digitized by
Google
KONG KRISTIAN II PÅ SØNDERBORG. 235
Johan Fris og lader ham besøge, ligesom Herren besøgte
Daniel udi løvekulen, og forh&ber, at den almægtigste Gud skal
k. m. det rigeligen belønne.
Dernæst betakker k. Kristjern k. m., at hans k. m. lod
besøge hannem udi sin krankhed, hvilket han vil aldrig for-
glemme.
Dertil tilbyder k. Kristjern k. m. troligen at tjene udi alle
måde, hvis [d. e. hvad] den al(nægtigste Gud ikke imod er,
ligesom k. m. var konning Kristjerns egen fader.
Sammeledes haver konning Kristjern befalet at sige k.
m., at dersom h. k. m. vil forlige sig med hannem og unde
hannem noget slot eller sted udi Danmark eller Norge, som
han kan have en ærlig [hæderlig] underholdning, da kan kon-
ning Kristjern lide, at alle de tjenere, som han haver, at de
ere k. m. svorne og have akting [agt] på, hvis [hvad] han
handler; forfare de udi sandhed noget, som kan være h. k. m.,
hans nådes arvinger, riger eller lande til skade, at de det da
give kongelige m. tilkende. Dog så, at dersom nogen af hans
tjenere ikke vilde skikke dennem efter Guds ord, at han da
må forvise dennem og få andre igen med k. m. råd, som
Guds ord ere tilhængende.
Og vil konning Kristjern forpligte sig ikke videre at
vandre eller rejse end som hannem bliver bevilget af k. m.
eller så vidt som det len, som han indehaver, sig forstrækker
og skikker sig.
Sammeledes begærer konning Kristjern, at han må for-
skrive sin søster, mcu-kgrevinden af Brandenborg, og dersom
hun vil blive hos hannem, at han da må beholde hende hos
sig, eller skrive hende til, når hannem tækkes.
Og begærer han, at k. m. vil være ham behjælpelig, at
han må bekomme, hvis [hvad] gæld hannem tilstår, enten i
Danmark eller andersteds.
Og desligeste lade hente, hvis han endnu haver uden-
lands, som hannem tilhører, og handle og tale med det folk,
som han haver sin handel udenlands med, og skrive dennem
Digitized by
Google
236 KONG KRISTIAN II PÅ SØNDERBORG.
til. Og dersom konning Kristjern ikke skulde være frit forløvet
at handle og tale med hvem, som have at handle med h. k.
m., da vil han heller blive der som han nu er, på det ingen
skulde nyde hannem ondt ad [lide for hans skyld]. Når disse
artikler ere forente og forligte, da vil konning Kristjern for*
skrive og bebreve sig imod k. m. udi alle de måde, som til-
børlige og kristelige kunde være.
Og dertil beramme et middel, hvorledes begge hans døtre
kunde blive med aflagte, og skikke sig derudi som en sen
bør at gøre imod sin fader efter hans eget gode råd og vilje.
Actum Sønderborg 29. Novembris 1539.
Tuus Christiernus 2 ec."
[Din Kristjern II osv.]
Grundlaget for forhandlingerne var, som det heraf vil ses,
en opgivelse af alle den gamle konges fordringer på rigerne,
omfattende både ham og hans børn. Derimod skulde han
have et len til fri afbenyttelse og fri rådighed over sin person,
med den af det delvise fangenskab følgende indskrænkning.
Når kongen her stillede d^n udtrykkelige betingelse, at han
vilde have ret til uhindret samkvem med sine venner, mundtlig
og skriftlig, hvad de to råder ikke troede at kunne gå ind på,
så viser det noksom, at han ikke ønskede et forlig for enhver
pris. Og når han tilføjede, at han hellere vilde blive hvor
han var, når dette nægtedes ham, da han ikke vilde, at andre
skulde lide skade for hans skyld, ligger der jo også heri et
vidnesbyrd om, at han ikke havde det så ilde endda på Søn-
derborg. At han nemlig skulde ville tage et heroisk hensyn
til sine forretningsvenner, som han nu dog ikke kunde komme
i forbindelse med, vil jo ingen tiltro kong Kristian IL
I vinterens løb forhandledes der derpå med pfalzgreve
Fredrik under mægling af forskellige tyske fyrster. I påske-
ugen var der et større møde i Schmalkalden, hvor den fordring
stilledes, at kong Kristian skulde frigives af fængslet og tage
Digitized by
Google
KONG KRISTIAN II PÅ SØNDERBORG. 237
ophold hos en af sine nærmeste slægtninge i Tyskland, et vil-
kår hvorom man fra dansk side aldeles ikke vilde høre tale.
Ud på foråret henvendte man sig da igen til den fangne konge.
Brejde Rantzov var imidlertid bleven forflyttet til Haderslev
(28. Januar 1540) og efterfulgt af Bertram Ahlefeld, der lige-
ledes var en af kongens mest hengivne mænd, senere i en
del år statholder i hertugdømmerne. Denne mand kom straks
i et godt personligt forhold til kong Kristian og synes at have
vundet hans fortrolighed; i sine breve fra den nærmest føl-
gende tid til Kristian III omtaler han ham som sin ven. 4.
Maj skriver han til sin fætter: „Højbårne fyrste, kære frænde!
Jeg giver eder tilkende, at jeg haver tænkt på de artikler,
som eders ho&nester og kansler hemdlede med mig, anrørende
mine børn, osv. Kære frænde, dersom I vilde være min gode
ven og broder i Kristo, da skal han vel give eder det råd, så-
fremt som I ville, at alt så meget, som mine børn og mig er
anrørendes, skal ske med Guds hjælp efter eders vilje. Kære
frænde, efter Gud haver givet eder det hjerte, at I ville tænke
på mig udi min elendighed og kende mig for eders frænde og
blod, skal jeg aldrig forgætte og fortjene det med eder, hvor
jeg kan, og beder eder, at I ville gøre evangelium til ære, at
jeg må sjelver komme eder til ords; da tvivler mig intet der-
på, at alting med Guds hjælp skal komme til en god ende.
Kære frænde, dersom eders lejlighed ikke så var, at I da ville
skikke de fornævnte hofmester og kansler hid med fuld og
uigenkaldet magt på de artikler og forslag, som på den tid
forløb sig imellem eders sendebud og mig. Kære frænde, når
det er sket, som forskrevet er, og I da begærer af mig, vilde
jeg da med eder forskrive nogle fyrster, som skal sige god
for mig, efter eders begæring, kære frænde. Jeg haver befalet
min ven Bertram Ahlefeld, eders råd og mand, nogen for-
klaring, sagen til bedste; beder jeg eder ydmygeligen, at I
ville tro hannem ligesom jeg var selv hos eder. Hermed eder
Gud almsBgtigste befalendes. Skrevet på Sønderborg, år 1540,
4. Maj. Tuus Christiemus.
Digitized by
Google
238 KONG KRISTIAN [I PÅ SØNDERBORG.
I en efterskrift nævnes de punkter, som skulde forebringes
kongen, der dengang var i Odense: rimeligvis har Bertram
Ahlefeld påtaget sig dette hverv. Derefter kom de to stor-
mænd atter til Sønderborg, men traf fangen syg; han skriver
til kongen derom den 21. Maj:
. . . ^Jeg beder eder kærligen, at I tage mig ikke til
uvilje, at jeg gav ikke eders råd anden svar, nu de vare hos
mig; thi jeg var såre syg, som de sjelver vide — ." Han
gentager derefter sin villighed til at få et endeligt forlig istand.
Kongen kom derefter til Haderslev, og herfra afgik fire dage
efter de to råder igen til Sønderborg, denne gang i følge med
et par andre, Erik Banner, rigens marsk, og Goske Ahlefeld,
amtmand på Nørborg. Man kom dog næppe heller nu synderlig
videre med hensyn til de egenlige forhandlinger, hvorimod
mødet havde et andet resultat. Under 30. Maj udgik der
nemlig fra Nyborg kongebrev til Bertram Ahlefeld om fangens
bedre behandling; det er øjensynligt, at kongen har beklaget
sig over sin tilstand, vistnok mere end der var grund til.
Det hedder i kongebrevet: „vi befaler dig at lade kong Kri-
stjern om dagen komme udenfor det tårn, hvor han nu er, ind
i andre og bedre værelser på slottet, og at lade nogle adels-
mænd tage vare på ham og stadig være hos ham. Når del
derimod går henimod aften, at han da igen går i sit tårn og
sover der. Ligeså skal du lade ham bade så tit og ofte, som
han selv vil. Skulde det fattes ham på klæder, må du lade
ham gøre en ufodret silkekjortel, som damask, silke, atlask
eller deslige, med benklæder og vams. Du kan tage silke-
klædningen ud hos Tomas tor Smede i Flensborg, vi vil be-
tale det. Vi har også herhos skrevet til Volmer og Jørgen v.
d. Herberge og befalet dem, hvis du skulde have brug for
dem, da at lade sig bruge med god vilje."
Dette brev forudsætter, at den fangnes tilstand for tiden
var mindre god, end den tidligere havde været. Regnskabenie
har heller ikke mere de rigelige udgifter til klæder, som i
Ditlev Brokdorps tid, eller de udsøgte retter. Grunden hertil
Digitized by
Google
KONG KRISTIAN II PÅ SØNDERBORG. 239
har vel dels været den store pengeknaphed, der nødvendig-
gjorde indskrænkninger i alle statshusholdningens dele, dels
den strængere bevogtning, kongen var underkastet efter Ditlev
Brokdorps død. De nye lensmænd synes at have været meie
ængstelige overfor deres opgave end den- gamle, hvad der vist-
nok tildels havde sin forklaring i mistanken om nye flugtforsøg
og i kongens større uro, efterat underhandlingerne om hans
frigivelse var begyndte. Rimeligvis har dog hans klager over-
for kansleren været overdrevne, da han jo af mange træk ses
at have været særdeles pirrelig og vanskelig i disse år. Det
vil således vistnok være urigtigt, om man af brevets ordlyd
vilde slutte, at han ved denne tid var helt indespærret i sit
tårn eller slet ikke kom i bad o. 1.; der gives kun en bestemt
ordre, at han skal have andre opholdsværelser for hele dagen,
og at der ikke må lægges bånd på hans luner, når han f. eks.
alt for ofte ønskede at gå i bad; kong Kristian III tager på
en måde ansvaret herfor på sig selv, da slotsherren ikke turde.
Denne opfattelse støttes også af andre vidnesbyrd, som i det
folgende vil blive fremdragne.
At der efter Bertram Ahlefelds mening var skellig grund
til frygt for nye anslag, ses af et nyt kongebrev, som må
være gensvar på et mellemliggende brev fra Sønderborg. Heri
tilbagekaldes ordren til de to brødre v. d. Herberge, medens
to andre junkere, en dansk og en holstensk, sendes til kongens
selskab, nemlig Aksel Nielsen (Arenfeld) og Otto Rantzov.
Endvidere pålægges det slotsherren „at tage vare på den for-
ræder, der er på slottet". Ahlefeld har altså vistnok delt sin
formands mistanke mod den tidligere husfoged og troet at
spore nye mistænkelige personer i borgens besætning. I øvrigt
efterkom han den første ordre med hensyn til kongens rige-
ligere udstyrelse; han fik forskellige klædninger og også hans
omgivelser, tjeneren Mikkel, Berent kok og Johan Frame, fik
ved denne tid nyt og stadseligt tøj. Indkøbene af vin og
stærkt øl tager til i en så betænkelig grad, at der på året
1540 falder 642 stob vin og 55 tønder kakkebille, eller det
Digitized by
Google
240 KONG KRISTIAN II PÅ SØNDERBORG.
dobbelte af de tidligere år. Kongen må åbenbart have be-
gyndt at vise en vidtgående gæstfrihed.
Kristian H vedblev imidlertid med sine henvendelser; han
sendte atter Bertram Ahlefeld med sine tilbud; 29. September
og igen 3. November gentager han sine breve og beder kongen
om muligt selv at komme tilstede. Der er noget pinligt i
disse ydmyge bønner, der foreløbig ikke førte til noget. Men
man må vel huske på, at vi i dem kun hører en enkelt stem-
ning hos denne forunderlig omskiftelige mand.
I sine breve er han idel kristelig hengivelse; men når
det kom til forhandlinger, havde han ondt ved at holde sig
tilbage fra stærke udfald og klager, ligesom han vistnok var
meget forskellig i sine fordringer og indrømmelser. Endnu i
1545 undskylder han sig i brev til kongen for sin opførsel
mod hans udsendinge: „det sidste, vi handlet med eders råd,
skriver han, det stødte sig for nogen skrøbelighed i mit hoved
og ikke af nogen ond mening (som Gud skal vidne)''. Men
dertil kom, at en overenskomst med ham alene var af meget
tvivlsomt værd. Gav ikke hans arvinger afkald på al ret,
vilde de ganske rolig kunne lade ham love, hvad det skulde
være, for at komme ud af fængslet; lykkedes det dem derpå
at fiå ham i deres vold, kunde alt sligt tilbagekaldes som af-
nødt og ugyldigt; det var jo så at sige en retsgrundsætning,
at overenskomster i fangen stand kunde erklæres ugyldige.
Således måtte alt komme til at afhænge af foiiiandlingerne i
Tyskland.
Tilstanden på slottet forbedredes for så vidt for fangen,
som denne nu stadig synes at have haft en eller et par unge
standspersoner til selskab, når han færdedes udenfor tårnet.
Desværre nævner regnskaberne ikke husfogdens navn efter
Jørgen v. d. Herberges tid, dog synes det i alle tilfælde 1541
at have været Povl Magnussen fra Blansgård i Sundved. I
dette år foretages der en del arbejde i tårnet; der laves nyt
bord, skab og „skatol'', og værelset, sengen og bordet „pan-
neles''. En ganmiel tegning af tårnet, som det var 1551*
Digitized by
Google
KONG KRISTIAN U PÅ SØNDEllBORG. 241
«fter kongens bortførelse, viser spor af hans fodtrin i en kreds
om bordet, der altså må antages at have været rundt. Sagnet
om dets stenplade, som skulde bære spor af hans finger, synes
derimod at være uforeneligt med det snedkerarbejde, der her
udføres. — Med hensyn til landsknægtene på borgen kan be-
mærkes, at der i disse år holdtes fra 40—60 mand, stadig
under Henning ut der Mark, og at der hvert år i Hamborg
gjordes et større indkøb af klæde til dem, hver gang af for-
skellige farver. 1540 var der således himmelblå, leverfarvede
og hvide stykker; 1541 var det blåt og hvidt: 1542 askefarvet
og grønt; 1543 himmelblåt og gult. Tjeneren Mikkel levede
endnu 1543, ved det sidste bevarede regnskab; når der altså
fortælles, at kongen ved hans død fældede bitre tårer, har
dette i alle tilfælde ikke været, fordi hao nu følte sig ensom
og forkult.
I sommeren 1541 var Johan Fris og Johan Rantzov igen
på Sønderborg og man havde ventet, at kongen vilde være
kommen med. Fjendtlighederne fra kejserens side hindrede
dog endnu et forlig. Endelig sluttedes i Maj 1544 en fred i
Speier mellem Kristian III og kejseren og heri fastsattes det,
at kongens fængsel . skulde formildes, således at det skulde til-
stedes ham at fiske og gå på jagt. Han fik fra nu af til-
ladelse til at gå ud i Sønderborg by og tale friere med folk
end forhen; af et bevaret kornregnskab fra 1545 ses, at han
dengang havde en „ganger", ligesom hans fire tjenere (de
unge adelsmænd) havde hver to heste. Til et endeligt forlig
mellem de to konger kom det dog først to år efter, da det
ikke var lykkedes at formå svigersønnerne til at give efter i
deres nærgående fordringer på en del af kongens lande. De
sidste forhandlinger førtes således, at Kristian II rådførte sig
med to præster, tildels også med Henrik Holk til Rønhave,
der havde været sekretær i kancelliet i hans tid og var en
dygtig og forretningskyndig mand. Forliget er højtidelig ud-
stedt den 14. Juli 1546 og indeholder Kristian II's afkald på
alle sine tidligere riger og lande, mod at han til sit underhold
A.D.Jørgensen: Afhaudi. UI 16
Digitized by
Google
242 KONG KRISTIAN II PÅ SØNDERBORG.
får Kalundborg len og Sæbygård på Sjælland, tilligemed Samso.
Af indtægterne skulde han selv lønne en kongelig lensmand
og de øvrige embedsmænd og tjenere, der skulde edfæstes til
den regerende konge.
Hans ophold skulde være på Kalundborg, under lens-
mandens tilsyn, dog at han kunde færdes frit i lenet. Døtrene
skulde have fyrsteligt udstyr af rigerne, ligesom andre konge-
døtre. — Disse, eller rettere deres mænd, vilde imidlertid
endnu ikke give tabt og således stod det atter ben i flere år.
. Der er fra denne tid (13. November 1546) bevaret et
brev fra Bertram Ahlefeld til kongen om den fangnes måde at
være på, som er meget oplysende, både om forholdene og den
gamle mands karakter:
„Jeg vil ikke skjule for eders kongl. maj., hedder det, at
han anstiller sig såre sælsomt med sin bortgang og udridende
og ellers i al sin dont; thi han rider ud, når det behager ham,
og siger ikke sine tjenere et ord om det, før de skal trække
støvlerne på, og mine tjenere, som jeg har liggende her, véd
ikke noget om det, før han går i slotsgården og er i støvlerne.
Så rider han sin vej, de kan komme efter, om de kan. For-
leden vilde han en gang ride ud om natten, hvad der også
skete; han red fra slottet, før jeg vidste et ord om det. Da
sendte jeg efter ham og kom også selv afsted; jeg traf ham
mellem de to porte og søgte at tale ham tilrette og bad ham
dog anstille sig anderledes med al den udriden, at det ikke
kan gå ligesom det kunde falde ham ind, uden at nogen
vidste om det. Da blev han vred og sagde, at e. k. m. havde
tilladt ham at gå og ride hvor han vilde, og skulde det ikke
holdes ham, vilde vel andet og mere ikke blive holdt. Jeg
svarede med spagfærdige ord for ikke at opirre ham, men han
afsted og red sin vej. Ligeså havde han nylig i min fra-
værelse lagt en tønde godtøl (kakkebille) op i Henning ut der
Marks hus og ladet gæster byde, og havde siddet der, til man
om aftenen lukkede tårnet, og vilde ikke gå op. Tilsidst gik
husfogden til ham og bad ham med lempelige ord, at det var
Digitized by
Google
KONG KRISTIAN II PÅ SØNDERBORG. 243
tid Og at huset skulde lukkes. Da blev han vred, men gik
så dog op.
Desuden løber han overalt i byen, i husene, på skibs-
broen og ved stranden, taler med alle og enhver, hvem han
træffer på og hvorfra de end kommer. Derfor, allernådigste
herre og konge, er det mig umuligt at tage vare på ham for
kundskab [spioneri] eller andre ting, og jeg kan ikke stå mig
ved at have ham og tage vare på ham således, hvis e. k. m.
og vilde give mig 2000 guldgylden om året. Beder derfor
underdanigt, e. k. m. ville tænke på andre veje, thi han mener,
at han er så jfri, som han nogensinde kan blive, og gør mig
hartad alt folket tåbeligt, som jeg har på huset." —
Derefter følger en del enkeltheder om forhandlinger og
krigsberedskab overfor den evindelig truende fare sydfra. Af
hans landsknægte er 16 dragne bort, så han kun har 16 igen.
Da ban nu ikke tør lade dem forlade slottet, kan han ikke
mere lade kongen ledsage af nogle som æresvagt, som han
var vant; han beder derfor om nogle flere knægte. Også de
unge adelsmænd skal i den nærmeste tid afløses af andre, da
deres år er omme.
I den følgende sommer skriver Bertram Ahlefeld atter om
kongens urolige opførsel; han går bestandig i byen, besøger
syge folk og går ind i alle huse. Det falder især, når slots-
herren ikke er hjemme; taler denne med ham, lover han at
lade det være; men det bliver derved. Fomylig bad han om
et fad pryssing (øl); da han fik det, lod han det i hans fra-
værelse bære ud i byen og bad gæster på det, junkere, bor-
gere og fruer i byen, hvem han vilde have, og om aftenen
vilde han ikke gå op, indtil junkerne omsider fik ham til det
med gode ord. Ahlefeld vil gerne have besked på, hvorledes
han skal stille sig hertil; han vil nødig opirre ham, men det
er jo også vist, at der under dette kan skjules mange „prak-
tiker", især for en fange. — Til kansleren skriver han sam-
tidig om en dansk bibel, som kongen gerne vilde have. Selv
skriver denne ved samme tid til Kristian in om at få en lærd
16*
Digitized by
Google
244 KONG KRISTIAN U PÅ SØNDERBORG.
mand til sig, „til en prædikant at være hos mig, som er lærd
og haver forstand på poeter latin, hebraisk og græsk mål^;
det er forhen blevet lovet ham. Sin svoger, kejser Karl V,
fortæller han, at han har det godt, rider ud og morer sig med
jagt og fiskeri.
Forhandlingerne fortsattes fra tid til anden med frænderne
i Tyskland, men uden resultat. 1548 sendtes Lavrens An-
dersen (Baden), en af de junkere, der havde været hos fangen
året før og til hvem han vel altså havde fattet særlig tillid,
med breve til pfalzgreven o. a.; men han kom tilbage uden
noget svar; man vilde trække tiden ud, måske i håb om at
den gamle mand skulde dø og døtrenes formentlige arvekrav
derved få umiddelbar retsvirkning. Efter at han havde mod-
taget disse efterretninger, hensank Kristian i tungsind; han
stod ved vinduet med hovedet støttet til sin hånd og var van-
skelig at komme i tale. Endelig besluttede kong Kristian QI
da at eftergive den fordring, som var stillet i forliget af 154G,
at det skulde tiltrædes af døtrene og deres mænd; han lod sin
frænde vide, at han vilde blive ført til Kalundborg efter julen
og opfordrede ham til at opgive, hvad han ønskede anskaffet
af indbo til sin lejlighed og husholdning.
I Februar 1549 mødte fire rigsråder på Sønderborg og
ledsagede kong Kristian gennem Als til Assens, hvor kongen
og hertug Hans af Haderslev modtog ham; de ledsagede ham
til Hagenskov. Ud for Odense modtoges han af den udvalgte
konge, prins Fredrik; derfra ledsagedes han videre til Kalund-
borg, overalt modtagen med fjrrstelige æresbevisninger.
Kalundborg slot måtte næst København siges at være
rigets anseligste kongesæde. Her havde dronning Margrete og
Erik af Pomern haft deres kancelli og altså deres officielle re-
sidens og rigets brevkammer fandtes endnu på det store tårn
„Folen", der stod indenfor ringmuren. Senere havde dronning
Dorotea, enke efter de følgende konger, Kristoffer og Kristian
I, haft sit enkesæde her og Oldenborgernes ældste minder i
Danmark var fra hendes tid endnu samlede her; Kristian II
Digitized by
Google
KONG KRISTIAN II PÅ SØNDERBORG. 245
havde som dreng besøgt sin farmoder på dette sted og havde
bevaret levende minder fra den tid.
løvrigt var forskellen i levemåde næppe ret stor mellem
Sønderborg og Kalundborg. Her som hist havde han sine fire
junkere til selskab og til bevogtning, her som hist havde han
en jævn almuesmand til sin personlige opvartning — (det var
en Tønnes Andersen) — og slotsherren var ligeså meget hans
herre som hans tjener. Det var Knud Pedersen Gyldenstjeme,
den samme, som havde haft det forargelige sammenstød med
ham den aften, han indsattes på Sønderborg. Han døde dog
tre år efter og fulgtes af Sten Rosensparre.
Mistanken mod ham var ingenlunde bragt til ro endnu.
I 1551 skrev Johan Fris ængsteligt om en spådom, der fandtes
i en almanak, om en stor herre, der dette år skulde komme
af fangenskab, og bad om den største årvågenhed, og tre år
efter anså man det for nødvendigt at sende Jørgen Brahe fra
Vordingborg op til Kalundborg for at se til, hvorledes sagerne
stod, og om Sten Rosensparre passede sin dont. Den gamle
konge havde nemlig på jagten i sit sære lune pludselig gjort
sig usynlig, hvad der satte junkerne i stor angest. Et par
måneder efter tillodes det ham dog atter at komme ud til
denne syssel.
Hvad der forøvrigt meldes fra disse år viser, at der var
et stadig godt forhold mellem frænderne, der dog sjelden eller
aldrig sås; de stod i forbindelse ved bud og breve. Den
fangne konge, der nu havde fyldt støvets år, faldt så temmelig
til ro, hengav sig til gudelige betragtninger og almisseuddeling,
hvortil han alt ved forhandlingerne på Sønderborg havde be-
tinget sig 300 mark lybsk årlig.
Da kong Kristian III døde på Koldinghus, nyårsdag 1559,
lod Sten Rosensparre den 77årige fange holde inden døre og
kansleren billigede denne forholdsregel.' Således kom han til
at dø i fængsel, endnu i sin dødsstund genstand for mistanke
og frygt. Han lukkede sine øjne den 25. Januar.
En del adelsmænd og kongelige lensmænd på Sjælland
Digitized by
Google
246 KONG KRISTIAN II PA SØNDERBORG.
blev tilsagte til at følge hans lig til Odense, således som den
afdøde konge havde lovet ham, at han skulde følges til jorden
efter sin stand. Her mødtes da de to frænder efter døden,
thi Kristian III blev foreløbig bisat i St. Knuds kirke, Kristian
n jordfæstedes hos sine forældre, i gråbrødrenes gamle kloster-
kirke.
Henvisninger.
J. F. Sick, Kristian II under landflygtigheden.
A. Heise, Kr. II i Norge og hans fængsling.
G. Waitz, Labeck unter Jttrgen Wullenwever.
H. Behrmann, Kr. IFs fængsels- og befrielseshistorie.
J. L. Rohmann, Kr. II's fangenskab (For literatur og kritik, 1843).
A. D. Jørgensen, Kr. II på Sønderborg slot (Danske magasin, 5. række I).
Digitized by
Google
KONG KRISTIAN VIH OG DEN DANSKE SAG I
NORDSLESVIG.
(Foredrag, holdt ved det danske højskolejubilæum i Skibelund,
8. Septbr. 1894 »).
(1894.)
(Sendeijydske Aarbøger 1894, S. 249—83. — Med et Par Sinaaforaadringer af
Forfatteren.)
JDlandt de mænd, som bør mindes med tak, når den
danske folkehøjskole holder jubilæum, står kong Kristian VIII
i første række. Den skole i Sorø, som er bleven nævnt så
ofle i disse dage, men som endnu hører til de fromme ønsker,
havde i ham sin første og indtil den dag idag eneste ven og
talsmand iblandt dem, som kunde udrette noget for dens
virkeliggørelse; det var en af kongens sidste regeringshand-
linger at underskrive beslutningen om, at Sorø akademi skulde
omdannes til en fri og folkelig højskole. Og dette var ikke
en indskydelse fra hans sidste dage. Alt 1836 havde han
henledet kong Fredrik VI's opmærksomhed på Grundtvigs lille
skrift om „det danske firkløver", og i begyndelsen af 1838
havde denne henvendt sig til prinsen for at tale højskolens
sag og straks efter skrevet sin bog: „Skolen for livet og
* Nedskrevet bagefter i en noget fyldigere fornu
Digitized by
Google
248 KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG.
akademiet i Sorø". Prinsen førte ham ved denne lejlighed til
sin hustru, som således gjorde Grundtvigs bekendtskab.
Det var dog ikke blot dette Grundtvigs store firemtidssp,
som Kristian VIII gik villig ind på og tilbød sig at virkelig-
gøre; også den gjorte begyndelse i det små, skolen i Rødding,
var han med til at fremme. Det er nu om få dage, den 14.
September, 50 år siden han gæstede Rødding højskolegård, for
at se på forberedelserne her, og derved overfor både venner
og Qender vedkendte sig sin delagtighed i det oplysnings-
arbejde, som her skulde påbegyndes. Men han havde dengang
alt forlængst rettet det afgørende hovedslag imod tyskhedens
herredømme i Nordslesvig, som er det store vendepunkt i
landets nationale historie, udgangspunktet for hele den senere
førte kamp. Og når vi her idag er mødtes fra begge sider af
grænsen, er der god grund til at rette blikket videre ud, fra
Røddings grundlæggelse for 50 år siden til hele den kongelige
virksomhed for danskhedens genoprejsning i Sønderjylland, i
hvilken denne skole er et enkelt led.
Vi véd jo alle, at kong Kristian VIII's navn- bliver skudt
stærkt i baggrunden eller slet ikke nævnes i denne forbindelse.
Grunden hertil er let at se. Vi gentager, hvad de mænd har
udtalt, som for den store almenhed stod forrest i kampen for
den danske folkelighed, og de trådte mere end én gang i skarp
modsætning til kongen, hvis gode vilje de vel ikke miskendte,
men hvis holdning forekom dem vaklende og hvis evne til at
bryde igennem al modstand de ingen tillid havde til. Der blev
derfor talt hårde ord både til ham og om ham, og han var i
følge sin høje stilling og efter selve sagens natur afskåren fra
at retfærdiggøre sig ved at fremlægge de hensyn, der ofte
lagde bånd på hans virksomhed for en sag, som han blandt
de første havde grebet som et velfærdsanliggende for land og
folk og som han til sin dødsdag viste en ubrødelig troskab.
Ved hans død skyllede jo den store omvæltning hen over hans
gerning, og hans navn blev givet til pris for de mest uskån-
somme angreb fra alle sider. Men det turde vel nu være på
Digitized by
Google
KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 249
tide at drage det frem på ny og yde det retfærdighed. Når
jeg skal forsøge her at gøre en begyndelse i den retning, er
det, fordi jeg har kunnet gennemgå de mangfoldige breve og
optegnelser af ham, som er bevarede, og som gør det muligt
at følge hans virksomhed og planer så at sige fra dag til dag.
Kristian VIII var fra ungdommen af, ja fra sin tidligste
barndom udpræget dansk. Hans fader, arveprins Fredrik, var
den første kongesøn i lange tider, som havde fået en dansk
opdragelse; moderen, den meget bagtcdte Juliane Marie, havde
givet ham de ypperste danske lærere, og han overførte denne
opdragelse til sine børn. Prins Kristians danskhed var af en
helt anden og langt dybere art end kong Fredrik VI' s; denne
var vel dansktalende, men uden nærmere kendskab til dansk
åndsliv og uden forestilling om nationalitetens betydning for
folket og dets selvstændighedsfølelse. Prins Kristian derimod
tog med sine rige evner levende del i alt hvad der rørte sig
i det danske folk, og han følte sig med hele sin personlighed
dybt sammenvokset med alle dets minder og forhåbninger, hele
dets ejendommelige natur.
Således blev han også tidlig opmærksom på betydningen
af Sønderjyllands stilling mellem den danske krones lande. Da
et halvt års tid efter hans tilbagekomst fra Norge forfatnings-
sagen rejstes for Holstens vedkommende, udtalte han alt i en
afhandling om den politiske stilling, at „Slesvig aldrig kan
skilles fra Danmark og forenes med Tyskland eller Holsten,
eller få en forfatning anderledes end Danmarks^, at „det er
en dårlig vane, at Slesvig og Holsten forbindes^, at „der tales
dansk i en stor del af Slesvig", og at „det er skadeligt for
rigets forfatning, at forbindelsen mellem hertugdømmerne ved-
bliver **. Så klart så han alt dengang på disse forhold, og
meget vilde sikkert nu have været anderledes, hvis han tidlig
var bleven konge eller kongens betroede rådgiver; men kong
Fredrik VI var skinsyg på hans store evner og holdt ham
udenfor regeringen, så længe det på nogen måde kunde lade
Digitized by
Google
250 KRISTIAN VJIl OG DEN DANSKE SAG 1 NORDSLESVIG.
sig gøre. Først 1831, da der skulde indføres rådgivende
stænderforsamlinger, fik han sæde i statsrådet.
I foråret 1832 udkom Kristian Paulsens bekendte bog om
Sønderjyllands folkeejendommelighed og statsret og han over-
leveiede den selv til prins Kristian. Denne tog straks dens
anvisninger til følge, så meget mere som de i det væsenlige
faldt sammen med, hvad han alt 1830 havde tænkt sig som
det rette. Alt få dage efter talte han med de mest indflydel-
sesrige mænd, som havde del i hertugdømmernes styrelse, om
indførelsen af dansk i de nordslesvigske købstæder og hvor
det ellers var folkesprog, og han forlangte, at den nye fælles-
regering såvel som den nye højesteret i hertugdømmerne skulde
deles i to afdelinger, én for hvert hertugdømme, således at
der i den sønderjydske afdeling kunde bruges både dansk og
tysk, efter befolkningens forskellige modersmål; der skulde
da indføres dansk ved de lavere domstole såvel som i hele
den stedlige styrelse. Denne tanke kom han under de følgende
forhandlinger atter og atter tilbage til; han søgte at vinde
ministrene for den, han skrev et veltalende indlæg derom til
kongen, han tog ordet for det i statsrådet; men alt forgæves.
Vel lod præsidenten i det tyske kancelli, Otto Moltke, sig om-
sider overbevise, vel delte også kongen tilsyneladende hans
anskuelse og roste hans gode mening, men statsrådets flertal
fulgte dog den indstilling, hvorefter regeringens og den øverste
domstols fuldstændige enhed blev fastslået, og kongen gav sit
samtykke til denne skæbnesvangre ordning: „Således, skriver
prinsen i sin dagbog, blev mit forslag skudt til side, og her-
tugdømmet Slesvig prisgivet tyskheden for lange år, måske for
bestandig!"
Efterat kong Fredrik VI i året 1837 havde gennemgået
en hård sygdom, som nedbrød hans helbred, trådte prins
Kristian mere i forgrunden; fra stænderne i det følgende år
skrev Hjort Lorenzen hjem: vi taler her ikke mere til Fredrik
VI, men til Kristian VIII. Det var i denne tid han skaffede
P. Kr. Koch i Haderslev tilladelse til at udgive bladet „Danne-
Digitized by
Google
KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 251
virke", og Koch udtaler i den anledning „det glade og herlige
håb, som vi i stilhed gøre os, om de kommende dage til
Deres kongelige højhed". Ved denne tid var det også Grundtvig
henvendte sig til prinsen om den kongelige højskole i Sorø.
Nogen tid efter begyndte syv Slesvigere i København at samle
bøger og penge til oprettelsen af danske bogsamlinger i Nord-
slesvig, og prins Kristian hørte til de mest gavmilde deltagere
i denne virksomhed.
I sommeren 1838 vedtog de sønderjydske stænder et for-
slag om at opfordre kongen til at forelægge lovforslag om ind-
førelsen af dansk rets- og øvrighedssprog overalt, hvor det var
kirke- og skolesprog, det vil sige: på landet ned til Flensborg
^ord. Dog skulde hverken overretterne eller regeringen have
dansk forretningssprog, ej heller skulde det bruges af sag-
førerne. Indførelsen skulde foregå straks, hvor embedsmændene
kunde det, de andre steder efterhånden ved embedsskifte.
Dette blev vedtaget med 21 stemmer mod 18 og støttedes,
foruden af forslagstilleren Nis Lorenzen Lilholt, af professor
Falck i Kiel, som var født Nordslesviger, og af den frisindede
købmand Hjort Lorenzen af Haderslev. Næsten enstemmig
foresloges det samtidig at indføre tre timer tysk som skolefag
i alle de danske skoler. Næppe var stænderforsamlingen sluttet,
før der imidlertid rejstes en stærk bevægelse mod dette for-
slag; mindretallet, hvortil hertugen af Avgustenborg hørte, be-
sluttede at kæmpe imod det, når et lovforslag i den retning
fremkom, og der dannede sig kort efter et fast sluttet politisk
parti med det formål for fremtiden at optræde med større
kraft og efter en samlet plan. For første gang opstilledes hos
os den velbekendte parlamentariske lære, at et forslag ikke
skal behandles efter som det i sig selv er gavnligt eller ret-
færdigt, men efter som det passer ind i de politiske forhold
og stillingen mellem regering og repræsentation. Alle var da
også enige i, at sprogsagen endnu ikke ved denne lejlighed
vilde have fundet sin afgørelse, dersom kong Fredrik VI havde
oplevet den næste stænderforsamling, da han næppe vilde have
Digitized by
Google
252 KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG.
forelagt et dertil sigtende lovforslag; i alle tilfælde vilde det
være bleven forkastet af stænderne.
Men forinden man kom så vidt, besteg kong Kristian VIII
tronen, og et halvt år efter ordnede han sagen uden at tage
stænderne på råd, ved et kongeligt reskript til regeringen i
Slesvig, det såkaldte sprogreskript af 14. Maj 1840. Henred
toges stændernes forslag af 1838 til følge, dog således at ind-
førelsen af dansk fastsattes til næstkommende nyår for alle
embedsmænd, såvel som for sagførere; kunde nogen ikke efter-
komme dette påbud, skulde der derom gøres indberetning til
nærmere foranstaltning. Endvidere blev det pålagt regeringen
at undersøge, om ikke det danske talesprog strakte sig længere
mod syd end skolesproget, og særlig om sprogforholdene i
købstæderne, hvor skolesproget var tysk. Endelig indførtes de
begærede tre timer tysk i Nordslesvig, dog udenfor skoletiden
og således, at det blev en frivillig sag for forældrene, om de
vilde lade børnene deltage i dem.
Denne afgørelse af sprogstriden vakte et overordenligt
røre. Det var et resolut og gennemgribende skridt af den
enevældige konge, gjort imod statsrådets råd; selv Otto Moltke
og Ørsted anså det for alt for voveligt, men for kongen var
det et længe overvejet og fast besluttet forsæt. Det var ei
brud med århundreders politik i Sønderjylland; udgangspunktet
for en fuldstændig opgørelse mellem dansk og tysk, der måtte
føre til sprogenes ligeberettigelse i alle forhold. Alle nogen-
lunde fremskuende mænd måtte kunne se dette; kongen var i
den henseende aldeles på det rene med sig selv.
Der rejstes straks en forbitret modstand mod reskriptet:
af embedsmændene, der begyndte med at erklære, at de ikke
kunde bringe det til udførelse; af adel og godsejere, der på-
stod, at de havde ret til at varetage rets- og øvrighedssager i
det sprog, de selv ønskede, og af sagførerne, der ikke vilde
skrive dansk og senere dannede en forening, hvis medlemmer
forpligtede sig til ikke at føre danske sager videre for over-
retterne. Stænderforsamlingen, som kort efter trådte sammen,
Digitized by
Google
KRISTIAN Vm OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 253
vedtog med 33 stemmer mod 9 at tilråde reskriptets ophævelse,
og selv dette mindretal forsikrede, at det ikke ønskede at føre
sagen videre: man vilde ikke have dansk ved de højere avtori-
teter, man vilde ikke fl3rtte sproggrænsen mod syd eller ud
over stæderne, og man ønskede intet fællesskab med Danmark.
Kongen lod sig imidlertid ikke bringe fra sin vej; han indføiie
vel enkelte lempelser, især for sagførerne, der jo i god tro
havde bosat sig i et land med tysk retssprog og ikke uden
store vanskeligheder kunde tilegne sig et nyi, hvis juridiske
udtryksmåde var dem fremmed, selv om de kunde tale det
sønderjydske folkesprog, — men gennemførelsen af den hele
foranstaltning blev ikke, som selv højtstående embedsmænd
tilrådede, stillet i bero; den skulde og måtte fastholdes.
Men sprogreskriptet havde endnu en anden følge; det
fremkaldte et omslag i stemningen i Nordslesvig. Peter Pjort
Lorenzen havde alt i enkelte spørgsmål begyndt at Qeme sig
fra sine frisindede meningsfæller, blandt hvilke han indtog en
meget fremskudt plads; han var en af Slesvigholstenernes
bedste mænd. Endnu ved Kristian VIII's tronbestigelse havde
han dog foranlediget afsendelsen af en tysk adresse fra by-
rådet i Haderslev, i hvilken der forlangtes indførelsen af en
slesvigholstensk fælles-forfatning. Kort efter begyndte han at
vakle i sin opfattebe af frihedens fremtidsudsigter i Danmark
og i hertugdømmerne, og efter sprogreskriptets kundgørelse
hældede han mere og mere til den anskuelse, at en konge-
vilje som den, der her havde givet sig til kende, vilde være
istand til at bryde enhver modstand også i andre retninger.
Det kom da til det bekendte omslag i hans politiske stilling,
og med Hjort Lorenzen fulgte indflydelsesrige mænd i de andre
købstæder såvel som på landet, fremfor . alle Lavrids Skau.
Andre derimod tog nu mere afgjort parti for modstanderne,
og særlig gjaldt dette hertugen af Avgustenborg. Hans tid-
ligere venskabelige forhold til kongen kølnedes derfor efter-
hånden, og medens i 1840 og 1841 Hjort Lorenzen mere og
mere sluttede sig til de danske og opstillede et vidtgående
Digitized by
Google
254 KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG.
fremtidsprogram i national retning, ophørte efterhånden enhver
politisk tankeudveksling mellem de to svogre, selv om de endnu
i flere år vedblev at stå i venskabelig familieforbindelse. Når
man i almindelighed også senere antog, at kongen stod under
indflydelse af hertugen, var dette uden al grund; spændingen
mellem dem voksede fra år til år, indtil enhver meddelelse
mellem dem, også i familieforhold, ophørte.
Det samme var derimod ikke tilfældet med hertugens
broder, prins Fredrik af Nør. Han var en mindre påståelig
natur, stod ofte i et spændt forhold til sin broder og ønskede
at spille en politisk rolle på egen hånd. Da derfor misfor-
nøjelsen med kongens bestræbelser til bevaring og udvikling
af monarkiets enhed og for det danske sprogs ret i begyndelsen
af året 1842 nåede en betænkelig højde, kaldte Kristian VIII
prinsen til København for at rådføre sig med ham om den
forestående hærreform, til hvilken han havde indleveret et for-
slag, som fandt bifald i militærkommissionen, og ved denne
lejlighed overtog han embedet som statholder og komman-
derende general i hertugdømmerne. Kongen har gjort opteg-
nelser om sine forhandlinger med ham i den anledning. Prinsen
gjorde gældende, at det for at berolige stemningen i hertug-
dømmerne var nødvendigt at optage en mand herfra i stats-
rådet, der for øjeblikket kun bestod af kongerigske ministre ^
Dette råd fulgte Kristian VIII ved at udnævne Reventlov
Criminil, men samtidig med ham A. S. Ørsted til minister.
Prinsen blev statholder og general, efter at have lovet lojalt at
underordne sig kongens politik: ikke at forandre statsdelenes
nuværende ordning og de til bedste for danskheden trufne for-
anstaltninger; kunde han ikke mere følge kongen, vilde han
tage sin afsked. Denne udnævnelse bidrog til at bringe ro i
sindene i Holsten, medens hertugen følte sig tilsidesat. 1 Dan-
mark, hvor dette forhold var ubekendt, vakte den store be-
tænkeligheder og en hidsig opposition, idet man tillagde stat-
* RantKaU'Breiteoburg, der vel formelt endnu var medlem, boede på sine godwr
i Holsten.
Digitized by
Google
KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG 1 NORDSLESVIG. 255
holderembedet en betydning, som det ikke havde. Efter rege-
ringens oprettelse vai* nemlig alle de tidligere statholderforret-
ninger gåede over til denne, og prinsen siger selv i sine
erindringer, at han ved sin tiltrædelse egenlig blot fik afgørelsen
af sager vedrørende tilladelse til skuespil og markedsgøgl. Da
han hurtig tabte kongens tillid, fik han heller aldrig nogen
egenlig indflydelse, om han end bevaredes i sin stilling så
længe som muligt for at undgå et oifenligt brud. At han
havde kommandoen over de i hertugdømmerne liggende tropper,
kunde ganske vist have medført farer, hvis urolighederne var
bleven mere alvorlige; men kongen havde det jo i sin magt
til enhver tid at flytte om imellem hærens afdelinger og der-
ved sikre opretholdelsen af den offenlige ro.
Den skete udnævnelse påvirkede da ej heller i mindste
måde kongens nationale politik. Han lod fremsætte forslag
om ophævelsen af toldgrænsen ved Kongeåen, om fælles stænder-
komiteer for hele monarkiet, om en fælles undervisningsdirek-
tion m. m., og da hærreformen gennemførtes, overrakte han
selv regimenterne i Rensborg deres nye faner, som alle var
dannebrogsfaner, medens de ældre fremstillede landsdelenes
våbenmærker o. I.
Derefter kom så det store sammenstød i stænderne i No-
vember 1842, da Hjort Lorenzen talte dansk. Der rejste sig
en storm imod ham fra tysk side, men kongen erklærede, at
det var de danske deputeredes „naturlige ret" at tale moders-
målet, og at han vilde værne om denne ret. Hjort Lorenzen
skrev med rette hjem: „vi har sejret!" Kort efter kom han
til København, hvor flertallets brutale optræden føltes som en
forhånelse af selve den danske nationalitet og fremkaldte en
stærk bevægelse; han følte meget vel, at han havde både
kongen og hans privatsekretær Adler, såvel som enkelte af
ministrene på sin side, men alle tilrådede de ham dog måde-
hold. Kongen især bad ham om at berolige stemningen, men
Hjort Lorenzen afslog dette, idet han påstod, at også sagen
dermed vilde falde til ro og alt blive ved det gamle; hans
Digitized by
Google
256 KRISTIAN VU! OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG.
opgave måtte det blive at forurolige og holde bevægelsen i
live, indtil man havde opnået, hvad der var ret: fuld lighed
for det danske sprog både i stænderne og ved oprettelsen af
læreanstalter.
Det er bekendt nok, hvorledes dette sammenstød altid er
bleven fremstillet for os til nedsættelse af kong Kristian VIII;
hans holdning bliver betegnet som vaklende, frygtagtig og
umandig. Men med stor uret. At Hjort Lorenzen ønskede
en hurtigere og kraftigere handling, var naturligt nok, og at
man i sin harme i kongeriget vilde have den kongelige magt
anvendt i hele sit omfang, ligeså; men kongen havde også
andre hens3m at tage. Den historiske udvikUng er i det hele
taget ikke slet så simpel og usammensat, som man ofte an-
tager og især dengang, i det offenlige livs barndom, antog.
Enhver stor sag, som kommer op og vil frem, møder ikke
blot sin modstand, men dens venner vil også som oftest dele
sig i to hold. Der er noget, man kunde kalde tokammersy-
stemet i selve den naturlige udvikling. Ved folkerepræsenta-
tionens deling i to kamre har man jo søgt at sikre udviklingens
mest betryggende fremskriden; det ene skal føre tankerne frem,
virke for dem, udbrede og uddybe dem; det andet skal ind-
ordne dem i det bestående, tillempe dem efter forholdene og
sørge for, at de ikke afstedkommer skade og brud ud over det
uundgåelige. Denne dobbelthed har selve livet lært os; hvor
et af disse led mangler, vil udviklingen enten gå i stå eller
skyde ud over målet og føre til tab og tilbageslag fra anden side.
I den sønderjydske sag betegnes disse to sider på en
fyldig og såre tiltalende måde af Hjort Lorenzen og Kristian
VIII. Medens den første var ung i sin danskhed, nylig om-
vendt og derfor hidsig på det, opfyldt af iver efter at komme
sine tidligere meningsfæller, der nu hånede ham som en over-
løber, til livs, — var kongen jo gammel i kampen og klar
over dens gradvise forløb. Medens Lorenzen var en fyrig
folkefører, utåhnodig efter at nå det endelige mål, hensynsløs
i sin optræden overfor venner og fjender, var kongen bunden
Digitized by
Google
KRISTIAN Vm OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 257
ved mange og vigtige hensyn til sine aiidre undersåtter og
andre statsformål, ligesom han af naturen og som følge af sin
høje dannelse var en hensynsfuld mand.
Det gjaldt jo om at gennemføre danskhedens sag i Sønder-
jylland uden afgørende brud med monarkiets tyske indbyggere.
Disse skulde lære at indse, at det danske sprog havde en na-
turlig ret, som kunde gøres gældende uden at berøve dem
noget af deres. Sligt går ikke så let i virkeligheden som på
papiret. Den dalevende slægt var opvokset i forestillingen om
hertugdønmiernes enhed overfor kongeriget, den var ingen til-
snigelse, som man har villet påstå, men desværre en kends-
gerning af sørgeligste art. Sproget i Nordslesvig truede nu
med at gøie brud på denne enhed og man så i danskhedens
sejr ikke blot et nederlag for en stor del af embedsstanden,
men en begyndende opløsning af det politiske legeme Slesvig-
Holsten, til fordel for Danmark.
Samtidig trådte en anden fare frem, den dobbelte arve-
følge. Kongen havde fået sin søn gift anden gang, men man
mente alt nu at kunne skønne, at også dette ægteskab vilde
blive barnløst, måske opløses ved en ny skilsmisse. Kronen
vilde da gå i arv til kvindelinjen, men her stod for hertug-
dømmernes vedkommende påstand mod påstand: fra dansk
side holdt man med rette på, at Sønderjylland skulde følge
kongerigets arvegang, medens man var uvis med hensyn til
Holsten; Avgustenborgerne derimod påstod, at de i så tilfælde
vilde arve begge hertugdømmer. Denne vanskelige sag anså
kongen det for sin opgave at få ordnet før sin død, da han
ikke kunde gøre regning på, at det vilde lykkes for hans søn,
som på grund af sit uregelmæssige liv og sine lidet udviklede
evner kun nød ringe tillid og anseelse blandt de store magters
monarker, og det var af stor betydning ikke at SBgge stem-
ningen i Hotsten mere end nødvendigt for ikke at umuliggøre
en mindelig overenskomst. Endvidere vidste kongen så godt
som nogen, at indførelsen af en friere forfatning i alle kronens
lande kun var et tidsspørgsmål, og at der også herved Wide
A. D. Jørgenaen: Afhaadl. III. 17
Digitized by
Google
258 KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG.
optårne sig uoverstigelige vanskeligheder, hvis modsætningeD
mellem landsdelene fik lov til at udvikle sig i hele sin skarphed.
Dersom danskheden i Nordslesvig ikke havde været til,
vilde alt dette forholdsvis have været en let sag at ordne.
Man ønskede ikke i Holsten at skilles fra Danmark og arve-
følgens ordning vilde ingen modstand have fremkaldt, da Av-
gustenborgerne var ilde lidte i aUe samfunds kredse; også for-
fatningssagen vilde da uden vanskelighed have kunnet bringes
i orden, da frihedsmændene i kongeriget og i hertugdømmerne
fra først af arbejdede hånd i hånd. Men det nationale spørgs-
mål i Nordslesvig umuliggjorde foreløbig enhver overenskomst:
opgaven blev at opnå en ordning uden at lade denne befolk-
ning i stikken, at give den sin ret uden at støde de andre
fra sig. Når man allerede ved denne tid overfor Slesvighol-
stenernes påstand på den afgørende grænse ved Kongeåen
stillede en anden, en deling af monarkiet ved Ejderen, og
troede at kunne gennemføre den i henhold til gamle historiske
minder og statsretlige forhold, så kunde kongen ikke gå ind
herpå, før der forelå en tvingende nødvendighed, men måtte
modsætte sig et overgreb, som kun kunde føre til tab. Vilde
man appellere til magten, måtte det huskes, at SlesvighoK
stenerne havde Tyskland i ryggen, en omtvistet arvefølge og
lange tiders hævd at støtte sig til.
Fra sammenstødet i Slesvig stændersal i November 1S4*2
udgik der mægtige folkebevægelser til begge sider. Slesvig-
holstenerne modsatte sig ethvert skridt til monarkiets befæstelse,
ethvert forsøg på at styrke forbindelsen mellem Slesvig og
Danmark. Da kongen oprettede en filial af nationalbanken i
Flensborg, gjorde de påstand på at få en „landesbank" i Rens-
borg; de krævede en tysk oificérskole og tysk kommando i
deres hærafdeling; de vilde have særskilte finanser uden told-
énhed; imod indførelsen af danebrog i hæren satte de en ny
opfunden landsfane, som de begyndte at bruge ved alle festlige
lag; sangen „Schleswig-Holstein" opstod som udtryk for mod-
Digitized by
Google
KRISTIAN Vm OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 259
standen imod hertugdømmernes adskillelse og det tyske sprogs
fortrængelse fra herredømmet.
Men også den danske sag gjorde nu mægtige fremskridt.
Prof. Clausen optrådte i Schouws „Danske ugeskrift" til for-
svar for Hjort Lorenzen og med krav på, at det danske sprogs
ret skulde respekteres; grev Knuth og andre ansete mænd
sluttede sig hertil, og der dannedes en forening „for dansk
undervisnings fremme i Slesvig", den forening, som senere be-
kostede Rødding højskole. Estrup til Kongsdai, ministerens
fader, gav 16,000 kroner til oprettelsen af en lærestol i sles-
vigsk ret ved universitetet. Grundtvig gik til kongen for at
tale højskolens sag, og denne rådførte sig med Ingemann om
en omdannelse af Sorø akademi. Samtidig var det pastor
Hagen i Mjolden henvendte sig til Ploug og Clausen, og disse
mænd gjorde alvor af at udkaste planen til den folkelige høj-
skole i Haderslev amt.
I selve Nordslesvig holdtes der som bekendt fest for Hjort
Lorenzen i Sommersted, derpå en almindelig folkefest på Skam-
lingsbanke, medens den slesvigske forening dannedes for at
samle befolkningen under de forestående kampe.
I foråret 1844 udkom det såkaldte „sprogpatent", som
foreløbig ordnede det danske sprogs forhold i stændersalen.
Forsamlingen havde frarådet enhver bestemmelse herom, idet
den lovede at tilstede enhver, som bevislig var ude af stand
til at udtrykke sig forståeligt på tysk, at tale dansk; men
herved kunde kongen selvfølgelig ikke lade det bero. Efter
lange forhandlinger i statsrådet vedtoges det at bestemme, at
enhver deputeret, „som ikke tiltroede sig at være det tyske
sprog tilstrækkelig mægtig", kunde gøre anmeldelse derom i
det første møde og da tale dansk; denne anmeldelse skulde
tages til efterretning og kunde ikke gøres til genstand for for-
samlingens skøn. Hjælpesekretærerne skulde derfor kunne
dansk, men tage foredragene til protokols på tysk. Enhver
kunde stille forslag og andragender på dansk.
Udstedelsen af dette patent vakte en storm i København,
17*
Digitized by
Google
260 KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG.
hvorfor det modtoges med ro i hertugdømmerne. , Lavrids Skau
optrådte dog med stort mådehold overfor kongen, der forlangte,
at de danske deputerede skulde indfinde sig i stænderne og
stille forslag dér, hvis de ønskede en videre gående ligeberet-
tigelse ; han vilde da gå med hertil. Patentets ord forstod han
således, at Hjort Lorenzen med rette kunde blive ved at taie
dansk, da det kom an på enhvers eget skøn, hvilke fordringer
han vilde stille til sig selv og det sprog, han førte. Alle var
da også enige om, at de danske deputerede burde gå til Slesvig,
kun Hjort Lorenzen modsatte sig og rasede mod sine venner.
Han blev vel bragt til at give efter, men forandrede i sidste
øjeblik sin beslutning og afgav en offenlig erklæring om ikke
at kunne underkaste sig dette formentlig forsmædelige vilkar.
De andre måtte da bøje sig for hans vilje. Men hvor langt
han her havde skudt over målet, viste sig to år efter, da han
var død og de danske deputerede uden indsigelse gik til Sles-
vig, medens kun én af dem, Nis Lorenzen, forbeholdt sig
„somme tider" at tale dansk. Da sagen dengang (1846) fore-
lagdes i statsrådet, holdt alle ministre for, at der ikke var
nogen grund til at gå videre, således som kongen ønskede:
selv kronprinsen (Fredrik VU) ytrede, at „det kun var agita-
tion, mere fremkunstlet end virkelig".
Den store bevægelse i København og kongeriget, som fik
sit udtryk i en adresse med 20,000 navne, vakte ganske na-
turligt bitre følelser hos kongen. Da prof. Schouw overrakle
ham den, svarede han: „Jeg erkender gerne det patriotiske
sindelag, som har fremkaldt denne adresse og som jeg deier
med Dem; de offenlige foranstaltninger til det danske sprogs
opretholdelse i det nordlige Slesvig vidner noksom derom."
Han kunde, fortsatte han, ej her svare på en sag, som be-
handledes i en valgt forsamling i en anden landsdel; dog nlde
han ytre, at fædrelandssindede mænd hellere må optræde for-
sonende end ensidig og at det er lettere at forurolige end be-
rolige sindene: „det første sker ved at samle underskrifter
rundt om i landet, det sidste overlader De til kongen. D'»g
Digitized by
Google
KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 261
jeg vil håbe, at kraften ikke skal fattes mig for at dette kan
lykkes."
Samtidig vedtog og offenliggjorde den slesvigske forening
en meget nærgående udtalelse („protokolekstrakten") og Lavrids
Skau skrev under indtrykket af Hjort Lorenzens harme sit be-
kendte brev til kongen, hvori han tiltalte ham som ligemand,
og som han var uforsigtig nok til ligeledes at lade komme
ofFenlig frem. Foreningen blev herefter lukket og undersøgelser
anstillede, hvis forløb ikke var nær så heldig for bønderne,
som Skau giver det udseende af i sine bekendte fremstillinger.
Det er ej heller rigtigt, når man har påstået, at der fandt et
omslag sted i kongens holdning efter en samtale med Hertel
og Skau på Før, eller efter Tillisch's død på Gram.
Kongen havde ikke noget øjeblik opgivet sin danske politik
i Nordslesvig, om han end med rette forbitredes over den ufor-
stand, hvormed man optrådte imod ham. Han havde den 15.
Juni, seksårs dagen efter „Dannevirkes" udgivelse, givet sit
samtykke til højskolens oprettelse i Rødding, og den 11. Juli
bestemte han, at alle meddelelser fra de kongelige kollegier i
København og fra regeringen i Slesvig til private i det danske
Slcfsvig skulde tilstilles disse i en retsgyldig dansk oversættelse,
„indtil disse avtoriteter selv kunde udfærdige dem på dansk".
Her var der altså sat et nyt mål for modersmålets ligeberet-
tigelse. Kort efter, i månedens slutning, ankom kongen uventet
til Åbenrå for at undersøge, om det var sandt, hvad man på-
stod, at tingbøger og andre protokoller endnu førtes på tysk.
Han fandt, at de var danske. Det samme gentog sig i Haderslev,
hvor han tog ud til tinghuset i Tøming for at se den bekendte
mindetavle om sprogreskriptet, som herredsfogden ikke havde
villet give plads. Endvidere lod han sognefogdeme fra Øster-
amtet sammenkalde for at spørge dem ud om sprogforholdene;
han opfordrede dem til at holde over modersmålet i skolen
og klage, hvis det ej blev adlydt, hvad der var bestemt. Han
gennemgik alle regeringsforanstaltninger fra 1840 af og sluttede
med at sige, at hvis nogen sagde, at han var mindre dansk-^
Digitized by
Google
262 KRISTIAN Vm OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG.
sindet end forhen elier gik i Tyskernes ledebånd, da var det
åben usandhed. Derefter tog kongen til Før, hvor han mod-
tog Hertel og Skau, der bad ham om forladelse for deres over-
ilede angreb; til Skau sagde han, at han måtte takke Gud,
han havde en så nådig konge, men denne sag skulde stå ham
åben, hvis han oftere tillod sig sligt. På hjemvejen under-
søgte han også i Tønder tingbøgerne og tog så over Ribe,
Gram og Rødding til Nørrejylland. Da statholderen tilbød ham
ledsagelse af ryttere gennem Nordslesvig, gav han det be-
kendte svar: „jeg stoler trygt på det dansktalende nordsles-
vigske folks sindelag mod kongen, og når de danner en vagt
for at vogte om kongens person, så er det lige så sikkert som
om jeg var omgivet af min garde."
Atter arbejdedes der rolig videre under voksende modstand
fra slesvigholstensk side, idet dog arvefølgens ordning efter
Roskilde-stændernes opfordring nu trådte i forgrunden. Der
blev nedsat en kommission til at drøfte dette spørgsmål, uden
at den dog kunde komme til noget resultat for det egenlige
Holstens (det gamle grevskabs) vedkommende, medens alle var
enige i at erklære Slesvigs arvefølge i overensstemmelse med
kongeloven for utvivlsom. Kommissionen frarådede dog at
lade dette fremtræde i en kongelig kundgørelse, således som
de danske stænder havde ønsket, og statsrådets flertal støttede
denne mening, da det vilde være farligt at ytre tvivl om Hol-
stens fremtid. Men kongen var bestemt på at sikre Slesvigs
fremtid for alle tilfælde og førte sin mening sejrrigt igennem i
syv lange statsrådsmøder, der holdtes i uafbrudt følge i én
uge. Hele statsrådet, også Ørsted og Criminil, der til det
sidste modsatte sig udstedelsen, underskrev det såLkaldte „åbne
brev" (af 8. Juli 1846), som fastslog Slesvigs uadskillelige
forbindelse med den danske krone. Det er et vidnesbyrd om
den overlegne personlighed, den styrke i overbevisningen og
den uimodståeUge veltalenhed, kongen rådede over, at han
trængte igennem i denne sag uden at behøve at forandre sit
ministeriums sammensætning; hertugen udtalte da også i sit
Digitized by
Google
KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 263
senere forbitrede stridskrift mod ham og hans politik, at han
havde været i besiddelse af en dæmonisk magt over udmærkede
mænd, så de bøjede sig for hans vilje uden at kunne hævde
deres egen overbevisning.
Udstedelsen af det åbne brev fulgtes af indsigelser og
stormende optrin i hertugdømmerne, medens kongen som sæd-
vanlig ved denne tid opholdt sig på Før. Her afskedigede
han prinsen af Nør og inddrog hans embed, medens han satte
pålidelige mænd i spidsen for regeringen på Gottorp og det
tyske kancelli. Skønt advaret for mulige uroligheder tog han
senere fra Før til Slesvig, hvor der forefaldt gadetumulter under
hans nærværelse; derfra til Rensborg, hvor han talte til garni-
sonen, til NeumQnster, hvor det nylig var kommen til sammen-
stød med tropperne, og til Pløn, hvor han blev en måned med
udflugter til forskellige egne i Holsten.
Den stærke bevægelse lagde sig efterhånden og en smuk
Oktoberdag vendte kongen tilbage til hovedstaden, modtagen
på toldboden og Langelinje af en uoverskuelig menneskemængde,
som jublede ham imøde, fulgte ham til Amalienborg og vilde
have hædret ham ved at trække vognen. Da han nogle aftener
efter viste sig i teatret, hyldedes han i en sang af Heiberg til
nationalsangens toner som „søn af Skjold^ og blev genstand
for en jublende hyldest.
Kristian VIII havde ikke glemt sprogsagen over de andre,
mere påtrængende spørgsmål. Viborg-stændernes adresse om
at værne om den danske nationalitet havde givet ham anled-
ning til at forelægge det danske kancelli, hvem det ellers ikke
vedkom, dette spørgsmål, og kancelliet havde på grundlag af
en vidtløftig erklæring af Ørsted foreslået, at der skulde an-
stilles en undersøgelse af folkesprogets grænser i Sønderjylland ;
hvor da dansk var ublandet talesprog, skulde det indføres i
skolen og styrelsen, hvor der taltes blandet dansk og tysk,
skulde skolen give nogle timers undervisning i dansk og kirke-
sproget være blandet. Derimod frarådede kancelliet oprettelsen
af danske læreanstalter indenfor hertugdømmets grænser og af
Digitized by
Google
264 KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG 1 NORDSLESVIG.
et læreembed i slesvigsk ret i København, da der ikke gaves
nogen sådan ret (men kun en slesvig-holstensk!). Kongen tog
det første forslag til følge og pålagde regeringen på Gottorp
at undersøge sprogforholdene; derimod lod han sig ikke af sit
danske kancelli stanse i bestræbelsen for at få oprettet danske
dannelsesanstalter : 11. Juni 1847 toges der bestemmelse om
et skolelærerseminarium i Vonsbæk og på årets sidste dag om
Haderslev latinskoles omdannelse i lighed med de kongerigske
skoler. Dagen før havde han taget bestemmelse om Sorø frie
højskole. Det var blandt hans sidste regeringshandlinger; de
stod i nøje forbindelse med, hvad han dengang var fuldt op-
tagen af, indførelsen af en fri folkelig forfatning, hvis lykke-
bringende følger han anså for nøje knyttede til en rigere og
friere undervisning for folkets brede lag. Overvældet af en
heftig sygdom straks i begyndelsen af det følgende år, vedblev
han til det sidste at sysle med de to tanker, glad ved at stå
deres virkeliggørelse så nær. Da tog døden ham og en ny
tid kuldkastede alle hans planer, for under ualmindelige for-
hold at føre de tanker, han havde villet virkeliggøre langsomt
og sikkert, til en hurtig og forhastet sejr.
Det var et mærkeligt liv og en stor kongegerning, som
således blev afsluttet lige før omvæltningen 1848. Kong Kri-
stian VIII havde haft sin rige del i store gennembrud af det
nationale liv i alle det gamle danske riges lande, først i Norge,
senere i Danmark og Sønderjylland, og ikke alle de mænd,
som stod ved hans åbne grav, var blinde derfor. Smukt og
fyldigt, om end tillige vemodigt kommer det frem i den sørge-
kantate af J. L. Heiberg, som blev sungen ved universitetels
mindefest for ham, især i følgende sang:
Højt stod han stillet på fjeldet,
en yngling med flagrende lok,
han slog på frihedsvældet
som Moses med Arons stok:
Digitized by
Google
KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 265
Og klippens revnede sider
en sprudlende bæk fornam,
med vande for kommende tider, —
men ingen dråbe for haml
Han stod i de dybe dale
sum mand, da lokken var brun,
for frihedens nattergale
han planted et skov-pavlun:
og dalen til alle sider
en spirende vækst fornam,
med skygge for kommende tider, —
men ingen skygge for ham!
Dog ej først døden ham bragte,
men livet lønnende krans,
thi skønhed og højhed lagde
sin trofaste hånd i hans,
og samklangs-toner omsider
i folkets røst han fornam:
de nå til kommende tider,
men lønnede dog alt ham!
Disse „samklangs-toner" skal da også lyde her, ved den
danske folkehøjskoles mindefest, — „omsider", må vi vel
sige med digteren. Hvor forunderligt er det ikke, at for denne
konge, som satte eftermælets herlighed så højt, er der ingen-
steds rejst noget synligt minde; han der fik den første smukke
hyldest af nordslesvigske bønder, mindetavlen i Gram herreds
tingstue, der blev ødelagt i oprøret, han nævnes end ikke på
Skamlingsstøtten blandt de mænd, som har været med i kam-
pen for modersmålets ret! Men herpå ligger der jo ringe vægt!
Hvad der derimod er af betydning for vor egen skyld, er at
hans navn atter fremdrages og nævnes med ære og med tak,
hvor gode danske mænd bringes på tale, — med tak både
for, hvad han fik lykke til at udrette, og hvad han stræbte
efter som sit mål, men ikke nåede!
Digitized by
Google
266 KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG.
Efterskrift.
Da foranstående foredrag, siden det fremkom, har været
genstand for megen omtale — både stærk tilslutning og stærk
modsigelse — , kan der være anledning til nu, da offenlig-
gørelsen er bleven en del forsinket, dels at føje en og anden
nærmere oplysning til de meddelte historiske kendsgerninger,
dels at ledsage det med nogle, som det forekommer mig, nær-
liggende betragtninger.
Det må dog straks bemærkes, at det kun er ganske en-
kelte punkter, her vil kunne berøres; en fuldstændig rede-
gørelse og bevisførelse for min opfattelse af kong Kristian VIII
vil jo kun kunne gives i en samlet fremstilling af hans rege-
ringshistorie.
Hvad der da først trænger til nærmere omtale, skønt jeg
i min mindetale selvfølgelig ikke fandt nogen anledning til at
berøre det, er den bebrejdelse mod kongen, at han manglede
mandigt mod og at han var vaklende i sine beslutninger. Heri
er der noget sandt, men også en stor overdrivelse og som
oftest et fuldstændigt fejlsyn. Kristian VIII var en i højeste
grad intelligent mand, og han havde alle de fortrin og fejl,
som plejer at følge med intelligensens ensidige udvikling og
som vort offenlige liv har at takke for så meget lys og ad-
skillig skygge. „Intet menneskeligt var fremmed for ham";
han fulgte så at sige alle livets fænomener med den fuldeste
interesse og den klareste forståelse, fii har haft færre fordomme
på det åndelige livs områder end han, {& har med så udhol-
dende opmærksomhed fulgt alle samfundets rørelser i stort og
småt. Skyggesiden herved er jo den, at den personlige pro-
duktivitet, evnen til selv at frembringe og handle, svækkes,
betænkelighederne fkr et alt for stort råderum. Dette mærkes
på mange punkter i Kristian VIII's regering; det ses, at han
ikke mere var nogen ung mand, da han besteg tronen; han
Digitized by
Google
KRISTIAN Vm OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 267
forstod ikke at tie og overveje i tavshed for da at handle
med udelt kraft; alt for mange indviedes i hans betænkelig-
heder, han ønskede så at sige at høre alles mening, før han
tog sin beslutning.
Men når man lægger vægt herpå, ligger det spørgsmål
dog nær, om han da overhoved ikke kom til at handle og om
hans handlinger var ængstelige, ufuldbårne og vaklende, om
han viste mangel på mod i udførelsen af hvad han havde be-
sluttet? Intet af dette vil med rette kunne påstås. Hverken
den danske eller den slesvigholstenske presse skal rose sig af
at have haft nævneværdig indflydelse på hans handlinger,
skønt begge angreb ham skånselsløst; overfor Fredrik VI hæv-
dede han i en årrække sine afvigende liberale anskuelser, og
hvor lidt embedsmændene formåede overfor hans omfattende
og gennemgribende reformarbejde i administrationen, er bekendt
nok. Hans optræden efter det åbne brevs udstedelse viser
sandelig ingen mangel på personligt mod, og i åringer at være
en upopulær mand i sin hovedstad, stadig genstand for de
voldsomste udfald og forhånelser, uden at tabe ligevægten og
enten give efter eller misbruge sin ubegrænsede magtfuld-
kommenhed, er ikke enhver given. Når man stadig hax villet
anføre hans optræden i Norge 1814 som bevis på halvhed og
umandighed, da har den nyere tids klarere opfattelse af hine
begivenheder forlængst renset hans minde i den henseende.
Hvad han vovede ved at modsætte sig Kieler-fredens udførelse
var langt mere, end hvad han kunde tænke på at vinde; for-
søget på at hævde Norges selvstændighed var et voveligt og
ridderligt skridt, der meget let kunde have kostet ham også
Danmarks krone, og det anerkendes vel nu fra alle sider, at
han ved sin optræden dengang indlagde sig en uforgængelig
fortjeneste af det norske folk. Når man sådan uden videre
har brudt staven over hans nedlæggelse af kronen, da er det
kun et af de mange tegn på, hvor umodne vore domme om
de store politiske begivenheder er. På helt middelalderlig vis
vil vi kun se helten i den, „som kunde ikke vige^, uden
Digitized by
Google
268 KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG.
hensyn til alle de givne betingelser, uden forståelse af verdens
faktiske magtfordeling. En fortsat modstand fra prinsens side
vilde dengang ufejlbarlig have ført ham selv i ulykke og frem-
kaldt et almindeligt frafald i Norge med al den skændsel og de
ulykker, som deraf vilde være fulgte. Han havde ved sin
resolute handling opnået for folket, hvad der kunde opnås.
Historiske personer må imidlertid finde sig i slige domme
€Lf dem, som aldrig selv har stået overfor store forhold; i
blade og skrifter kan meget siges og gentages, som kun vidner
om ringe forståelse af hvad den enkelte i det givne øjeblik
kan udrette. Værre er det, når mænd, som selv har prøvet
at bære et ansvar, fælder nedsættende domme om samtidige
personer. Og det kan ikke nægtes, at dette er tilfældet for
kong Kristian YlLVs vedkommende. Jeg skal kun nævne en
enkelt af hans angribere, en af de mest ansete mænd blandt
hans samtidige, professor H. N. Clausen. Også han bebrejder
ham mangel på mandig fasthed, både i Norge og Danmark.
Og hvad har så Clausen selv udrettet i de år, da han påtog
sig et medansvar for rigets styrelse? Han trådte ind i mini-
steriet i November 1848 for her at repræsentere den måde-
holdne frihed og den nationale sag, og han sad der til Juli
1851, da så at sige alt det var opgivet, som havde stået på
hans program. Han holdt på en deling af Slesvig efter na-
tionaliteterne, en lempelig og retfærdig ordning af sprogfor-
holdene på grundlag af befolkningens ønsker, og dog gled han
med de andre over imod helstaten og han gjorde intet for at
afværge en ensidig og voldsom afgørelse af sprogsagen, som
han endog senere forsvarede med den største iver. Han var
med at forelægge og få vedtaget en grundlov, hvis hele grund-
lag var vidt forskelligt fra hvad han havde udtalt sig for ^^^
tronskiftet". Jeg nævner ikke dette for at bebrejde Clausen
det: thi forholdene var selvfølgelig meget stærkere end han og
det kan have været det eneste rette, at han blev i statsrådet
det længst mulige for på hvert punkt at forfægte sine aa-
skuelser. Men hvad der vel vil kunne bebrejdes ham er. at
Digitized by
Google
KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 269
han ikke under denne virksomhed fik en anden og rigtigere
målestok for, hvad magthaverne i en lille stat formår og hvilke
hensyn der må tages ved bedømmelsen af deres handlinger.
Kristian VIII havde ved sin alder og de rige politiske er-
faringer, han havde indsamlet også som opmærksom iagttager,
et meget væsenligt fortrin for den opposition, der med stigende
hidsighed kastede sig i kampen mod ham. Han havde lært
at vente og give tid, for da at benytte det rette øjeblik til en
afgørende handling. Alt tidlig betegnede han den norske for-
fatning som „hastværk" og tidlig bad han de danske stats-
mænd betænke, at der engang måtte gives en forfatning og at
man derfor måtte gøre sig rede for dens form og måde; da
det så blev til alvor, uforberedt som alting var, beklagede han
gang efter gang og med fuld føje, at de vigtigste bestemmelser
var fremgåede af et lignende „hastværk". For oppositionen
syntes dette hensyn ikke at have nogen betydning; „bare ge-
svindt!" var omkvædet i alle dens krav. Således i de kon-
stitutionelle, således også i de nationale spørgsmål. Ikke en
jævn og naturlig udvikling, men en kuldkastelse af det i
århundreder nedarvede måtte der til. Enevælden, der med alle
sine store skyggesider havde fremmet vor samfundsudvikling i
retning af borgerlig lighed og sikkerhed i alle offenlige for-
hold, måtte brat afløses af folkets selvstyre; forholdet til
Sønderjylland og Holsten, der hvilede på et grundlag af år-
hundreders indholdsrige historie, skulde ordnes efter principer,
som naturnødvendigt måtte fremkalde de stik modsatte fra
modsat side. Da besindige frihedsmænd som David, Ussing
og Ørsted mente at burde holde igen og støtte kongen i hans
bestræbelser, lagdes de for had som „reaktionære". Vi véd
hvad dette hastværk førte til, da begivenhederne i 1848 bragte
oppositionen til magten. Få dages overvejelse i Martsmini-
steriet kuldkastede en menneskealders arbejde med at finde
betryggende former for statslivets friere udvikling, og vi kom
ind i den „vandring i ørken", som Orla Lehmann påstod at
have forudset vilde vare 40 år, hvad den også ærlig har gjort.
Digitized by
Google
270 KRISTIAN VIU OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG.
Nationalt fik vi en sprogordning, som blev blæst omkuld af
det første vindstød, da befolkningen blev overladt til sig selv,
og et politisk vilderede, som gjorde at ingen vidste ud eller
ind, da afgørelsen skulde træffes.
Det vil vanskeligt kunne nægtes, at Kristian VIII's virk-
somhed i den henseende står anderledes helstøbt og vel be-
grundet. Hvad han udrettede i national henseende i de år,
han bar kronen, var ikke blot af gennemgribende betydning,
men stod også sin prøve i den følgende tid. Den retiferdig-
hedshandling, der lå i sprogreskriptet, havde ingen tidligere
konge haft øje for eller magtet; den blev udført med kraft,
gennemført med fasthed og opretlioldt, indtil alle bøjede sig
for den. Det er affektation at gøre ophævelser over, at der
indførtes visse lempelser for en overgangstid, og det viser kun.
hvor umodne vi var i alle offenlige anUggenders drøftelse. Det
er i foredraget omtalt, hvorledes kongen selv overbeviste sig
om sine befalingers efterlevelse, og det er et ubedrageligt tegn
på, hvor sejrrigt de var trængte igennem, at den revolutionære
slesvigholstenske stænderforsamling i 1848 ikke vovede at røre
ved dem, men vedtog som grundlov, at „sprogenes gældende
brug i kirke og skole, retspleje og forvaltning er garanteret"
(§ 24).
Ud fra dette faste grundlag gik Kristian VIII videre. Han
forberedte sproggrænsens flytning i overensstemmelse med folke-
sproget, særlig til købstæderne, sprogenes ligeberettigelse i re-
geringen og kollegierne, i stændersalen og ved overretterne;
han besluttede oprettelsen af danske læreanstalter og begun-
stigede udviklingen af den danske befolknings selvarbejde for
sin nationalitet ved bogsamlinger, dagblade og folkehøjskoler
(foruden den i Rødding påtænktes der 1847 en anden i Ullerup).
Måske har de senere års forholdsvis langsommere udvik-
ling i de offenlige forhold bidraget til, at vi nu vil kunne
dømme mere retfærdigt om dette udbytte af otte års arbejde
på bar. bund. Sæt at det var blevet fortsat i samme ånd,
med samme forening af varsomhed og kraft, uden ydre af-
Digitized by
Google
KRISTIAN VIU OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 271
brydeber, mon vi da ikke i løbet af mindre end en menneske-
alder vilde være kommen til en fiildt retfærdig løsning af
sprogsagen, en fra alle sider anerkendt ligeberettigelse mellem
de to nationaliteter? Og var en menneskealder for meget til
en så gennemgribende omdannelse af hele det offenlige liv?
Hvorledes har ikke de forurettede nationaliteter i andre lande
måttet kæmpe i lange år, inden sejrens frugter modnedes, —
i Bømen, i Finland, i Belgien og rundt omkring i Evropa!
Det er et mærkeligt fejlsyn, at Slesvigholstenerne skulde
have været særlig slette mennesker, der mere end andre vilde
forholde deres medborgere en naturlig ret. På samme måde,
som det skete her, har de nationaliteter, der sad inde med
det nedarvede herredømme, overalt modsat sig folkesprogenes
krav på ligeberettigelse. Der går tid med at overbevise, finde
de rette former og de rette grænser. Og selve den forhen
forurettede og derfor vanrøgtede folkelighed skal have tid til
at blive sig bevidst, blive klar over sin trang, tilegne sig sit
modersmål i hele dets omfang, det forædlede skriftsprog. Først
da har kravet på ligeberettigelse sin hele vægt og sin nødven-
dige rod. Ingen vil kunne påstå, at dette var tilfældet i
fyrrerne i Nordslesvig. Købstæderne var vitterlig tysksindede;
de indgav i 1817 adresser om at forblive sammen med Hol-
sten og de gentog det ved tronskiftet 1839; da Hjort Lorenzen
1841 blev valgt i Sønderborg, var det med 28 stemmer af
136, og hans program var Slesvigs selvstændighed overfor
Danmark og Holsten. Han og alle hans venner udenfor bonde-
standen skrev tysk til hinanden, både dengang og senere.
Bondestanden i' Nordslesvig var uden nogen somhelst for-
bindelse med sine standsfæUer i kongeriget, This Stenholt i
Ravsted og hans dansktalende vælgere bad om sprogreskriptets
ophævelse. Flor beklagede sig fra Rødding bittert over bøn-
dernes „sløvhed". Som i foredraget omtalt, mødte alle de
danske deputerede 1846 uden, på Nis Lorenzen nær, at gøre
brug af deres ret til at tale dansk. Først langt senere, efter
at have oplevet store trængsler, kunde den nationale sag bryde
Digitized by
Google
272 KRISTIAN VIU OG DEN DANSKE SAG 1 NORDSLESVIG.
således igennem, at den nordslesvigske befolkning lærte fuldtud
at føle sig som danske, i et og alt af samme natur og med
de samme krav til det åndelige liv som det øvrige folk. Og,
som alt nævnt, dette er ikke særligt for denne befolkning, det
er en fælles erfaring i hele den civiliserede verden, hvor na-
tionalitetsspørgsmålet er trængt frem. Hvis kong Kristian VIII
derfor blindt havde fulgt Hjort Lorenzens og Orla Lehmanns
tilskyndelser i den danske sag i Nordslesvig, vilde han ikke
blot uden nytte have påskyndet den katastrofe, som de store
verdensbegivenheder 1848 fremkaldte, men som ellers rimeligvis
kunde være undgået; men han vilde ikke usandsynligt have
udsat sig for en modstand eller et frafald i selve Nordslesvig,
som vilde have tilføjet den sag, han ønskede at fremme, en
ubodelig skade.
Jeg skal endnu kun et øjeblik dvæle ved det tilsyneladende
omslag i kongens politik i foråret 1842, der betegnes ved
prinsen af Nørs udnævnelse til statholder, en begivenhed, som
jo bestandig gøres til genstand for de bitreste bebrejdelser og
som jeg i mit foredrag ikke fandt anledning til i enkelthederne
at gøre rede for.
Da kong Kristian VIII i December 1839 tiltrådte rege-
ringen, forefandt han et statsråd, der foruden den 66årige
Rantzau-Breitenburg, som faktisk trak sig tilbage, bestod af
fem medlemmer af den respektable samlede alder af 348 år;
Vilhelm Moltke var 54 år, Otto Moltke og Krabbe 69, Stemann
76 og Møsting 80 år. I foråret 1842 var de samme mænd
bleven godt to år ældre. Imidlertid havde kongen arbejdet
ufortrødent på statens opkomst; der var indført talrige be-
sparelser, administrationen var gjort simplere og lettere, embeds-
mændenes antal indskrænket og deres løn forbedret, hærens
reform bragt sin gennemførelse nær osv. Men det kunde ikke
være andet end at det gamle statsråd, hvis fleste medlemmer
var stivnede i den gamle konges tid, i mangt og meget tyngede
på hans virkeevne, selv om de måtte finde sig i, at han gik
sine egne veje og ikke som kong Fredrik VI lod dem råde.
Digitized by
Google
KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 273
Men det var naturligt, at hau benyttede et gunstigt øjeblik til
en fornyelse af rådet, siden han af pietet mod sin forgænger
havde undladt straks at foretage forandringer. Dette øjeblik
kom, da Møsting i Januar 1842, 60 år efter sin indtrædelse i
statstjenesten (!), søgte afsked; han døde året efter. Der kan
ingen tvivl være om, at kongen straks tænkte på at erstatte
ham med Ørsted, generalprokurør i det danske kancelli og
langt tilbage den mand, han som prins følte sympati for som
hærer af mere liberale tendenser. Udførelsen heraf opsattes
dog indtil videre, måske fordi kongen vilde rådføre sig med
sin svoger prinsen af Nør, som kort efter blev kaldet herover.
Det er for nylig bleven oplyst fra tysk side (af Treitschke), at
prinsen undervejs betroede en ven, at han vilde søge stat-
holderembedet, og i mit foredrag har jeg nævnt, at han for
kongen gjorde gældende, at der burde optages en mand fra
hertugdømmerne i statsrådet. Kongen gik ind herpå og valgte
Heinrich Reventlov-Criminil i det tyske kancelli, altså i stilling
svarende til Ørsted. Da han meddelte sin beslutning om at
udnævne prinsen til statholder i statsrådet, frarådede Otto
Moltke det og søgte et par dage efter sin afsked. Kongen
selv påstår i et brev, at den virkelige grund var mandens
svaghed og mangel på evne til mere at bestyre sit embed, og
vist er det, at han alt mange år før, 1827, erklærede sig for
ude af stand til fuldt ud at varetage sine pligter. Statsrådet
tabte næppe noget ved hans udtrædelse, og særlig havde han
i det nationale spørgsmål aldrig for alvor gjort fælles sag med
prinsen, da det gjaldt om at hindre Slesvigs tilknytning til
Holsten; han havde som præsident i det tyske kancelli helt
ladet sig beherske af den antidanske Høpp, som Kristian VHI
straks efter sin tronbestigelse Qernede ved at gøre ham til
formand i overappellationsretten.
Få dage efter at Otto Moltke havde meddelt kongen sin
beslutning at søge afsked, greb denne lejligheden til ligeledes
at Qenie udenrigsministeren Krabbe Carisius, for derefter at
A. D. Jørgensen : Af handl. lU. 18
Digitized by
Google
274 KRISTIAN VUI OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG.
give Criminil hans portefeuUle; samtidig udnævntes den erfarne
Dankwarth til direktør i det udenlandske departement, en hidtil
ukendt stilling, som gav kongen lejlighed til at danne sig en
mere alsidig mening om de diplomatiske forhold. Krabbe, der
fra Fredrik VFs tid var vant til at styre de udenrigske sager
på egen hånd — de refereredes som regel ikke i statsrådet,
men for kongen personlig — , var så uforsigtig ved et referat
i heftige udtryk at bebrejde kongen, at han havde truffet en
bestemmelse m. h. t. de i Helsingør førte forhandlinger med
Sverige, i modstrid med hans råd, og han slog på, at han
under disse omstændigheder var overflødig og helst måtte gå.
Da kongen ikke svarede herpå, fortsatte han imidlertid sit
referat, men anden dagen efter mindede kongen ham om, at
han havde søgt sin afsked og at den ikke vilde blive nægtet
liam. Meget mod sin vilje kom Krabbe således til at gå af;
men senere hed det sig, at også han havde søgt sin afsked
af mistillid til statholderen.
Endnu kan det nævnes, at Heinrich Criminils broder Josefs
amtmand i Rensborg, blev kaldet til København for at over-
tage præsidiet i det tyske kancelli, men uden det sæde i
statsrådet, som prinsen af Nør gentagne gange søgte at skaffe
ham. Kongen, der ikke tidligere havde kendt ham, kom snart
under vejr med, at han var en „notorisk Slesvigholstener",
og hans indflydelse blev aldrig stor. Broderen derimod kalder
Ørsted vor dygtigste udenrigsminister siden Bernstorfiis dage,
og vist er det, at han med ualmindelig dygtighed og ube-
stridelig lojalitet tjente kongens politik, hvis mål og midler
ofte afveg ikke lidet fra, hvad han anså for det rette. Avgu-
stenborgerne nævnede ham blandt dem, der ved at give efter
for kongens overlegne personlighed og gøre ham til vilje
var gået tabt for hertugdømmerne og var bleven en „brudt
mand".
Ingen vil således kunne nægte, at forandringen i stats-
rådets sammensætning i Marts 1842, så vidt man kan skønne,.
Digitized by
Google
KRISTTAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 275
var den efter forholdene bedst mulige, ligesom en forandring
var en bydende nødvendighed; med undtagelse af den højt
ansete og grunddanske Stemann var alle medlemmer nu mænd
i deres fulde kraft. At der ved den samtidige besættelse af
embederne som statholder og som præsident i det tyske kan-
celli var gjort et alvorligt forsøg på at dæmpe den voksende
bevægelse i den tyske del af hertugdømmerne, vilde det være
tankeløst at bebrejde kongen; at det ikke lykkedes og at de
to mænd fire år efter måtte afskediges, var en politisk erfa-
ring, som havde sin betydning. Men den sandhed, at det i
det politiske liv kan være ønskeligt, ja nødvendigt at prøve
forskellige muligheder for ad erfaringens vej at skride frem
med større sikkerhed, istedenfor at overspringe mellemleddene
og lade tvivl om de stærkere brydningers nødvendighed få
råderum, fordi nærliggende udveje ikke er forsøgte, — denne
sandhed har altid haft vanskelig ved at komme frem hos os,
og den var i 1842 endnu kun gået op for såre få.
Endnu kun et par ord for at afværge en måske nær-
liggende misforståelse. Når jeg i det foregående så stærkt
har fremhævet, hvad der taler til gunst for kong Kristian VIII
og især til forsvar for hans nationale politik, da har jeg ikke
derved villet rette noget angreb på den opposition, som stod
overfor ham, fordi den søgte at drive ham frem; jeg har kun
villet angribe dens ensidige opfattelse og fremstilling af kongen.
Det var i sin orden, ja det var en lykke, at denne opposition
fandtes, og jeg har jo i mit foredrag fuldt ud indrømmet den
en ligeberettiget plads ved siden af kongen. Hvad vilde der
være bleven af den danske sag uden mænd som Lavrids Skau,
Koch, Flor, Paulsen og den uforglemmelige Hjort Lorenzen,
for blot at nævne dem, der virkede i Sønderjylland! Havde
kongen ret i at fare med lempe, så havde de ej mindre ret i
at trænge på og holde bevægelsen i live og i fremgang.
Målet må stilles højt og klart, når et folk skal vækkes af
dvale. Men ingen af disse mænd bliver mindre, fordi vi også
18*
Digitized by
Google
276 KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG.
viser retfærdighed mod en konge, hvis ansvarsfulde opgave det
var at jævne vejen og sørge for dens sikkerhed. Skulde det
imidlertid være for tidlig nu at vise denne retfærdighed, —
nuvel, så må det forbeholdes en senere slægt.
Men mon det skulde være for tidlig?
Den 29. Oktober.
Digitized by
Google
KONG KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I
NORDSLESVIG.
(1895.)
[Højskolebladet J895. Sp. 611-52. (-24. Maj.)]
J^år jeg ikke hidtil har villet svare på de angreb på
mit foredrag om ovennævnte emne, der er fremkomne i for-
skellige blade, har det dels været, fordi jeg ikke kunde anse
en hvilken som helst læserkreds for egnet til at sidde til doms
i et spørgsmål af denne nati^r, dels fordi jeg mente, at man
kunde give tid, til det foreliggende materiale efterhånden kunde
blive meddelt i „Sønderjydske årbøger". Da det nu imidlertid
også er bleven fremdraget i „Højskolebladet", altså for den
kreds, til hvilken jeg fra først af rettede min tale, skal jeg
dog ikke undslå mig for at gå ind på spørgsmålet, og jeg
skal derfor, da der ikke vil kunne være tale om atter at
spænde over det hele emne, søge at gøre rede for sprogpatentet
af 1844, siden pastor Nissen betegner det som „det svageste
punkt i den ny opfattelse af kongens stilling", og dertil knytte
nogle bemærkninger om mit personlige forhold i sagen.
I reskriptet af 2. December 1842, der, som pastor Nissen
rigtig bemærker, blev opfattet som en sejr for Hjort Lorenzen
og hans venner, hedder det: „Når denne begivenhed (det er
sammenstødet mellem Hjort Lorenzen og formanden) har ført
Digitized by
Google
278 KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG.
forsamlingen til den anskuelse, at det i ethvert forekommende
enkelt tilfælde skulde være at gøre afhængigt af forsamlingens
samtykke, om det skal tillades en deputeret at benytte sig af
det danske sprog, så kan vi ikke give en sådan beslutning,
som vilde krænke de dansktalende deputeredes naturlige rettig-
heder, vort allerhøjeste medhold". Kongen har nu vel set, at
præsidenten vil være betænkt på midler til „at sikre de dansk-
talende medlemmer en virksom deltagelse i forhandlingerne":
„Da der imidlertid i den henseende mangler en udtrykkelig
lovbestemmelse, hvorved sådant kunde opnås på en måde, der
tillige passede til forsamlingens forretningsgang og navnligen
under bibeholdelse af protokolføringen i forsamlingens hidtil
brugte tyske forretningssprog", — så pålægges det kommis-
sari us at opfordre forsamlingen til at give sin betænkning om
dette spørgsmål: „hvorledes der kan sikres de dansktalende
medlemmer af forsamlingen en virksom deltagelse derved, at
deres foredrag i en tro oversættelse optages i forsamlingens
protokol".
Sagen gik i udvalg og behandledes i salen den 20. De-
cember. Udvalget indstillede „indstændigt al fraråde alle lov-
bestemmelser, hvorved der skal gives forsamlingens dansktalende
medlemmer den positive ret ved forhandlingerne at betjene sig
af det danske sprog, så vel som den ret, at deres foredrag
tages i en tro oversættelse til protokollen". Hertil stillede Nis
Lorenzen (Lilholt) det „ændringsforslag", „at det danske sprog
i enhver henseende skal nyde samme ret som det tyske", og
Petersen (Dalby), „at det, således som det hidtil er iagttaget
af stænderforsamlingen, for fremtiden lovmæssigt skal være de
deputerede fra de dansktalende distrikter, som ikke tiltror sig
at kunne holde deres foredrag på tysk, tilladt at betjene sig
af det danske sprog, og at der træ£fes foranstaltninger til, at
disse danske foredrag kan i det tyske sprog tilføres proto-
kollen". Advokat Beseler foreslog, at der skulde indskydes en
bemærkning i flertallets petition, gående ud på, at stænderfor-
samlingen under alle omstændigheder ventede at få et lovforslag
Digitized by
Google
KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 279
forelagt, dersom kongen fastholdt ønsket om en bindende ord-
ning, da denne vilde indeholde en forandring af anordningen
om selve stæuderinstitutionen ; men sådanne forandringer havde
kongen forpligtet sig til ikke at foretage uden først at have
hørt stændernes råd.
Forhandlingerne førtes til dels med en vis lidenskab, men
mange udtalelser var dog også rent forretningsmæssige, idet
<let fastholdtes, at forsamlingen kun kunde have ét sprog, og
at ethvert brud herpå vilde medføre store ulemper. Man lovede
fremdeles som hidtil at finde sig i dansk tale fra deres side,
som kunde skønnes at have lettere ved at udtrykke sig i dette
sprog, selv om man, som det var tilfældet for Nis Lorenzens
vedkonufnende, bedre forstod hans tysk end hans dansk. Prak-
tisk viste dette sig derved, at dennes danske tale er fuldt
gengivet i stændertidenden, medens Hjort Lorenzens foredrag
er forbigået med den kendte bemærkning: „Deputeret Lorenzen
fra Haderslev talte i det danske sprog".
Ved afstemningen forkastedes først Nis Lorenzens forslag
med 34 stemmer mod 5 (forsamlingen havde ialt 44 med-
lemmer), nemlig foruden de to Lorenzener: Jepsen (Sundved),
Posselt (Haderslev vesteramt) og Nielsen (Flensborg). Der-
efter kom nok et medlem til stede, og Petersen-Dalbys forslag
forkastedes med 38 stemmer mod 2; det første mindretal gik
altså nu (på en enkelt nær) med det tyske flertal. Dettes for-
slag vedtoges endelig med 34 stemmer mod 6. Beselers for-
slag vedtoges med 24 mod 16, og det vedtoges (imod 15
stemmer) udtrykkelig at udtale, at man ikke ud over inde-
værende valgperiode overhoved vilde finde sig i dansk tale.
Hvorledes havde nu det dansktalende Nordslesvigs valgte
repræsentanter stemt i dette spørgsmål? Der var 7 rent danske
landvalgkredse, 4 købstadskredse og Ærø („blandet"), ialt 12
repræsentanter. Af disse stemte 4 — Nielsen var fra Flens-
borg — for Nis Lorenzens forslag, medens Petersen (i den
endelige indstilling) stod alene. Denne sidste cepræsenterede
den nordlige halvdel af Haderslev østeramt, hine henholdsvis
Digitized by
Google
280 KRISTUN VIII OG DEK DANSKE SAG I NORDSLESVIG.
den sydlige halvdel, vesteramtet, Sundved og Sønderborg by.
Over halvdelen af de 12 repræsentanter (stæderne Haderslev,
Åbenrå og Tønder, Ærø, Als, Åbenrå og Tønder amter) stemte
altså for en simpel afvisning af sagen. Også de to godsejere:
Hertugen af Avgustenborg og Kittel på Skovbølgård måtte
siges at være dansktalende Nordslesvigere; de stemte med det
tyske flertal.
Således forelå sagen, da den (ikke på grund af nogen
ualmindelig forhaling, men sammen med alle stændersager,
som ikke straks havde ført til udstedelsen af love) nogen tid
forud for den næste stændersession, i foråret 1844, indstilledes
til afgørelse.
Det tyske kancelli, som jo havde at gøre indstillingen,
holdt sig til Petersen-Dalbys mindretalsforslag. Dette var det
eneste korrekte. Flertallet havde ikke svaret på kongens op-
fordring, men frarådede, hvad der var hans vilje ; Nis Lorenzens
forslag gik ligeledes uden om spørgsmålet ved at opstille en
abstrakt fordring, der lige så lidt svarede på reskriptets spoi^s-
mål. Petersens forslag derimod præciserede, hvad det kom an
på: at give de deputerede en lovlig ret, hvor hidtil forsam-
lingens skøn havde været afgørende, og at sikre protokolleringen
af de danske taler; en tysk taler havde derfor ogsaa med rette
gjort gældende, at dette forslag „ikke indeholder andet end
det, som i det allerhøjeste reskript er forelagt stænderne, og
hvorom disse nu har at rådslå '^. Kancelliets indstilling gik da
også kun ud på at sætte dette forslag i lovform og påbyde
ansættelsen af danske hjælpesekretærer. Det foresloges end-
videre, at disse skulde være forpligtede til at gengive indholdet
af de danske foredrag mundtlig på tysk. Hovedbestemmelsen
var affattet således: „De medlemmer, som ikke tiltror sig at
være det tyske sprog tilstrækkelig mægtige for at kunne be-
tjene sig deraf ved deres foredrag i forsamlingen, og som af
denne grund vil bruge det danske sprog, har straks at til-
kendegive forsamlingen deres hensigt. — De i så henseende
Digitized by
Google
KRISTIAN VIII OG DEN DA.NSKE SAG I NORDSLESVIG. 281
afgivne erklæringer, angående hvilke ingen forhandling må
finde sted, bliver at tage til protokollen."
Da denne ordlyd affattedes, var spørgsmålet ikke så bræn-
dende, som det senere blev, og den blev derfor ikke, så vidt
det ses, genstand for nogen debat; først senere blev den under-
kastet en strengere polemisk fortolkning. At den ikke var
valgt for at udelukke Hjort Lorenzen, som det nu siges, ligger
jo alene deri, at man i så tilfælde kunde have nøjedes med at
give tilladelsen for alle deputerede fra de officielt danske di-
strikter; til dem hørte hans valgkreds, Sønderborg, nemlig ikke.
Men dette vilde have været aldeles inkonsekvent, da det retlig
fastholdtes, at ingen deputeret repræsenterer sin kreds eller
stand, men alle det hele hertugdømme; man måtte altså holde
sig til det rent individuelle valg af sprog.
Senere blev al vægten lagt på den manglende sprogfær-
dighed, som Hjort Lorenzen ikke kunde skyde sig ind under.
Kongen udtalte dog til pastor SchøUer (efter dennes brev til
Hjort Lorenzen af 14. Juli), at efter hans mening stod det
efter patentet enhver deputeret frit for at tale dansk, og vilde
de spørge sig for, vilde de også få et ja herpå. Stemann
mente dog nej. Imidlertid forelå der jo det fortilfælde, at Nis
Lorenzen, efter at have talt tysk i tidligere fir, senere uden
indsigelse havde begyndt at tale dansk. Kongen har ved sit
svar utvivlsomt tænkt på den sikrere brug af modersmålet,
som enhver mand, selv den sprogkyndige, altid vil kunne på-
beråbe sig, især hvor det gælder forhandlingen af rent person-
lige og lokale spørgsmål. Striden stod jo netop om Hjort
Lorenzen; forsamlingen havde nægtet ham at tale dansk, „fordi
han var det tyske sprog fuldkommen mægtig", men netop imod
en sådan vilkårlig afgørelse var den påtænkte lovbestemmelse
udtrykkelig rettet.
Sagen forhandledes i statsrådet den 15. Marts. Ørsted
og V. Moltke tilrådede at afgøre den ved kongelig resolution,
ikke, som kancelliet efter stændernes påstand foreslog, ved et
lovforslag; den stred altså efter Ørsteds mening ikke imod
Digitized by
Google
282 KRISTUN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG.
stænderanordningen. Criminil holdt imidlertid på stændenips
ret ligesom hans broder, kancellipræsidenten. Kongens resolu-
tion gik ud på, at den skulde a£Fattes som foreløbig lov og
straks sættes i kraft, hvorefter stænderne kunde afgive betænk-
ning om den. Forslaget behandledes igen den 22. og 29.
Marts, og sidstnævnte dag stillede kongen forslag om, at det
også skulde tillades de dansktalende at indlevere danske skrift-
lige andragender, som da af hjælpesekretærerne skulde over-
sættes og sammen med oversættelsen tilstilles formandeu.
Denne ny bestemmelse vakte stærk modstand i statsrådet« og
kongen skriver i sin dagbog: „Jeg måtte med megen ud-
holdenhed påstå de dansktalendes ret til at indgive deres
skriftlige andragender og forslag på dansk med tysk over-
sættelse".
Det stod utvivlsomt for kongen og for ministrene som en
lojal og rundelig indfrielse af løftet af 2. December 1842, hvad
der nu blev fastsat. I statsrådet den 6. April bestemtes det
derfor, at afgørelsen nu straks skulde offenliggøres „som en
overraskelse for ej at møde modstand fra holstensk side".
Man tænkte ikke på modstand fra dansk side.
OfFenliggørelsen fandt imidlertid ikke sted endnu, og den
20. April skrev Josef Criminil derfor til kongen for at frem-
skynde den, før man fik nys om sagens afgørelse i hoved-
staden; dette vilde nemlig gøre et uheldigt indtryk i Slesvig
[som vidnesbyrd om en dansk indflydelse, der havde forhindret
forelæggelsen af et lovforslag], „så meget mere som regeringen
selv overskrider de skranker, den har foreskrevet ved lov, ved
nu at udstede et provisorium, medens den forlanger og venter,
at stænderne skal holde sig indenfor grænserne af skyldig ær-
bødighed og mådehold^.
Kongen tillagde dog ikke denne betragtning nogen vægt
og lod sagen ligge, til kancelliet atter mindede ham om den.
Han drøftede den da påny med sin kabinetssekretær Tillisch*
og denne fremhævede det inkonsekvente i at lade hjælpe-
sekretærerne oversætte de danske foredrag i salen; med samme
Digitized by
Google
KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 283
ret kunde jo de danske deputerede forlange de tyske foredrag
oversatte; man måtte forudsætte kendskab til begge sprog.
Denne bemærkning, der ikke taler til gunst for den gængse
opfattelse af Tillisch som slesvigholstensk partigænger, tog
kongen til følge og lod denne bestemmelse udgå. Således
underskrev han 9. Maj den foreløbige lov („sprogpatentet*') og
gav den datiun efter det sidste statsrådsmøde, hvori den var
behandlet, 29. Marts.
Imidlertid var sagen kommen ud blandt folk, og den be-
kendte storm rejstes hele landet over, — ikke i hertugdøm-
merne, men i kongeriget. Den er et glædeligt bevis på den
danske sags overordenlige fremgang siden December 1842,
men i dette tidsrum ligger jo også det store vækkelsesarbejde,
som udgik fra Hjort Lorenzens optræden. Kongen selv blev
sikkert overrasket ved den bevægelse, hvis endelige mål:
„det danske sprogs Uge ret i hver henseende", utvivlsomt var
hans eget; men han kunde og vilde ikke af hensyn til den
forandre en aldeles regelmæssig vedtagen bestemmelse. Det
danske mindretal i stænderne havde ikke givet ham andet og
bedre grundlag for en lovgivning; den demonstrative frase om
sprogenes lige ret og den lige så demonstrative afstemning
sammen med det tyske flertal mod det eneste forslag, som
var i overensstemmelse med det af mindretallet med glæde
modtagne reskript, kunde ikke bruges, så længe man ikke vilde
skride til en grundforandring i alle hertugdømmets offenlige
forhold. Kongen udtalte derfor til Lavrids Skau (18. Maj), at
han gerne vilde modtage et nyt mindretalsforslag fra stæn-
derne og da om mulig give det lovskraft. H. N. Clausen,
Drewsen og andre kongerigske stænderdeputerede lovede sam-
tidig at rejse en national bevægelse i de danske stænder,
men også dertil behøvedes et brugeligt mindretalsforslag. Med
rette fremhævede Skau i brev til Hjort Lorenzen, der ikke
vilde gå til Slesvig, at dette var i strid med hans egne kon-
stitutionelle grundsætninger, der måtte føre ham til at gentage
sine fordringer atter og atter, til de blev hørte, at selv de
Digitized by
Google
284 KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG.
største spørgsmål i England havde måttet gennemgå denne
kampens tid, m. m. Alt var imidlertid forgæves; skønt over-
talt til at opgive sit forsæt, faldt Hjort Lorenzen tilbage til
det og erklærede offenlig, at han ikke vilde møde i stænderne,
før sprogpatentet var hævet; han fik de andre medlemmer af
mindretallet til at afgive samme erklæring, og hans venner
måtte da lade, som om de var enige med ham.
Hjort Lorenzens beslutning lader sig delvis forsvare. Han
var en mærkelig legemliggørelse af det nordslesvigske folt.
således som det dengang var i sin oplyste del. Tjsk dannet
og med hele sin kraftige og dygtige personlighed greben af
tidens frie ideer, var han gået med, ja i spidsen for den tysk-
f^irvede slesvigholstenske frihedsbevægelse. Da kom den danske
selvbesindelse over ham, og efter en langvarig kamp, uden al
tvivl forbunden med stærke sindslidelser og hårde anfægtelser,
tog han sin plads ved siden af de danske bønder, i brud med
hele sin dannede omgangskreds, både hjenune og ned igennem
begge hertugdømmer. Hans trodsige og stridige natur kom
ham sikkert til hjælp herved. I et historisk øjeblik vedkendte
han sig overfor tidligere venner og for hele landets øjne det
foragtede modersmål som sit. Derefter samlede han et, om
end lille parti om den fordring, at dette sprog „i hver ret-
ning" skulde have lige ret med det tyske. Dette var en be-
drift af langtrækkende betydning, det var det nordslesvigske
folks svar på kongens sprogrcskript af 14. Maj 1840. Hele
det danske folk sluttede sig hertil og gav det et udtryk i
sølvhornets indskrift: „Han talte dansk og vedblev at tale
dansk".
Men denne bedrift krævede sin mand helt og fuldt Hjori
Lorenzen havde fremsat fordringen, afstukket fremtidsmålet:
men han havde gjort det med en lidenskab, som vel oægnr
hans navn med en historisk glans, men gjorde det umuligt fur
ham at være fører ad forhandUngernes vej. Det grundlag,
hvorpå han stod, var i enhver henseende for spinkelt hertil;
han var en malmstøtte på lerfødder. Han var ikke valgt pfi
Digitized by
Google
KRISTIAN VUI OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 285
det program, han nu gjorde sig til en så myndig talsmand
for, og han vilde sikkert ikke blive genvalgt; de mænd, som
sluttede sig til ham, fordi han overraskede dem med sit vold-
somme initiativ, var næppe bestemte på at følge ham ret langt
(to år efter gik de uden indsigelse til Slesvig), og den befolk-
ning, i hvis navn han talte, havde meget delte meninger om
hans optræden. Dertil kom det rent personlige, at hans øko-
nomiske uafhængighed var tilintetgjort, så han hverken kunde
klare sig ved egen hjælp eller fandt den støtte blandt sine
nærmeste landsmænd, som en politisk fører under sådanne for-
hold altid må kunne påregne; han måtte ty til kongerigsk
pengehjælp. Dette medførte jo selvfølgelig, at man stemplede
ham som købt for den danske sag.
Det var derfor vistnok rigtigt, at han ikke gik til Slesvig
oftere; men en anden sag er det, at han ikke burde have
draget sine venner med ind i dette, for sagen i sin helhed
ufrugtbare forløb. Som det nu gik, kom man ikke af stedet;
der mødte ingen danske repræsentanter i stænderne, og pa-
tentet af 29. Marts 1844 udelukkedes fra de bestemmelser om
sproget, som i de følgende år drøftedes for efterhånden at
føres længere og længere frem mod en retfærdig løsning. Men
det fejlsyn, der bringer politiske førere til at forveksle deres
egen stilling med landets, deres egen ære med folkets, er jo
des værre så almindeligt, at vi vel ikke må beklage os over
også at møde det her i vort nationale livs barndom.
Dette er i det væsenlige, hvad der kan oplyses om sprog-
patentet af 1844. Man kan naturligvis have forskellige me-
ninger om det; men til bevis på kongens vankelmodighed kan
det ikke tjene. Bevægelsen var ilet ham forbi i sprogsagen,
uden at han rimeligvis havde mærket det, og da han så den
skyde op som en storm, frygtede han for, at det skulde føre
til overgreb og forløbelse; men han vilde ret til alle sider.
Da Tage Moller, fortæller Birkedal, under hans korte besøg i
Ribe (13. September 1844) vilde minde ham om danskhedens
sag, svarede han kort: „En konge må ikke være partisk!"
Digitized by
Google
286 KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG.
Denne ytring forklarer langt mere end mange udsagn af Flor
og L. Skau, der vilde bruge hans „enevoldsmagt" til at knække
al modstand. Måske traf han ikke altid det rette i sin afvejen
af de modsatte hensyn, men det kan ikke gå an at tage sam-
tidens partimænd til dommere i denne sag.
Hr. pastor Nissen anfører med en vis virkning imod mig,
at jeg selv tidligere i en bladartikel og i „40 fortællinger af
fædrelandets historie" har udtalt mig i en ganske anden ret-
ning om kong Kristian VIII, og det er en selvfølge, at heller
ikke de andre forfattere, som har angrebet mig på grund af
mit foredrag, i den henseende har nægtet sig noget. Jeg skal
da for en gangs skyld udtale mig om dette punkt.
Man klager af og til over, at historiske videnskabsmænd
ikke oftere henvender sig til . den større almenhed og giver
sammenhængende fremstillinger af fædrelandets historie, således
som naturgranskerne skriver lærebøger og håndbøger i deres
fag. Men hvorledes skal nogen få eller beholde lyst til sligt,
når han bliver vidne til sådanne angreb? Mon nogen vilde
vælte sig ind på en forfatter, fordi han i et førstehånds ar-
bejde kom til nye resultater i naturvidenskaberne, som var i
strid med hans egne tidligere lærebøger? Intet dannet menneske
vilde jo falde på sligt. Derimod synes de, der er uenige med
mig i opfattelsen af Kristian VIII, at ville se en slags frafald,
en „strømkæntring" deri, at den er i strid med „40 fortæl-
linger"; det er noget som en overgang fra et parti til et
andet. ^
Hvad vedkommer „40 fortællinger" og deres forfatters
opfattelse mig, når jeg får tid og lejlighed til på første h&nd
at fordybe mig i Kristian VUI's historie? Skriver jeg fortæl-
linger eller historie for min egen æres skyld, og skulde jeg
lade et vigtigt emne ligge for ikke at åbenbare manglerne ved
I Jeg skal her se bort fra, at min fremstilling af Kr. Vllf alt her ikke uvic^
8eiilig er forskellig fra tidligere.
Digitized by
Google
KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 287
mine arbejder? Jeg har aldrig veget tilbage for at rette andre
forfatteres fremstillinger, skulde jeg da vise mine egne større
hensyn? Vi er til hobe kun tjenere for noget større.
Jeg miskender dog ingenlunde, at denne særlige stilling
overfor de historiske personligheder og forfatternes fremstilling
af dem hænger nøje sammen med hele den personlige inter-
esserethed, der her viser sig og bringer læseren til at mod-
sætte sig en forandret opfattelse; den har også sine stærke
lyssider. Den viser, at mennesket selv „er med**, har følt sig
grebet af noget, har hengivet sig i taknemmelig påskønnelse
eller lykkelig beundring for den historiske personUghed. Det
vilde da også være berettiget at lade denne råde, hvis den
ikke så ofte kom i strid med et andet hensyn, som må sættes
lige så højt: den historiske retfærdighed; de menneskelige kår
er nu en gang så, at den ene ikke kan sættes for højt, uden
at andre sættes utilbørligt lavt. Jeg skal tillade mig i den
henseende at gentage en ytring i mit foredrag på det sidste
almindelige skolemøde: „Det er tilvisse smukt at kunne hen-
give sig i beundring, men det er blødagtigt at ville fastholde
den på retfærdighedens bekostning. Vi bør optugte os til at
se på de historiske personer „uden vild og venskab", og når
der er bleven rettet angreb på historikerne for deres forment-
lige mangel på pietet overfor sådanne, da kan de med større
føje klage over mangel på sans for ret og sandhed, for billig-
hed og mådehold i hele vort samfund." Det er denne ret-
færdighedsfølelse, der har bragt mig til at tale om Kristian VIII.
Man vil kunne sige, at jeg burde have ventet hermed,
indtil jeg kunde fremstille hele hans historie i sin sammen-
hæng. Det vilde måske have været klogere; thi jeg måtte jo
være et barn, om jeg ikke havde forudset, hvor hårdt dette
vilde falde mange på brystet. Men ingen har jo brev på dage,
langt mindre på år, og har jeg selv været med til uretfærdig
at nedsætte denne konges minde, da kunde jeg ikke rettelig
tie ved en lejlighed som denne, der kunde forudses enten at
måtte give ham oprejsning eller føje ny uret til den gamle. —
Digitized by
Google
288 KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG.
Det er da også meget langt frj, at jeg skulde fortryde rain
optræden eller anse den for frugtesløs. Jeg vilde ikke have
haft forudsætningerne for at forstå det berettigede i Kristian
VIirs færd overfor Nordslesvig, dersom jeg ikke alt forud havde
draget den lære af historien, både af fortidens og af den. vi
selv har oplevet, at der må gøres mange skridt for at nå et
vigtigt mål, og at meget er vundet; når en god begyndelse er
gjort. Således skal det også nok gå med den henfarne konges
eftermæle, der har været trådt så hensynsløst under fødder.
Det er mig nok, at mange er bleven opmærksomme på dette
spørgsmål og har begyndt at lægge sammen, hvad de ikke
tidligere agtede på, fordi det pegede i en anden retning end
meningernes store strøm. Lad kun det ene forhold efter det
andet fra hin tid komme op til særlig drøftelse; der vil nuk
efterhånden danne sig billedet af en konge, tilvisse ikke uden
store personlige brøst, ikke uden fejlgreb i sin vanskelige
kongegerning, men en konge, som var en god dansk mand.
en fremragende regent og en mand med både evne og vilje
til det rette.
Digitized by
Google
2. DECEMBER 1842 OG 29. MARTS 1844.
(1895.)
[Højskolebladet 1S95, Sp. 739-42. (14. Juoi.)]
Ua det vel er det retteste at komme til bunds i spørgs-
målet om forholdet mellem de to i overskriften nævnte konge-
lige tilkendegivelser, siden det nu er rejst på dette sted, og
pastor Nissens sidste udtalelse viser, at mit forrige indlæg
endnu ikke har ladet ham få øje for de afgørende punkter
heri, skal jeg endnu en gang komme tilbage til det.
Pastor Nissen skriver: „Det er mig vedblivende ufatteligt,
at kongens bestemte hævden af de dansktalende deputeredes
naturlige rettigheder i reskriptet af 2. December 1842 . . .
kan forenes med patentets afgørelse . . ., uden at der er sket
et omslag i kongens stilling. Når det dansksindede mindre-
tal stemte imod Petersens forslag, ... da var det dog vel
netop, fordi de ikke kunde erkende en sådan afgørelse for at
svare til de dansktalende deputeredes naturlige rettigheder,
som kongen i reskriptet havde hævdet, og som var det, de
havde betragtet som en sejr."
Man fSur af disse ord det indtryk, at kongen den 2. De-
cember helt i almindelighed har udtalt sig om „de dansk-
talende deputeredes naturlige rettigheder" således, at enhver
kunde lægge heri, hvad han fandt for godt; men dette er jo
A. D. Jørgensen: Afhandl. UL 19
Digitized by
Google
290 2. DECEMBER 184« OG 29. MARTS 1814.
ingenlunde tilfældet, ligesom sådanne almindelige begreber over-
hoved ikke har hjemme i lovsproget. Kongen udtalte kun,
at forsamlingens påstand på, i hvert enkelt tilfælde at ville
afgøre, hvem der skal have lov til at tale dansk, vilde være
i strid med de dansktalende deputeredes naturlige rettigheder
og ikke kan finde medhold hos ham. Imod denne påstand
sættes derfor patentets lovbud, at hver enkelt af disse „dansk-
talende deputerede" selv afgør, om han vil tale dansk. Der«
med er den i reskriptet „bestemte hævden af de dansktalende
deputeredes naturlige rettigheder" fuldt ud indfriet. Derom
kan der ikke tvistes.
Det andet spørgsmål bliver så: hvad forstås der ved de
„dansktalende deputerede"? Derom siges intet i reskriptet af
2. December 1842, og det danske mindretal opstiller lige så
lidt nogen fortolkning deraf, uden for så vidt som det stemmer
imod Petersens forslag, det eneste, som giver en bestemt for-
tolkning, nemlig: „de deputerede fira de dansktalende distrikter,
som ikke tiltror sig at kunne holde deres foredrag på tysk**.
Dette, og kun dette forelå, da patentet skulde affattes.
Petersens omskrivning af „de dansktalende deputerede'
har to led: „deputerede fra de dansktalende distrikter" og
„som ikke tiltror sig at kunne holde deres foredrag på tysk"".
Ved „dansktalende distrikter" må der endvidere nærmest tænkes
på sprogreskriptets bestemmelse om dansk regerings- og rets*
sprog „i de distrikter, hvor det er kirke- og skolesprog"; om
dansk kunde siges at være folkesprog udenfor disse distrikter,
var genstand for strid; skulde kaneelliet have bragt Petersens
vage udtryk i lovsform, vilde det i alle tilfælde sikkert være
blevet dette. Dermed vilde Hjort Lorenzen som valgt i Sønder-
borg være bleven udelukket. Men det er jo bekendt, at pa-
tentet ikke brugte den anledning, der var givet i Petersens
forslag, til at fastsætte denne, som det kunde sjmes, ret natur-
lige begrænsning. Heller ikke herom vil der kunne tvistes.
Derimod bragtes det andet led i dette forslag bestemt og
skarpt i lovsform. Her må det erkendes, at patentet gav det
Digitized by
Google
3. DECEMBER 1842 OG 29. MARTS 16U. 291
mindst mulige. Hensynet herved foreligger dog klart nok.
Debatten i stænderne i December 1842 havde, for så vidt som
den holdt sig udenfor de gensidige nationale udæskninger,
stærkt belyst de store vanskeligheder ved at bruge to sprog i
samme forsamling, og meget talte for foreløbig at nøjes med,
hvad her blev fastsat.
Der vilde sikkert heller ikke have rejst sig nogen nævne-
værdig bevægelse herimod i selve Sønderjylland, det var i
kongeriget, man fik den i gang. Hvad skete nemlig i stæn-
derne 1844? Efterat mindretallet havde trukket sig tilbage,
mødte straks de tyske suppleanter fra Sønderborg og Sund-
ved og kort efter, i §erde møde den 15. Juli, sognefoged A.
F. From fra Sod, om hvis danskhed der ikke kunde være
tvivl, da han var stiftende medlem af den slesvigske forening
og valgt til repræsentant i denne. Han erklærede, at han
vilde tale dansk af den i patent af 29. Marts anførte grund,
hvorefter et par advokater protesterede mod patentets gyldighed
som provisorisk udstedt. 17. Juli mødte Petersen fra Nissum-
gård, suppleant for første kreds, og 21. Juli gårdejer Dall, for
anden kreds, da Petersen-Dalby havde trukket sig tilbage.
Disse tre indbragte forslag om udvidet dansk undervisning ved
Tønder seminarium, hvorefter de herfra udgåede seminarister
skulde foretrækkes dem fra kongeriget. Men de stillede intet
mindretalsforslag imod sprogpatentet, og regeringen stod der-
for igen 1846 uden grundlag for en ændring i dette.
19*
Digitized by
Google
KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG.
(1895.)
I Sender] yd ske Aarbøger 1895, S. 45—176. — Her med nogle enkelte Tilføjelser af
Forfatteren.]
Den nationale opvækkelse i Nordslesvig forud for året
1848 vil altid stå i vor historie med en særegen glans. Det
er et frembrud af længe slumrende tanker og følelser, hvis op-
komst og vækst gav livet et højere værd, satte udviklingen
nye opgaver og kaldte slægten til kamp for indholdsrige ideer.
De mænd, som dengang tog til orde og viste vej, vil bestandig
mindes med tak, fordi de ikke holdt sig tilbage, da de var
f&, medens mange og store fordomme, mange og mægtige mod-
standere ofte syntes at gøre deres sag håbløs.
Der er skrevet meget og mange gange om hine år, og
tiden ligger os jo endnu så nær, at den er vel kendt af den
levende overlevering. Og dog er det gået her som overalt, at
meget er blevet glemt i de skiftende tider, meget har aldrig
været fremdraget og meget har efterhånden fået et andet ud-
seende end det havde for samtiden. Den hele samfundstil-
stand, hin tids tænkemåde og dens mangehånde indviklede
forhold, som dannede baggrunden for den hele udvikling, er
ved at gå i glemme. Dertil kommer, at overleveringen.
Digitized by
Google
KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 293
den mundtlige og den nedskrevne, stammer fra de mænd, som
stod midt i kampen og umulig kunde overse hele dens forløb
eller være fuldt retfærdige mod dem, der enten stod dem imod
eller dog ikke helt sluttede sig til dem. Billedet af den hele
tid har derved fået en vis skævhed, som ikke mere tilfreds-
stiller. Nu, da den nationale kamp har antaget en mere
ædruelig form, er det også på tide at se ædrueligere på for-
tiden. Vi kan ikke blive stående ved opfattelsen af den sles-
vigholstenske bevægelse som et ondsindet oprør fra første
færd, lige så lidt som vi ønsker, at vore modstandere skal slå
sig til ro med at opfatte danskheden i Nordslesvig som frugten
af en dansk „propaganda". Begge de nationale strømninger
voksede op samtidig og havde begge såvel en historisk som
en folkelig ret. Danskhedens frembrud i Nordslesvig måtte
være en pinlig overraskelse for dem, som holdt på hertug-
dømmernes enhed overfor kongeriget, og modstanden mod dens
fremvækst og anerkendelse kan ikke undre os, især da der i
selve den dansktalende befolkning var en så udpræget selv«
følelse overfor kongeriget. Mange af de voldsomme beskyld-
ninger mod enkelte tysksindede embedsmænd, såvel som mod
hele embedsklassen, trænger til at sés i et noget andet lys
end samtidens partiførere så dem i. Vi bør kunne sætte os
i deres sted og skelne mellem nedarvede fordomme og den
onde vilje og det forargelige hovmod, hvori de tilvisse ofte
gjorde sig skyldige.
Endnu mere gælder det om at vise retfærdighed mod
selve den danske regering, og da især kongen personlig, som
i hine år jævnlig var genstand for de hårdeste domme. At
denne retfærdighed ikke tidligere er vist, kan man vel sige
ligger i den menneskelige ufrtldkommenhed, der skal have tid,
ofte rum tid, for at vinde klarhed over det nærmeste. Der
har i virkeligheden alt i mange år i literaturen foreligget en
redegørelse for disse forhold af den højt ansete jurist og stats-
mand A. S. Ørsted, som i mange måder vilde have kunnet
rette de gængse domme, dersom man havde agtet på den.
Digitized by
Google
294 KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG.
Men dels var Ørsted, da han udgav sine bøger \ en meget
upopulær mand, dels er hans fremstilling i ualmindelig grad
bred og trættende, dels endelig var han af iver for at vise
tyske modstandere retfærdighed bleven åbenbart uretfærdig
mod sine nærmeste landsmænd, — så de blev så at sige
lagte til side uden at påagtes og uden at få mindste ind-
flydelse på den offenlige mening og den danske historieskriv-
ning.
Nu turde dog den tid være kommen, da vi' kan se til-
bage på en foregående menneskealders idrætter med mere ro
i sindet. Det gælder da om at få et uforvansket biUed frem
af personer, forhold og begivenheder; det gælder tillige om at
skelne det væsenlige fra det mindre væsenlige. Fortællingerne
fra fyrrerne drejer sig nu for det meste om de iøjnefaldende
sammenstød mellem partierne, de faldne kraflyiringer i blade
og forsamlinger, de store folkefester, foreningernes udtalelser
og meget andet af opsigtvækkende tildragelser. Opmærksom-
beden har mindre været rettet på det ihærdige oplysnings-
arbejde, som blev udrettet, den vækkelse, som fremkaldtes i
dagenes og årenes løb, og endnu mindre har den fæstet sig
ved kongens ufortrødne og trofaste arbejde til værn for dansk-
hedens ret. En så ubetydelig og forholdsvis ligegyldig sag
som tavlehistorien fra Tørning er bleven oftere omtalt og iv-
rigere drøftet end mangt et betydningsfuldt skridt fra rege-
ringens side til at beskytte modersmålet.
Her skal nu (i tilslutning til mit foredrag om kong Kri-
stian VIII) fremdrages nyt stof til kendskabet af hin tid, og
det tidligere kendte skal bringes i en ny belysning. Der skal
ikke dvæles ved de store ord, som blev udtalte i stænderne,
men ved de foretagne afstemninger; der skal ikke lægges vægt
på førernes skarpe udtalelser, men på de kendsgerninger, der
fik betydning for udviklingen. En stor del af dette stof er
hentet fra kongens brevsamling og egenhændige optegnelser og
^ n^or den danske hiais opretholdelse i dens helhed'*, ISSH), og „Af mit livs og
min tids historie", 4 bind, 1851~57.
Digitized by
Google
KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG. 295
der er derved givet en betydningsfuld berigelse af vor viden;
vi kan med fuld tillid bruge denne kilde, da dens pålidelighed
på mangfoldige steder stadfæstes af andre samtidige opteg-
nelser og aktstykker, medens den ingensteds modsiges af dem.
I. Prins Kristian før tronbestigelsen 1839.
Prins Kristians bemærkninger i anledning af en af-
handling af A. B. Rothe, deputeret i Tyske kancelli S om
indførelsen af en forfatning m. m.; Marts 1815.
[Prinsen viser først, at Holsten, hvad Rothe ikke anerkender, har
gammelt krav på konstitutionel regering af sin „hertug*^.] Hertug-
doromet Slesvig, vunden for Danmark ved en fredslutning 1720, udi
hvilken dets privilegier ikke udtrykkeligen forbeholdtes, måtte overens-
stemmende med kongelovens 19. art. som en integrerende deJ af konge-
riget Danmark regeres med absolut suverænitet Hertugdømmet Hol-
sten derimod erobredes ikke . . .
Blev Holsten forenet med det tyske forbund*, da vilde det være
uden farlige følger at indføre udi samme en for hertugdømmet selv så
gavnlig og almindelig ønsket forfatning . . . Hertugdømmet Slesvig
derimod kunde efter min formening aldrig skilles fra Danmark for at
forenes med Tyskland. Ej heller kunde det i forening med Holsten
gives en stændisk forfatning uden derved at opvække billig fortrydelse
hos de øvrige danske provinser, der kunde gøre fordring på lignende
forrettigheder.
Jeg finder, tilstår jeg, den forbindeise, der hidtil har funden sted
mellem de holstenske og slesvigske stænder, af hvilke hine hørte til
den tyske statsforfiGitni ng, dbse derimod vare en suveræn fyrstes under-
såtter, stridende mod statens forfatning; denne måtte ikke for gammel
vanes eller mageligheds skyld vedblive, hvis Holsten på en eller anden
måde ophørte at være en integrerende del af det danske monarki.
Hertugdømmernes fælles bestyrelse er indført formedelst sprogets
enhed og i den tid, man ganske gerne havde set, at alle kongens
undersåtter bleve fortyskede; men det er at bemærke, at en stor del
af hertugdømmet Slesvigs indvånere tale dansk og at blandt disse
> Benævnelsen ^Tyske kancelli" bruges her for korthedens skyld istedenfor det
officielle „Slesvig^holstenske kancelli", eller fra 1816: nSl.-hoJst*Jauenburgske k." Hint
er det indtil 1806 brugte navn, der kun har hensyn til forretningssproget (modsat
„Danske kancelli" for Danmark og Norge).
■ Dette var man netop dengang i færd med at oprette på kongressen i Wien.
Digitized by
Google
296 KRISTIAN VUI OG NORDSLESVIG.
haves tyske præster og tyske skoler. På øen Aben, hvor danske
præster og skoler haves, står gejstligheden under Fyns stift, den civile
øvrighed under hertugdømmernes regering, hvoraf flyder megen for-
virrings hvilken så vel som mange andre deslige genstande fortjente
en nøje prøvelse, hvis man har hensigt til forandring med hertag-
dømmemes forfatning.
Hvorvidt det måtte være øaskeligt at se en stanidiak forfiitning
indført i det danske monarki overhovedet, er en så vigtig genstand,
at den tilvisse behøver og fortjener den nøjagtigste prøvelse.
Ikke fordi det er tidens ånd, i Frankrig, Italien, Tyskland, Sverig,
Norge, bør sådant tilrådes. Ikkun hvis det befindes at være herskende
stemning, gør regeringen udentvivl klogt i at tage hensyn på denne
stemning. Dette bør kongen udentvivl nøje preve, forinden han fatter
nogen beslutning i så henseende; thi ligesom forfædrene (andt deres
held i at overdrage folkets rettigheder i en absolut arvekonges hånd,
således kunde undersåtterne i almindelighed jo endnu ønske, at samme
forfatning uforandret vedblev. Den almindelige mand, som også udgør
den større hob, er, jeg tror det selv, af den fra forfædrene arvede me-
ning, at den nuværende forfatning er den bedste, meget overvejende
grunde måtte altså være forhånden, førend man kunde bestemme sig
til at forandre den. Blandt disse skulde ophjælpningen af stateas
kredit, der har lidt så overvættes ved de senere års misgreb i finans-
bestyrelsen og ved de flere gange tilsidesatte kongelige ord og løfter,
være en af de væsenligste. Den oplyste del af nationen, som tænker
over årsagerne til vort statslegemes forfald, vilde i en viselig indrettet
bftandet regeringsform finde betryggelse mod ansvarsløse ministres fejl-
tagelser og for byrdernes forholdsmæssige fordeling. Nationalånden
vilde oplives påny og staten kunde håbe med tiden at se samme vel-
dædige følger af en sådan regeringsform som de, Storbrittanien nyder;
medens den absolut-monarkiske, således som erfaring viser, holder ta-
lenter, som under hin forfatning bedre kunde udvikle sig og kendes,
tilbage i den grad. at regeringen selv tilsidst savner duelige embeds-
mænd, især til de højere posters besættelse. I stedet for med for-
fatteren at udlede et argument mod indførelse af repræsentativ forfat-
ning af mangelen på statskyndige mænd, burde snarere en sådan
forfatning erkendes for det virksomste middel til at fremkalde disse.
Man kan begynde ufuldkomment og blive fuldkomnere, når først en
begyndelse dertil sker.
* 90. Dec. 1815 skriver prinsen til sin guvernementssekretær, etatsråd Holten,
om en sag fra Als: „Alt for og imod sagen bør læses, førend mening fattes; num må
og vogte aig for cU foriyakB danske menigheder og akoLer^ — men den blandede for-
fatning er visselig ej gavnlig.'*
Digitized by
Google
KRISTIAN Vni OG NORDSLESVIG. 297
Eksemplet med den norske rigsforsamling eller storting er ej af-
skrækkende i så henseende.
Hvad der imidlertid er indlysende og efter min formening af
yderste vigtighed, det er at ingen forandring i regeringsformen på-
tænkes, nden at den grundlægges efter nøjeste overlæg og viseste
prøvning; thi ellers vilde statslegemet nødvendigvis geråde i forvirring.
Men grundvolden for hele administrationen er pengevæsenet og statens
finanser; førend denne forvaltningsgren er ordnet, simplificeret og be-
styret efter faste grundsætninger, er ikke noget held at vente eller
nogen beslutning at fatte til kommende slægters forædling og statens
opkomst ved. nationens rigtig ledede bestræbelser i fortoning med
kongen.
Af en optegnelse af prins Kristian om stænderforfatningen,
fra efteråret 1830.
At Holstens ridderskab og indvånere overhovedet efter det i
bundesakten for femten år siden udtalte løfte om stændisk forfatning
fremdeles nære dette ønske og lydeligen ytre det, må man ej undre
sig over. Man kan endnu mindre anse det som lovstridigt, at de i
bønskrifter foredrage det for landsherren.
[Om formen for en tilkendegivelse i den henseende og om van-
skeligheden ved at tage bestemmelse om, hvorvidt også Slesvig skal
have en sådan forfatning. Han mener dog, at overvejende grunde taler
herfor.]
Billighed og undersåtternes fordel taler altså formentlig lige højt
for, at stændisk forfatning bevilges hd. Slesvig, men lige så bestemt
tilrådes at adskille hertugdømmernes stænderforsamlinger, thi Slesvig
bør aldrig anses som en del af Tyskland og arvefølgen selv, som Gud
forbyde skulde blive tilfældet, angiver, at disse hertugdømmer kunne
adskilles.
Ved siden af adskilte stænderforsamlinger bør efter min forme-
ning fælles ridderskab, klostre, kreditsystem som hidtil bestå, og yder-
mere forbindelse i administrationen burde statholderskabet med et
regeringsråd ved siden afgive, idet denne avtoritet, fælles for begge
hertugdømmer, varetog administrative forretninger, overretteme, hver
i sit hertugdom, alene den dømmende magt', og for hvert hertugdom
> De to overretter, henholdsvis på Gottorp og i GlQckstadt, havde dengang
både den øverste dømmende og i visse, især politi*anliggender, den udøvende myndighed.
At disse områder burde adskilles, derom var alle enige, og samtidig med løftet om en
stænderforfatning udtalte kongen det i reskript af 11. Januar 1831 som sin hensigt at
indføre en fæUes overappéUaiioHsret for begge hertugdømmer. Senere kom d«-rtil
oprettøløen af en failes regering.
Digitized by
Google
298 KRISTIAN VUI OG NORDSLESMG.
måtte oprettes en overappellatioiiaret I hertugdømmet Slesvig, som
nu har Valdemars jydske lov, hurde den danske lov indføres, såsnart
som denne revideret måtte udgives på ny — og retten plejes på dansk
og tysk, eftersom indvånerne i de forskellige distrikter ere dansk eller
tysk talende.
[Nærmere om stændernes kompetence og ordning. Hvis kongen
vil give dem skattebevillingsret, har han intet imod, at de i dette ene
anliggende træder sammen som fælles „landdag*'.]
Af prinsens dagbog på en r^'se i sommeren 1631.
8, Juli, [Afrejse fra Avgustenburg til Sønderborg.] . . . Med
provst Jensen, som er en fornuftig og agtet mand, har jeg talt på
Avgustenborg om det såre fejlagtige i, at der ej er en dansk, som der
er to ny organiserede tyske skoler i Sønderborg, hvor dog almuen
ikke taler tysk, men dansk. Han indrømmede dette fuldkommen og
undrede sig over, at det ej var iagttaget ved skolevæsenets nye organisa-
tion. Nu hjælper man sig ved at den ene lærer frivillig under^'iser i
dansk læsning og skrivning, men han håbede at skulle se det mangel-
fulde i denne indretning hævet med tiden. I øvrigt er han selv tysk
og taler dansk med vanskelighed. Den danske pnest Claudius er lige-
ledes tysk og blev valgt for en dansk prædiken, som han fremsagde
uden at være sproget mægtige De hjælpe sig med lidet, de gode folk!
9. Juli, [Åbenrå; prinsen besøgte syv skolestuer.] En væsenlig
mangel er, at hele undervisningen er tilskåren på tysk, medens børnene
hjemme tale dansk, skønt ej med nogen ren dialekt. Der gives efler
reglen kun to timer dansk om ugen for børnene i den anden klasse,
thi den indbyrdes undervisning drives på tysk og efter den tyske
metode, med en læseklasse for de små børn, medens de ældre øves i
skrivning eller regning .... De læste omtrent lige godt dansk som
tysk, men i deres skriftlige prøver vare mange germanismer og forkerte
danske ord, hvilket bør tilregnes lærerne, der ej forstå det bedre.
Seminariet i Tønder, der nu skal forsyne hertugdømmerne med
lærere, tager ikke hensyn nok på de dansktalende menigheders skoler.
Hele undervisningen er tysk og de øves ej i det danske uden netop
ved den undervisning, der gives dem af en præst på stedet (dette har
amtmand C. Krog selv sagt mig).
Af prins Kristians skrivkalendere,
1832. 16, April. Prof. Paulsen* overleverede mig sin bog om
Slesvigs statsforfatning og om det danske sprogs brug sammesteds.
> K. F. L. Jensen kom 1890 og J. P. G. Claudius 1887 hertil, begge fra Holsteo.
* Den bekendte professor i lovkyndighed i Kiel, Kr. Paulsen.
Digitized by
Google
KRISTIAN VUI OG NORDSLESVIG. 299
Direktør Estrup^ overleverede mig sin afhandling mod det histo-
riske fundament: Kristian Fs forsikring at Holsten og Slesvig skulde
være uadskillige.
29, April, Ved idag at tale med overprokurør konferensråd Høpp'
lod jeg ham ret føle, hvor vigtigt det er, at arbejdet med de erfarne
mænd ej overiles, ligesom det også måtte anses ønskeligt at visse deres
bemærkninger måtte foranledige nogle forandringer i udkastene.
Vi talte også om organisationen af overappellationsretten
Han mente, at der skulde være én regering for begge hertugdømmer;
jeg bemærkede, at det var at forene dem mere end de nu ere det ved
overrettemes administration, men at jeg fandt det hensigtsmæssigt for
den egenlige regering, for dennes forhold til kollegierne, betænkninger
over nye love osv., men at de for det administrative i begge hertug-
dømmer med føje kunde være delte i tvende sektioner, [en] for hvert
hertugdømme. Også talte vi om det danske sprog i hertugdømmet
Slesvig, som jeg bestemt erklærede ej at ville skulde fortrænge det
tyske, men heller ikke fortrænges af det tyske, og ytrede jeg, at lige-
som forordningerne for hertugdømmerne gives paa tysk og dansk,
således burde regeringsbeslutningerne ligeledes gives i begge sprog,
eller på dansk til de dansktalende amter og distrikter, og i disse lige-
ledes dommene af&ttes på dansk eller i begge sprog, thi at retter-
gangen skulde plejes i et sprog, som almuen ej forstår [var ikke rigtigt].
I de dansktalende distrikter burde skoleundervisningen være dansk,
hvilket ej var tilfældet i byerne. Høpp mente, at det var en delikat
materie med sproget.
4. Juni. Generalsuperintendent Adler sagde at skulle tale med
kongen om det danske sprogs nærværende udbredelse i hertugdømmet
Slesvig og midlerne til at hævde det sin plads.
19, Sept. Konferensråd Høpp underrettede mig om hensigten
aldeles at forene overappellationsretten for hertugdømmerne, ej at ind-
dele den i kamre, — og at dele regeringen i sektioner, ej efter landene,
men efter sagerne. Begge dele finder jeg ukonsekvent.
10. OJU, Læst Schlegeb afhandling om appellationsretten i hertug-
dømmerne' — sendt ham den tilbage.
1 Historikeren H. F. J. Estrup til Kongsdal, direktar for Sorø akademL
* Det tyske kancelli-kollegium havde til præsident gehejmestatsministeren grev
Otto Moltke til Espe; blandt de 7 ^deputerede'* var overprokureren J. P. Høpp, som
refererede kancelliets sager i gehejmestatsrådet, den mest indflydelsesrige. Den yngste
deputerede var dengang Heinrich Revenllov Criminil, senere udenrigsminister.
s Denne afhandling er dateret 5. Sept. 1832 og går ud på at fraråde fællesskab
mellem hertugdømmerne, event, to senater (Bajern har 5), indførelsen af dansk rets-
sprog til Slieo, helst to statholdere osv.
Digitized by
Google
300 KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG.
23. Nov. I statsrådet foredrog det si. holst. lauenb. kancelli [d.
e. overprokurør Høpp] om foranstaltningerne mod eftertryk af bøger i
hertugdømmerne Holsten og Lauenburg. ifølge bundestags beslutning
af 6. Sepi f. år om reciprocitet mellem bundesstateme. En konvention
med Preussen af 1828 om eftertryk i Slesvig, Holsten og L. foreslog
kancelliet at anvende, indtil en almindelig forordning kunde udkomme
(hvilken det var ønskeligt kunde omfatte Danmark med), således at
enhver forfatter i en bnndesstat kunde erholde gratis koncession mod
eftertryk af hans skrifter i hertugdømmerne.
Jeg fonnente (og kongen syntes også), at det var simplere blot
at bekendtgøre bundestagsbeslutningen i Holsten og L., men grev
Moltke bemærkede, at straffebestemmelserne manglede i hertugdømmernes
lovgivning og for at bestemme dem måtte der korresponderes med over-
retterne.
Denne provisoriske foranstaltning bifaldtes ; men på min bemærk*
nmg, at man her, hvor det gælder en bundestags beslutning, ej borde
blande hert. Slesvig med deri, bestemte kongen, at hin korporation ej
skulde nævnes i plakaten.
Grev O. Moltke indrømmede rigtigheden af min bemærkning; jeg
bad ham at betænke inddelingen af ov. app. retten i kamre og rege*
ringens i sektioner efter hertugdømmer. Han var ej inde i sagen.
Samtale med grev O. Moltke, som med mig anså toldliniens op-
hævelse mellem Slesvig og Jylland af stor vigtighed, men dertil hører,
at man tager brændevinsbrændings sagen for. Han roste Thomsen og
Criminil [i Tyske kancelli] mere end Høpp.
1833, 14, Febr, Talt med konfer. Høpp Han håbede
snart at grundsætningerne for ov. app. rettens og regeringens organisa-
tion vilde blive forelagt i statsrådet, og de stændiske sager udkrævede
kun få sessioner for dernæst at redigeres af ham og Ørsted. Jeg talte
alvorligt med ham om, hvor vigtigt det var ej at underlægge Slesvig
et tysk forbunds ret. Skulde den slesvigske ov. app. ret end for-
valtes af de samme personer, så var det efter mit skønnende væsenligt,
at den i formen skilles fra den holst-lauenburgske, måske i senater
eller kurier, således at den si. holsi 1. ov. app. ret aldrig, men rel
den holst 1. kom til at afhandle bundesdags anliggender som austrft-
galinstans osv.' Han syntes ej at føle det vigtige heri — jeg bad
ham at lægge det på hjærte.
6. Marts, Grev O. Moltke syntes tenunelig enig med mig i at
ov. app. retten burde deles i slesv. og holst.-l. dommere for civile
sager og som austrfigalinstans; men han frygter for modstand fra Høpp
> Forbandsdagen kunde henvise visse sager til pådømmelse ved en hvilken sora
helst tysk hejesteret (austrOgal-instaDs, af „austrftge").
Digitized by
Google
KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG. 301
Og tror ej heller at finde soutien i kancelliet selv. Hans idé at for-
lægge ov. app. retten til Slesvig tror han ej heller går igennem, ej
heller kan jeg stemme derfor. Han noterede adskilligt til nærmere
omtale.
Af prins Kristians optegnelse om forhandlingerne i stats*
rådet og hans indlæg for en deling af overappellationsretten
i to kamre (27.-29. Marts 1833). (Originalerne er på tysk,
efter de førte forhandlinger.)
[Prinsen beretter, hvorledes den nedsatte kommissions forslag til
en adskillelse af den dømmende og udøvende magt blev omdelt til
statsrådets medlemmer i begyndelsen af Marts, hvorefter han påny tog
Schlegels afhandling om denne genstand for sig, tilegnede sig dens
bevisførelse og affattede et indlæg til kongen om den øverste domstols
deling.] Dette votum (gutachten) meddelte jeg såvel kancellipræsidenten
grev O. Moltke som gehejmestatsminister grev Rantzau og konferens-
råd Høpp. Også med den deputerede [i T. k.] etatsråd Thomsen talte
jeg om sagen og alle måtte de sande mine grundes veegt .... Kun
var de alle af den mening, at det givne løfte om en fælles domstol
ikke kunde tilstede dennes deling i kamre, og selv generalprokurøren
Ørsted, som jeg talte med om det, vilde ikke indrømme, at det fælles
ved domstolen blev bevaret, når den holdtes på samme sted, med
sfunme præsident og fælles behandling af kriminalsagerne, men iøvrigt
var delt i kamre.
Jeg bestemte mig da til at forelægge kongen det spørgsmål, om
en indretning som den påtænkte ikke lod sig forene med det givne
løfte, og bragte ham den 27. mit votum til gennemsyn ....
[I dette indlæg af 27., to tætskrevne ark, fremlægges hele sagen
klart og udtømmende; af betydning er især følgende steder:]
På den således antydede måde tror jeg at indbyggerne i hd.
Slesvig kan holdes ved deres gamle ret (jydske lov) og derfor vil
Deres majestæt vistnok bære omsorg alt nu; men hvor meget væsen-
ligere, ja nødvendigere vilde denne forholdsregel ikke vise sig at være,
dersom det efter ret og billighed blev anordnet, at der skulde dømmes
i landets sprog i alle dansktalende distrikter (hvor der er danske
præster og skoler og i byerne, hvor almuen taler dansk), og dersom
overretten i Slesvig også fik pålæg om at afsige sine kendelser på
dansk i alle sager fra disse distrikter. Da vilde det, så vidt jeg skønner,
følge af sig selv, at man ikke vilde kunne forlange af de kun tysk-
talende råder i overappellationsretten, at de skulde dømme på dansk,
og at der ej heller vilde være nogen anden udvej end at dele retten i
Digitized by
Google
302 KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG.
kamre eller senater for at lade dømmes af den slesvigske afdeling i
disse danske sager. For ikke at tabe den fordel at lade dømme fælles
i kriminalsager måtte under hin ovenfor nævnte forudsætning akterne
forelægges domstolen i officiel tysk oversættelse.
Det er, jeg véd det meget vel, ikke den nuværende forretnings-
gang, som udkræver dette; det vilde vel heller ikke være det belejlige
øjeblik nu at anordne dette; men lovgiveren må også fæste øjet på
fremtiden og det drejer sig her, hvo vil kunne nægte det, om nationa-
liteten hos et betydeligt antal af Deres majestæts undersåtter, i en
provins af kongeriget, som i århundreder er bleven fortysket, men hvis
dansktalende indbyggere har samme ret som deres tysktalende naboer
til at se deres sprog opretholdt og at dømmes i det. Hvilke bånd
mellem folkene er stærkere end det fælles sprog? Man tage sig derfor
vel iagt for at løse båndet mellem det slesvigske og det danske
almuesmå], som jeg anser for bånd mellem Danmark og Slesvig; de
bånd, som består mellem dette hertugdømme og Holsten, vil holde
begge forenede med kronen. Deres majestæt vilde ikke miskende min
iver i denne henseende! .....
d. 27. Marts 1833. Underdanigst
Christian Frederik.
[Derefter fortsætter optegnelserne:]
Den 29., forud for statsrådet, gik jeg til kongen, som tilbage-
leverede mig mit indlæg med den ytring, at den deri fremsatte mening
gjorde mig ære (»mir sehr zur ehre gereiche"), og at det måtte be-
klages, at den foreslåede forholdsregel ikke kunde antages; thi han
troede ikke, at den kunde forenes med en fælles domstol. Jeg svarede :
„denne ytring af Deres majestæt er fuldstændig tilstrækkelig for mig;
men det vil jo da være unyttigt at udføre forslaget videre og jeg vil
blot nævne det, men at D. M. ikke har anset det for tilstedeligt.*^
Kongen: y,det er min mening; men du må firemstille det, som du finder
for godt.** Derefter lod H. M. statsministrene komme ind, og eflerat
nogle ubetydelige sager fra generalpostdirektionen var bleven fore-
dragne, begyndte konf. r. Høpp sit referat.
[Efter en vidtløftig debat om lovens enkeltheder fremdrog Møsting
spørgsmålet om domstolens forhold til det tyske forbund, idet han
gjorde opmærksom på det utilstedelige i, at en slesvigsk domstol blev
udpeget til at afgive voldgiftskendelser i forbundets navn. Han for-
langte, at halvdelen af raderne skulde udnævnes særlig for hvert hertug-
dømme, således at de slesvigske trådte ud og ekstraordinære dommere
tilkaldtes, når domstolen blev „austrfigalgericht^. I den derefter føl-
gende debat frarådede Rantzau og Høpp dette som unødvendigt, medens
prinsen holdt med Møsting og oplæste denne del af sit indlæg med
Digitized by
Google
KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 303
bemærkning om hele dets indhold. Otto Moltke mente, at tilfældet
aldrig vilde komme til at foreligge, især hvis man efter hans forslag
▼ilde oprette domstolen i Slesvig, og ønskede det ikke nævnt. Men
,,selv Krabbe*' indrømmede, at forbundet kunde falde på at vælge den
holstenske domstol til voldgiit, og kongen resolverede derfor, at sagen
skulde nævnes udtrykkelig i loven „Da kom referenten frem med sit
forslag til en §, som han gerne efter aftale med Moltke vilde have
holdt tilbage, og som gik ud på, at det skulde siges udtrykkeligt, at
den holsten-lauenburgske overappellationsret udelukkende skulde kon-
stituere sig som austrfigalinstans, og det med tiltrædelse af alle ekstra-
ordinære assessorer eller råder — og føjede jeg til: „som er bosiddende
i Holsten og Lauenburg**, som endnu mere vil tilkendegive forskellen.
Dette bifaldt kongen, hvorved Møstings endnu tydeligere forslag faldt
bort« — om det var heldigt, får stå ved sit værd.** I løbet af den føl-
gende debat talte prinsen med varme for mundtlig rettergang sbm ved
højesteret, heri støttet af de danske ministre, men forgæves overfor
Høpps modstand.]
Af prins Kristians optegnelse om forhandlingerne i stats-
rådet angående oprettelsen af en fælles regering på Gottorp
(12. April 1833). (Originalen tysk, se foregående.)
[Til § 8, tilsyn med pressen. Prinsen tilføjer en anmærkning:]
Referenten (Høpp) omtalte, at der efter forbundsdagens beslutning
af 1819 er censur i Holsten; medens den ikke findes i Slesvig. Jeg
noterer mig blot dette for ikke at glemme, hvor vigtigt det er at lade
hertugdømmet Slesvig i denne som i andre henseender have noget
mere frihed i institutionerne; intet drager Holsten mere over imod
Slesvig.
[Til § 36, forretningsgangen. Da den var tilendebragt, tog prinsen
ordet og oplæste følgende betænkning:]
y,Jeg savner på dette sted endnu en bestemmelse om forretnings-
sproget i regeringen og formoder, at det er meningen, at det helt
igennem skal være tysk, til trods for at det er vitterligt, at Here di-
strikter i Slesvig er dansktalende og at anordningerne udstedes på
dansk og tysk.
Det forekommer mig derfor passende iier at komme ind på an-
vendelsen af det tyske - og det danske sprog i de forretninger, som
vedrører hertugdømmernes forskellige egne. Almindelige anordninger
angående både Slesvig og Holsten bør i lighed med den for de kongl.
koUegiex befalede form offenliggøres på dansk og tysk. Ligeså med
aJle anordninger for Slesvig alene; medens alle for Holsten alene,
Digitized by
Google
304 KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG.
særlig alle de, som har deres grund i forbundsbeslutninger, efter min
mening kun bør udstedes på tysk.
Denne min ytring udspringer af den grundsætning, at sproget
frem for alt betinger et folks nationalitet, og det er derfor efter min
mening statsretligt begrundet så vel som statsklogt, når regeringen
våger over, at de to sprog bevares for undersåtterne, således som de
nu består. Det kan ikke være min mening at ville fortrænge det
tyske sprog, lige så lidt som det vilde være foreneligt med ret og
billighed at lade det danske sprog fortrænge, hvor det i hertugdømmet
Slesvig nu er folkets sprog.
Længe har bestræbelserne været rettede på at fortyske hd. Slesvig.
Alligevel har det danske sprog holdt sig i flere distrikter; men under-
såtterne dømmes på tysk, og der lægges ikke vægt på, at embeds-
mændene kan tale dansk, således at øvrighedens domme og anord-
ninger ' for det meste er uforståelige for de pågældende undersåtter.
Men dette er en uretfærdighed og en utilbørlighed, som man må ønske
hævet, selv om det ikke kan ske straks.
Men når der oprettes en ny avtoritet („behOrde**) som denne
regering, kunde man vel ønske, at sådanne forhold ikke blev oversete,
og jeg henstiller til Deres majestæts visdom, om der ikke passende
her kunde tilføjes:
Alle almindelige anordninger for begge hertugdømmer eller for
Slesvig skal udstedes i det danske og tyske sprog. Alle almindelige
anordninger for Holsten udstedes kun på tysk.
Når undersåtter i de dansktalende distrikter af hd. Slesvig gennem
deres øvrighed henvender sig på dansk til regeringen, skal også svaret
meddeles dem i landets sprog**
Disse frimodige ytringer, der som jeg tror fandt genlyd i kongens
sjæl, mødte især modsigelse hos referenten, der skildrede dette som
aldeles ugørligt, da underøvrighedeme ikke havde den færdighed i det
danske sprog, hvilket Møsting sluttede sig til og også O. Moltke måtte
indrømme, skønt han tydeligt nok gav til kende, at han delte min an-
skuelse, — dette drev ham endog til med varme at sige referenten:
man kan dog ikke forbyde undersåtterne at henvende sig til regeringen
på dansk.
Grev Rantzau mente, at en bestemmelse som den foreslåede ikke
vilde have den offenlige mening for sig, hvad jeg også gerne ind-
rømmede vilde være tilfældet hos tysksindede embedsmænd.
Referenten gjorde endnu i særdeleshed opmærksom på, at under-
såtterne selv ikke vilde vide, hvad der var på færde, når de fik en
dansk besked fra regeringen, medens kancelliet svarede dem på tysk
Digitized by
Google
KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 305
Og de også blev dømte på tysk ved domstolene. En sådan forandring
måtte foretages nedefra opad, ikke ovenfra nedad. Herpå svarede jeg,
&t jeg vel indså, at en forandring af retssproget, hvor billig den end
var, her ikke lod sig gennemføre; men en bestemmelse som. den fore-
slåede, der også måtte afgive regel for kancelliet og de øvrige kolle-
gier, vilde tydelig give kongens vilje til kende og et sådant stød var
nødvendigt for at opnå, hvad ret og billighed krævede.
Kongen ytrede med hensyn til offenliggørelsen af forordningerne
for Holsten på tysk alene, at det vilde være påfaldende at foretage en
forandring heri efter 22 års forløb. Med hensyn til det andet forslag
miskendte han ikke min hensigt, håbede også at nå så vidt, men
efterhånden, ved den opmærksomhed, som han anbefalede kancelliet
til i de dansktalende distrikter kun at ansætte embedsmænd, der kan
dansk; — da vilde en sådan bestemmelse vel nok lade sig indføre,
medens den nu vilde være forbunden med store vanskeligheder.
På denne måde blev mit forslag bragt af vejen („beseitigt**) og
hertugdømmet Slesvig prisgivet tyskheden for lange tider, måske for
bestandig.
[Til § 37, ansættelse af avskultanter, d. e. unge embedskandi-
dater, som søgte praktisk uddannelse i regeringen:] Endnu engang
kom jeg tilbage til vigtigheden for embedsmændene i hd. Slesvig af
at kunne tale dansk med lethed, for i mange distrikter at kunne gøre
sig forståelig for undersåtterne og for i det hele at blive mere brug-
bare for statstjenesten, — og foreslog, at færdighed i dansk også skal
være en betingelse ved ansættelsen som avskultant.
Konferensråd Høpp vilde beråbe sig på eksamen i almindelighed,
hvor der også eksamineres i dansk (så Gud måtte sig forbarme!), men
kongen fandt det meget hensigtsmæssigt og sagde, at dette var en
billig fordring til alle statstjénere, således at det også optoges, at
avskultanteme ved deres ansættelse skal eftervise færdighed i dansk.
[Anordning om regeringen af 15. Maj 1834 § 81: . . . „de må derhos
tilvejebringe fyldestgørende vidnesbyrd om deres fortrinlige kundskab
i det danske sprog** . . .]
Når A. S. Ørsted mod Wegeners og Estrups klager over
opretteisen af en fælles regering og en fælles øverste domstol
gorde gældende, at der heri intet njrt var, men at alt tvært-
imod havde udviklet sig naturlig af de givne forudsætninger
(Mit liv n 212 ff.), så modsiges dette på det bestemteste af
A. D. Jørgensen: Afhandl, m. 20
Digitized by
Google
306 KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG.
den tale, hvormed den nye domstols præsident, friherre Brf>ck-
dorff, åbnede dens første møde, 1. Oktober 1834:
„Hvad vore forfædre længselsfuldt ønskede men ikke
turde håbe at opleve, det er nu sket! Strålende lyser deniie
dags ej^oke såvel i landets som i retshistorien. Et snævrere
bånd omslutter nu de tre hertugdømmer, Slesvig, Holsten og
Lauenburg. De går fra idag af ind i en forbindelse, i hvilken
de aldrig tilforn og til ingen tid har stået. Vor „allverehrter"^
konges nåde osv."
Prins Kristians optegnelser om en forhandling i statsrådet
om presselovgivningen i Slesvig, 3. Novbr. 1837.
[Efter forslag af P. Hjort Lorenzen havde stænderforsamlingen i
Slesvig andraget på, at pressesager ikke skulde kunne afgøres af reg«*
ringen på Gottorp, men henvises til domstolene; i Holsten var efter
forbunds] ovgivningen indført censur. Høpp var som kommissarios op-
trådt herimod og refererede ligeledes sagen i statsrådet til afvisning.
Prinsen, der holdt på en lovhjemlet trykkefrihed, havde en længere
forhandling med ham om den nuværende tilstands lovmedholdighedt
og gik derpå over til at foreslå indførelsen af den danske trykkefrihed
i Slesvig, hvad der formentlig vilde tiltale ståenderne:]
Dette frarådede Høpp på det bestemteste som en i dette øjeblik
farlig forholdsregel og fremhævede især den forskel, som derved vilde
finde sted i presselovgivningen i Slesvig og Holsten, således at det
vilde blive trykt i Slesvig, hvad der i Holsten var strøget af censuren
eller forbudt
Dette, svarede jeg, vilde netop være ønskeligt; Slesvigeren må
gerne føle, at han ikke er underkastet forbundslovene, at han har flere
rettigheder som kun undersåt af kongen af Danmark. Han må erkende
dette, det kan kun være til fordel for Danmarks krone og jeg vilde
aldrig tilråde kongen at støde Slesvigerne fra sig, hvor de kunde være
i fordel, således at man opofrer de slesvigske undersåtters rettigheder
for Holsten.
Grev Rantzau mente, at dermed vilde man ikke vinde Slesvigerne
for danske interesser. Ikke derved alene, svarede jeg, men dette er
også et middel, som ikke er at forkaste.
Alle de andre ministre mente, man måtte lade det blive som det
nu er, i Holsten var der censur, i Danmark ubegrænset pressefrihed f?).
Digitized by
Google
KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 307
i Slesvig var der en mellemting mellem begge (man måtte vælge, til
hvilken side man vilde drage Slesvig, sagde grev V. Moltke, uden just
at tage ordet for mit forslag). Alle priste de fortrinnene ved den sles-
vigske qvasicensur imod vor lovordnede pressefrihed, kort sagt, her
var intet at udrette, og kongen resolverede, som det var at vente, at
alt skulde blive ved det gamle.
Grev V. Moltke beklagede med mig, at man ikke vil hæve sig
til højere synspunkter med hensyn til Slesvig.
Privatsekretær Adler til prins Kristian,
Slesvig, d. 9. Avg. 1837.
Nådigste herre!
Verbitteren^ ytrede, som så mange andre, det ønske, at D. k.
højhed snart vilde besøge hertugdømmerne — hvorvidt man mener det
oprigtigt, skal jeg lade stå ved sit værd --, og anbefalede et længere
ophold i Kiel. Som motiv anførte han: „man tror om prinsen, at han
har en afgjort forkærlighed for Danmark og alt hvad der er dansk, at
han vil tilbagetrænge det tyske sprog i hd. Slesvig og at han har til
hensigt at give afkald på Holsten for at sikre Danmark besiddelsen
af Slesvig. Denne mening er især udbredt blandt forskellige ældre
herrer, til hvilke jeg, salvo respectu et pietate, må henregne min egen
fader, men den vilde sikkert ved et længere ophold af H. K. H. blandt
dem gøre plads for en bedre overbevisning. ** Han anførte vel dette
som andres mening, men da det forekom mig, som om han ikke fandt
den ganske urimelig, tillod jeg mig at bemærke: at han af sit eget
kendskab til D. K. H. måtte vide, at det hverken var Deres hensigt
eller Deres ønske at trænge det tyske sprog tilbage, men blot at
hindre, at det ikke ved forkerte foranstaltninger end videre skulde
fortrænge det danske; — at det ligeledes måtte være de holstenske
herrer bekendt, hvor levende D. K. H. interesserede sig for alt, hvad
der kunde bringe Holsten i flor, hvormeget D. K. H. påskyndede an-
lægget af nye veje, hvor vedholdende De talte for anlægget af en jern-
bane fra Neustadt til Altona, endog med fare for derved at formindske
varetransporten gennem Sundet; at disse D. E. H.' notoriske anskuelser
måtte være Holstenerne borgen for, at De vcur langt fra at tænke på
* K. A. F. Rantzau. forh<;o hofchef hos prinsen, senere verbitter i lUeho, som
Adler havde truffet på faderens herresæde Rastorf i Holsten. Han var prinsen meget
hengiven, men brevskiftet mellem dem var ophørt efterat Rantzau 11. Marts 1896 havde
taget ordet for en nøje forening af hertugdommerne.
20*
Digitized by
Google
308 KRISTIAN Vm (»G NORDSLESVIG.
at alienere hertugdømmet; at D. K. H. desuden ikke anså besiddelsen
af Slesvig for problematisk og at De følgeligen heller ikke kunde
tænke på at bringe noget offer for at sikre den: endeligen at den be-
givenhed, hvorved der kunde blive spørgsmål om Slesvigs fremtid,
hverken var så afgjort eller så nær, at man allerede nu behøvede at
væbne sig mod den. — Den sidste frase kom forresten ikke fra hjertet;
thi min virkelige mening er, at man forholder sig for roligt ved de
kvæstioner, som agitere hertugdømmerne, nemlig: „hvor skulle vi hen,
når der indtræder en sukcessions-forandring?^ og — men derom mere,
når jeg igen har den lykke mundtlig at underholde Deres kongl.
højhed
Købmand i Haderslev P. Kr. Koch til prins Krisiianj
23. Dec. 1837.
Deres kongelige højhed
prins Christian Friedrich til Danmark pp.
Min nådigste herre!
Tillid til D. K. H.' nåde såvel som de uheld, der hidindtil har
mødt mit anliggende og som ligge mig meget på hjerte, foranlediger
mig underdanigst at overgive vedlagte ansøgning i D. K. H.' hænder
med tillidsfuld bøn nådigst at være dens talsmand hos H. M. kongen.
Tvende gange har jeg i afvigte sommer ansøgt den SI. H. rege-
ring om tilladelse til at udgive et dansk ugeblad for mine landsmænd.
Sønderjyderne. Den sidste gang fremstillede jeg mig personlig selv
for det høje kollegium for om muligt mundtlig at virke for min sag
og så klart som muligt at lægge det min hensigt for dagen. Men
uagtet min ansøgning ikke savnede gode anbefalende erklæringer både
fra magistraten og hr. konferensråd og amtmand Johansen her i byen,
så blev mig dog hver gang føje tid derefter kommuniceret afslag.
Dertil indser jeg imidlertid ingen ret grund, ligesom jeg heller
ikke kan antage, at regeringen i den korte mellemtid kan have kon-
sulteret med kancelliet derom, hvortil den i nærværende tilfiælde, efter
min mening, var beføjet.
Med et par af vore provinsialblade, det Eckernforder- og Apenrader-
Wochenblatt, ligger regeringen for tiden i bestandig kollision. Det
synes også som om disse blade lade det sig være meget magtpå-
liggende at udbrede antipati mod al god danskhed og at befordre så-
danne anskuelser, for hvilke enhver ærlig dansk kun kan have foragt,
og som heller ingen andre steder har ly emme eller finder genklang
end der hvor det sprog har hjemmet de fremsættes i.
Digitized by
Google
KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG. 309
Jeg antager derfor, at idet regeringen på Gottorp har umage med
at holde disse ubesindige blade inden sømmelighedens skranke, så har
den så liden tilbøjelighed til at lade endnu flere blade vorde etableret,
at' frygt for, at disse mulig også kunde tilsidesætte en fornuftig og
anstændig tone.
Men det er da tungt, at hele den danske befolkning i Sønder-
jylland skal lide så hårdt et savn for enkelte fremmedsindedes usømme-
ligheds skyld: det er en sørgelig erfaring, at modersmålet for de
danske, der bo sønden for Kongeåen, skal være banlyst til tavshed,
når talen er om, hvad der foregår i verden, eller om deres kære fædre-
land Danmarks tarv og dets velgørende foranstaltninger, men i sær-
deleshed, når deres egne interesser og anliggender vorde drøftede og
omhandlede, hvilket kun kan ske i blade af et fremmed, det tyske
sprog.
Sandelig, en sådan tingenes orden må endelig mer og mer vise
sin skadelige virkning på den ægte danske folkelighed og national-
følelse hos Sønderjyderne; den varme og hellige fædrelandskærlighed,
som skal knytte folket til tronen og sammenholde det med staten, må,
af mangel på nødvendig næring, mer og mer forsvinde og istedenfor
disse herlige egenskaber ville unaturlige og døde begreber om folke-
lighed, en fremmed følelse for land og landsfader ved siden af åndig
sløvhed og afmagt indtage herredømmet i folkets hjerte I
I sandhed, det er ikke godt, at et sådant onde overgår et ædelt folk.
Men uagtet, som historien fortæller, der fra umindelige tider er
bleven indvirket på Søndeijydeme både med tysk sprog og ånd, med
fremmede sæder og skikke, med vold og list, åbenbar og i stilhed,
samt at enhver naturlig forbindelse med moderlandet ligeså længe har
været afskåren ved en mangehundredårig gammel skillevæg; uagtet
det tyske sprog i alle vore dansktalende købstæder og i mange di-
strikter på landet er bleven indført i kirker og skoler, såvel som ved
alle retsforhandlinger uden undtagelse; — og uagtet endelig man altså
ingen anden litøratur har haft at øse af for at erholde den nødvendige
næring for ånd og hjerte, end den fremmede tyske: — så har den
gode jydske (ærlig danske) folkelighed og ånd såvel som den jydske
mundaii alligevel vedligeholdt sig på nogle mile nær i hine gamle
positioner og antræffes, skønt svag og mat, i den største del af hertug-
dømmet, lige op imod byen Slesvig.
Derfor er kærligheden til det gode gamle moderland endnu ikke
uddød, men viser sig i modsætning til den, man finder hinsides Ejderen,
anderledes varmere og mere deltagende såvel i Danmarks ulykkens som
lykkens dage, og det slesvigske folk, skønt hårdt og unaturlig bunden
til en fremmed nabo, synes dog alletider, at Danmark er dets moder,
Digitized by
Google
310 KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG.
Og kan aldrig lade sine sønlige følelser addø eller glemme den rest,
hun lærte ham i barndommens dage, og uagtet folkelighed, sprog og
fædrelandskærlighed synes at måtte forsvinde for fremmed indflydelse,
så ere disse dog ikke længere borte end gløder, der ere bedækkede
med aske, men ved et jævnt åndedrag påny kunne sættes i klar og
yndig glans.
Det er sådanne gløder, Deres kongelige højhed, der atter skuUe
oppustes og bringes til nyt liv og klarhed.
Jeg har besluttet at ofre de ringe evner og den tid, mine forret-
ninger levne, til dette øjemed; men de foretagender, jeg hidindtil har
gjort, ere blevne frugtesløse. Måtte dette skridt, jeg i underdanighed
vover at gøre til D. K. H., krones med forønsket held, — hvor vilde
jeg da glæde mig og mange med mig! Derved vilde det glade og her-
lige håb, som vi i stilhed gøre os om de kommende dage til D. K. H..
vorde endnu livligere og fortrøstningsfuldere!
Måtte D. K. H. erkende min redelige hensigt, som jeg uden til-
bageholdenhed underdanigst har lagt for dagen, måtte det være lykkedes
mig, efter min ringe evne, at gøre D. K. H. en nogenlunde rigtig
skildring over tingenes virkelige tilstand, da vil det vist vorde bedre,
og det nye år vil måske bringe nyt liv og varme i Sønderjyllands
indslumrede nationalitet!
Underdanigst
Pet. Chr. Koch.
Haderslev, d. 23. Dec. 1837.
Prins Kristians anbefaling af Kochs ansøgning til kongen:
Nærværende allerunderdanigste ansøgning fra borger og købmand
Peter Kristian Koch i Haderslev om tilladelse til at udgive et dansk
ugeblad for den dansktalende del af Sønderjylland, er mig tilstillet for
at overleveres Deres majestæt.
Amtmand konferensråd Johansens vedlagte attester om at supli-
kanten er ham bekendt som en sindig og veltænkende mand, der
aldeles ikke blander sig i ham uvedkommende politiske stridigheder,
opfordrer mig så meget mere til at tale hans sag for Deres nmjestiet
som, efter hvad suplikanten har tilskrevet mig, den slesvig-hobtenske
regering på Gottorp tvende gange har afslået hans begæring om et
dansk ugeblads udgivelse i Haderslev, „skønt, som amtmand Johansen
ytrer, et ugeblad, hvis øjemed fornemmelig skal være i modersmålet
at udbrede almennyttige kundskaber over statistiske, landøkonomiske,
samt kommercielle og literære genstande blandt den dansktalende
almue i hertugdømmet Slesvig, vil kunne afhjælpe et hidtil følt savn,
Digitized by
Google
KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 311
«j blot af morskabs, men og af anden såvel for borger- som for bonde-
standen gavnlig og passende læsning, samt tillige bidrage til det danske
sprogs hævd i Sønderjylland".
På samme grund, hvilken jeg anser vigtig i flere henseender,
anbefales dette andragende til Deres majestæts særdeles allernådigste
opmærksomhed.
D. 16. Jan. 1888.
Bevillingen blev givet i Marts (Årbøger 1892, s. 29) og
bladet „Dannevirke" udkom som bekendt fra 15. Juni 1838.
Senere, i November, søgte Koch, vistnok efter aftale under
prinsens ophold i Haderslev, om ret til selv at trykke bladet,
og da han i flere måneder intet hørte om sagen, henvendte
han sig atter til prinsen, i et brev, der begynder således:
„Det har været mine venner og mig en stor trøst, under
vort arbejde med at forsvare modersmålet og opvække sand
fædrelandskærlighed sønden for Kongeåen, at finde Deres konge-
lige højheds nåde og understøttelse, uden hvilken dette fore-
tagende ikke vilde være kommet i live."
Koch fik sit eget trykkeri i Juli 1839. Senere fik han
ret til at optage danske kundgørelser.
Af prins Kristians skrivkalender.
1838. 14. Jan. Jeg averterede O. Moltke om borger i Haderslev
Kochs ansøgning om at udgive en dansk avis sammesteds og bad ham
interessere sig derfor.
21, November til Haderslev kl. 4Vs [på hjemvejen fra ud-
iandel]; vi logerte hos amtmand Johansen; stor diner.
22. i Haderslev, beset hospitalet (under bygning), byens arbejds-
hus og sygestuer, tvende skoler, Bekkers danske skole (Dannevirke);
afrejst kl. Wh.'
1 Om dette besøg i Haderslev fortæller N. K. Nissen i brev til Flor, af 2. Dec,
meddelt i disse årbøger, 18^ s. 47. Her kun dette uddrag: „Prinsestadsen er forbi
og TI ere atter lidt i ro. Koch har jo vel fortalt Dem, hvorledes sin avdiens leb af
— Gad ske lov meget heldig . . . Prinsens nærværelse bar givet den danske sag dygtig
respekt her. Da H. K. H. nemlig var i skolerne, spurgte han læreren, om der ikke
lærtes dan$k. Da denne svarte jo, vilde prinsen høre, hvordan det gik. Men til god
lykke havdes der ikke engang danéke læa^øger. Da prinsen ytrede sin forundring
berover og pastor Lautrup vilde gøre undskyldninger, sagde han, at læreren nok ikke
«ogaog selv kunde dansk. **
Digitized by
Google
312 KRISTIAN VUI OG NORDSLESVIG.
3. Dec. Gehejme statsminister grev O. Moltke til avdience. Han
talte meget om, hvilke skarpe advarsler og formaninger han havde
uddelt til embedsmænd i hertugdømmerne, og at forsamlinger for at
petitionere herefter skulde forbydes. Han gik også ind på den an>
skuelse, at forfatningsstridige forslag af stænderne straks skulde af-
vises. Han samstemmer i min anskuelse om at hævde det danske
sprog i Slesvig lige med det tyske i de tysktalende distrikter Han
vil skaffe den dcoiske avisudgiver i Haderslev bogtrykkerprivilegium.
Han erkender de mange misgreb med tyske embedsmænd i det dansk-
talende Slesvig . . .
Af et brev fra prins Kristian til sønnen prins Fredrik,
23. April 1839.
.... Hos Riegels vil det selskab til det danske sprogs
håndhævelse eUer bevarelse i det dansktalende Slesvig vist
blive omtalt. Jeg har ytret for ham, at når dette selskab
udgik fra det dansktalende Slesvig selv, måtte det være det
ønskeligste; thi skulde det udgå fra København, vilde det ej
trives så godt som en indfødt plante. Af samme grund ønsker
jeg, at Du må bidrage dertil ved understøttelse og bøger, men
ej optræde som dets stifter eller beskytter. Hint råd har jeg
givet ham af interesse for sagen, som ingen kan mere ønske
at fremme end jeg gør det. . . . [Den første „slesvigske for-
ening", senere „foreningen til udbredelse af dansk læsning i
den dansktalende del af Slesvig", dannedes i foråret 1839
og trådte offenlig frem den 19. Juli. Generalkrigskommissær
Riegels på Snoghøj, født i Nørborg, fik Nis Hanssen fra Højst
til at stille sig i spidsen for den; blandt de øvrige 14 med-
lemmer, aUe fødte Sønderjyder, var maleren Eckersberg fra
Blåkrog, officererne Baggesen, digterens søn, født på Avgusten-
borg, og Gerlach, overgeneral i 1864, osv. Blandt de største
bidragydere i de første år var prins Kristian. Flor skriver 5.
Dec. 1839 til H. J. Blom, at prinsen og Adler under deres
ophold i Slesvig (se ovenfor) ^^ff enlig erklærede sig for Sønder-
jydernes sag" og lovede både Kr. Paulsen og ham „den aller-
stærkeste understøttelse til en så menneskelig og politisk så
Digitized by
Google
KRISTIAN VIU OG NORDSLESVIG. 313
vigtig sag", nemlig udbredelsen af dansk læsning. Men han
tilføjer, at de ikke senere har hørt noget 'derom. Efter for-
eningens offenliggjorte regnskab var prinsens (kongens) bidrag:
1839-40: 100 bind af hans bogsamling; 1840—41: 200 rdl.
og bøger; 1841 — 42: 100 rdl. og mange bøger. Sml. Sønder-
jydske årbøger 1889, s. 298. 312. Danskeren 1894, s. 261.]
II. Sprogreskriptet af 14. Haj 1840.
Allerede kort efter sin tronbestigelse (3. Dec. 1839) til-
kendegav kong Kristian Ym det tyske kancelli ved utvetydige
udtalelser, at han agtede at følge en anden politik i Sønder-
jylland end den afdøde konge. Alt den 15. forhandledes der
om at ansætte Høpp, der jo var hovedmanden for dets udanske
holdning, som præsident for overappellationsretten i Kiel, hvilket
embed heldigvis stod ledigt og som Høpp alt i November
havde ytret lyst til at søge, idet han forudså tronskiftet; tid-
ligere havde han ikke villet fra København ^ En formel fore-
stilling herom blev nedlagt af O. Moltke d. 17. s. m. med
forslag om, at han først skulde forlade kancelliet 1. Juni, da
man ikke troede tidligere at kunne undvære ham. Først den
7. Januar 1840 meldte han sig dog selv med sin ansøgning
og dagen efter faldt da kongens afgørelse. Muligvis har hans
endelige bestemmelse været fremskyndet ved et par kongelige
reskripter, som samme dag fra kabinettet tilstilledes det tyske
kancelli.
Kancelliet havde under 10. Dec. nedlagt forestilling om et
nyt skoleregulativ for Tørninglen og heri foreslået, at biskoppen
af Ribes tilsynsret med disse skoler skulde ophøre. Kongen
udtaler nu i sit reskript af 7. Jan., at „dette har i højeste
grad måttet vække hans forundring** . Hvorfor skal disse skoler
undvære det højeste kirkelige tilsyn, da undervisningen dog
har et bestemt kristeligt formål, og hvorfor kan en dansk
' A. s. Ørsted beretter ligeledes, at Høpp næppe vilde være gået til Kiel, hvis
han huvde haft Kriat. VlII's fortrolighed som haa havde Fr. VI's. (Mio tid II 274.)
Digitized by
Google
314 KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG.
biskop ikke føre det med samme ret som en generalsuper-
intendent? „Hertugdømmet Slesvigs skoleordning er med hensyn
til læregenstandene ikke forskeUig fra den danske, og lad så
være, at man bruger andre lærebøger i det Tøminglenske, så
er dog den kirkelige lære den samme og biskoppen af Ribe
vil føre overtilsynet lige samvittighedsfuldt, skønt skolerne
henhører under den slesvigske skoleordning. Vi forbeholder
ligeledes biskoppen retten til at besætte de skolelærerembeder,
med hvilke der er forbunden degne- og kirkesangertjeneste,
eller sådanne har været forbunden, før degneembedeme ind-
droges, ligesom det også fremdeles skal påhvile ham at give
skolelærerne kollats. Og Vi finder os særlig bevæget hertil af
hensyn til at de danske skoler i hint distrikt, ligesom det
skulde være tilfældet med alle danske skoler i hd. Slesvig,
skal besættes med skolelærere, som er det danske sprog fuld-
kommen mægtige, idet Vi vil have det opstillet som grund-
sætning, at skolelærerne ligesom andre embedsmænd i hd.
Slesvigs dansktalende distrikter skal være det danske sprog
fuldkommen msBgtige. Hvilket Vort sl.-holst.-l. kancelli vil
have at iagttage ved hver ansættelse under dets ressort."
Samme dag reskriberede kongen til kancelliet, at den ved
reskript af 2. Jan. stedfundne oprettelse af et statssekretariat
for nådessfiger skulde kundgøres i hertugdømmerne, „samt at
der af bemeldte reskript indføres en nøjagtig oversættelse i det
tyske sprog såvel i bladet „Schleswig-Holsteinischer Anzeiger"
som i „Altonaer Merkur", ligesom reskriptet ordlydende i det
danske sprog bliver at foranstalte optaget i bladet „Danne-
virke"".
Dette blad anerkendtes således som en slags officiøst
organ for det dansktalende Slesvig.
Endvidere kan der gøres opmærksom på, at det danske
kancelli den 18. Jan., udentvivl efter kongens tilskyndelse, optog
en sag til afgørelse, som den foregående sommer var indledet
af stiftsøvrigheden i Ribe, men hidtil ikke havde haft de bedste
udsigter, nemlig oprettelsen af et skolelærerseminarium i Ribe
Digitized by
Google
KRISIIAN VIII OG NORDSLESVIG. 315
stift, med særligt hensyn til de danske egne af Slesvig.
Kongens resolution faldt allerede den 24. April næstefter og
Jellinge blev valgt til pladsen for det.
Sprogreskriptet,
Den slesvigske stænderforsamling vedtog i sit møde den
6. Avgust 1838 hos kongen at andrage på:
1) at der indføres undervisning i tysk i hertugdømmets
danske skoler, tre timer ugenlig i den sædvanlige under-
visningstid (vedtaget med 38, det sidste med 37 stemmer).
Deltagelsen i denne undervisning skal være frivillig (28
stemmer). Den skal begynde straks, dér hvor skolelæreren
er det lyske sprog mægtig, og der må for fremtiden ingen
lærer ansættes, med hvem dette ikke er tilfældet (en-
stemmigt).
2) at det danske sprog må indføres som regerings- og
retssprog i de distrikter af hd. Slesvig, hvor det er
kirke- og skolesprog^ og det tyske sprog derimod afskaffes
(vedtaget med 21 stemmer). Dette skulde dog ikke gælde
for overdomstolene, regeringen eller kollegierne i Køben-
havn (38 stemmer), ej heller for advokater og notarer
(21 st.). Den danske tekst af forordninger og patenter
fra kollegierne måtte gives avtenticitet (lovskraft) ved til-
føjet navns underskrift (20 st.). Det pålægges de på-
gældende embedsmænd, som er det danske sprog tilstrækkelig
mægtige, straks at begynde med brugen af dansk, medens
sproget iøvrigt først indføres efter embedsskifte (23 st.).
Der ansættes for fremtiden ingen embedsmænd i disse
distrikter, som ikke kan tilstrækkelig dansk (31 st.), her-
fra dog undtaget advokater (21 st.). Forslaget om at
kollegiernes, regeringens og overdomstolenes kundgørelser
skulde gengives i dansk oversættelse, når de angik hele
hertugdømmet i almindelighed eller de danske distrikter i
særdeleshed, forkastedes (med 20 st.).
Digitized by
Google
316 KRISTIAN Vni OG NORDSLESVIG.
Mod det første forslag indgav to medlemmer et mindre-
talsvotum, idet de holdt for, at den tyske undervisning burde
gives privat, mod godtgørelse og udenfor skoletiden.
Mod det andet forslag indgav 18 medlemmer et mindre-
talsvotum, der i stærke udtryk frarådede den hele forandring. —
Efterat der i den følgende tid var oparbejdet en stærk
stemning i den tysktalende befolkning, også i Nordslesvig, i
den sidstnævnte retning, fandt tronskiftet sted og den nye
konge kunde ikke tvivle om, at et lovforslag herom nu vilde
blive forkastet. A. S. Ørsted, som stod disse begivenheder
nær, skriver herom: „Det havde været mest i sin orden, om
kongen havde ladet de i 1840 sammentrædende slesvigske
stænder forelægge et lovudkast desangående, grundet på det
andragende, som de i 1838, dog kun med ringe stemmeflerhed,
havde indgivet . . . Det var kongens attrå efter nu straks
ved sin tronbestigelse at fuldbyrde, hvad han længe havde
erkendt for et retfærdigheds krav, der bragte ham til at overse
disse betænkeligheder. Hertil kom den betragtning, at spæn-
dingen mellem de forskeUige befolkninger i Slesvig således
havde tiltaget i den tid, der var forløbet siden stænderforsam-
lingen for 1838, at det ikke var usands3naligt, at stemmefler-
heden nu vilde vende sig til den modsatte side, hvilket og
senere viste sig. Denne betragtning vilde, fra et andet syns-
punkt, have styrket de grunde, der talte for at forelægge sagen
i form af et lovudkast, og det var let at forudse, at kongen
ved straks at skride ind med en endelig afgørelse vilde på-
drage sig anke over tilsidesættelse af loven 28. Maj 1831;
men kongens varme gjorde, at han satte disse hensyn til side.
Om han deri gjorde vel eller ilde, kunde vel omtvistes, og jeg
tror, at Fredrik VI, om han havde oplevet sagens afgerelse,
vilde have valgt den mere regelmæssige fremgangsmåde. '^ (For
den danske stats opretholdelse i dens helhed, s. 265.)
Efter kongens ordre nedlagde kancelliet forestiUing i sagen
i henhold til stænderflertallets indstilling, og i statsrådsmfniet
den 8. Maj faldt kongens resolution. Ved denne forandredes
Digitized by
Google
KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 317
terminen for overgangen til dansk, således at 1. Jan. 1841
fastsattes overalt; hvor undtagelsesvis en embedsmand ikke
kunde efterkomme pålægget, skulde der derom gøres indberet-
ning til videre foranstaltning. Advokater og notarer undtoges
ikke fra den almindelige regel. Endvidere føjedes hertil en
ordre til regeringen om at undersøge, „om dansk ikke vilde
være at indføre som kirke- og skolesprog i de distrikter, i
hvilke, som for eksempel i Sønderborg by, det utvivlsomt er
folkesprog". Med hensyn til den tyske undervisning fulgte
kongen mindretallet på to medlemmer (mod 37), idet han fast-
satte, at den skulde meddeles udenfor skoletiden^ og indtil
videre for særlig betaling, som dog skulde pålægges det oiTen-
lige. Hvor læreren kunde påtage sig det, skulde det begynde
fra 1. Jan.; hvor dette ikke var tilfældet, måtte det bero til
forholdene forandredes. Ved fremtidige ansættelser skulde der
kræves færdighed i tysk læsning og skrivning, således som
stænderforsamlingen enstemmig havde anbefalet. — Kongen
gik således i sin anordning så vidt, som stænderforsamlingen
på nogen måde havde givet anledning til^.
Den 14. Maj 1840 meddeltes den kongelige resolution
regeringen på Gottorp i form af et reskript, hvis indhold det
pålagdes den at bringe til almindelig kundskab og efterlevelse.
Samme dag udstedtes et kancellipatent, hvorved kongens be-
faling kundgjordes, at „enliver, som ønsker at blive ansat i
de distrikter af hd. Slesvig, hvor det danske sprog er kirke-
og skolesprog, og hvor dette sprog, ifølge aUerhøjeste reskript
af dags dato, fra 1. Jan. 1841 at regne, også i aUe admini-
strations- og retssager skal bruges i stedet for det tyske sprog,
for fremtiden først har at godtgøre, at han er i frildkommen
besiddelse af de kundskaber, som udfordres til såvel mundtlig
som skriftlig at bruge det danske sprog".
* Også prof. Falck (der var den tidligste talsmand for indførelsen af dansk
retssprog) og prinsen af Nør talte dog for, at den tyske undervisning skulde gives
udenfor skoletiden
* 99, Mnj faldt kongl. resolution på de holstenske stænders andragende fra 1838
om, at bestallinger i Hoitten skulde udfærdiges på tysk, og den tyske lovtekst i dette
hertugdømme udgå uden dansk oversættelse. Kongen bifaldt dette.
Digitized by
Google
318 KRISTIAN VUI OG XORDSLESVIG.
I kancelliskrivelse af 16. Maj til regeringen nævnes de
distrikter, som vilde falde ind under bestemmelserne i sprog-
reskriptet, nemlig: Haderslev amt, undtagen Kristiansfeld,
Åbenrå og Løgumkloster amter, Nørborg og Sønderborg amter
med Ærø, indbefattet Ærøskøbing, Højer, Slogs og Lyngtoft
herreder i Tønder amt, de hertugelige godser på Als, såvel
som en del af de til andet Angel godsdistrikt hørende godser,
særlig de hertugelig Gråstenske og godserne Gram og Nybøl
[det er: fastlandet ned til Flensborg fjord].
Regeringspræsidenten Spies henvendte sig, som rimeligt
var, privat til flere af sine venner blandt den nordslesvigske
embedsstand for at høre deres mening om sprogreskriptet.
Deres svar er tildels bevarede. De synes enige i, at det vil
være forbundet med megen ulejlighed at gennemføre forandringen
og at denne i virkeligheden ikke har været ønsket af den
egenlige befolkning. Borgmester Schow i Åbenrå tilråder at
lade den blidt indslumre; amtmand Johansen i Haderslev er
vred på de stænderdeputerede, men for sit vedkommende rede
til at skrive dansk, når det skal være, kun mener han, at re-
geringen og kollegierne da også bør skrive dansk. Særlig
udførlig ytrer herredsfogden i Ris og Sønder Rangstrup herreder
Avgust Wardenburg sig om forholdene i Åbenrå og hele det
danske Nordslesvig, og om end hans iremstilling er kendelig
farvet, indeholder den dog i det hele en virkelighedstro skil-
dring af hin tids forhold. Her kan følgende meddeles i over-
sættelse :
Åbenrå, 3. Juni 1840.
Med hvilken glæde, kære Spies, har jeg ikke idag efter så lang
tids forløb hilst din håndskrift. Rigtignok er genstanden ikke glædelig,
som du udtaler dig om, men det er mig netop kært at komme til at
udtale mig åbent om den til dig. Netop her på grænsen, hvor farverne
begynder at skilles, turde det ikke være uden interesse at kende stem-
ningen, og sandelig! den er ikke gunstig for dette danske røre (nUm-
triebe**). At her i byen alt uden undtagelse er derimod, turde være
Digitized by
Google
KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 319
mindre påfaldende, da det større forretningsliv herører vor by, om end
kun sagte, og da kirke- og skolesprog (på en dansk prædken nær) er
tysk. Man anser sig her almindelig for at stå udenfor den pågældende
lov, men Rehhof og flere agtværdige borgere, som i forretninger står
den lavere folkeklasse nær, har forsikret mig, at de hverken hos hånd-
værkere eller daglejere har sporet mindste lyst til at lade deres børn
få del i den nye velgerning; alle synes at føle, at gennemførelsen af
denne forholdsregel vil lukke vejen mod syd for dem, selv om det kun
er som læredrenge, vandrende svende osv. Og skønt f. e. København
for tiden overgår mangen stor by i midler til industri, — så gider dog
ingen af vore håndværkere være i København. Alligevel lader det sig ikke
nægte, at dansk er menigmands sprog blandt håndværkerne. Men lad
os gå til bønderne! Jeg har jo nu været her i 10 år: kun én gang,
det kan jeg hellig bevidne, er det tilfælde forekommet for mig, at en
noget storsnudet bonde sagde til mig: det er jo tysk, det forstår vi
ikke! men vist er det, at når man i forretninger giver dem skriftligt
ppå dansk", så forstår de det lige så lidt, når man ikke forklarer dem
det ... Vi har nu næsten kun duelige og forstandige sognefogeder
her i amtet; de kan alle, på tre nær, tysk. Disse har jeg nu spurgt
under fire øjne, om den ny anordning nu fandt tilslutning blandt be-
folkningen? de forsikrede, at den så vidt de vidste var bleven mod-
tagen med den største ligegyldighed, at de ikke havde fundet en, som
havde ytret glæde over den.
Men — sagen ligger efter min mening endnu dybere. Noget af
den tidligere folkefordom mod de „dumme danske" er fra fader til søn
også trængt ned til dem og ligger nu engang i blodet; og dette kan
man så meget mindre undres over, som det næsten udelukkende er
Jyder, som de her kommer i berøring med, og disse står — hvad vi
her sér af dem — både i legemlig og åndelig bevægelighed langt til-
bage endog for vore hedebønder. Jeg behøver ikke at sige dig, at
ideen om et „Slesvig«Holsten" slet ikke kommer vort landfolk i tanke,
og jeg kan forsikre dig, at de^ partis ukloge makinationer endnu ikke
er trængte ned til menigmand, idetmindste ikke i denne egn; men
desuagtet er det vis^, at det ligesom ligger i folk, om end uden fuld
klarhed over gnindene, at de ikke vil være danske .... og da de
dannede, med hvilke de kommer i berørelse i livets løb, alle er tyske,
så tykkes dem, at de også er en tomme over det almindelige mål, når
kun formen er tysk."
W. udtaler sig derpå om den skæve stilling, kongen formentlig
har bragt sig selv i, da han umulig kan gå tilbage igen; om vanske-
lighederne ved udførelsen, som dug ej heller må overdrives ; om Falck,
der har sat sin store popularitet i hertugdømmerne overstyr ved at
Digitized by
Google
320 KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG.
anbefale denne forandring; om de danske blade Dannevirkes og
Åbenrå ugeblads forgæves kampe osv. Medens disse blade sjælden
ses, læses Itzehoer Wochcnblalt i enhver kro. — Om den tyske under-
visning oplyses, at den faktisk længe har været i gang overalt. Om
sig selv siger han: „Du véd, at om jeg end ikke skriver og taler dansk
fuldstændig gramatikalsk, så er det dog blevet mig kært som efter-
klang fra skønne dage i mit liv\ og jeg bevasger mig i det både
skriftlig og mundtlig uden større gene, jeg vil derfor næppe forekomme
dig partisk for mit eget vedkommende.**
Om stemningen i de højere kredse fortælles følgende:
„Som bekendt var kancellipræsidenten (O. Moltke) den eneste i
kancelliet, som var for danismen; endnu kort tid før den pågældende
forordning udkom, skrev han til Tillisch (amtmand i Åbenrå), at han
takkede ham for hans bemærkninger og oplysninger; han havde været
for sagen, men indså nu nok at han havde taget fejl.**
„Kun otte dage før hertugens rejse var jeg på Avgustenborg;
han må ikke have været godt underrettet; thi da jeg blandt andet
ytrede, at jeg håbede, kongen vilde lade sagen gå sin naturlige gang
og ikke tage parti med positive forholdsregler, så mente han kongen
vilde dog vel ikke være gal. Tillisch vilde ikke gerne til kroningen,
netop for denne sags skyld; jeg håber han vil udtale sig frimodig; jeg
slutter det af den ytring, at han var bange for, at kongen vilde blive
„grov** . . .**
I en efterskrift gives yderligere meddelelse om modstanden mod
sprogreskriptet blandt embedsmænd, sognefogeder og bønder i Haderslev
og Tønder amter. —
Som det ses af begyndelsen af Wardenburgs brev, må
Spies bl. a. have forespurgt om, hvorledes man i selve Åbenrå
vilde stille sig til en forandring af det offenlige sprog, således
som kancelliskrivelsen af 16. Maj efter resolutionen af 8. s.
m. havde pålagt regeringen at undersøge det i de dansktalende
byer. OflScielt kom man dog ikke så vidt; i regeringens arkiv
fandtes udkast til skrivelse til magistraterne i Haderslev,
Åbenrå og Sønderborg, indeholdende en meddelelse om den
påtænkte forandring; men den blev ikke afsendt, rimeligvis
fordi den stærke modstand mod hovedreskriptet bragte regerings-
præsidenten til at formå kongen under sit ophold i Slesvig til
1 W. var født 1776, stod 180i— 7 i Tyske kancelli, og var derefter herredifogwl
i Slogs herred, senere borgmester i Husum. 183S opbojedes han i den danske adeL
Digitized by
Qoo^^
KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 321
at tillade foreløbig at lægge dette yderligere indgreb i det be-
stående til side.
Takadresse fra Nordslesvigerne til kongen.
Da for fire år siden vore advalgte skulde samles i Slesvig for at
rådslå, om der til folkets vel kunde være noget gammelt at afska£fe
eller noget nyt at indføre, lød på enkelte steder iblandt os det spørgs-
mål: skulde det ikke være godt, om vi kunde få øvrigheden til at
sende os sine befalinger på dansk og dommeren til at skifte ret og
skel imellem os på dansk? De fleste af os mente, at dette lod sig ikke
gøre, thi ellers var det vel sket for længe siden. Men således tænkte
ikke alle, og mange gange kom i vore samtaler denne sag på bane.
Da hørte vi, at forslaget var gjort i stænderforsamlingen, men at det
ingen fremgang havde !&et af mangel på tid til at rådslå derom. Men
sagen var nu engang kommen på tale i landet, og bestandig blev det
almindeligere og ivrigere forhandlet imellem os: hvorfor skulde det
ikke være godt? og hvorfor skulde det ikke lade sig gøre? Stænderne
forsamlede sig anden gang i Slesvig. Da underskrev en stor del af
os en bøn og begæring om at vort ønske måtte opfyldes og sendte
den til forsamlingen. Og forsamlingen tog sig af vor begæring og
anbefalede den for højsalig kong Fredrik VI til bønhørelse. Men ikke
uden stor uenighed og modstand blev denne anbefaling besluttet i
forsamlingen, og siden den tid er det af mangfoldige embedsmænd og
advokater foreholdt os, at en sådan forandring vilde være til vor for-
dærvelse. Dette have de nu vistnok aldrig kunnet gøre os indlysende;
men det blev os derved klart, hvor mange og mægtige mænd der ar-
bejde imod vort ønske, og tvivlende og mismodige ventede vi, hvad.
majestæten vilde bestemme. Da kom Dit kongebud den 14. Maj, at
vor begæring var retfærdig og skulde vederfares bønhøring!
Kong Kristian den ottende! Mange kongelige befalinger ere
udgåede til os og ikke sjælden hørte vi dem med glæde. Men ingen
have vi modtaget, der har virket så dybt på os som denne. Så længe
vi tvivlede om vort ønske vilde blive opfyldt, vidste vi næppe, hvor
dyrebart det var os; men nu, da vi ere i vished, føle vi det tilfulde.
Øvrigheden skal altså for fremtiden tale til os og med os i vort moders-
mål! Et klart lys skal der opgå over vore borgerlige forhold, så at vi
kunne forstå enhver befaling, enhver forhandling og enhver dom, så
vi kunne vide med bestemthed, hvad der fordres af os, og bedømme
med sikkerhed, hvorvidt der sker os vor ret Men, o konge! hvor
herligt og glædeligt det end er, at der nu skal vorde lyst omkring os,
A. D.Jørgensen: Afhandl. III. 21
Digitized by
Google
322 KRISTIAN VIU OG NORDSLESVIG.
hvor der hidtil var dunkeli, så indeholdt Dit hud dog en endnu koste-
ligere gave for vort hjerte : det skænkede os vor frimodighed, idet det
løste vort modersmål fra fornedrelse. Thi vort danske sprog blev
overset og foragtet af vor øvrighed, det var kun en tjenestekvinde, der
kunde forrette husets gerning, men måtte drage sig bort, når nogen
fornemmere lod sig se. Derfor skammede vi os ved det og stode und-
selige over, at vi intet bedre havde, eller vi harmede os over, at man
viste det foragt; men med al vor ydmyghed kunde vi ikke skaffe os
noget andet og med al vor trods kunde vi ikke tiltvinge det agtelse.
Nu skal disse mørke og sørgelige følelser ikke længere betage vort
sind, når vi se den fornemme mand; thi Du har befalet Dine tjenere,
at de skal ære vort sprog og tale det med os. Modtag derfor, aller-
nådigste konge! vor fuldeste og oprigtigste tak. fordi Du gav vort
modersmål den ære, der tilkommer det, og førte det ind i øvrighedernes
skriverstuer og anviste det plads på dommernes sæde. Frimodige kan
vi nu træde frem og åben hj er tigen tale om vore anliggender. Gud i
himlen skænke Dig og Dit hus sin rige velsignelse; thi Du havde
hjerte for den simple mand.
Haderslev amt i September 1840.
Af denne adresse er 101 trykte eksemplarer, hvert forspet
med talrige miderskrifter, indbundne i et rødt bind, bleven
overleverede kongen foruden den originale udfærdigelse. De
trykte adresser er forsynede med en „indbydelse til under-
skrift", undertegnet af 31 mænd fra Haderslev amt. Selve
adresserne er imidlertid underskrevne i alle Nordslesvigs egne.
Stænderforsamlingen i Slesvig 1840.
I det kongelige budskab til stænderne af 10. Okt., hvori
der gives svar på deres andragender fra 1838, henvises til
sprogreskriptet som udstedt i henhold til et sådant: „på en
^måde som svarer til vore i hd. Slesvig boende dansktalende
undersåtters naturlige rettigheder og i det væsenligste overens-
stemmende med de af forsamlingens flertal fremsatte forslag''.
Med hensyn til undervisningen i tysk har kongen „jrf de af
mindretallet derimod anførte grunde ikke kunnet anse det for
passende, at denne undervisning blev meddelt i de sædvanlige
skoletimer".
Digitized by
Google
KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG. 323
Allerede i stændernes tredje møde den 16. Oktober ind-
bragte dog gårdmand Tis Hansen StenhoU fra Ravsied,
deputeret for et rent dansktalende distrikt, Åbenrå amt og
syv sogne af Tønder amt, et andragende om ophævelse af
sprogreskriptet'. Han støttedes af de deputerede for Haderslev
vesteramt og Tønder amt og for alle de nordslesvigske stæder.
Dagen efter skriver den kongelige kommissær, Heinrich Re-
ventlov Criminil, deputeret (og efter Høpp referent) i det tyske
kancelli, til kongen — (originalen tysk) — bl. a. følgende:
„Den stemning, hvori forsamlingen befinder sig, er ikke
uden stor pirrelighed, særlig foranlediget ved anordningerne
om sprogforholdene, som jeg hidtil kun har hørt ganske få af
medlemmerne bedømme fordomsfrit og upartisk. Denne pirre-
lighed ytrer sig ved hver lejlighed og især hos de højtstående
medlemmer .... Beslutningen om, at medlemmerne af for-
samlingen i Viborg kun skal have den tyske tekst af stænder-
tidenden, som blev fattet med stort flertal, viser, hvor liden-
skabelig og forudindtagen man er. Det har ikke undret mig
at gøre denne erfaring, men at det har nået en så høj grad,
havde jeg ikke ventet ..."
Kongen svarede herpå (19. Okt.): „De tysksindede med-
lemmers bestræbelse for at skafiPe tysk indgang i Jylland ved
hjælp af stændertidenden (thi anderledes kan jeg ikke forstå
den tåbelige beslutning) vil ikke have noget resultat; men jeg
er heller ikke tilsinds at tåle sådanne tåbeligheder, og jeg
beni)n[idiger Dem til efter forudgående aftale med Ørsted^ om
det antal danske eksemplarer, som ønskes, at anskaffe og be-
tale dem på min regning ... I sprogsagen vil De med kraft
forsvare dansktalende undersåtters ret, således som jeg har
udialt det i mit budskab.^
Efter lidenskabelige forhandlinger kom sprogsagen til
* Hao havde 90. Juli i forening med sandemænd og fuldmægtige i Slogs herred
indgivet anaogoing til kongen om, at dette herred måtte undtages fra reskripteta be-
atcmmelse. Han havde vel stemt for det i stænderne, men indså sin fejltagelse nu da
indførelsen kom. Denne ansøgning var bleven afslået den 10. Oktober.
* Kommissarius for stænderforsamlingen i Viborg, som samtidig var indkaldt
21*
Digitized by
Google
324 KRISTIAN VIU OG NORDSLESVIG.
endelig afstemning i stændernes møde d. 15. Dec, hvorefter
en vidtløftig petition til kongen affattedes den 22.
Udvalget, bestående af fem tysksindede medlemmer med
hertugen af Avgustenborg i spidsen, havde indstillet, at hele
reskriptet skulde søges ophævet. Dette blev dog for den tyske
undervisnings vedkommende forkastet med 22 stemmer mod
20, medens det for retssprogets vedkommende vedtoges med
33 stemmer mod 9; 5 af disse havde med agent Jensen fra
Flensborg i spidsen tilbudt at lade dansk indtil videre falde
som retssprog mod at beholde det i administrationen.
I petitionen fremførte de forskellige flertal og mindretal
deres grunde. Tyve yderliggående medlemmer med herlugen
i spidsen bad om ophævelsen af de tre timer privat undervis-
ning i tysk, da disse vilde føre til afskaffelsen af al den tvske
undervisning, som alt nu blev givet på mangfoldige steder,
for det meste i selve skoletiden; det i reskriptet indrømmede
var værre end intet. De ni medlemmer, med Nis Lorenzen
Lilholt og Bonefeldt fra Als som ordførere, bad om reskriptets
opretholdelse i sin fulde udstrækning, men fralagde sig alle
videregående planer:
„Nordslesvigerne ville intet uden deres sprog, men dette
også i brugets fulde omfang .... de ville have deres ned-
arvede sprog som en ret og ikke som en nåde af embeds-
mændene; de ville desforuden ikke alene have deres særegne
tungemål, de ville have normalsproget, til hvilket det hører,
og se i sammes tilsidesættelse deres egen ....
Når der påstås, at retskrænkelser på grund af mangel på
kundskaber i det danske sprog fornemmelig vare at befrygte
ved de højere instanser, så må mindretallet, uden at indlade
sig på en videre gendrivelse, anse en sådan påstand i al-
mindelighed for ubegrundet .... Mindretallet fordrer desfor-
uden det danske sprog kun for underretterne og for admini-
strativ-forretningeme i de dansktalende distrikter ....
Reskriptets anordning er ingenlunde uudførbar, som del
også påstås; thi sammes § 1 gør det jo kun til pligt for de
Digitized by
Google
KRISTIAN VIII OG NORDSLESVHJ. 325
embedsmænd, der føle sig istand dertil, fra 1. Jan. n. år af
at betjene sig af det danske sprog. Om de andre skal der jo
ske indberetning, og når også flere af disse vel ikke ere ganske
angerløse, for så vidt de ikke, som allerede de ældre anord-
ninger fordrede af dem, have lært tilstrækkeligt dansk, så
falder det dog vistnok ikke noget fornuftigt menneske ind at
fordre, eller også kmi at ønske og at vente, at man skulde
afskedige disse mænd, iblandt hvilke der ere så mange for-
træffelige og ikke let erstattelige embedsmænd. Mistanken om
en sådan inhuman tanke må mindretallet med al alvorlighed
afvise fra sig. Der udtales kun det håb, at deres sukcessive
afgang måtte erstattes med sådanne individer, der kunne læse,
tale og skrive det danske sprog.
Bemærkningen om de distrikter, der have blandet kirke-
og . skolesprog, ser ud som en spøg; thi det er jo alt blevet
tilstrækkelig bestemt, i hvilke amter og distrikter det danske
sprog for fremtiden skal være rettergangs- og administrations-
sprog — ^ . . .
Mindretallet har mere end én gang sagt og gentager det
atter, at den dansktalende Slesviger kun vil have sit sprog og
intet uden dette; at han ikke mindre vil blive Slesviger efter
sine statsretlige forhold end dansk efter sin nationalitet, at
han ikke har ønsket eller ønsker nogen anden forening med
kongeriget end den nu bestående, at han ikke ønsker nogen
dansk ret og nogen dansk retsforfatning . . . Derefter tror
mindretallet da også, at man kan berolige sig over bekym-
ringerne over en befrygtet ansættelse af danske embedsmænd
i hd. Slesvig, over den fædrelandske rets fortræiigelse af
skandinavisk og over vor fælles retsforfatnings tilintetgørelse^.
Mindretallet beder derfor Deres kongl. majestæt om, at reskr.
t Flertallet havde udtalt: „Ja selv på grænsekonflikter kan det her ikke mangle.
Hvorledes skal der forholdes med de 20,S9i undersåtter, i hvis distrikt kirke* og skole-
sproget afvekslende er dansk og tysk"* osv. Mindretallet fornægtede altsÅ disse dnnNk>
talønde egne.
* 9S. Nov. besluttede forsamlingen enstemmig (43 medlemmer nærværende) at
Digitized by
Google
326 KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG
af 14. Maj d. år, der af de dansktalende Slesvigere er bleven
modtaget med glæde og taknemlighed, fremdeles må opret-
holdes og blive i kraft."
Det ses ikke af stændertidenden, hvem de ni medlemmer
af mindretallet har været. Efter de faldne udtalelser og hvad
ellers vides, kan dog de nordslesvigske deputeredes stiUing
angives. Til mindretallet hørte repræsentanterne for 2. og 3.
landkreds, omfattende Haderslev østeramt, for 5. og 6. kreds,
omfattende Åls og Sundved, såvelsom for Ærø^ Til flertallet
sluttede sig fra Nordslesvig Thomsen Skodborg (1. kreds,
Haderslev vesteramt). Stenholt (4. kreds, Åbenrå amt, dele af
Lyngtoft og Slogs herreder), Todsen (7. kreds, Løgumkloster og
Tønderegnen), samt stædernes repræsentanter og de to gods-
ejere fra Nordslesvig, hertugen af Avgustenborg og ejeren af
Søgård. Dette, sammenholdt med mindretallets spagfærdige
optræden, viser, hvor ringe fodfæste og selvbevidsthed dansk-
heden endnu kun havde vundet. Det var kun to år siden
Nis Lorenzen havde meldt sig ud af trykkefrihedsselskabet,
fordi det udgav et fysisk-geografisk kart med navnet „Sønder-
jylland".
Kongen til kotnmissarius i Slesvig, 19. Dec. 40.
.... Desværre er stænderforsamlingen ikke optrådt uden liden-
skabelighed, særlig i sprogsagen. De vil kunne forsikre forsamlingen
eller i det mindste de mere indflydelsesrige og ligeledes de deputerede
fra den dansktalende del af Slesvig, at jeg ikke vil gøre nogen for«
andring i reskript af 14. Maj, da dette kun har til hensigt at hævde
undersåtterne i deres naturlige ret ... .
bede kongen om at ophæve anordningen af 5. Nov. 1811, der gav danske kandidater
ret til ansættelse i Slesvig, og istedenfor /it anordne, at ingen kandidat akal kunne
ansættes i hertugdømmerne, „ligemeget om han af fedsel er dansk eller Slesvig^HoU
stener, som ikke har underkastet sig overkonsistorial-eksamen". Kongen afslog denne
petition.
1 De andre fire var vistnok repræsentanterne fra Flensborg, provst BoTsen c^
justitiarius Jaspersen, fra tysktalende egne. Ved det nye stænderv^g, i JanuarFe*
bruar 1841, valgtes der overvejende danske repræsentanter i hele Haderslev amt
Sundved, Ærø, Flensborg og Sønderborg (P. Hjort Lorenzen, dog kun med 9B af 196
afgivne stemmer). Derimod valgte Tønder, Åbenrå, Løgumkloster og Flensborg amter.
sAvel som stæderne Haderslev, Åbenrå og Tender helt tyske repræsentanter.
Digitized by
Google
KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG. 327
KommiasariiM til kongen, 23. Dec. 40.
Igår har jeg efter D. M. allerh. befcding sluttet stænderforsam-
lingen, efterat i de sidste dage en del af natten måtte tages til hjælp
for at få alt fra hånden. De deputerede forlader idag Slesvig, kun
hans durchlauchtighed hertugen af Avgustenborg havde alt Qemet sig
i søndags. Jeg beklager så meget mere, at jeg i ham gentagne gange
har måttet finde min mest udprægede modstander, som jeg gerne lader
hans udmærkede egenskaber og evner vederfares fuld retfærdighed;
jeg kan dog ikke andet end skønne, at H. D.' hele stilling burde have
været en anden ^
Dersom ikke den, alle lidenskaber opeeggende sprogsag atter og
atter var dukket op som en ond ånd, tiisidst endnu i anledning af
den danske stændertidende, vilde resultatet i det hele kunne siges at
være tilfredsstillende; tlii den politiske ophidselse var mere og mere
bragt til ro. Mine ytringer om det allerhøjeste reskript af 14. Maj
såvel i forsamlingen som udenfor den var helt i overensstemmelse med
dem, D. M. har behaget at foreskrive mig'; man kan ikke noksom
anbe&ie den største mildhed i udførelsen og den største skånsomhed
i den gradvise ombesættelse af de embeder, i hvilke dansk på grund
af manglende kundskab ikke nu kan indføres. Kun da vil efter min
inderligste overbevisning D. M.' hensigt kunne opnås og den op-
hidselse bringes til at lægge sig, hvis omfang gør den til en sand
ulykke. Den påstand, der også gentagne gange fremkom i forsamlingen,
at der aldrig har vist sig en lignende ophidselse siden anordningen
om rigsbanken, er uden cd overdrivelse sand.'
Samme dag som stænderforsamlingen udfærdigede sin
petition om sprogreskriptets ophævelse, 22. Dec. 1840, udgik
der to kancelliskrivelser til regeringen på Gottorp, ved hvilke
dets ikrafttrædelse fra 1. Jan. på det bestemteste indskærpedes.
> Hertugen nedlugde uaiier 88. Sept. 1840 en højtidelig protest mod sprog-
reskriptet, for så vidt det skulde anvendes på hans godser. Han synes især at have
vnret påvirket af sin ven, den lidenskabelige herredsfoged Steffens i Nerherred på
AU, tid^^gere docent i Kiel. På grund af de spændte forhold lod kongen denne sag
stå ved sit værd, men forholdet mellem de to svogre var fra nu af køligt.
* Dette stadfæster stændertidenden såvel som Nis Lorenzens breve til I^'ort
Lorenzen.
* Da Criminil kom tilbage efter et ophold hos sin slægt i Holsten, talte kongen
med ham den 81 Januar og skriver da om ham i sin skrivkalender: „han taler meget
om gæringen i Slesvig over sprogsagen og råder til de mildeste midler ved udføreLsan
af reskr. *Vft 40* Han er smittet af den Slesviger anskuelse og har ej opholdt sig i
den dansktalende del af hertugdømmet"
Digitized by
Google
328 KRISTIAN Vni OG NORDSLESVIG.
I den første af disse hedder det, at de af regeringen ind-
sendte erklæringer fra embedsmændene om, hvorvidt de vil
være istand til at forandre deres forretningssprog, har givet
anledning til at udtale følgende almindeUge grundsætninger:
Brugen af dansk omfatter alle protokoller og aUe indlæg
og foredrag af advokaterne uden undtagelse. Overalt hvor
altså embedsmændene fra 1. Jan. går over til dansk, og
andensteds så snart de gør det, begynder samtidig advokaterne
at bruge det samme sprog.
Det vil ikke kunne tilstedes embedsmændene i de danske
distrikter at bruge tysk i deres forretninger, forsåvidt de på-
gældende selv ønsker det; alt skal såvel af dem som af no-
tarerne udføres i det officieUe sprog.
Ordrer og meddelelser til private fra højere avtoriteter,
som går gennem de lokale embedsmænd, udfærdiges af disse
på dansk, selv om de kommer til dem på tysk; umiddelbare
meddelelser fra højere avtoriteter til private gives derimod
fremdeles i originalsproget. I embedsmændenes indbyrdes
forretningsforbindelser kan begge sprog bruges.
Det pålægges regeringen at tilholde de embedsmænd, som
har erklæret sig ude af stand til at gøre overgangen til nyår,
at påskynde deres mangelfrilde uddannelse for at de snarest
mulig kan efterkomme den kongelige befahng. En indsigelse
fra flere godsers side, som om reskriptets forpUgtelser ikke
kunde pålægges dem, tilbagevises som uhjemlet, og et par
embedsmænd, som har tilladt sig at udtale sig mod hensigts-
mæssigheden, får en irettesættelse.
Den anden kancelliskrivelse er svar på regeringens hen-
stilling om, at den tyske undervisning overalt i Slesvig stift
(altså undtagen Tøming len) skal meddeles i selve skoletiden
og uden vederlag. Kongen kan ikke gå ind herpå, da det
vilde stride mod den almindelige skoleordning af 1814, og da
reskriptets bestemmelser er nøje overvejede.
Dette anliggende sysselsatte selvfølgelig i lang tid embeds-
standen og befolkningen. I enkelte punkter blev det nod-
Digitized by
Google
KRISTIAN Vin OG NORDSLESVIG. 329
vendigt at lempe de givne bestemmelser af humane hensyn,
men i hovedsagen fastholdtes og gennemførtes de. Af afgørelser
kan følgende fremhæves:
9. Febr. 1841 svarede kancelliet på en forestilling fra
overretten på Gottorp, der først nu (efter 22. Dec.) var kommen
på det rene med, at retsprotokollerne skulde føres på dansk,
og mente, at dette ikke kunde gå for appelsager, — at kongen
ventede, at man vilde gøre sit bedste. Siden 1811 havde jo
alle embedsmænd skullet have attest for, at de kunde dansk,
og noget må rettens medlemmer vel altså kunne. Kongen
kan ikke opgive sin hensigt. Dog tillades det advokater at
ajSatte længere indlæg på tysk, indtil de kan gøre det på
dansk.
28. Juni 1841 blev det af hensyn til handelsforhold sydpå
tilladt at udfærdige obligationer o. 1. på tysk, når parterne
ønskede det.
20, Dec. 1841 tillades det underretsadvokaterne at føre
de fra de danske distrikter appellerede sager for overretterne
(da en tysk advokatforening havde vedtaget at ingen overrets-
advokat måtte påtage sig dem).
7. Fehr. 1842 afslås ridderskabets andragende om, at de
adelige godser skulde være fritagne for sprogforandringen.
17. Juni 1842 tiUades det advokater, som havde været
i praksis før 14. Maj 1840, indtil videre at bruge tysk. Dette
må dog ingen indflydelse have på embedsmændenes ud-
færdigelser.
I det kongelige budskab til stænderne, af 3. Okt. 1842,
henvises til disse lempelser, idet andragendet af 22. Dec.
1840 afslås.
3. Febr. 1841 læstes i ^anuevirke" folgende digt af den bekendte senderjydske
digterinde „Anna" [Ludvigsen, f. Lautnip):
De tvende mødre.
(En hedeblomst.)
En pige vanker i nattens ro
meUem byer to,
Digitized by
Google
330 KRISTIAN Vin OG NORDSLESVIG.
i den mod nord har hun i^emme,
der yeoter en moder i elakte hjem.
I mørket frem
hun går og hæver sin stemme:
r,0 moder, sukker hun, moder kør!
var jeg dig nnr!
o, at min hengsel må stilles!
hvor længes datteren inderlig
at favne dig,
for aldrig roere at skilles."
Da morgensolen i østen stod.
så red som blod,
fremtren fra sydlige grænse
en fornem firue med honningsmil
og sælsom il,
ej pigen monne det j
„Komm sQsses kindchen in mutterarm,
so treu, so warm!
ich will dich hagen und pflegen!
komm ohne murren, du dummes kind,
nun, komm geschwindl
ei liebchen, lass dich bewegeni
Ich hin die mutter und liebe dich
herzinniglich,
wie kann mein kindchen mich hassoi?
musst deutsch nun werden in wort und sinn,
wie ich es hin,
dein plumpes d&nisch verlassen!**
„Nej, svarte pigen, min byrd er jydsk.
ej er jeg tysk,
og aldrig vil jeg det være!
til gamle moder længes jeg hen,
vil hjem igen,
mit mål jeg holder i ære!"
Men fruen tyskedes uforsagt,
tilsidst med magt
hun vil den pigelil tvinge;
og mange får hun på sit parti,
i slaveri
de den forladte vil bringe.
Da ejner glutten så høj en mand
fra Qeme strand —
til ham sin tilflugt hun tager.
Han smiler venlig ved hendee ord:
„gå hjem mod nord,
hvor det så vel dig behager.
Digitized by
Google
KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 331
Tal dansk, min pige, det bedst du kan!
jeg er den mand,
som kan og vil dig beskytte!
bliv hos din moder i fred og ro,
vær hende tro
og hendes ære og støtte!"
Og henrykt falder den datter god
ned for hans fod
— hun kender kongen så fiage: —
,.0 Danmarks hersker! Gud signe dig,
som giver mig
min sande moder tilbage !**
Bønderne i Gram herred ophængte i deres tinghus i Terning en mindetavle for
kong Kristian VIIl's tronbestigelse, med kongens navn og våben og denne indskrift:
I lov og rettens sale
han leste bundne tale!
nu skal alene klinge
vort modersmål på tinge!
(Se reskriptet af 14. Mig 1840.)
IIL Udnævnelserne i Harts 1842.
Ved sin tronbestigelse forefandt kong Kristian VIII et
statsråd, bestående af 6 gehejmestatsministre, nemlig J. S,
Aløsting, født 1759 og minister fra 1814; Otto J. Moltke
fedt 1770, fra 1824; P. Kr. Stemann, født 1764, fra 1827
og de tre fra året 1831: grev A. K. P. Rantzau (Breiten
burg), født 1773, grev A. V. Moltke (Bregentved), f. 1785,
og H, Krabhe-Carisius, f. 1771. Disse mænd havde i slut
ningen af 1839 tilsammen den respektable alder af 414, eller
gennemsnitlig 69 år. Kongen optog hertil de to prinser,
broderen prins Ferdinand (1839) og sønnen kronprins Fredrik
(1841), medens han iøvrigt ingen forandringer foretog.
I det følgende år ansøgte grev Rantzau, der aldrig havde
haft nogen særlig portefeuille således som de andre ministre,
om sin afsked, da hans helbred ikke vel tålte opholdet i
hovedstaden; særlig var hans øjne stærkt angrebne. Kongen
vilde dog ikke afskedige ham, men forbeholdt ham rang og
sæde i statsrådet, således at han dispenseredes fra at deltage
Digitized by
Google
332 KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG.
i dets forhandlinger; han beholdt visse forretninger i Holsten
(12. December 1840). Kort efter ansøgte landgrev Fredrik af
Hessen, statholder og kommanderende general i hertugdømmerne,
om afsked fra disse embeder. Kongen gjorde ham modfore-
stillinger, men han fastholdt sit ønske om at gå af til foråret.
Kongen talte om det med den første deputerede i det tyske
kancelli, Heinrich Reventlov Criminil, men de var enige i at
det ønskeligste vilde være, om landgreven vilde blive i em-
bedet. Han fik da rejsetilladelse og regeringspræsidenten Spies
overtog statholderforretningerne, medens prinsen af Nør. der
var titulær generalmajor og oberst for livregimentet kyrasserer
i Slesvig, fik generalkommandoen. Senere udtalte landgreven
ønsket om, at denne sidste overdragelse måtte blive definitiv.
Stillingen som statholder i hertugdømmerne havde i K^O
år så godt som uafbrudt været beklædt af en svoger til den
regerende konge: 1731 — 62 var det Kristian VFs svoger,
Fridr. Ernst af Brandenburg Kulmbach; 1769—1836 landgrev
Karl af Hessen, Kristian VIFs svoger; fi-a 1836 Fredrik VI's
svoger landgrev Fredrik. Avgustenborgerne havde da også
forlængst set ud efter denne post; alt 1821 omtaler Fredrik
(af Nør) i brev til sin broder, hertug Kristian Avgust, at denne
håber at kunne blive landgrev Karls efterfølger, men at han
iøvrigt selv kunde have lyst til embedet, og 1830 tilskynder
han hertugen til at gøre skridt for at vinde kongens tillid og
afløse den over 80 år gamle statholder. Imidlertid havde
Fredrik VI ingen tillid til sine søstersønner og landgreven
efterfulgtes af sin søn, til stor fortrydelse for Avgusten-
borgerne.
Næppe var imidlertid svogeren kommen på tronen, fer
prins Fredrik i brev af 20. Dec. 1839 meldte sig som kandidat
til statholderposten, og landgreven må snarest antages at have
begunstiget denne plan. Kongen nærede derimod betænkelig-
heder ved at betro ham denne stilling og han holdt derfor på
landgreven, da han ved dennes afgang ikke kunde forbigå
sine svogre uden et fuldstændigt brud med dem, og til her-
Digitized by
Google
KRISTIAN \m OG NORDSLESVIG. 333
tugen var han alt kommen i et sådant forhold, at hans ud-
nævnelse var en umulighed. Da landgreven nu i begyndelsen
af 1842 gentog sin begæring om afsked og ikke gjorde nogen
hemmelighed heraf, benyttede prinsen lejligheden i sin brev-
veksling om militærreformen til under 11. Febr. igen at melde
sig til hans embed: „Ikke ambition, eller forfængelighed,
skriver han, ikke vindesyge bringer mig hertil, men den over-
bevisning, at jeg har den redelige vilje og den indre kraft,
som en slig post kræver. Det vil dog snart blive nødvendigt
at gøre en forandring med regeringskollegiet på Gottorp, som
efter S3rv års virkekreds har gjort aUe embedsmænd, alle gods-
ejere og hele landet misfornøjet med alle dets mesurer, så at
det fra mange sider er besluttet at fremtræde klagende over
dette koUegium, såsnart Du kommer til hertugdømmerne.**
Han mener, at en enkelt (statholderen) må regere, med nogle
rader, for at give styrelsen enhed og kraft. -— Ved anord-
ningen af 15. Maj 1834 havde regeringen fået en præsident
og otte råder og disse havde delt alle forretninger mellem sig;
statholderen havde vel navn af overpræsident, men hans myn-
dighed var i virkeligheden meget indskrænket og der var der-
for alt nu tale om helt at nedlsBgge embedet, således som det
skete 1846. Det lykkedes ikke prinsen senere som statholder
at f& forretningsgangen forandret.
Samtidig med landgreven søgte også den gamle gehejme-
statsminister Møsting sin afsked, og kongen var vistnok ret
tilfreds med at denne trak sig tilbage, da han alt i flere år
havde været affældig; han døde året efter, 84 år gammel.
„Otto Moltke, skriver kongen til hertugen (22. Febr. 1842),
tager formedelst den sædvanlige upasselighed ej heller del i
kancelliet eller i det gehejme statsråd, så at det snart bliver
nødvendigt at rekrutere samme, idetmindste med ministre, om
ej med gehejme statsministre.**
Hvilke mænd kongen har tænkt på at udnævne til ministre,
foreligger der intet bestemt om. 10. Jan. havde oberst Abra-
hamson, der var medlem af mihtærkommissionen, tydeUgt ud-
Digitized by
Google
334 KRISTIAN Vni OG NORDSLESVIG.
talt ønsket om at ^ komme i en betydeligere stilling", som
kongen antog: blive krigsminister; men dette blev der ikke
taget hensyn til. Derimod kan der næppe være tvivl om, at
det var kongens hensigt at udnævne A. S. Ørsted til minister,
idet der samtidig tænktes på at samle det hele kirke- og
undervisningsvæsen i et nyt kollegium under hans bestyrelse.
Dette sidste kom dog ikke [til udførelse, da Ørsted ikke ønskede
denne stilling. Rimeligvis tænkte kongen desuden alt nu på
at gøre H. Reventlov Criminil af Tyske kancelli til præsident
for dette og optage ham i statsrådet for her at have en re-
præsentant for hertugdømmerne; han var fidgt efter Høpp
som første deputeret og den ledende mand i kancelliet og
indtog ifølge sin ualmindelige dygtighed og høje dannelse en
fremskudt plads i embedsetaten.
Med hensyn til svogeren fastholdt kongen fremdeles ønsket
om at holde på landgreven i begge embeder, eller, hvis dette
ikke kunde lade sig gøre, som statholder, medens prinsen
kunde bhve kommanderende general. Da landgreven imidlertid
ikke vilde indlade sig herpå, rådførte kongen sig med Møsting,
der kendte Avgustenborgeme fra gammel tid, og denne til-
rådede prinsens udnævnelse til landgrevens efterfølger i begge
embeder ^ Kongen bestemte sig da til at vove forsøget; han
kaldte (7. Marts) prinsen til København i anden anledning,
lod ham gentage sin ansøgnmg mundtlig og stillede sine be-
tingelser for udnævnelsen. Denne gav imidlertid Otto Moltke
anledning til at søge afsked fra statsrådet, hvorefter kongen
ben3rttede en forløbelse af udenrigsministeren Krabbe-Carisius
til ligeledes at ^erne ham af statsrådet^. Saaledes blev dette
rekonstrueret; Møsting, (Rantzau), Otto Moltke og Krabbe er-
< Dette berettes hos Droysen og Samwer: Die dfiniøcfae Politik seit 1806, s. l^K
og stadfæstes af Werlauff, Hist. tidsskrift 4. r. IV 409. Hint skrift fremstiller iovrigt
dette embedsskifte i et helt upålideligt lys; især må det forbayse, at prinsen oipgi^r
at have søgt embedet som statholder. Denne usandfærdighed er alt fremdraget bos
Treitschxe: Deutsche Geschichte V 768 fl.
* Kongen var 11. Decbr. 1834 bleven fornærmet af Krabbe-Carisius ved prinsen
af Hessen-Philipsthals bisættelse (også Møsting og Stemann udeblev dengang).
Digitized by
Google
KRISTUNJVra OG NORDSLESVIG. 336
stattedes af A. S. Ørsted og Heinrich Criminil, af hvilke den
sidste nu blev udenrigsminister. Det var uimodsigeligt en be-
tydelig vinding for kongens råd, da de afgåede ministre enten
var uden arbejdsevne, eller, som Krabbe, uden fremragende
evner, medens de nye var administrationens dygtigste mænd.
Den nye præsident i det tyske kancelli, Josef Reventlov Criminil,
hidtil amtmand i Rensborg, var derimod vel en dygtig embeds-
mand, men alt for igået med det slesvig-holstenske parti til
at kunne blive en støtte for kongen i de politiske kamptider.
Prinsen af Nør søgte senere gentagne gange forgæves at formå
kongen til at optage ham i statsrådet.
Hertugen var dybt skuffet ved broderens udnævnelse; han
skrev 29. Marts som svar på kongens meddelelse derom kun
et par ord: „den ham derved beviste tillid glæder mig for
hans skyld meget", hvad kongen i sin dagbog refererer så-
ledes: „svar fra hertugen, som meget koldt omtaler broderens
udnævnelse til statholder". Da han ud på sommeren kom til
København og Sorgenfri, søgte han at imødegå den mistillid,
kongen havde vist ham, men samtalen endte på en måde, som
i virkeligheden blev et brud. De siden 1840 imod tidligere
sparsomme politiske ytringer i deres brevveksling ophørte fra
nu af så godt som ganske.
Åf kongens skrivkalender. 1842.
Jcmuar 29. Geh. st. m. Møsting kom idag til mig og frem-
stillede sig som den, der havde tjent i 60 år, hvorhos han ytrede det
ønske at entlediges fra alle sine embeder undtagen som overkammer-
herre. Jeg viste ham min deltagelse i denne sjældne fest og bad ham
at vedblive ordenskansler embedet.
Febr. 3. overbragte geh. st. minister Møsting mig sin ansøgning
om at afgå fra alle sine bestillinger, med undtagelse af overkammer-
herre chargen og biblioteket.
8. Oberst Rømeling referat. Han er ganske af den mening, at
man skal lægge prinsen af Avgustenborgs plan til organisationen for
kavalleriet til grund, hvilken også lader sig anvende på de andre
våben ....
Digitized by
Google
336 KRISTIAN Vni OG NORDSLESVIG.
Brev fra landgrev Friedrich, ansøger om afsked fra alle sine
charger.
11, Skrevet til 1. Fr. Gottorp; anmodning at han måtte vedbli?e
som statholder, om han end vilde have afsked som kommanderende
general.
14, Brev fra pr. Fr. af Avgustenborg, dat Nor, den 11. Febr.
han ytrer ønsket om at blive statholder efter pr. Friedrich
og mener, at en forandring ved regeringen vil blive fornøden.
17, Modtaget svar fra landgrev Friedrich, hvori han gentagende
ytrer det ønske at forlade sine charger, uden at gå ind på at vedblive
som statholder.
24. Gr. Reventlov Criminil faldt af hesten og stødte hovedet
farligen.
Maris 7. Brev fra landgrev Friedrich, gentagende begæring om
afsked fira alle sine charger.
Tilskrevet pr. F. A. af S. H. S. Avgustenborg og kaldt ham her-
til på kort tid.
(11,) Gr. Griminils bedring går langsomt. Hjernen er ej rystet
men såret på hovedet har forårsaget rosen«
15, Pr. Fr. af Avgustenborg ankom kl. 4 med dampskibet
14, Pr. Fr. gennemgik militærplanen med Rømeling.
15, Kl. 11—2 konference med oh. Rømeling og pr. Fr. af A.
18, Spist med pr. Fr. hos enkedronningen.
19, Samtale med pr. Fr. Han mente det væsenligt, at der var
en af hertugdømmerne i statsrådet o^ anbefalede gr. J. Criminil til
Tyske kancelli, når broderen var befordret til højere post Spies anså
han for svag, men en omdannelse af regeringen på Gottorp ønskelig.
22, Samtale med pr. Fr. hos dronningen .....* Vigtig samtale,
i hvilken jeg udviklede for ham, hvorlunde det var nødvendigt at
kongens statholder måtte handle aldeles i regeringens ånd; at det var
min grundsætning at holde hertugdømmerne indbyrdes og til Danmark
i de forhold, hvori de nu befinde sig, at Slesvig navnlig ej burde
drages mere til Tyskland, men ej heller fordanskes, men være et land
imellem Danmark og Holsten, at undersåtterne derfor måtte boldes
ved deres sprog og det danske for de dansktalende ligesålidt for-
trænges som det tyske for de tysktalende; deri måtte vi være ganske
enige. Hvad arvegangsspørgsmålet angik, måtte man overlade til tiden
at løse det, og jeg anså det for min pligt at virke til at løse det på
en fredelig måde, men vore fælles bestræbelser burde være, at Slesvig
ej burde skilles fra Danmark.
Pr. Fr. svarede derpå, at han vidste, det var hans pligt, når han
overtog statholderskabet ganske at handle i regeringens ånd og at bi-
Digitized by
Google
KRISTIAN VUI OG NORDSLESVIG. 337
drage til at vedligeholde de bestående forhold; kunde han ej længer
virke i denne ånd, så vilde han trække sig tilbage, navnlig i det dyna-
stiske, spørgsmål, hvis afgørelse ej nu var forhånden, men angående
hvilket han antog, at hertugdømmerne ej burde adskilles. Jeg sagde
ham, at jeg i denne som enhver henseende regnede på, at han vilde
handle som en ærlig og tro statholder, hvilket han lovede.
Vi formente begge, at det kunde være rigtigst at udsætte
udnævnelsen til statholder; men da jeg efter hans afrejse d. 24.
[det var d. ^.] i statsrådet meddelte min beslutning og sagde, at jeg
med fuld tillid overdrog ham statholderskabet, mente Stemann og prins
Ferdinand, at det var bedre straks, A. V. Moltke ligeså (når ikke hele
posten kunde spares). Jeg bestemte mig derfor til at udfærdige ud-
nævnelsen straks.
Følgen heraf har været gr. Otto Moltkes retraite; han har d. 26.
bedet om sin afsked fra kancelliet — jeg venter det skriftlig.
Den 25. tilskrev jeg konferensråd HoUen i Hebingør at afbryde
underhandlingerne med de svenske kommissærer, der kun fordre
offere af os, men intet byde i erstatning. Sendt mit brev til geh. si
m. Krabbe, som svarede og rådede til at give efter og tilstå de svenske
de forlangte 10,000 rdl. Jeg sendte brevet desuagtet bort, som havde
ti] følge at underhandlingerne afbrødes d. 26.
Herover yderst fortørnet sagde Krabbe mig den 27., at han så
ban havde tabt min tillid, at jeg ikke behøvede nogen minister, men
snarere en depechesekretær, og at han måtte begære sin afsked. Jeg
svarede ham med megen rolighed, at når han indgav sin ansøgning
om afsked, skulde han få mit svar; jeg kunde ej billige, at man stedse
gav efter for Sverig og at man havde lovet dem 10,000 rdl., hvilket
han nægtede. Jeg holder ham nu på ordet.
(Søndag) 27, Jeg har bestemt mig til at tage gr. Reventlov Cri-
minil til minister for de udenlandske sager, Dankwart til direktør.
29. Da geh. st m. Krabbe ved referatet d. 28. slet ikke gentog
sin ansøgning om afsked, tilskrev jeg ham d. 29., at han ej måtte ud-
le^ge min tavshed, som om jeg ventede han skulde forandre sin be-
slutning om at søge afsked; vi skiltes iøvrigt som venner.
Samme dag bragte han mig sit brev med ytring, at han vedblev
sit ønske om afsked, hvorved han ventede at opfylde mine hensigter,
han trø.9tede sig ved min velvilje osv.
30, I statsrådet sagde jeg, at jeg havde modtaget gr. Otto
Moltkes ansøgning om afsked og beklagede, at hans helbredstilstand
skulde nøde ham dertil ^ Ligeledes havde geh. si m. Krabbe Carisius
1 Sml. kongens brev til grev Rantzuu (2 April): „O. M. vil, tror jeg, give det
A. D. Jørgensen: Afhandl. III. 22
Digitized by
Google
338 KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG.
fundet sig foranlediget til at søge sin afisked, som jeg også havde an-
taget, og bevidnede jeg her, hvormeget jeg skønnede på den nidkærhed,
han havde udøvet i min tjeneste » hvorved også meget i de, to år
var adrettet. Han svarede med erkendtlighed, som jeg påskønner.
Samme dag undertegnede jeg disse geh. st ministres afgang og
gr. Reventlov Criminils udnævnelse til geh. st. m. for de udenlandske
sager og general prokurør Ørsteds udnævnelse til geh. st minister.
31. Besøgt geh. st. m. Reventlov Criminil, som jeg tanåi i god
bedring.
1, April indførte jeg geh. st minister Ørsted i statsrådet sigende:
y^vil De nu indtage den plads, hvortil min tillid har kaldet Dem og
som enhver fædrelandsven vil glæde sig ved at se Dem indtage^.
4. Aftalt med amtmand gr. J. Reventlov Criminil, at han tiltræder
som præsident for det SI. H. L. kancelli, gives 1000 rdl. personligt
tillæg og tør opholde sig på sit gods nogle måneder om sommeren.
Jeg tror at have truffet et såre godt valg. [Ordren til C i den anled-
ning at komme til Kbhvn. var afgået d. 30. Marts.]
20. Juni. Hertugen af Avgustenborg med fiunilie ankom i beseg.
(Søndag) 3. Juli, Samtale med hertugen.
Hertugen ønskede at eksplicere sig med mig, om jeg havde noget
imod ham eller noget at bebrejde ham, da han vidste med sig selv, at
han hverken i sin tanke eller handlemåde fortjente det
Jeg svarede ham, at jeg ej mistænkte ham for noget foretagende
eller fiEdskhed mod min person, men at hans stilling førte det med sig,
at han af mange var anset som et parti-overhoved, nemlig for det
siesvig holstenske parti, der fremsætter hertugdømmernes forening,
selv under en forudset adskillelse fira Danmark, som det højeste gode
for samme, og nægtes kunde det ikke, at han ved de under hans ind-
flydelse udgivne skrifter i udlandet under navn af Elleton om arve-
følgen i Slesvig til fordel for det Avgustenborgske hus havde givet
sådan tanke næring.
Han svarede derpå, at han aldrig havde skrevet, undtagen når
hans hus's rettighed var bleven angrebet i offenlige blade, som af
prof. Paulsen; at mange delte den anskuelse af hertugdømmernes for>
ening, og at det bedste bevis på, at han ej vilde stifte parti, var at han
havde bekæmpet det demagogiske væsen, skattebevillingsret osv. i stedet
for at sætte sig i spidsen for dette.
Herpå svarede jeg, at jeg erkendte, at han havde bekæmpet de
revolutionære tendenser i stænderforsamlingen, men at det derimod var
udseende af, at hans afgang bar sin grund i prinsens udnævnelse, i virkeligfaedeo må
den søges i hans nedbrudte helbred, der for tiden ger ham uskikket til forretmngerDe.*
Digitized by
Qoo^^
KRISTIilN Vm 06 NORDSLESVIG. 339
Uge skadeligt, når han istemmede partianskuelser om det uskadelige,
eller vel endog ønskelige i hertugdømmernes adskillelse fra Danmark.
Dette påstod han aldrig at have gjort, men at han skyldte sin familie
ej at opgive dens rettigheder, og at når ulykken skulde være at suk-
cessionen adskilte hertugdømmerne fra Dcmmark, vidste han ikke,
hvorfor det holstenske hus skulde ophøre at regere, medens det i det
hessiske kun gjaldt om, at én fyrste, der selv havde en anden krone
i vente, renoncerede.
Jeg svarede ham, at det altid var en farlig sag at forandre suk-
cessionsordenen, at man i så fald måtte finde sig i, at de dele af
Holsten, som havde agnatisk sukcession, gik fra, men at Slesvig ej
derved vilde skilles fra. Danmark og at det var ønskeligt for at undgå
rigets udstykning, at man kunde enes om rettighedernes erstatning.
Derpå er imidlertid ej at tænke med hertugens sindelag og han anførte
også, at hans fader havde pålagt ham og hans broder aldrig at renon-
cere på deres rettigheder. Jeg hemærkede, at det var beklageligt, når
man anså sine egne rettigheder højere end statens vel og at ingen
erstatning kunde opveje disse.
£ndelig forekastede jeg ham hans ytringer mod det danske sprog
i stændersalen og sagde: „det er i det mindste uklogt, når man vil
være konge i Danmark**. Han forklarede at have talt efter sin over-
bevisning i sprogsagen uden derfor at nedsætte det danske sprog.
Vi skiltes som venner, men denne samtale har ikke bragt sagen,
forståelsen om sukcessionen, nærmere.
IV. Sprogpatentet af 29. Marts 1844.
Mortensdag, d. 11. Nov. 1842 talte Hjort Lorenzen for
første gang dansk i stændersalen i Slesvig.
Det var ikke så underUgt, at denne aldeles uventede op-
træden fremkaldte ikke blot den største opmærksomhed hos
venner og fender, men de mest modsatte meninger om dens
lovlighed og om måden at ordne de derved opståede spørgsmål.
Det kunde ikke være underkastet tvivl, at jo den sles-
vigske stænderforsamlings forretningssprog var tysk; vel var
det ikke udtalt i anordningerne fra 1831 og 1834, men der
var heller ikke tale om sproget i de tilsvarende anordninger
for Danmark og Holsten; stændersproget måtte jo som en
selvfølge være det samme som landsdelenes officielle sprog i
22*
Digitized by
Google
340 KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG.
andre forhold, men dette var, da anordningerne blev giMie,
for Slesvigs vedkommende det tyske. I dette sprog skulde
altså protokollen føres, beslutninger, andragender osv. ud-
færdiges.
Idet nu imidlertid dansk var blevet officielt øvrighedssprog
på landet i Nordslesvig, var den tidligere sprogénhed brudt på
et væsenligt punkt og der kunde billigvis være tale om, at
der også indrømmedes dansk en vis ret i stændersalen. For-
samlingen havde for så vidt indrømmet dette, endog før sprog-
reskriptet udkom, idet den deputerede for Ærø havde talt
dansk, hvorefter formanden gengav hans tale på tysk. Senere
talte også Nis Lorenzen (Lilholt) dansk og fik sin tale ført til
protokols. Da derimod Hjort Lorenzen begyndte at tale dansk,
vilde man ikke indrømme ham, „der var det tyske sprog
mægtig", retten hertil og hans taler optoges hverken i proto-
kollen eller i stændertidenden og det tillodes ham ikke at
indlevere et forslag til beslutning på dansk.
D. 19, Nov. indgav Hjort Lorenzen en klage herover til
kongen, idet han påkaldte hans beskyttelse og bad om „at
tillade, at det halve hertugdømmes modersmål nyder samme
ret i den slesvigske stænderforsamling som det andet halve**.
Efter lange rådslagninger og overvejelser udstedte kongen 2.
December som svar herpå et reskript til den kongL kommis-
sarius, hvori det, efter omtalen af sammenstødene mellem for-
manden og Lorenzen, hedder:
„Men når det således forefaldne har bragt forsamlingen
til den formening, at det i hvert enkelt forekommende tilfælde
skulde gøres afhængigt af forsamlingens samtykke, om brugen
af det danske sprog skal tilstedes en deputeret, så kunne vi
ikke give vor allerhøjeste samstemning til en sådan beslutning,
som vilde krænke de dansktalende deputeredes naturUge rettig-
heder. Vi have nu vel af stænderforsamlingens forhandlinger
set, at præsidenten vil være betænkt på midler til at sikre de
dansktalende medlemmer en virksom deltagelse i forhand-
lingerne; da der imidlertid i denne henseende mangler en
Digitized by
Google
KRISTIAN VOI OG NORDSLESVIG. 341
udtrykkelig lovbestemmelse, hvorved sådant kunde opnås på
en måde, der tillige passede til forsamlingens forretningsgang,
og navnlig med bibeholdelse af protokolføringen på forsam-
lingens hidtilværende tyske forretningssprog, så overdrage vi
dig herved at sætte vor tro provinsialstænderforsamling i kund-
skab om indholdet af dette allerhøjeste reskript og at opfordre
den til at afgive en allerunderdanigst betænkning om, hvor-
ledes der kan sikres forsamlingens dansktalende medlemmer
en virksom deltagelse, derved at deres foredrag optages i for-
samlingens protokol i en tro oversættelse."
Dette reskript blev oplæst i forsamlingen den 6. Dec. og
Hjort Lorenzen skrev samme dag hjem til sin hustru: „der
Sieg ist erfochten, hurra I**
Efterat den i dette reskript indeholdte opfordring til
stænderne var bleven drøftet i udvalg og i forsamlingen, af-
fattedes betænkningen derover den 20. December for af for-
manden at tilstilles kommissarius. Som vedtaget med 34
stemmer mod 6 vilde stænderne „under reservation af de i
anordningerne af 28. Maj 1831 og 15. Maj 1834 begrundede
rettigheder" [at nemlig ingen forandring i stænderinstitutionen
skulde finde sted uden at stændernes råd forud var indhentet]:
„ligeså indstændigt som underdanigt fraråde alle lovbestemmelser,
hvorved der skulde indrømmes de dansktalende medlemmer af
forsamlingen positiv ret til at betjene sig af det danske sprog
ved forhandlingerne, samt ret til at deres foredrag i en tro
oversættelse bh ver tilførte protokollen".
Hertil knyttede et mindretal af 5 medlemmer (Nis Lorenzen,
Hjort Lorenzen, Jepsen, Nielsen og Posselt) det votum: „at
det danske sprog i enhver henseende må nyde lige rettigheder
med det tyske", hvad de nærmere bestemmer således: „at de
danske foredrag tages i originalsprog og ikke som oversættelse
til [)rotokollen, og at de ordret optages i den danske stænder-
tidende og som oversættelse i den tyske, ligesom de tyske
foredrag tages i grundsproget til protokollen og ordret o[)tages
i den tyske tidende og som oversættelse i den danske".
Digitized by
Google
342 KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG.
Et andet mindretal, bestående af Petersen (Dalby), afgav
følgende votum: „at det for fremtiden, således som det hidtil
er iagttaget i stænderforsamlingen, lovmæssigt skal være de
deputerede fra de dansktalende distrikter, som ikke tiltro sig
at holde foredrag på tysk, tilladt at betjene sig af det danske
sprog, og at der træffes foranstaltninger til at disse danske
foredrag kunne i det tyske sprog tilføres protokollen".
Når bortses fra, at alle deputerede fra det tysktalende
Slesvig, alle godsejere, præster m. m., på den ene P. Nielsen
fra Flensborg nær, var imod enhver lovbesk}itelse for del
danske sprog, har det sin betydning at se, hvorledes de fra
de dansktalende egne valgte deputerede stillede sig ved denne
lejlighed. Der var ialt 7 landvalgkredse med dansk folkesprog
(Angel ikke medregnet), 4 dansktalende købstæder og den
„blandede" kreds Ærø med Ærøskøbing. Af disse 1:2 depu-
terede stemte altså kun 4, nøjagtig en tredje del, for danskens
ligeberettigelse, 7 (eller 6?) imod enhver ret for folkesproget.
Disse 7 (6) repræsenterede byerne Haderslev, Åbenrå og Tønder.
(Ærø?), Als, Tønder og Åbenrå amter. Også de to dansk-
talende godsejere fra Nordslesvig, hertugen af Avgustenborg
og Kittel på Skovbølgård, sluttede sig hertil.
Sprogkampen i stænderne November — December 184:2
blev udgangspunktet for det endelige brud mellem den danske
og den tyske del af monarkiet. I kongeriget vakte Hjort
Lorenzens optræden den mest udelte tilslutning og der dannedes
foreninger med det formål at oprette danske læreanstalter i
Nordslesvig, ligesom samfølelsen med de danske Sønderjyder
nu var vakt for ikke mere at udslukkes; det store liberale
parti delte sig i en national og en demokratisk fraktion, hvis
veje skiltes for ikke mere at løbe sammen, det første satte
fra nu af ordningen af monarkiets nationale forhold i ferste
linje. I hertugdømmerne tog derimod den slesvigholstenske
bevægelse dobbelt fart, det nyholstenske parti forsvandt efter-
hånden og man regnede senere de danske overgreb og danise-
ringsbestræbelserne fra dette tidspunkt.
Digitized by
Google
KRISTIAN Vin OG NORDSLESVIG. 343
Enkelthederne ved sammenstødet i Slesvig og overvejelserne
i København, såvel som de påfølgende forhandlinger ved Hjort
Lorenzens nærværelse her m. m, er udførlig fremstillede i
disse „Årbøger", 1891, s. 129—212 og 1894, s. 17—32, —
hvortil henvises. For fuldstændigheds skyld meddeles dog her
kongens optegnelser i deres sammenhæng, tilligemed reskriptet
af 10. Febr., der ikke tidligere har været fremdraget.
Kongens skrivkalender.
2, Dec. 1842 Statsråd . . . . S. H. L. kancelli: reskript til den
koDgl. kommissarius om det danske sprogs brug i forsamlingen. Lov-
udkast approberedes.
9, Statsråd. Det bestemtes, at den af kommissarius ønskede
fuldmagt at slutte forsamlingen skulde gives ham ved et reskript
gennem kabinettet — hvilket udfærdiges i aften.
14. Statsråd. Det bestemtes, at reskriptet af 2. December skulde
offenliggøres i kollegialtidenden.
22. Den slesvigske komités betænkning i anledning af reskript
af 2. Dec. går ud på at fraråde enhver lovbestemmelse om, hvorledes
danske foredrag skulle protokolleres, og at bortræsonnere den kongl.
ytring, at det var de dansktalende Slesvigeres naturlige ret at tale
dansk i forsamlingen; noget impertinentere kan ej tænkes.
i. Jan. 1843. Året begyndes af mig med frejdigt mod i tillid til
Guds bistand. Blandt morgensalmerne opslog jeg en af Boye, hvori
siges, at ikkun det rige er lykkeligt, i hvilket hersker fred. Det randt
mig i sinde, at dette mindre end nogensinde er tilfieeldet i mit rige,
hvor partiånd, næret mellem Danmark og hertugdønuneme, avler splid.
Jeg bad derfor Gud, at han vilde give mig visdom og kraft til at ud-
jævne disse stridigheder, som næres ved overdrivelser på begge sider,
idet Slesvigholsteneme ganske ville fortyske Slesvig, de danske radi-
kale derimod rive Slesvig ganske fra Holsten. Kongen bør stå over
partierne og vedligeholde tilstanden som den er, Slesvig som et selv-
stændigt hertugdømme under den danske krone, enhver undersåts
sprogforhold respekteret
Endnu er tilliden til kongens upartiskhed usvækket.
4. Enkelte avdienser. Ørsted. P. H. Lorenzen .... Denne
klagede bitterlig over embedsmændenes handlemåde mod de dansk-
talende Slesvigere. Jeg søgte at berolige ham og bad ham at have
tillid til kongens vilje at soutenere det danske sprog i sine rettigheder.
Han forestillede fremfor alt nødvendigheden af at danske dannelses-
Digitized by
Google
344 KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG.
anstalter, lærde skoler og seminarier oprettedes i den dansktalende del
af Slesvig, et synligt bevis på kongens vilje til at håndhæve det
danske sprog i Slesvig behøvedes. Jeg formanede til tillid til kongen
og navnlig ved den forehavende fest idag, at ingen personligheder
måtte fremkomme derved.
6, Talt med Ørsted Ligeledes talt med ham om de
slesvigske forhold og midlerne at soutenere danskheden i Slesvig; han
er ubestemt i den henseende.
14. [Dronningen gav sig på vej til Avgustenborg, til moderens
dødsleje:] Jeg har pålagt hende, når lejlighed gaves, at ytre, h?or
meget jeg følte mig krænket ved den hele tendens i den slesvigske
forsamling, at adskille sig fra Danmark, at fortyske hertugdømmet og
at håne alt dansk; men desuagtet var det min hensigt at opretholde
status quo og Slesvig som et selvstændigt hertugdømme i det danske
monarki; raen tillige vilde jeg beskytte det danske sprog og de dansk-
talende Slesvigere som hidtil.
16» Min svigermoder er død d. 13.; dronningen vendte om i
Nyborg ....
17, Tillisch referat Jeg gav ham mit koncept til skrivelse til
SI. H. L. kancelli ang. SI. st. forsamlings betænkning til reskr. 2. Dec.
18. Tillisch bragte mig et andet udkast til hint brev til S. H.
L. kancelli, men det var flovt, ubestemt, uforståeligt (det mangler p&
mod til at sige SI. H. sandheden og man glemmer, hvad jeg skylder
Danmark).
3. Febr. Jeg har nu talt med alle ministrene særskilt om sprog-
sagen og Ørsted gav mig udkast til reskript til kancelliet; noget for-
mildet mod mit udkast.
6. Eancellipræsident gr. Reventlov Criminil ankom idag.
7. Set k. pr. grev R. Criminil, der er en fuldkommen Slesvig-
Holstener.
8. Statsråd kl. 12 Ministrene forlode mig ikke førend kl. GVi.
Efterat jeg d. 7. havde talt med kcuicellipræsidenten, som ganske er
gennemtrukken af si. holst. principer og ser „Neuerungen" i alle for-
anstaltninger, der sikrer de dansktalendes ret at- betjene sig af deres
modersmål, bestyrkedes jeg ydermere i nødvendigheden af at udtale
sig om, at de trufiie foranstaltninger med fasthed skal gennemføres.
Det af Ørsted efter mit koncept udkastede forslag til skrivelse til SI.
H. kancelli i anledning af stænderforsamlingens „Gutachten** til reskr.
af 2. Dec. forelæstes af mig for statsministrene og vandt deres bifald;
kun troede^. [H.] Criminil nu, at dets bekendtgørelse vilde vække
megen misfornøjelse i hertugdømmerne.
10. Statsråd 11-4.
Digitized by
Google
KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG. 345
Ved diskussionen om reskriptet til kancelliet udtalte kancelli-
præsidenten sig for at intet burde ske, der kunde svække den gode
stemning i hertugdømmerne, og tydeligen talte han det SI. H. partis
sag. Stemann og V. Moltke udtalte sig bestemt om nødvendigheden
at varetage det danske folk mod det SI Holst, pcirtis anmasselser,
Ørsted var ej for overordenlige foranstaltninger, der kunde genere det
SI. H. L. kancelli i sprogsagens behandling. . Gr. Reventlov Criminil
fandt intet mod reskriptet til kancelliet at erindre, men vel mod dets
offen liggøre] se. Jeg bestemte mig til ej at offenliggøre det, men blot
at bekendtgøre, at befaling var givet kancelliet at udarbejde et lov-
udkast i overensstemmelse med reskript af 2 Dec, og at indskærpe
det danske sprogs brug i de dansktalende distrikter, samt en vedbørli^
prøvelse i færdighed i det danske sprog for gejstlige og verdslige em-
bedsmænd i det dansktalende Slesvig. Reskriptet modificeredes noget
efter g st. m. Criroinils forslag. En halv mesure [forholdsregel].
Reskript til SI. H. L. kancelli, af 10. Febr. 1843
(oversættelse).
Da vi har fundet os skuffet i den forventning, at den slesvigske
stænderforsamling vilde fyldestgøre den i vort allerhøjeste reskript af
2. Dec. f. år til den rettede opfordring og påvise os hensigtssvarende
midler til at sikre de dansktalende medlemmer af forsamlingen en
virksom deltagelse i dens forhandlinger, så har vi allerhøjst fundet os
foranlediget til ved tilsendelsen af stænderforsamlingens indstilling at
give vort kancelli befaling til at forberede et lovudkast i overens-
stemmelse med den i reskript af 2. Dec. udtalte allerhøjeste vilje, som
kan forelægges stænderne, og derefter at foredrage det for os til aller-
højeste prnvelse og stadfæstelse.
Samtidig vil vi have vort kancelli pålagt, snarest mulig at ind-
sende til os en allerunderdanigst beretning om, i hvor vidt vort re-
skript af 14. Maj 1840, vedrørende brugen af det danske sprog i
administrative og justitssager i de distrikter af bemeldte hertugdømme,
i hvilke dansk er kirke- og skolesprog, er bragt til fuldstændig ud-
førelse, såvel som at ytre sig om de hindringer, som måtte have vist
sig der, hvor det endnu ikke er kommen til sådan udførelse, såvel
som om de mest tjenlige midler til deres bortryddelse.
Endelig vil vi, at vort kancelli ved denne lejlighed forelægger os
sin mening om, hvorledes de prøver for fremtiden måtte være at ind-
rette, som såvel de gejstlige som verdslige embedsmænd, der søger
ansættelse i de dansktalende distrikter, har at underkaste sig, for at
godtgøre deres tilfredsstillende kendskab til det danske sprog.
Digitized by
Google
346 KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG.
Først 8. Marts 1844 forelagde kancelliet sin forestilling m. h.
i. det første punkt i denne kongelige ordre; man beg}'n(ite
ved denne tid at forberede den forestående stændersession.
Denne forestilling er et omfangsrigt aktstykke, der først
udførlig gentager sagens historie. Kancelliet bemærker der-
efter, at stænderne ikke har efterkommet kongens befaling at
angive midler til at sikre de dansktalende medlemmer en ret
til at bruge deres modersmål, således at den tyske protokol-
føring bevares, idet flertallet fraråder at anerkende en sådan
ret, medens mindretallet forlanger delvis dansk protokolføring.
Kancelliet må altså selv forelægge et lovforslag, bygget på den
i reskript af 2. Dec. 1842 udtalte kongelige vilje.
Hvad der herved er af overvejende interesse, er fortolk-
ningen af „dansktalende medlemmer". Kancelliet fremhæver
stærkt de alvorlige ulemper for forhandlingerne derved at der
skal kunne tales dansk. Faktisk er det så, at et stort flertal
af medlemmerne ikke forstår dette sprog eller har interesse af
at lære det, medens der hidtil ingen medlemmer har været
valgte, som ikke forstod tysk. Da nu dette sprog skal ved-
blive at være stændernes officielle forretningssprog, holder kan-
celliet for, at dansk tale må indskrænkes til det nødvendige.
Taler en mand altså begge sprog lige godt, bør han ikke helt
efter tykke tale dem begge i flæng, måske efter stemning,
men holde sig til det officielle. Det foreslås derfor at loven
affattes således:^
„De medlemmer af den slesvigske provinsial-stænderfor-
samling, som ikke tiltro sig at være det tyske sprog til-
strækkelig mægtige for at kunne betjene sig deraf ved deres
foredrag i forsamlingen, og som af denne grund ved deres
foredrag i forsamlingen ville bruge det danske sprog, have
straks .... at tilkendegive deres hensigt."
Da kancelliet imidlertid måtte holde det for at være
kongens vilje, at hver enkelt skulde have en „naturlig ref*
^ Det forelagte lovforslag er ikke bevaret, roen der er iogen aoljduing af. il
dette senere forandredes.
Digitized by
Google
KRISTIAN Vm 06 NORDSLESVIG. 347
til at tale dansk, tilføjedes, at hver enkelt skulde selv bedømme
sin evne til at tale tysk, og der tilføjedes altså: „De i så
henseende afgivne erklæringer, angående hvilke ingen forhand-
ling må finde sted, blive at tage til protokollen."
Endvidere fastsattes, at hjælpesekretærerne skulde kunne
dansk, at de skulde være forpligtede til at oversætte de danske
foredrag både i mødet, i udvalgene og til protokollen, og at
de i oversættelse skulde indlevere de danske skriftlige forslag,
som medlemmerne måtte afgive.
Kancelliet tiltrådte stænderflertallets opfattelse af en sprog-
anordning som en forandring i stænderloven, der altpå efter
dennes løfte skulde forelægges forsamlingen før udstedelsen.
Kongens shrivkalender,
12. Maris 1844, PetitioneD fra bønderae i Nordslesvig om stænder-
forsamlingens forlæggelse til Flensborg og om at det danske sprog
må nyde samme ret som det tyske i forsamlingen [se s. 854 f ] sendes
til S. H. L. kancelli med betydning, at jeg ikke agter at indlade mig
på det førstnævnte andragende og at det sidste vil finde sin afgørelse
ved sprogsagens forelæggelse.
Petitionen fra de samme om forligelseskommissioners oprettelse
sendes til kancelliet tU betænkning.
15, Statsråd. Det S. H. L. kancelli indstillede, at et lovforølag
måtte forelægges stænderne, i hvilket i henbold til reskr. af 2. Dec.
1842 erkendtes, at de dansktalende deputerede havde ret til at tale
dansk i forsamlingen, når de for den kongl. kommissær anmeldte, at
de ej besad færdighed nok i det tyske sprog til at udtrykke sig i
samme, og da skulde en af hjælpesekretærerne, som tilfulde skulde
forstå dansk og tysk, gøre foredraget forståeligt for forsamlingen og
oversætte det til protokollen, i hvilken det indføres på tysk. Ligeledes
skulde denne hjælpesekretær kunne tilkaldes i komiteerne for at gøre
de danske foredrag forståelige og han skulde oversætte andragenderne
fira dansk til tysk; til at vidimere protokollen skulde forsamlingen om
fornødent vælge en tredje sekretær, der forstod dansk.
Såvel gr. V. Moltke som Ørsted mente, at det vilde være heldigt
at undgå ny diskussion over et lovudkast i denne anledning og at det
følgelig vilde være ønskeligt, at det straks ved stændernes åbning
kunde afgøres ved kongl. resolution.
Herimod havde g. st. ul gr. Criminil betænkelighed, og jeg be-
Digitized by
Google
348 KRISTIAN Vni OG NORDSLESVIG.
stemte, at lovforslaget skulde geDnemgås og redigeres for at kunne
udgives som provisorisk lov, forbeholdende mig at bestemme om det
kunde afgøres som resolution. Det bestemtes, at hin erklæring skulde
afgives i den første forsamling, hvori de indtrådte (ej for kommissarius
alene), og at hjælpesekretærens nærværelse i komiteer og en dansk«
talende sekretærs valg kunde bortfalde. Nærmere referat næste fredag.
22, Statsråd Ved 1. § af forslaget ang. det danske sprogs
brug i stænderforsamlingen udelades ist es unbenatnmen, da dette
igen vilde sætte hele spørgsmålet under kvæstion. Kancelliet har i 4
§ tilføjet, at hjælpesekretæreme skulde oversætte de danske skriftlige
andragender „behufs der einreichung*'. Jeg lod det stå, men må endna
afhandle dette nærmere.
Efter grundig diskussion fandt man det mere lovmedholdeligt at
give en provisorisk lovbestenunelse end at afgøre sagen ved resolution.
29, Statsråd. Jeg forandrede endnu bestemmelsen i lovforslaget
om det danske sprogs brug i stænderforsamlingen derhen, at den
danske tekst også skulde indleveres ^ Diskussionerne over denne for-
andring i lovudkastet vare levende — og jeg måtte med megen ud-
holdenhed påstå de dansktalendes ret til at indgive deres skriftlige
andragender og amendements på dansk, med tysk oversættelse til brag
ved forhandlingerne.
[Patentets § 3 kom til at lyde: Når medlemmer af forsamlingen,
som ved deres foredrag bruge det danske sprog, ville stille andragender,
som i overensstemmelse med forretningsordenen skulle indleveres
skriftlig, og disse andragender af dem ere forfattede i det danske sprog,
så have de ved én af hjælpesekretærerne at lade samme oversætte
i det tyske sprog, og tilligemed det af dem forfattede andragende at
indlevere oversættelsen til præsidiet, hvilken sidste bliver at be-
nytte ved forhandlingen i forsamlingen.]
6. April Statsråd. Stændernes indkaldelse til Viborg og Slesvig;
d. 9. Juli berammedes. [Der var tA^e om at tage den holstenske for-
samling først :] alle ministrene ytrede sig imidlertid for den førsti^ævnte
bestemmelse og anførte som et argument mere, at det var bedst, at de
slesvigske stænder uforberedte modtog den kongelige provisoriske be-
stemmelse i sprogsagen; den vilde ellers blive omtalt i de holstenske
stænder og de slesvigske stænder vilde få nye midler til modstand.
7. Maj. Jeg talte med Tillisch om modifikation i udtrykkene i
lovforslaget ang. det danske sprogs brug i den slesvigske stænder-
forsamling Han mente, at § om at oversætte foredragene på tysk
* Rimeligvis foranlediget ved det udtryk i slesvigsk foreDiDgs adresse: „samme
ret til både mundtlig og shriftlig at benyttes" (etc).
Digitized by
Google
KRISTUN Vni OG NORDSLESVIG. 349
måtte a£ESattes gensidig eller bedre udelades. Han skal tale med gr.
Criminil.
P. Plakaten ang. det danske sprogs brug i den slesvigske
stænderforsamling underskrives og skal dateres 29. Marts, som den
dag, da den refereredes i statsrådet 3. § udelades, da den let kunde
give anledning til fremtidige chikaner og det må forudsættes, at tyske
og danske foredrag forstås.
18. Talt med den slesvigske bonde Lavs Skov, som jeg fandt
beskeden'; ban ønskede at berolige sine venner om sprogloven — og
bad om resol. om folkeskolen snart måtte meddeles og om at jeg vilde
forsyne deres danske sogne med danske præster, navnlig ved pastor
Marckmanii til Halk. Jeg tilsagde hin resol. snart afgivet og at ville
sørge for deres tarv med danske præster. Han synes at have holdt
sig ganske ude af alle politiske forbindelser her*.
Kancellipræsident J. Criminil til kongen, 20. April 1844.
Han sender afskrift af sprogpatentet og gentager sin anmodning
om snart at få det offenliggjort, før det bliver bekendt her. Dette vil
nemlig virke uheldigt på indtrykket i Slesvig, hvad der så meget mere
må forebygges, „som regeringen selv overskrider de grænser, den har
foreskrevet ved lov, ved nu at udstede et provisorium, medens den
forlanger og venter, at stænderne skal holde sig indenfor grænserne
af skyldig ærbødighed og mådehold*'.
Patentet af 29. Marts indledes med en angivelse af
øjemedet: „Vi have anset det fornødent at være betænkte på
lovforskrifler, hvorved der sikres de dansktalende medlemmer
af vor tro provinsial stænderforsamling for hd. Slesvig en
virksom deltagelse i sammes forhandlinger.** Derefter nævnes
reskriptet af 2. Dec. 1842 og stændernes ufyldestgørende be-
tænkning, hvorfor kongen har besluttet, „at efterfølgende for
deres forestående forsamling provisorisk i kraft trædende an-
ordning skal forelægges vore tro si. pr. st. til rådgivning, og
1 Sml. 8. 350 og 357.
* Kongen flk snart at se, at dette var en fejltagelse; lian udnævnte derfor helter
ikke Marckmann til præst i Halk; sml. 8. Juli 44: pjeg sagde pastor M., hvorfor han
^ havde fiet kald i det slesvigske (fordi L. Skau bavde pukket derpål.**
Digitized by
Google
350 KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG.
forbeholde vi os, efter at have modtaget deres betænkning,
derom at tage nærmere beskitning** . —
Under 17. Maj udstedte Hjort Lorenzen en ofiPenlig erklæ-
ring om ikke at ville møde i stænderne, sådænge dette patent
stod ved magt, og i de følgende dage fulgte Nis Lorenzen,
Posselt og Jepsen hans eksempel. I steden for dem mødte i
Juli i stænderne suppleanterne Esmarch, A. F. From, Petersen-
Nissumgård og Matzen-Krammark. Kun From, der var (stiftende)
medlem af den slesvigske forening, erklærede i henliold til
patent af 29. Marts at ville tale dansk, hvad der fremkaldte
en protest mod dettes gyldighed fra et par advokaters side.
Der stilledes intet ændringsforslag til patentets fortolkning af
„ dansktalende deputerede " .
Brev fra L. Skau Hl Hjort Lorensen, dat. København,
21. Maj 1844.
Skau kalder heri den beslutning ikke at møde i stænderne for
„det afsindigste af verden **: „^t forlade stændersalen er det aamme
som at rømme marken, og erklæringen, som Du og Nis Lorenzen
ønsker offenliggjort, vil ingenlunde gøre den virkning, som Du tror;
thi uagtet stemningen er overmåde varm for de slesvigske anliggender
her i staden, så er den dog ingenlunde af den beskaffenhed, at man
kan vente en demonstration, der kan føre til noget, og en svag demon-
stration gør mere skade end gavn*'.
„Fremdeles, — det er ganske uparlamentarisk. Læg blot mærke
ti) slavehandelens historie i det engelske parlament — jeg tror det
var tyve gange i rad, at en mand i parlamentet bragte denne sag på
bane, inden han fik sine meninger om afskaffelsen af den umenneske-
lige handel sat igennem; og kunde noget lignende ikke blive tilfaeldet
her? Hvor kan man vente at besejre så mægtige modstandere så at
sige i en eneste stænderdiæt? Du er konstitutionel sindet — nu ja,
vis da også i gerningen, at Du er i besiddelse af den konstitutionelle
sejhed og udholdenhed, og husk vel på, at vi ikke bor i Frankrig,
men i det kolde Norden, hvor [man] ingenlunde kan regne på liden-
skabelighed, da denne er unaturlig, og at man her må være glad, når
der blot findes varme." „Kongen har jeg overbevist om, at patent af
29. Marts duer ikke, og jeg har truet (!) ham til at love at forandre
det, når der indgives et minoritetsvotum fra stænderne. Mere kan der
Digitized by
Google
KRISTIAN Vin OG NORDSLESVIG. 351
for øjeblikket ikke gøres, da det dog vilde være galskab at forlange,
at kongen skulde tage et nylig givet patent tilbage, inden det var
drøftet på sit rette sted.**
Man har lovet i begge de danske forsamlinger at tage sig af
sagen, men forlanger „et minoritetsvotum at støtte sig til, for at kunne
stå fuldkommen fast og sikker*^.
Skau ender med at erklære det for en ulykke, bvis Lorenzen
bliver borte fra stænderne; han vil i så tilfælde give ham skylden for
det hele.
Brev fra pastor V, Schøler til H, Lorenzen, dat. Eøbenhayn»
14. Juli 1844.
Kære Lorenzen!
Jeg bar nu talt med kongen og med Stemann. Kongen ytrede,
at det var hans udtrykkelige mening, at det skulde stå enhver stænder-
deputeret frit for at benytte sig af hvilket sprog han vilde, og erklærede,
at de nordslesvigske deputerede vilde få et bejaende svar på en fore*
spørgsel desangående. Stemann derimod mente, at et sådant svar ikke
vilde blive givet, men at det jo stod enhver deputeret frit for at be-
nytte sig af en usandhed, da der jo ingen forhandling må finde sted.
Mine egne tanker kan jeg ikke udtale her, men må bede Dem at
tøve med at tage nogen videre forholdsregel. Indtil jeg kommer til
Haderslev. [Han udtaler derpå ønsket om at træffe aUe de danske
førere, særlig Skau, „da jeg har ting at forebringe ham, der turde
gribe alvorlig ind i hans liv*'. Han har erklæret kongen, at han fra
nu af vilde stå last og brast med Nordslesvigerne i deres kamp.]
6. Juni skrev kongen til prinsen af Nør bl. a. „om de
slesvigske deputeredes udtræden af forsamlingen, hvilket ej har
været min hensigt med reskr. af 29. Marts" (kun denne be-
mærkning findes). Prinsen svarede d. 9. med at forsikre, at
han intet havde mod dansk tale, men giver derefler en særdeles
bitter skildring af H. Lorenzens færd i stænderne lige fra 1836
til 1842, da han „blev købt af de københavnske demagoger".
V. Sammenstødet 1844.
Befolkningens „selvhjælp" i Nordslesvig havde ingenlunde
holdt skridt med dens repræsentanters fordringer til konge-
magten; efterhånden lærte man dog selv at tage fat. Efterat
Digitized by
Google
352 KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG.
det 17. Juni 1842 var tilladt de ældre advokater indtil videre
at give deres indlæg på tysk, henvendte Hans Nissen og
Lavrids Skau sig til advokat Blaunfeldt i Flensborg, som var
født i Åbenrå og dansksindet, for at formå ham til at tage
bopæl i Haderslev. Dette vilde han dog ikke, men han gik
ind på at komme til H. en gang om ugen for at føre de
danske sager. Dette bragte snart de tyske advokater til lige-
ledes at lægge sig efter det lovbefalede sprog, — en langt
sundere og naturligere udvikling end et kongebud, der kunde
lægges for had som en vilkårlighed.
Hjort Lorenzens optræden og den følgende tids bevægelse
fremkaldte dog først en forøget selvvirksomhed; fra sommeren
1843 kom der et nyt element ind i nationalitets-kampen, ^^den
slesvigske forening^, dannet på et møde i Haderslev, d. 12.
Juni. Den svarede efter sit første anlæg til den måneden i
forvejen i København dannede „komité for dansk undervisnings
fremme i Slesvig", der opstillede som sit formål, „at i hd.
Slesvig dansk og tysk nationalitet, hver inden sine rette ene-
mærker, må stilles på aldeles lige fod, at de begge må blive,
ved gennemførte administrative forholdsregler, lige betryggede
i deres gode ret mod anfægtelser og overlast", — og vilde
„danne fond bestemt til at anvendes til oprettelse af danske
undervisningsanstalter i Nordslesvig samt de for Slesvig for-
nødne læreposter ved Københavns universitet". Der tænktes
særlig på en lærd skole, et seminarium og en højere skole
for landbostanden og en lignende for borgerstanden.
Den slesvigske forening, stiftet af 25 bønder, sluttede sig
hertil og udstedte opfordringer til at yde bidrag til det samme
formål, et på dansk til sønderjydske landsmænd og et andet
på tysk til „brødrene sydpå", som man i en „freundliche
ansprache aus Nordschleswig" søgte at overbevise om det be-
rettigede og naturlige i den vakte bevægelse og derfor op-
fordrede til at yde bidrag. Samtidig besluttedes det dog tillige
at virke „til folkets gavn ved befordring af petitioner, deputa-
tioner til kongen og andre lovlige midler". Allerede i det
Digitized by
Google
KRISTrAN VIII OG NORDSLESVIG. 353
følgende møde, 10. Juli, optoges 50 nye medlemmer og ved-
toges det at sende en deputation til kongen for at foredrage
to andragender og „andre folkelige anliggender'^. De Haderslev
bønder havde med andre ord fået en politisk organisation.
Foreningens sekretær, Lavrids Skau, har forlængst skrevet
dens historie, i levnedsskildringer af dens formand Hans
Nissen af Hammelev (1858) og af Peter Hjort Lorenzen
(1865), ligesom dens protokol hu er udgiven i disse „Årbøger"
(1890, s. 120—237). Ligeledes er dens virksomhed omtalt på
adskillige andre steder, så det vil være overflødigt her at
komme tilbage til den. I almindelighed må det dog siges, at
disse fremstillinger, som naturligt er, giver et vel lyst billed
af dens færd. Det kunde ikke være andet end at en sådan
første organisation havde mange vanskeligheder at overvinde,
både udadtil og indadtil, og protokollen røber da også tydeligt
nok de rivninger, som ikke kunde udeblive. Foreningens egen-
lige stiftere var Hjort Lorenzen og Koch, men også Flor vilde
gerne råde med, og bønderne selv havde også en mening.
Hvor løse formerne var, får man en forestilling om ved at
høre, at et aktstykke af største betydning, et forslag til en
offenlig udtalelse, fandtes på foreningens bord, uden at for-
fatteren nævnte sig, og ikke des mindre blev vedtaget efter
en kort forhandling; det foranledigede foreningens suspension
og kunde let have medført straffeansvar.
Bønderne optrådte i og udenfor foreningen med en vis
djærvhed, der af og til minder om den samtidige bonde-
bevægelse i kongeriget med de bekendte ord om „postelinet",
der let kunde komme til at gå i stykker. Vi finder samme
mistillid til embedsstanden, skærpet ved den nationale mod-
sætning, og samme ufuldkomne forståelse af de større politiske
forhold.
Den ledende mand blev i årenes løb som bekendt Lavrids
Skau. Han var ved sine evner, sit hurtige hoved og sin vel-
talenhed et særsyn i den danske bondestand. Udviklet i nær
forbindelse med Hjort Lorenzen, til hvem han alt havde sluttet
A. D. Jørgensen: Afhandl. III. 23
Digitized by
Google
354 KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG.
sig forud for dennes overgang til det danske parti, fik han
tidlig en stor øvelse i at udtrykke sine tanker og omgås også
købstadsfolk, og denne blanding af bonden og den dannede
mand var dengang så ualmindelig og viste sig hos ham med
en så elskværdig friskhed, at han i de første år ligefrem be-
dårede dem, han kom i forhold til, særlig, som han selv siger,
damerne i den fornemme verden. Imidlertid havde Skau ikke
åndelig vægtfylde nok til at undgå de farer, som dette med-
førte; han blev ikke blot forkælet og forfængelig, men af og
til også mindre pålidelig. Som han ikke tog i betænkning
hele sit hv igennem at nyde æren for de på Skamling holdte
taler, skønt det er en offenlig hemmehghed, at Flor havde
skrevet dem, således lider hans fremstilling af hine års til-
dragelser af mangler, som ikke alle kan forklares af et und-
skyldeligt fejlsyn. Flors dom om ham og de andre ledende
mænd blandt bønderne, såvel som om det store flertal af disse,
var ofte meget skarp og ikke altid retfærdig, i alle tilfælde
ubillig'. Det slægtled, som skal gøre det første arbejde og
danne overgangen til nye samfundsforhold, fortjener tilvisse
megen overbærelse; det er udsat for fsu-er og fristelser, som
senere taber meget af deres vægt, og det må kæmpe mod
fordomme og en ligegyldighed, som sluger kræfterne i et om-
fang, der senere næppe retfærdig kan bedømmes. Vor tak til
hine mænd bør derfor være lige uforbeholden, om vi end ikke
lukker øjnene for deres brøst.
Fetition om stænderforsamlingens forlæggelse til Flens-
borg som et i national henseende nevtralt sted, og det dmtske
sprogs ligeberettigelse med det tyske i stændersalen („samme
ret til både mundtlig og skriftlig at benyttes"), og om for-
li gelseskoyyimissioner s oprettelse. Fremlagte og vedtagne i
^ Sml. dog og»ti Blaunfeldts dom i „Minder fra Senderjy Iland", s. 97, og det
officiøse danske stridsskrift fra 1850: „Zur Beleuchtung der Augusteaburger Schrift :
Die Herzogttitimer" osv., s. 59 fl.
Digitized by
Qoo^^
KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 355
den slesvigske forening, 12. Juli 1843, at overbringes kongen
af Hans Nissen og Lavrids Skau. Den første var forfattet af
Flor, den anden (måske) af Skau. De leveredes kongen 6.
Avgust (eller 31. Oktober) og afgaves af ham til kancelliet
12. Marts 1844 (se s. 347).
Kongens skrivkalender.
(På Før) 6. Avgtist 18å3, Ved avdiensen havde jeg en inter-
essant samtale med tvende bønder, Lavrids Pedersen Skov af Sommer-
sted og Hans Nissen Hammelev, begge fra det dansktalende Slesvig.
De overbragte i det slesvigske samfunds navn en adresse, gelejdet med
bønskrifler fra alle sogne i Haderslev provsti om tiendesagens afgørelse,
og havde, under forudsætning af at kirkekassen blev delt, aftalt imellem
sig, hvorledes den rigere kirke kunde understøtte den fattigere (en
sjælden enighed i materielle interesser). Jeg modtog ikke hin adresse,
men vel bønskrifteme fra sognene og betydede de to afsendinge, at de
ej måtte blande dem i, hvad der ej kom dem ved; om tiendesagen
selv, som stænderne havde indgivet petition om, vare meningerne
delte, idet det var en udbredt mening blandt bønderne, at kirkekassen,
samlet af tienderne, hørte kirken til og kirkerne sognene; andre, og
deriblandt amthuset, var af den mening, at det var kongens penge
som godsejer og at det var kongens sag, om han vilde samle dem i
en kirkekasse eller holde dem adskilt for hver kirke, hvorfor jeg til-
føjede: se til Als og Ærø, der er samme tilfælde, kirkekassen er
kongens som godsejer.
De udbredte dem derefter over den danske sprogsag og klagede
over, hvor fortrykt de fandt sig ved tysksindede embedsmænd, hvor-
iblandt de nævnte herredsfoged Kier og fandt beviset i, at han havde
forment dem at ophænge den mindetavle, de selv havde bekostet, i
tinghuset Jeg svarede dem, at de havde fejlet i ikke at anmelde
sådant for herredsfogden, men nu havde amtmanden jo tilbudt dem at
ophænge tavlen i amthuset, men det ønskede de ikke, og jeg hen-
kastede da tanken at ophænge den i kirken, hvilket jeg også sagde
siden til amtmanden.
De fortalte om samlingen i Apenrade, at Tidemann havde sagt:
hvad kalder I, ej at holde, hvad der under hånd og segl er lovet? at
hertugdømmerne aldrig skulde adskilles, at de skulde have skatte-
bevillingsret, alt dette har kongen ikke holdt osv. Bønderne havde
mumlet imellem sig: det havde vi dog ikke troet om vor konge.
(Dette sagde jeg siden amtmand Stemann.) De bad om tilladelse til
23*
Digitized by
Google
356 KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG.
at indgive bønskrifl om forlige] seskommissioners indferelse for at
svække advokaternes indflydelse, hvilket jeg tillod dem. løvzigt for*
manede jeg dem til at være selvstændige, selv at vide hvad de vilde
til deres eget bedste og at afvise indflydelse fra Kebenhavn, navnligen
ved indførelse af den højskole eller landvæsensskole, de ønsker til
bondestandens udvikling^.
Det vakte min højeste forundring, at bonden .... kunde tale så
forstandigt og med så velvalgte udtryk, blot af naturlig sund sans.
Jeg skjulte ikke denne min beundring for amtmand Johansen, som var
meget ængstelig for, hvad de havde forebragt, og påstod at de talede
efter P. Lorenzens indskydelse. Amtmændene Johansen, Krogh og Ste-
mann, som jeg siden talede [medj om udtuskningen af visse distrikter i
deres amter, pålagde jeg alvorligen at se min vilje om det danske sprogs
håndhævelse efterkommet af embedsmændene og bønderne behandlet
med humanitet for at indgive dem tillid og formene den skadeL'ge
indflydelse udefra . . . Såvel amtmand Johansen som biskop Tage
Moller anbefale kand. Schøler, som kan virke for den højere leuid-
væsensskoles indførelse i det nordlige Slesvig. Lovet denne rejse-
understøttelse 100 rdl.
3. 8ept. Kand. Schøler var noget ængstelig ved den stemning,
advokaterne udbredte mod kongen, idet de altid fremstilte regeringens
foranstaltninger som brud på forfatning og givne løfter og navnligeo
bearbejdede dem til petitioner mod filialbanken. Jeg forsikrede ham.
at stemningen var så god iblandt folket, at disse numtriebe** intet havde
at betyde. Han nævnte advokat Jørgensen i Tønder som virksom for
petitionerne. Den nordslesvigske bonde kunde man stole på.
19. (Kbhvn.) Samtale med P. H. Lorenzen. Han ønsker sine
sønner i Sorø.
31. Okt, De slesvigske bønder Hans Nissen Hammelev, Nis
Steffensen og Lavrids Skau havde fortræde hos mig.
Disse bønder, afeendinge fiti den slesvigske forening, ansøgte om
approbation på oprettelsen af en højere folkeskole efter prof. Flors
plan i „Dannevirke^, under biskoppen af Ribes tilsyn. Jeg svarede
dem, at de ej straks kunde få besked, men måtte betingelsesvis aftale
med den danske komité om bihjælpen til sanmie, når den kom istand
efter den lagte plan, og at de gjorde ilde i at forlange unddragelse fra
den almindelige regel, at amtsskoledirektionen skulde have tilsyn med
skolen, eftersom deri vilde møde den første vanskelighed fra de sles-
vrgske avtoriteters side. L. Skau svarede, at bønderne havde ingen
tillid til amtmanden • og der vilde ikke blive noget af, når han skolde
Sml. Grundtvigs udtalelser i samme retning, 9. Febr. 1848.
Digitized by
Google
KRISTIAN Vin OG NORDSLESVIG. 357
have dermed at bestille. Biskoppen havde de derimod tillid til. De
gentog mundtlig andragendet om forligelseskommissioners oprettelse
ligesom i Danmark, men de ønskede selv at vælge deres forligelses-
kommissærer. Jeg svarede dem, at denne indretning havde vist sig
gavnlig i Danmark, men anderledes end de her vare indrettede kunde
de vel ej vente dem indrettet for dem. Hertil svarede L. Skau, at
tilliden da vilde mangle, thi de kunde ej vente, at advokaterne derved
vilde knækkes; nu forligtes næsten ingen sag for amtmanden. Amt-
mand Tillisch var den eneste, som havde bestræbt sig at forlige. Jeg
gav dem svar, at denne sag vilde blive overvejet, når petitionen
indkom.
De androg gentagende på, at stænderforsamlingen måtte forflyttes
til Flensborg, deres deputerede vovede sig ej til Slesvig, det var for
langt til at bønderne kunde komme dem til hjælp. Jeg advarede dem
mod enhver voldsomhed, hvilken kun vilde komme dem selv til skade.
Som deltagende i sognekirkeudgifterne mindede de igen om
tiende- og kirkekassesagen i Haderslev amt Jeg svarte dem, at det
var en stændersag, som vilde blive foretaget, men at forholdet der var
det samme som på AIs og Ærø, hvor kongen var kirkeejer og lod
kirkeinidleme forvalte. „Over denne forvaltning er det just vi klage:
den er indhyllet i mørke og vi kan anføre eksempler på, at repara-
tioner har kostet langt mere end de burde, et kirkevindue 70 rdi.,
ingen licitationer afholdes** osv. Det er især over kirkekasserer herreds-
foged Kier de klage og at amtmanden holder med ham.
De påstå, at amtmanden og amtsforvalter Krogh have tegnet sig
på Tidemanns subskription til landsbanken og at Krogh har tvunget
bønder til at tegne sig.
Jeg sagde til Skau, at jeg havde glædet mig over, at han ved
sin tale på Gram havde befæstet tilliden til kongen, hvorpå han
svarede, at det var hans bestræbelse, men nu måtte man i gerningen
bestyrke denne gode tro og tillid. Overhovedet fandt jeg mere trods
og selvtillid hos ham her end på Før, hvor jeg så fuldkommen måtte
erkende hans sindelag og gaver.
Noget må der fra regeringens side ske for at bestyrke disse
ellers gode undersåtters tillid.
Om ordener sagde Skau, at Krogh havde rost sig af det ridder-
kors, kongen havde givet ham, men at det derfor også var kommet så
vidt, at bønderne vogtede sig for enhver, som var benådet med orden.
Afsendelsen af denne deputation var besluttet i den slesvigske
forenings møde d. 16. Okt. (her er dog kun tale om Nissen
Digitized by
Google
358 KRISTIAN VIU OG NORDSLESVIG.
Og Skau), i hvilket man også havde drøftet ophævelsen af
grænsetolden ved Kolding m. m.
Måske gav dette anledning til, at regeringen på Gottorp
26. Okt. afkrævede amtmanden underretning om foreningens
forhold. Denne svarede under 15. Nov., at statuteme burde ind-
sendes, for at man kunde stille betingelser for deres konfirmation.
1. Dec. indstillede derpå regeringen til kancelliet (med tillæg
af 2. Dec. indeholdende dens nu indkomne statuter), at den
burde ophæves. Kancelliet nedlagde under 9. Dec. forestilling
til kongen i denne retning, idet det gjorde gældende, at dens
formål faldt sammen med de opgaver, der løses af kongen og
stænderne. Der var påtænkt en modsat forening i Rensborg,
den skulde selvfølgelig også forbydes.
Kongen lod denne indstilling ligge uden resolution.
13. Maj 1844 afholdt den slesvigske forening, der nu
havde omtrent 400 medlemmer, en generalforsamling, i hvilken
formanden bemyndigedes til at sende et bønskrift til kongen
mod sprogpatentet, der da nylig var ofiPenliggjort. Skrivelsen,
som er dateret d. 13. Maj, findes blandt kongens papirer og
er trykt efter foreningens protokol i Årbøgerne 1890, s. 199.
Det udtales heri, at det danske sprog efter dette patent atter
må forstumme i stændersalen. Adressen overraktes kongen af
L. Skau, der alt tidligere var rejst til København (se foran
s. 349).
Den 1. Juni afiPattedes ved et møde i Haderslev mellem
Flor, Skau, Joh. Wegener og Hjort Lorenzen* et brev til
kongen, som Skau underskrev og afsendte. Om tonen i dette
brev vil det være nok at meddele, at brevskriveren påstår på
sin forsikring om, at kongen mente det ærlig med de danske,
at have fået det svar: „Vi frygtede nok for, at du var for
* Skau var fra København taget hjem over Kiel og medbragte Flor; Wegwer
niedt« dem i Flensborg. Sml. L. Hertel: Fostbroderskabet s. 64. At ogsÅ Hans
IS' issen kendte brevet, siges i dennes levned, s. 54. Brevet er her meddelt s. 122.
Digitized by
Google
KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG. 359
ung; enten er du bleven taget ved næsen eUer du har ej
kunnet modstå den fristelse at være vel set af de store, og
så er du lige så godt på veje til at forråde din stand som
kongen til at forråde nationen.^ Denne stemning, siges der,
har han truffet almindelig og han kan intet udrette imod den,
„thi Nordslesvigerne er et alvorligt folk". Dette brev kom
straks efter for offenligheden og meddeltes hoverende i de
tyske blade.
Den 12. Juni holdt endvidere den slesvigske forening sit
årsmøde, denne gang i Hjort Lorenzens hus*, og her vedtoges
en udtalelse, forfattet af Joh. Wegener og før mødet af Hjort
Lorenzen henlagt på foreningens bord, der straks efter blev
offenliggjort i bladene som en „protokolekstrakt". Den er trykt
i Årbøgerne 1890, s. 203 fl. og skal derfor kun anføres i sine
vigtigste led:
„Den slesvigske generalforsamling besluttede idag at er-
klære: at den ganske billigede den af den sidste slesvigske
stænderforsamlings minoritet fattede beslutning ikke at ville
møde iår, dersom patentet af 29. Marts ej førend stænderfor-
samlingens åbning forandredes^."
Derefter udvikles, at ved dette patent folkets naturlige
ret er undertrykt, modersmålet på en hånlig måde underordnet,
den danske nationalitet og dermed hele Danmark given til pris
for Tysklands mishandling og forhånelse, Evropas spot og
foragt.
At møde under slige forhold vilde være at dømme sig og
fædrelandet til undergang.
I den samtidig udstedte indbydelse tU fest på Skamling
klages der i lignende udtryk over den tilføjede forhånelse og
der udtales en tvivl om, hvorvidt det måske ad åre vil blive
forbudt at tale dansk ved en sådan lejlighed („lår kan man
ved Skainlingsbardi:efesten endnu måske tale dansk; Gud alene
véd, om det kan ske ad åre").
' Efter Hans Nissens forklaring i forhørene (T. K. forestiliing af 3. Juli).
' Delle havde foreningetis sekretær tre uger tilforn erklæret for „galskab" (se s. 350).
Digitized by
Google
360 KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG.
Helt i stil med dette tragikomiske udbrud er følgende
brey fra L. Skau til Hjort Lorenzen, af 23. Juni:
Min ven!
Inden jeg sover, skal du se mig. Imorgen skal jeg til Vester-
amtet. Fra C. Ploug har jeg et langt brev; han er sat under tiltale.
Det danske kancelli har anmodet det tyske kancelh' om at sætte H.
Nissen under tiltale.
Vore proklamationer er læst af Refslund under mængdens jubel i
Tivoli. Råbt hurra for H. Nissen. Marckmann og kand. Moller i
spidsen for sludentertoget til Skamling. Grundtvig kommer formodenlig,
skriver man fra København. Lehmann, Ploug og flere ville tale.
Bruger man vold imod os, så ordnes et selskab hemmelig. Jeg
vil være Scævola. Rejser til København. Terzerolen i lommen.
Uforsagt
din Skau.
Kongens skrivkalender.
17, Juli 1844. Kl. 9V< modtaget adressen i sprogsagen og be-
svaret deputationens tiltale.
Ved at overlevere adressen om sprogsagen, som var udlagt til
underskrift i April måned, udviklede deputationens formand prof.
Schouw (han var gelejdet af rådmand Hansen og dep. borger Meinert),
hvorlunde den danske befolkning i Slesvig havde grundet fordring på
lige berettigelse for det danske som for det tyske sprog i den sles-
vigske stænderforsamling og at det var at håbe, at kongen ej vilde
agte på den slesvigske forsamlings betænkning i sprogsagen, siden
den nødvendigvis måtte være ensidig, idet der ingen danske deputerede
deltage i forsamlingen.
Jeg svarede: „Jeg erkender gerne det patriotiske sindelag, som
har fremkaldt denne adresse og som jeg deler med Dem: de offenlige
foranstaltninger, der ere trufne til det danske sprogs opretholdelse i
det nordlige Slesvig, vidne noksom derom Angående det andragende.
De har udviklet for mig, kan jeg nu ikke give Dem svar, da det be-
handles i den slesvigske stænderforsamling. Ved denne lejlighed vil
jeg iøvrigt ytre fur Dem, at fædrelandsksindede mænd hellere må op-
træde forsonende mellem de stridende parter end énsidigen og at det
er lettere at forurolige gemytterne end at berolige dem: det første sker
ved at indsamle underskrifter på adresser rundt om i landet, det andet
overlader De til kongen. Dog jeg vil håbe, at kraften ikke skal fattes
mig for at dette må lykkes.^
Digitized by
Google
KRISTIAN VUI OG NORDSLESVIG. 361
Prof. Schouw var meget forlegen og svarede intet; de andre tav
ligeledes.
3L Juli, Afsejlet med Ægir kl. 10 [fra Korsør] langs Fyns kyst,
gennem Svendborg sund, indenfor Lyø, til Apenrade, modtaget med
jubel Skønt vejr hele dagen.
1. Avgust. Fra Brøndlund slot kørt til Ris sogn; der besøgt
kirken og skolen, ligeså i Øster Lygum og i Løjt sogn, samt Brand-
strup [Barsmai'k?] by. Regn hele dagen Jeg returnerede først kl. 7.
— I Apenrade efterså jeg amtmandens [amtets?] retsprotokoller og
fandt dem alle førte på dansk, med undtagelse af sager førte med
Apenrade borgere. Alle advokaters indlæg tyske.
Amtsforvalterens regnskabsbøger i bedste orden. Anlage [amts-
repartitionsfonds] regnskaberne danske. Jeg bemærkede, at budgettet
måtte affattes i runde summer.
I de skoler, som jeg i dag besøgte i Ris, Øster Lygum og Løjt
sogne, fandt jeg undervisningen fuldkommen dansk og skolelærerne,
være sig at de var dannede ved Tønder seminarium i ældre tider eller
ved danske seminarier: Trolleborg, Skårup eller Lyngby, aldeles danske.
Religions katekisationen var ortodoks, men metoden noget vidt om-
fattende, især i Brandstrup skole, hvor skolelæreren havde udarbejdet
et eget kommentar og som det syntes ej holdt sig til lærebogen. Pon-
toppidans salmebog, oplagt 1790, brugtes, danske læsebøger for øverste
klasse mangle, de læse i biblen. I timetabellen syntes tysk under-
visning at være indrømmet en eftermiddagstime; efterses.
I Ris er en aldrende mand pastor Wulf, i Østor Lygum pastor
Prahl, i Løjt pastor . . . diaconus .... alle danske præster.
Kirkerne ere udvendig godt vedligeholdte, men indvendig uhygge-
lige, gamle katolske altertavler i dem alle; i Øster Lygum tvende
endnu ældre og beskadigede opbevarede. Kirkegårdene tildels pla-
nerede og skulle beplantes.
Overalt modtoges jeg med megen glæde af indvånerne.
2. Avgust forlod jeg Apenrade kl. llV« og besøgte Hoptrup
kirke og skole; pastor Petersen, forhen adjunkt ved Haderslev lærde
skole, holdt en dansk tiltale med tysk udtale og berørte deri sprog-
forholdene og den usalige splid, som der var udatrøet mellem Sles-
vigerne, men jeg fandt det rådeligt ej at udtale mig på dette sted,
men hellere at bie, blot at ytre min tilfredshed ved at besøge dette
sogn, hvor de forsamlede indvånere modtog mig med jubel. Skolen
var upåklagelig.
Ligeledes besøgte jeg Vilstrup kirke og skole. Pastor Mejer
synes at være en sindig, om end noget svag mand. Skolen var ud-
mærket god; pastor Mejer har udgivet en salmebog. I Grarup mødte
Digitized by
Google
362 KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG.
pastor Bojsen, før på Før. Kirken er sat istand, skolen ret god.
Efter anmodning af gcunle pastor Nissen fra Øsby tog jeg også derhen
og fandt kirken meget forskønnet ved et stort alterbilled af A. Maller:
Kristus i Getsemane. Præsten talte nogle bjertelige ord fira alteret,
som jeg besvarede. Jeg besøgte ham i hans hus; konen tysk. Denne
værdige mand jubilerer 2. Nov. d. år. Skolen ret god
Endnu så jeg Starup kirke, som tillige med præstegården ligger
isoleret ved Qorden. I alle kirker er gamle, i træ udskårne €dt«rtavler,
i Vilstrup kirke tvende ældre hensatte, af hvilke den ene har St
Kristoffers billede.
I Haderslev modtoges jeg ved porten af magistraten og med
jubel af borgerne, om aftenen afsang „die liedertafel^ en smuk sang.
3. om morgenen gennemså jeg amtstuen;^ protokoller, ligesom
og herredsfogdernes og tingskrivemes, overalt fandt jeg reskriptet af
14. Maj 1840 opfyldt, retsforhandlinger og protokoller førte på dansk.
Jeg modtog en deputation af tre sogneibgder, som i en adresse
takkede for resol. af 29. Marts, ytrede tilfredshed med deres embeds-
mænd og bad om, at dansk indblanding i deres forhold måtte holdes ude.
Straks derpå samlede jeg sognefogdeme for Østeramtet og gav
dem anledning til at ytre sig. Enkelte takkede for resol. af 29. Marts,
andre ytrede, at de ej kunde dette, da de syntes det danske sprog
burde have samme ret som det tyske. Jeg forklarede dem dernæst,
at forretningssproget i forsamlingen krævede disse hensyn, men at det
iøvrigt ej var overladt til stænderforsamlingen at bestemme, men til
enhvers frie ytrii)g at vælge at tale dansk, når han ej kunde ytre sig
på tysk, og tilføjede jeg : alle som ere her tilstede, ville vist opretholde
det danske sprog i det nordlige Slesvig og våge over, at skolelærerne
ere danske eller have færdighed i det danske sprog; skulde det nogen-
sinde mangle, da må I klage derover. Jeg gennemgik dernæst alle de
regeringsforanstaltninger siden 1840, som alle have til hensigt at se
sprogreskriptet opfyldt, og tilføjede jeg: Når nogen nu siger, at eders
konge er mindre dansksindet end forhen, eller at han lader sig lede
af de tyske, så er det en åbenbar usandhed. Om tiendesagen opfor-
drede jeg dem til at slutte foreninger; alle ønske de tienden i natura
afskaffet. De skiltes meget tilfreds fra mig.
Samme dag beså jeg Åstrup kirke og skole, Vonsbæk kirke og
præstegård, herlig beliggende, Hammelev kirke og skole, som ønskes
delt og flyttet til byerne; Tørning tinghus med den fameuse tavle,
som herredsfoged Kier ej vilde lade ophænge. Jeg sagde dem, at jeg
skønnede på deres sindelag og at det vidnede om, at de erkendte det
gode, der udrettes for dem. I Hammelev kirke klagedes over for dyre
vinduer i kirken.
Digitized by
Google
KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 363
Om aftenen ved borgervæbningens fakkeltog vistes S. H. faner,
hvilket jeg ved reskript vil frabede mig for fremtiden.
(Søndag) 4, I Gammel Haderslevs danske kirke. Provst Jansen
prækede godt. Enkelte avdienser. Ved afrejsen beset hovedkirken i
Haderslev, som er under reparation og har en skøn højde. KL 12\'s
afrejst til Apenrade.
Her takkede borgmesteren for bevilget bidrag af |den Carstenske
stiftelse til skolebygning, for forvisningen at handelen ej vilde blive
molesteret af franske krydsfartojer på kysten. Formanden for de
eligerede mænd gentog andragendet om et tysk ugeblad i Apenrade,
hvilket jeg dog tvivlede om kunde holde sig, ny ansøgning kunde
indgives. Borgmester Schow udbad sig at turde indgive beretning om
den Gyntherothske stiftelse, som man ønskede tildels at anvende til
skolevæsenets bedste, men hvorpå regeringen ej har villet indlade sig.
Kørt derfra til Gravensb^n kl 3\2, ankommen kl. 6 og fundet
dronningen vel. Venskabelig modtagelse i hertugens familiekreds.
Jeg talte ikke i fortrolighed med hertugen om nogen genstand, der
vedkom stænderne eller andre politiske spørgsmål. Han udlod sig ved
teen om vanskeligbederne ved „gewerbeordnung**. Ellers fandt jeg
ham meget tilbageholden og ved taflet førte han ingen almindelig
samtale.
6. Efter frokosten kørtes ud til teglbræn<1eriet, hvorved sås byen
at ligge på buggen indenfor Egernsund, gennem skoven til kongestolen,
Kiding (forpagterkone Feddersen, f Hagemann), over Fiskbæk hjem.
Set avdienser fra 5S's~6. Stort taffel, hvorved hertugen udbragte vor
skål og takkede for besøget samt erindrede om et givet løfte at bivane
hans sølvbryllup ad åre. Jeg svarede, at intet skulde glæde mig
mere; dernæst takkede jeg og udbragte hertugens, hertugindens og
familiens skål.
6. Kl. 7Vx afrejst fra Gravensten, det var skønt vejr, men
grånede siden — overalt modtoges vi med jubel og venlige ansigter.
På byen Flensborgs gebet mødte Kristiansgarden og flere borger-
afdelinger, magistraten o. fl. [samme aften til Før].
Om denne rejse i Nordslesvig kan følgende brudstykker
af breve meddeles:
30. Juli skriver kongen fra Sorgenfri til Josef Criminil,
der lå som kommissær ved stænderne, at hans svar til stænderne
i Viborg såvel som til adressens overbringere forhåbenlig havde
gjort god virkning i Slesvig. „Men, fortsætter han, den sles-
Digitized by
Google
364 KRISTUN vm og Nordslesvig.
vigske forsamling må ligeså vente at få et lige så skarpt svar,
hvis den som tidligere udtaler sig utilbørlig i anledning af re-
skript af 29. Marts eller hvis den stiller andragender som del
af GoUch" ... Endvidere fortæller kongen, at han dagen
efter vil sejle fra Korsør til Åbenrå, gå derfrti ikke til Gråsten
(hvor dronningen opholdt sig), men til Haderslev amt, for selv
at overbevise sig om stemningen og bestyrke den i det gode.
Især vilde han være opmærksom på sprogreskriptets efter-
levelse: ond vilje vil han ikke tåle, men retskafne embeds-
mænd vil han styrke i deres stilling. Den 4. om aftenen
kommer han til Gråsten, d. 6. med dronningen til Før.
3. Avgust skriver justitsminister Stemann fra Valbygård
til kongen: „Deres majestæts udflugt i det nordslesvigske, som
vistnok vil overraske Københavnerne, vil upåtvivlelig bære de
heldigste frugter. Den vil beroUge de velsindede og sætte D.
M. i stand til bedre at bedømme, hvorledes Deres allerhøjeste
befalinger i henseende til sprogsagen efterleves, hvorvidt de
klager, hvilke i den henseende føres, ere grundede, og hvor-
ledes stemningen er såvel hos folket som hos embedsmændene.
Kærligheden til deres konge vil derved end fastere knyttes,
da de derved klarere vil skue, at han er en retfærdig, sit hele
folk af alle stænder lige elskende og beskyttende, i sine efter
moden overvejelse tagne beslutninger fast og urokkelig konge,
der vil se med egne øjne; thi en sådan konge er, hvilket alle
tiders erfaring lærer, stedse en sand folkelig konge og æres og
elskes som sådan.
Bladskriverne, som kun arbejde på at gøre kongen ufolkelig,
ere derfor også i denne tid meget utilfredse og i fiild bevægelse,
hvorpå D. M. vil få nye beviser af, hvad jeg har bedet kammer-
herre Tillisch på mine vegne at forelægge D. M."
Kongen skrev til Stemann fra Gråsten, den 4. Avgust,
og fortalte ham om sine erfaringer, i det væsenlige som i
skrivkalenderen. Det hedder endvidere, efterat der er fortalt
om sognefogdemes forskellige mening: „Ved denne menings-
ulighed sagde jeg til dem: Alle ville I jo være danske, hvad
Digitized by
Google
KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 365
sproget angår; — ja, svarede de alle; men fremmed ind-
blanding må I selv holde ude af eders anliggender. Derom
bad flere af dem og det er den egenlige stemning. P. H.
Lorenzen var ved Himmelbjergfesten. L. Skau har ej vist sig.
1 byen var stemningen ej mindre god; i Haderslev var fakkel-
tog og liedertafel; rigtignok så jeg ved den lejlighed den
slesv.-holst. fane ved siden af danebrog; men det skal ej ske
oftere."
31. Juli skriver prinsen af Nør fra Gråsten til kongen,
at han har været her for at hilse på ham, men ikke véd,
hvorhen han er taget efter en forandret rejseplan; han må
derfor tilbage til Slesvig og vil så hilse på ham på Før.
Dette viser, at kongens rejse til Nordslesvig var en over-
raskelse for aUe, således som det også fremgår af brevene til
hertugen, hos Wegener: Hertugens forhold til oprøret, s. 168 fl.
Det ses endvidere heraf, at embedsmændene gjorde, hvad de
kunde, for at give kongen indtryk af at befolkningen var glad
ved a%ørelsen af 29. Marts.
7. Avgust skriver kongen til Josef Criminil i Slesvig (efter
notits i skrivkalender): „at jeg havde fundet befolkningen fiild-
konunen dansk, jeg havde ikke hørt et tysk ord af almuens
mund og det var uret at kalde denne del af landet et tysk
hertugdømme. De fordrede dansktalende embedsmænd og
danske præster, men de klagede ej over deres nuhavende
embedsmænd og ønskede, at dansk indblanding i deres an-
liggender måtte udeholdes. Jeg havde modtaget tak for pa-
tentet af 29. Marts."
15, Avgust (Per). Samtale med pastor Hertel og Schøler. Pastor
Hertel erkendte det fejlagtige i at deltage i den slesvigske forenings
Mandlinger om hin bekendte erklæring uden at protestere mod
^amme; men han forsikrede om bøndernes lojale, kongen hengivne
sindelag. Jeg sagde ham, at jeg ej miskendte hans hensigt ved at
aeltage i foreningen for at styre til rette, men for at jeg kunde be-
handle denne sag nådig, målte jeg forsynes med et skriftligt andragende.
Digitized by
Google
366 KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG.
hvori de deltagende erkendte deres uret og bade om tilgivelse. Pastor
Schøler mente, at jeg ved at tale med L. Skau kunde få ham til at
erkende sin uret og vinde ham for den gode sag for firemtiden. løvri^
beklagede han den københavnske indflydelse, som disse simple men
brave folk vare undergivne; han har personlig holdt sig tilbage, da
han er mistænkt af de forskellige partier. Klagede over retsforfatningen
og at præsterne mod bedre vidende skulde attestere kopskatlisteme.
Amtmand Johansen berettede, at L. Skau mente, at hint brev fra
ham til mig var bleven røbet ved en søn af P H. Lorenzen, som kan
have haft adgang til hans pult. Undersøgelsen af den slesvigske for-
enings erklæring er endnu ej til ende.
16, Jeg lod pastor Hertel, Nis Hansen [d. e. Hans Nissen] og
L. Skau komme for mig og den førstnævnte ytrede, at de indså deres
fejl at have valgt udtryk i den slesvigske forenings erklæring, der
kunde være krænkende for kongen, hvilket aldrig havde været deres
hensigt, og de bade, at jeg ej vilde lade gå den strænge ret imod dem.
men i nåde afgøre sagen. Jeg svarede åem, at man ej kunde skelne
således mellem kongen og hans regerings handlinger, at jo fornærmende
udtryk om disse også må være krænkende for kongen. Den begyndte
undersøgelse kunde jeg ej stanse, men jeg skulde erindre, at de havde
erkendt deres uret og bedet om nåde. Skriftlig erklæring fordrede?
ved Tillisch af dem.
Lavrids Skau foreholdt jeg det formastelige i at tilskrive sin
konge, således som han har gjort det, og sagde ham, han måtte takke
Gud for at have en så nådig konge, men imidlertid skulde den sag
stå ham åben, hvis han oftere tillod sig sligt. Han skulde vogte sig
for fremmed indflydelse, især den københavnske. Om brevets udbredelse
sagde han det samme og at han troede det sendt af dette unge
menneske til prof. Clausens søn. Han indså sin uret og lovede med
tillid at holde sig til kongen
Disse samtidige optegnelser om det mærkelige sammen-
stød på Før stemmer ikke ret vel med L. Skaus fortælling i
bøgerne om Hans Nissen (s. 59) og Hjort Lorenzen (s. 286):
han synes ikke at have mindedes det med særlig glæde, men
står jo selvfølgelig her som overalt med palmer i hænderne.
Langt nærmere sandheden kommer den overlevering, som
Ludvig Hertel har opbevaret i „Fostbroderskabet'' (s. 100).
skønt også den er unøjagtig i mindre enkeltheder og ikke
Digitized by
Google
KRISTIAN VIU OG NORDSLESVIG. 367
kommer ind på spørgsmålet om Skaus brev. Det er bekendt,
at denne i sine bøger påstår, at han for amtmanden oplyste,
at hint brev to dage efter ankomsten til København i afskrift
var sendt hertugen, hvorefter denne havde udbredt det, og at
denne oplysning bragte amtmanden til at slutte forhørene.
Det siges nu vel ikke af Skau, at dette blev hans sidste for-
klaring, men han ønsker dog at give læseren denne forestilling.
Efter kongens optegnelse forholder dette sig jo imidlertid ikke
således, og hvad der fortælles om hertugens virksomhed i dette
stykke har altså været uden al betydning; han har &et en
afskrift fra København som så mange andre; efter Droysen og
Samwer var en sådan ligefrem opslået på Regensen. Om nu
Skau, der overfor kommissionen påstod, at han havde brændt
koncepten \ kun har været uforsigtig eller ikke har kunnet
modstå fristelsen tU underhånden at lade gode venner se, hvor
modig han havde været, får stå hen.
Som en illustration til Skaus påståede imponerende hold-
ning overfor kongen ved denne lejlighed er det brev bevaret,
som han måtte skrive, før han på Herteis forbøn fik foretræde
for kongen:
Allernådigste konge!
Af præsterne Schøier og Hertel har jeg hørt, at D. M. ønsker
en erklæring af os angående foreningens hensigter osv., og da jeg
fuldkommen indser nødvendigheden af at en sådan gives, så tillader
jeg mig herved foreløbig at meddele D. M. afskrift af et udkast, som
jeg i denne anledning har skreven og som jeg tror at en general-
forsamling af den slesvigske forening vil tiltræde. Denne erklæring
agter pastor Hertel, Hans Nissen og jeg samtidig at underskrive,
hvorpå vi bede D. M. om tilladelse til i forening [at] overrække den.
Da jeg på grund af det desværre alt for bekendte brev har grund
til at tro, at D. M. er misfornøjet med mig, og da intet er mig smerte-
ligere end min konges unåde, så fordrister jeg mig tillige til at bede
1 Kaacelliet nedlagde foreetilling om dette brev d. 26. Juli; da havde Skau
endnu ikke forklaret noget om afskriftens oprindelse; han påstod, at koncepten var
brændt, hvad der ikke mere er tale om på Fer. Kancelliet foreslog i anledning af en
adresse fra 8ognefof?deme i Haderslev amt, hvori de fralagde sig de i brevet ytrede
anskuelser, at fortsætte undersøgelsen og lade Skau opgive sine hjemmelsmænd for
de meddelte ytringer. — Kongen lod denne forestilling ligge.
Digitized by
Google
368 KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG.
om en privat avdiens, og vil jeg derfor forblive i forstuen indtil D. M.
har læst disse linjer, hvis det måtte behage D. M. at modtage mig
straks.
Allerunderdanigst
L. P. Skau.
Kongens skrivkcdender.
9. Sept, 1844. [Afrejse fra Før til Tønder.] Seminaristerne
fakkeltog.
10. I Tønder; efterset amthusets bøger, ligeså amtsforvalterens.
Herredsfogdemes for Slogs og Lundtoft herred, som føres på dansk;
talt med sognefogdeme. Kørt en tur til Set, S. Lygum, beset skolen
og kirken. Diner på Skakkenborg. Liedertafel og sang.
11. I Tønder beset seminariet; på rådhuset talt om byens an-
liggender. Kl. 10\/x afrejst til Gram, over Lygum kloster . . . Dineret
på Gram, hvor vi modtoges af administrator kh. amtmand A. Krogh
og dennes døtre.
12, [På Gram, jagt]
13. [Til Ribe.] Folket modtog os med megen jubel. Borger-
repræsentanterne mødte ej alle, formodenlig forledede ved borgerrcp,
sCænderdeputeret Møller, der er sletsindet. Om aftenen ved bort-
kørselen hujede nogle af pøblen efter statholderen, som slet ikke bred
sig derom; dette skal imidlertid undersøges.
På tilbagevejen fra Ribe, omtrent ^4 mil fra Gram, da jeg sov i
vognen, blev jeg opvågnet ved skrig af en bonde, som løb ved vognen
og skreg: kammerherre Tillisch er død, det var sådan en prægtig
mand, og gentog han dette råb flere gange .... [udførlig fortælling
om dødsfaldet og stærke ytringer af sorg].
14, , , , Vi afrejste kl. 10, besøgte Rødding skole, hvor direk-
tionen af den slesvigske forening var tilstede, men ingen taler blev
holdte. Kl. 2 passerede vi Kongeåen ved Skodborghus.
Breve vedrørende rejsen over Gram,
30. Avgust skrev statholderen, der jo i embeds medfør
skulde ledsage kongen gennem hertugdømmet, at han ad for-
skellige veje var kommen under vejr med, at Lorenzen og
venner forberedte en demonstration mod ham under opholdet
Digitized by
Qoo^^
KRISTIAN Vni OG NORDSLESVIG. 369
på Gram, eller vel endog havde værre hensigter. Det tyske
parti vilde imidlertid danne en vagt om ham „til at afværge
enhver voldsomhed". Dette tyske parti er jo det langt over-
legne (!), men det danske kunde jo få hjælp fra Nørrejylland ;
han nævnte Skau og Ploug som ledere. For at sikre sig mod
alt foreslår han at lade en eskadron ryttere drage til Haderslev
under et eller andet påskud. Endelig råder han til hellere at
gå fra Tønder til Åbenrå og videre til søs.
Dette er et værdigt sidestykke til Skaus „terzerol i
lommen^, Herteis tale på Før om „folkerejsning", bøndernes
hjælpekorps til Flensborg og mange andre udtalelser i sam-
tidige breve om de store begivenheder, der kunde indtræde.
Kongens svar er påtegnet prinsens brev: .... „Jeg
laster ej din forsigtighed i anledning af de rygter, der ere
komne dig for øren .... men man må vogte sig for ej at
ledes på vildspor. Det har altid været de danske radikales
bestræbelse at vække mistillid mellem kongen og folket, derfor
sagdes der, at jeg vel vilde vogte mig for at berøre det nord-
lige Slesvig, hvor folket var så forbitret over patentet af 29,
Marts og det danske sprogs såkaldte fornedrelse; jeg tog der-
for netop derhen og fandt stemningen fortræffelig. Således
ville de nu også skræmme mig fra Gram, men jeg stoler trygt
på det dansktalende nordslesvigske folks sindelag mod kongen,
og når de danne en vagt for at vogte om kongens person, så
er det lige så sikkert som om jeg var omgivet af min garde.
Derfor vil jeg aldeles ikke have, noget militært kommando
skal marchere til Haderslev."
14. Sept. skriver kongen fra Gram til Stemann om
Tillisch, der var dennes søstersøn:
„T. var mere for mig end jeg kan udtrykke, allerhelst i
de vanskelige forhold, hvori vi befinde os til hertugdømmerne,
som han kendte bedre end nogen anden blot dansk embeds-
mand; dog det væsenligste var hans strænge retfærdigheds-
følelse, som aldrig forlod ham og som han altid udtalte med
frimodighed og med den hengivenhed mod sin konge, som jeg
Å.D.Jer9eiisen: Afhandl, m. 24
Digitized by
Google
370 KRISTIAN Vni OG NORDSLESVIG.
hjerteligen påskønnede. De vil sørge med mig, da jeg véd
De elskede ham faderligen^ . . .
Stemann svarede herpå med ligeledes at udtale sin store
sorg over søstersønnens død; han omtaler hans store eyner
og redelige vilje, hans store hengivenhed for kongen — alle
hans bestræbelser gik ud på hans tjeneste, „og hvor jævnlig
har ikke dette været genstanden for vore gensidige fortrolige,
stundom betydningsfulde overvejelser og scimtaler^. Han anbe-
faler broderen, som kongen havde henvendt sig til, som efter-
følger: han vilde næppe i samme grad kunne gøre sig 3rndet.
men var flink, tro og tavs.
VL Kongens virksomhed for danskheden i Nord-
slesvigr 1844— 47,
„J5. Juni 1844. Tillisch referat: den nordslesvigske
højskole tillades oprettet under amtmandens og provstens OTer-
tilsyn." (Skrivkalender.)
Den formelle resolution blev dog først underskreven d.
17.; den lyder i oversættelse således:
„Vi ville allernådigst, at der svares gårdmændene Hans
Nissen, Nis Steffensen og Lavrids Skau på det andragende,
som de har indleveret . umiddelbart til os om tilladelse til at
anlægge en folkeskole i det nordlige Slesvig og at tiispet
med den måtte blive overdraget til biskoppen i Ribe stift, for
så vidt den måtte blive anlagt i Tøming len, — at der ikke
findes noget at erindre imod oprettelsen af en folkeskole i det
nordlige Slesvig, men at tilsynet med den skal føres af amt-
manden og provsten i det distrikt, i hvilket den måtte blive
oprettet. "
I kancelliets forestilling oplyses, at kongen under 14. Ja-
nuar tilstillede det ansøgningen (sml. s. 356 f.) med ordre til at
oplyse forholdene, og at det derefter afsBskede amtmanden
Johansen, provst Matzen i Hygum og regeringen på Gottorp
erklæringer. Amtmanden frarådede på det bestemteste enhver
Digitized by
Google
KRISTIAN VUI OG NORDSLESVIG. 371
tilladelse til at oprette en skole for konfirmerede, da det kun
vUde fordærve de unge og drage dem bort fra deres vante
syssel osv. ; provsten derimod fandt, at det var en privatsag,
som staten ikke havde grund til at blande sig i; iøvrigt anså
han planen for umoden og tanken for at savne berettigelse før
om 50 — 100 år, forsøget vilde sikkert mislykkes. Tilsynet,
mente han, kunde meget vel tildeles biskoppen i Ribe, dog vel i
forening med amtmanden. Regeringen holdt også for, at
skolens oprettelse var en privatsag; tilsynet måtte snarest være
rent politimæssigt for at forebygge politisk virksomhed. Den
sammenstillede iøvrigt skolen med den i Rensborg, som var
oprettet for et par år siden; den stod under amtmand og
provst. Kancelliet, der jo nødig vilde gøre en indstilling, som
det vidste vUde blive kuldkastet af kongen, sluttede sig i det
hele til regeringen, men anbefalede tilsyn af politiøvrigheden i
det pågældende distrikt.
Der medfulgte ansøgningen en undervisningsplan; deri
siges bl. a., at man vilde søge at få videnskabsmænd til at
holde enkelte foredrag på skolen.
11, Juli 1844. Kongelig resolution om sprogforholdene.
Kancelliet nedlagde 22. Marts 1844 forestilling i henhold til
kgl. ordre af 10. Febr. 1843: at gøre indberetning om, hvor-
vidt sprogreskriptet af 14. Maj 1840 var kommen til udførelse
m. m. (se s. 345).
I henhold til regeringens indberetning (fra Gottorp) og de
lokale embedsmænds afgivne erklæringer oplyste kancelliet, at
der var en ikke ringe fremgang i det danske sprogs brug i de
forløbne år. Istedenfor at der ved nyår 1841 havde været
ialt femten embedsmænd (deriblandt dog ingen af de fire amt-
mænd), som ikke tiltroede sig færdighed nok i dansk til at
gøre det til forretningssprog, var dette nu indskrænket til halv-
delen, således at dog enkelte af de andre endnu havde beholdt
tysk i de egenlige processager. Vanskelighederne ved for disses
24*
Digitized by
Google
372 KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG.
vedkommende at gå over til et andet sprog skildredes af flere
af de dygtigste embedsmænd som særdeles store, naBsten uover-
vindelige, sålænge lovgivningen i så mange henseender hvilede
på tysk ret. Det kunde derimod formentlig nu siges, at sa
godt som hele forvaltningen førtes på dansk, ligeså de mundt-
lige retsforhandlinger.
Regeringen på Gottorp henstillede, om ikke den egenlige
proces kunde bibeholdes på tysk, især efterat det nu var til-
ladt advokaterne at give deres indlsBg i dette sprog.
Kancelliet, som bedre kendte kongens vilje, optog dog
ikke dette forslag, men tilrådede, om end med nogen tvivl,
opretholdelsen af sprogreskriptet, idet der henvises til ønske-
ligheden af at forflytte enkelte embedsmænd. Overfor ind-
komne klager fra præster i Terning len, der vilde have danske
tjenesteskrivelser fra amthuset i Haderslev, tilrådede kancelliet
for dette amt (altså ikke for de andre med dansk sprog) at
pålægge amtmanden at tilsende præsterne almindelige anord-
ninger i dansk oversættelse, hvorimod de højere avtoriteters
umiddelhare henvendelser til private fremdeles skulde tibtilles
disse i originalsproget. Et enkelt medlem afgav dog det
mindretalsvotum, at denne indrømmelse overfor Haderslev amt
ikke burde gøres, da alle embedsmænd i hertugdømmet (også
præster) måtte være istand til at forstå og oversætte en tysk
skrivelse.
Den kongelige resolution kom til at lyde således (i over-
sættelse) :
„Da det er vor allerhøjeste vilje, at de hindringer, som
har vist sig overfor indførelsen af det allerhøjeste reskript
af 14. Maj 1840 . . ., efterhånden skal irernes, så har vort
kancelli først og fremmest at agte på, at de embedsmcend i
de pågældende distrikter, som ikke er at anse for at være i
stand til at bruge det danske sprog, ved forefaldende lejlighed
forflyttes og erstattes af sådanne embedsmænd, som er det
danske sprog frildstændig mægtige.
Hvad dernæst angår de embedsmænd, som uagtet deres
Digitized by
Google
KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 373
erklærede evne til at bruge det danske sprog, ikke bruger det
i de retssager, som forhandles i ordenlig rettergang (proces),
da har kancelliet at meddele dem, at de for fremtiden også
skal bruge det danske sprog i deslige sager.
Vedrørende endvidere de tvivlsspørgsmål, som er op-
ståede om, hvilke avtoriteter der skal oversætte de fra
højere og højeste kollegier udgåede anordninger til brug ved
kundgørelser, da ville vi, at indtil videre, og så længe som
efter de foreliggende forhold (bev^andten umstAnden nach)
de fra pågældende kollegier udgåede svarskrivelser og an-
ordninger til undersåtter i de danske distrikter endnu ikke
af dem selv alle kan udfærdiges i det danske sprog, disse
skal oversættes af de pågældende amtmænd, som fremsender
dem til undersåtterne.
Endelig ville vi på samme måde, for at lette forståelsen
af de fra højere avtoriteter til undersåtter afgivne tyske
resolutioner og svarskrivelser, hermed allerhøjst have fastsat,
at disse af pågældende amtmand skriftligt forklares vedkommende
på dansk, samtidig med at han fremsender dem i original.
Forøvrigt ville vi have tilstået de nuværende amtmænd
en godtgørelse af vor kasse, der nærmere skal bestemmes, for
den ved disse oversættelser foranledigede forøgelse i forret-
ningerne."
Ved kongl. resol. af 20. Dec. 1844, som fastsætter bud-
gettet for det følgende år, bestemtes, at der skulde gives hver
af de fire amtmænd, i Haderslev, Åbenrå, Tønder og Sønder-
borg, 320 rbdl. som vederlag for de således foretagne over-
sættelser; det fik tilbagevirkende kraft fra 1. Avg. 1844.
Ved kancelliskrivelse af 11. Okt. 1845 udvidedes den
amtmændene pålagte forpligtelse til selve regeringen på Gottorp,
for så vidt vedkom de adelige distrikter i Nordslesvig.
Udtalelser af kongen.
Brev til justitsminister Stemann, Boller, den 22. Sept. 1844. (Svar
på lykønskning til fødselsdag.) . . . Selvbevidstheden at ville mit
Digitized by
Google
374 KRISTIAN Vffl OG NORaSLESVIG.
folks vel vil altid følge mig, men det er mistrøstende ikke altid at se
dette eller de valgte forholdsregler til at fremme målet erkendt. Den
jydske stænderforsamlings deklamationer forvende begreberne hos de
uforstandige; men tilliden til kongen og hans vilje til at fremme under-
såttemes vel er Gud ske lov usvækket hos den største del af under-
såtterne og jeg har i Vejle endnu nylig modtaget talende bevis på
bøndernes sindelag, idet over hundrede af disse fra vesterdelen af
amtet tolkede mig deres hengivenhed og protesterede mod, at den util-
fredshed, som stænderne havde omtalt, fandt sted blandt almuen. Til
amtsrådet sammesteds talte jeg også nogle alvorsord og dets jorddrot-
lige medlemmer fornægtede ligeledes deune så meget omtalte misstem-
ning. Imidlertid er den tanke dog nok temmelig almindelig udbredt,
at det danske sprog er sket uret ved patentet af 29. Marts om sammes
brug i den slesvigske forsamling, og gid man kunde finde et middel
til at mildne dette indtryk.
Stemningen i det vestlige amt Haderslev var fortræffelig, og be-
søget ved den nye højskole for bønder i Rødding, som endnu ej er
trådt i virksomhed, foregik uden taler til almindelig tilfredshed . . . •
Skrivkulender: „ Anmærkning ved begyndelsen af året lSi5^:
Desværre begynder dette år bekymringsfuldere end det afvigte
eller noget af de foregående fem regeringsår — den usalige splid og
mistillid mellem danske og tyske undersåtter, mellem Danmark og
hertugdømmerne, er tiltaget ved stænderforsamlingernes adfærd. Den
jydske stænderforsamlings indblanding i de slesvigske anliggender,
foranlediget ved sprogsagen og reskriptet af 29. Marts, sum ordnede
det danske sprogs brug i den slesvigske stænderforsamling. Algren-
Ussings proposition om statsenheden, som senere indskrænkedes til
den fælles arvefølge, fremkaldte dernæst den heftigste reaktion i her-
tugdømmernes byer og i den holstenske stænderforsamling, og dennes
petition for at bevare hertugdømmernes statsretlige forhold indeholder
retsfordringen om en adskilt stat Slesvig-Holstein med særskilt arvefølge.
Hvorledes sådanne uforskanmiede fordringer skal tilbagevises,
må nøje overvejes, men det bør visseligen ske snart og med kraft
dog er deraf næppe at vente nogen udsoning mellem gemytterne, men
regeringen må ikke desto mindre udtale sin mening om, hvad ret er,
og handle kraftig mod alle roligheds forstyrrere og mod enhver, der vil
adskille det danske monarki.
Gud give sin nåde til udfaldet.
10. Jan Statsråd. SI. H. L. kancelli. Ved forhandlingen om
den slesvigske forenings bekendtgørelse af 12. Juni^ gik kancelliets
1 Ved koDgl. resol. af 3. Juli 1844 var der nedsat kommission til at undersøge nproto-
kolekstraktens" oprindelse m. m., idet den slesvigske forening samtidig suspenderedes.
Digitized by
Google
KRISTIAN VUI OG NORDSLESVIG. 375
indstilling ud på sagens fortsættelse og dom, og ministrene vare egen-
ligen af samme mening, når sagen sås fra den rent juridiske side;
men de miskendte dog ikke, at stemningen i Danmark og Nordslesvig
burde agtes for noget og at bønderne selv have forset sig uden at
indse deres strafskyld; derfor kunde de ikke nægte, at der talte meget
for at nedslå sagen: men da måtte nåde gå for ret, og ingen mulkt,
som jeg havde tænkt, pålægges foreningen
Angående et incidenspunkt, at nemlig kand. Ploug i sin defen-
sion for protokollens indrykning i Fædrelandet havde påberåbt sig et
brev fra formanden, som jeg havde antaget som en undskyldning, for-
klarede jeg statsrådet, at ikkun pastor Hertel havde indsendt ansøg-
ning om benådning, men de tvende andre, Nis Hansen [o: Hans Nissen]
og L. Skau. der med ham havde været på Før, havde der ej indgivet
nogen tilfredsstillende erklæring og det indsendte brev var modtaget
d. 18. Sept. [kongens fødselsdag] på Boller, efter deres afrejse fra
Horsens, hvor jeg ej så dem; det var lagt ved sagens akter uden
at give dem svar.
Resultatet blev at sagen af nåde kan bortfalde, den slesvigske
forening ter igen sammentræde, men ved lignende strafværdig frem-
gangsmåde må den vente at opløses.
22. AprU 1846 foretoges T. K.'s indstilling om sprog-
patentet i statsrådet. Det provisoriske patent af 29. Marts
1844 var af stænderne bleven indstillet til stadfæstelse, hvis
kongen fastholdt sin beslutning at ordne dette forhold ved lov.
Principielt havde stænderne først fastholdt deres protest imod,
at der var udstedt en foreløbig lov; dernæst havde de med
22 stemmer mod 17 fastholdt det tidligere standpunkt, at
ingen lov overhoved skulde gives. Endelig havde de en-
stemmig bifaldet patentets ordlyd, der jo i virkeligheden så
godt som havde befriet dem fra al dansk tale. Kun et mindretal
af to (From og Dall) ønskede de danske foredrag oversatte i
salen.
I statsrådet meddelte kongen, at han havde modtaget
adresser fra Nordslesvig, i hvilke der ytredes tilfredshed med
Overkrimioalretten p& Gottorp, til bTilken de forelebige forhør indsendtes, delte sig i
to lig« store dele for og imod sagens fortsættelse. Kancelliets indstilling var af 29.
Novbr.
Digitized by
Google
376 KRJSTLA.N VIU OU NORDSLESVIG.
patentet, men han henledede opmærksomheden på de jydske
stænders udtalelse og den offenlige mening i Danmark, „hvor-
for det måske var klogt at lade det blive ved hint reskript".*
Men „ministrene og selv kronprinsen mente, at form og sa^-
vane krævede lov efter stændernes råd; det var kun agitation,
mere fremkunstlet end virkelig". „Jeg gav efter for deres
forestiUinger, slutter kongen, og loven vil udkomme henimod
den tid stænderne samles."
Kongelig resolution af 13. Maj 1846, efter forestilling
af det danske kancéllij i anledning af de kongerigske stænder-
forsamlingers andragender til beskyttelse af dansk sprog og
nationalitet i Slesvig:
Stændernes andragende er i formen uforeneligt med stats-
delenes indbyrdes forhold, der nødvendiggør en begrænsning i
de enkelte forsamlingers virksomhed; men kongen deler ganske
de to forsamlingers betragtning af sagens vigtighed. Efter eD
udtalelse herom hedder det videre:
„For så vidt kancelliet i sin allerunderdanigste betænk-
ning over de foranmeldte andragender har ytret en formening
om de foranstaltninger, som måtte være tjenlige til at værne
om det danske sprog i de distrikter af hertugdømmet Slesvig,
hvor det endnu ganske eller tildels er folkesproget, vil sammes
indhold være at meddele dels vort si. h. L kancelli, dels
direktionen for universitetet og de lærde skoler, idet vi der-
næst imødese, at bemeldte kollegier, ethvert for sit vedkonunende,
nedlægge allerunderdanigst forestilling, om og hvorvidt de på-
pegede foranstaltninger, for så vidt de ej allerede have fundet
allerhøjeste afgørelse, lade sig iværksætte."
Den 4. Juni 1845 havde gehejmestatsminister A. S. Ørsted
i en afhandling på omtrent 300 foliosider udviklet sine an-
1 Der må herved være tænkt på at lade patentet vedblivende have karaktør af
et „reskript", d. e. provisorisk lov, for at holde vejen til forandringer åben.
Digitized by
Qoo^^
KRISTIAN VIII 0(; NORDSLESVIG. 377
skuelser om det danske sprogs stilling og ret i Sønderjylland.
Han endte med at tilråde en undersøgelse af sprogforholdene i
Mellemslesvig, da det „måtte vække smerte og uvilje at se
det danske sprog trængt tilbage*' ved kirkens og skolens for-
tyskning. Han tilrådede dernæst indførelsen af dansk skole-
sprog overalt, hvor det var udelukkende folkesprog, og optagelse
af danske timer, hvor der var blandet folkesprog. Derimod
frarådede han oprettelsen af danske højere undervisningsanstalter
i hertugdømmet. Kancelliet stillede sig i sin indstilling af 18.
Marts 1846 væsenlig på samme standpunkt, idet det dog efter
sagens natur var meget varsomt i sine udtryk. — Idet kan-
celliet derefter meddelte de to nævnte kollegier den faldne
resolution, gav det tillige hvert af dem en udskrift af de be-
tragtninger, det havde fremført for kongen.
I henhold til kancelliets meddelelse nedlagde direktionen
for universitetet og de lærde skoler under 23. Juli forestilling
om, at der måtte tillægges den ordre til at forhandle med det
tyske kancelli om gensidige bestemmelser for adgangen til de
to universiteter for disciple fra de lærde skoler, henholdsvis i
kongeriget og hertugdømmerne. Men der blev ikke taget be-
stemmelse i denne noget vanskelige sag før 1848; senere
gaves der adgang ved Københavns universitet for elever fra
de slesvigske og holstenske skoler (24. Nov. 1851 og 14.
Juli 1862).
Det si. h. 1. kancelli synes ikke at have gjort noget ved
sagen før efter præsidentskiftet, da der afgik skrivelse til re-
geringen på Gottorp, 3. Okt. (1846).
Udstedelsen af det „åbne brev** af 8. Juli 1846 om arve-
følgen i Slesvig havde til følge, at der foretoges flere om-
besættelser af de højeste embeder,
8. Avgust opfordrede kongen på Før prinsen af Nør til
skriftlig at afgive den erklæring, at han sluttede sig til kongens
anskuelser m. h. t. arvefølgen. Da han ikke kunde dette på
Digitized by
Google
378 KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG.
grund af forholdet til hele sit parti, måtte han søge sin afsked,
hvad han ellers ikke havde tænkt på at gøre. Den skriftlige
ansøgning var dateret Nør, den 13.; han afskediges d. 15.
Embedet som statholder blev ikke besat; generalkommandoen
blev foreløbig overdraget til generalmajor Liitzov, der endnu
ved oprørets udbrud stod som „indtil videre fungerende^. Ed
hemmelig ordre af 2. Jan. 1847 bemyndigede ham til i for-
nødent fald at indkalde fnfolkene og tilkalde bistand fra Nørre-
jylland, hvilke folk da skulde stå under hans kommando; hvis
derimod alle fynske og jydske afdelinger kaldtes til hjælp,
skulde den kommanderende general i disse landsdele, kronprins
Fredrik, tage overkommandoen, med oberst Rømeling som
stabschef.
26. Avgust gentog derpå præsidenten i det tyske kancelli.
Josef B eventlov Criminil, sin ansøgning om afsked, som han
alt gentagne gange havde søgt. Han blev noget senere over-
præsident i Altona og afløstes i kancelliet af grev Karl Moltke,
hidtil deputeret i rentekammeret (5. Sept.).
Endelig omordnedes 7. September regeringen på Gottorp,
således at amtmand i Gottorp amt L. N. Scheel udnævntes
til præsident, medens seks råder afskedigedes og erstattedes af
to nye, så tallet reduceredes fra otte til fire. Præsidenten fik
overdraget statholderforretningerne.
Både Karl Moltke og Scheel var kongen og monarkiet
hengivne mænd, men af fødsel, opdragelse og interesse tilhørte
de den tyske del; de var uforsonlige Qender af den slesvig-
holstenske bevægelse.
I begyndelsen af den følgende Oktober måned, før og
efter kongens tilbagekomst fra Holsten og den glimrende mod-
tagelse i København (den 8.), kom der til at foreligge den
ejendommelige situation, at Tyske kancelli alt havde sat i
værk, hvad kongen nu befalede Karl Moltke at foranledige,
nemhg en undersøgelse af folkesproget i Sønderjylland, medens
Digitized by
Google
KRISTIAN Vffl OG NORDSLESVIG. 379
ban gjorde sig bekymringer m. h. t. sprogpatentet, som førerne
i Nordslesvig nu slet ikke ønskede forandret. Derefter tog
den danske bevægelse ny fart, især efterat stændervalget havde
vist en stærk fremgang.
Skrivelse fra kancelliet til regeringen på Gottorp om
folkesproget i Slesvig m. m., dat. 3. Oktober 1846 (over-
sættelse) :
„Ved forskellige lejligheder er der fremkommet meget af-
vigende angivelser m. h. t. de i flere distrikter af hd. Slesvig
stedfindende sprogforhold. For med tilstrækkelig sikkerhed at
kunne dømme om de faktiske tilstande i den henseende« må
det derfor anses for ønskeligt, at der anstilles en nærmere
undersøgelse. I så henseende kommer især de sogne i be-
tragtning, i hvilke dansk eller frisisk er folkesprog, tysk der-
imod bruges som kirke- og skolesprog. Det vil her komme
an på ved siden af det samlede folketal i sådanne sogne til-
nærmelsesvis at opgive, i hvilken grad dansk eller frisisk er
at anse for flertallets sprog. Ligeledes vil det med hensyn
til kirke- eller skolesproget være at oplyse, hvilke forandringer
der i de sidste menneskealdere er foregået med det og ved
hvilke forhold de især er hidførte. Endvidere må de menig-
heder nævnes, i hvilke gudstjenesten skiftevis holdes i begge
sprog eller undervisningen meddeles i dem begge, enten efter
fag eUer efter klasser. Ligeså må i henseende til gudstjenesten
de pågældende forhold nøje opgives, f. e. hvor hyppigt og når
gudstjeneste holdes i hvert af sprogene, endvidere om der er
foreskrevet særlige bestemmelser for visse ministerialhandlinger,
om der bruges tysk salmebog ved den danske gudstjeneste osv.
Idet kancelliet vedlægger de af det forhenværende over-
konsistorium under 20. Avgust 1811 og 30. Nov. 1829 ind-
sendte beretninger over disse forhold, imødeser det ved siden
af ovennævnte efterretninger særlig oplysning også derom, om
og under hvilke forhold der er bleven udtalt ønske af de ved-
kommende om en forandring i de bestående forhojd, og i sa
fald, hvorledes man har imødekommet dem, eller hvilken mod-
Digitized by
Google
380 KRISTIAN VUI OG NORDSLESVIG.
tagelse de uden eller imod deres ønske foretagne forandringer
1 kirke- og skolesproget har feet."
Derefter følger nøjagtig anvisning til en undersøgelse af
alle de ansatte skolelæreres fordannelse, særlig med hensyn til
det danske sprog, og endelig til en undersøgelse af latin-
skolernes stilling til påbuddet om, at der skal undervises i
dansk. Kancelliet udbeder sig ved fremsendelsen af disse op-
lysninger meddelt regeringens ytringer i sanune anledning.
Om det danske sprog i købstæderne, som kongen alt 1840
vilde haft undersøgt, var der ikke særlig tale.
Disse undersøgelser tog selvfølgelig lang tid og blev af
mange eller de fleste embedsmænd drevne med stærk modvilje.
Resultatet indsendtes af regeringen til kancelliet 8. Okt. 1847,
men dette nåede ikke at få denne sag bearbejdet før kongens
død. Som det fremgår af Karl Moltkes udkast til forfatnings-
bestemmelser fra Marts 1848, stillede han sig u^nUig til en
omordning på dette område.
Kr, Flor til prof. Schouw, Rødding 4. Okt. 1846.
. . . Sidste September indsendte jeg til kongen igennem kammer-
herre Tillisch en ansøgning fra højskole-direktionen angående et dansk
skolelærerseminarium . . . Om vi nu få dette ønske opfyldt, véd jeg
ikke. Prof. Bahnsen [i Tønder], som jeg i den anledning har besøgt,
erklærede for mig, at forandringen ved Tønder-seminariet var ham
meget imod, og at han fandt Nordslesvigs begæring om et daosk
seminar billig . . . Også har der ulykkeligvis rejst sig en modstander
af denne sag i vor egen midte, nemlig pastor Hagen, hvilket jeg først
erfarede af hans egen mund i direktionsmødet i tirsdags; og denne
modstand kan mulig blive farlig nok ifølge kongens ønske, kun ad
privat vej at understøtte den danske nationalitet. Tiden må nu vise
Os udfaldet
Fremdeles er det vor hensigt at lade den slesvigske forening ind-
give til de slesvigske stænder en begæring om, „at det danske sprog
i stændersalen må blive ligeberettiget med det tyske*^. Det er blot
for at give kongen en anledning til at tilbagekalde det fatale reskript
af 29. Marts, hvilket Tillisch siger, at kongen nok har lyst til. En
petition for sammenkomsten i Slesvig umiddelbar til kongen vilde ikke
Digitized by
Google
KRISTIAN Vin OG NORDSLESVIG. 381
forekomme ham at være tilstrækkelig grundet og vilde prostituere
sagen, da der dog iår ikke vilde blive hørt mange hundrede danske
ord i salen, om dansk sattes på lige fod med tysk.
Kongen til TilUsch, 10. Okt. 1846.
Jeg må pålægge Dem at tale med kancellipræsidenten grev K.
Moltke og bede ham ikke at lade trykke patentet om det danske
sprogs brug, eller de i „ErOffnung*' dertil svarende steder, førend jeg
på mandag har konfereret med ham og Bang og statsrådet derom.
Vel véd jeg, at enhver ting må have en ende [disse aktstykker
var bleven forhandlede i statsrådet d. 9.], og efter megen tale frem og
tilbage kom det til det resultat at formen bød, at patentet udkom og
at derved ny usikkerhed og splid vilde forebygges; men jeg er dog
meget bekymret over virkningen heraf i dette øjeblik, hvor stemningen
er så god. Det var dog beklageligt at forspilde den og på ny at
bringe Nordslesvig og Jylland med deres stænderforsamling i oprør.
Jeg må vide Bangs mening om virkningen heraf i Jylland ^ I al fald
mener jeg, at der til samme tid må ske noget ostensibelt i den anden
retning, og hertil mener jeg, at et reskript til kancellipræsidenten gr.
K. Moltke kunde være tjenligt: antedateret Vyk, den 8. Sept (den dag
han rejste til Slesvig for at indsætte den nye regering), i hvilken om-
trent med samme ord, som han brugte i kongens navn, befales ham
at indskærpe regeringen håndhævelsen af det danske sprog i de di-
strikter af hd. Slesvig, hvor det er kirke- og skolesprog, med tilføjende :
„og ville Du efter foregående overvejelse i det si. h. 1. kancelli foreslå
os de mest passende midler for at erholde fuld vished om, i hvilke
sogne af bemeldte hertugdønune almuens sprog er dansk, skønt der i
fremfame tider i samme kan være indført tysk kirke- og skolesprog,
lig^esom det på den anden side blev at indberette, om der nogensinde
er indført dansk kirke- og skolesprog, hvor almuens sprog måtte være
tysk — alt for at vi kunne gøre vore kære og tro undersåtter ret og
skel i denne, ungdommens undervisning og sjælesorgen så nær an-
gående sag". Herom ville De konferere med grev K. Moltke og fore-
lægge mig koncepten i tysk sprog.
Dette reskript er udfærdiget gennem kabinettet efter den
af kongen angivne ordlyd og dateret 9. Oktober (ikke 8. Sept.,
vistnok fordi en sådan ordre ikke var påberåbt i kancelli-
P. G. Bang skulde være koininrøsarius i Viborg.
Digitized by
Google
382 KRISTIAN VIU Oq NORDSLESVIG.
skrivelsen af 3. Oktober, hvad der måtte være stødende, når
denne blev offenlig bekendt).
13. Okt. 1846 udkom sprogpatentet som endelig lov; det
vakte denne gang ingen bevægelse, rimeligvis fordi lederne af
den offenlige mening havde fået de af Flor givne oplysninger.
Da stænderne åbnedes 21. Okt., afgav Nis Lorenzen den er-
klæring, at han forbeholdt sig „at betjene sig af det danske
sprog i de tilfælde, hvor det måtte falde ham svært efter
ønske at udtrykke sig i det tyske sprog^. Posselt og Jepsen
bemærkede intet i den retning; Hjort Lorenzen var død og
afløst af sin tyske suppleant.
Som bekendt opløste stænderforsamlingen sig den 4. De-
cember efter et sammenstød mellem den kongelige kommis-
sarius, regeringspræsident Scheel» og hertugen af Avgustenborg
som flertallets fører.
Det nye stændervalg, i Februar 1847, bragte et udpræget
dansk mindretal af seks medlemmer: tre fra Haderslev amt,
og tre fra Ærø, Als og Sundved, alle med danske suppleanter
(de deputerede var: Hans Kryger-Bevtoft, jur. kand. Wiimh-
Slavgård, Nis Lorenzen-Lilholt, skipper Brandt-Ærøskøbing.
synsmand Bladt-Tanslet og tingskriver Jepsen-Rinknes). Dertil
kom som tidligere to dansksindede Flensborgere (Jensen og
Schmidt). Der var nu kun to tyske deputerede fra dansk-
talende landvalgkredse (Tønder og Åbenrå amter), fire fra de
dansktalende købstæder.
Denne stærke fremgang fra tre til seks faste stemmer gav
selvfølgelig den danske sag et stort opsving, som straks viste
sig i en „slesvigsk folkeadresse^ til kongen, dateret „Nord-
slesvig, i begyndelsen af Marts 1847^. Den er affattet både
på dansk og tysk og dens hovedindhold er følgende:
Der udtales først en ubetinget tillid til kongen: „Vi bave
altid med glæde følt og med taknenmielighed erkendt, at himlen
Digitized by
Qoo^^
KRISTIAN Vlli OG NORDSLESVIG. 383
i en ualmindelig grad har skænket D. M. et klart blik for det
sande, det rette og det naturlige, og at vi derfor i vor konge
ejede en oprigtig ven af folkets friere udvikling og en selv-
stændigere brug af dets egne kræfter." Derpå udtales en lige
så stærk mistillid til stænderforsamlingen, hvis hele færd mis-
billiges, især for så vidt som den havde til hensigt at løsne
forbindelsen med Danmark og knytte den med Holsten og
derigennem med Tyskland fastere.
Som deres eget standpunkt udtaler de: „Vi ønske helst
at blive dem vi hidtil have været, vi ønske ikke at inkor-
poreres i Danmark, men endnu langt mindre at inkorporeres i
Tyskland." En nøje forbindelse med Danmark vil de dog
holde på, ligesom de ved den lange vane er bleven fortrolige
med den forbindelse, de hidtil har haft med Holsten — „for
mange af os har den været kær" — ; dog er de nu næsten i
færd med at blive kede ad den.
Adressen var anbefalet af en række kendte danske mænd
fra hele Nordslesvig, deriblandt de fleste nyvalgte deputerede
og suppleanter.
Omtrent samtidig fremsattes den plan at udvide arbejdet
for danskhedens vækkelse til MeUemslesvig, som hidtil helt
havde gået i Slesvigholstenemes ledebånd; men et brev fra
Koch til Flor herom var af denne bleven tabt og opsnappet
af Tyskerne, der offenliggjorde det som bevis på den fiygtelige
^danske propaganda" (trykt hos Droysen og Samwer, s. 414).
Kongen skriver om disse aktstykker i sin skrivkalender,
under 30. Marts, hvor der er tale om forhandlinger med
greverne Otto og Karl Moltke:
„Vi behandlede desuden de af regeringspræsidenten ind-
sendte adresser fra den nordslesvigske forening, som ånde de
lojaleste følelser, og hvilken jeg ikke ønsker forhindret. Mangel
på trykkested har ladet dem anholde på et par steder. Lige-
ledes er af nogle borgere i Haderslev indsendt et opsnappet
brev fira redaktør Koch til prof. Flor, som efter amtmand Jo-
hansens mening skal indeholde højforræderske hensigter. Det
Digitized by
Google
384 KKISTIAN VlU OG NORDSLESVIG.
kunne vi ej finde deri, skønt det er dumt affattet; også dette
fortjener ej at ænses.
Scheels idé at hæve den slesvigske forening for at kunne
hæve den slesvigholstenske forening [sml. s. 358] kan jeg ej
bifalde; kun hvem der fortjener det, skal straffes.^
Kongeligt reskript af 19. Maj 1847 angående omdannelsen
af Haderslev latinskole i lighed med de kongerigske skoler.
med dansk undervisningssprog.
14. Maj 1847 skriver kancellipræsident K. Moltke til
kongen i en „indberetning", at denne „for nogen tid siden*
mundtlig har befalet ham at sende den forestilling om en re*
form af de lærde skoler i hertugdømmerne, der var foranlediget
af de holstenske stænders andragende 1844, til den ny organi-
serede regerings betænkning, og derved særlig afæske den sin
mening om en omdannelse af Haderslev lærde skole til en
dansk undervisningsanstalt. Skolernes tilsynsmand, etatsråd
prof. Nitzsch, havde 31. Marts foreslået at lade det blive ved
en del dansk i de nederste klasser, hvorefter sproget skulde
overlades til „privatøvelse og læsningen af danske bøger**. Da
greven nu går ud fra, at kongen efter de ytringer, han har
brugt, holder det for en retfærdigheds handling overfor deo
danske nationalitets krav at give Haderslev skole dansk under-
visningssprog, vil han ikke gerne fremkalde diskussion derom
i kancelliet eller regeringen, som om det var et åbent spørgs-
mål, og han forelægger derfor udkastet til et reskript, hvori
sagen afgøres.
Dette kongelige reskript, udstedt 19. Maj 1847, bestemmer
{efter nogle bemærkninger om at regeringens erklæring om
undervisningsplanen skal indhentes) følgende:
„Derhos har vort kancelli at meddele den slesvigholstenske
regering, at det er vor allerhøjeste vilje, at hele undervisningen
på Haderslev lærde skole skal meddeles i det danske sprog,
dog således at ved siden af undervisningen i modersmålet
Digitized by
Google
KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 385
undervisniogen i det tyske sprog lægges til grund for den
grammatiske dannelse i de nederste klasser og også fortsættes
i de højere klasser. Denne indretning skal bringes til ud-
førelse samtidig med den tilsigtede omfattende reform af de
lærde skoler i vore hertugdømmer Slesvig og Holsten, og vort
kancelli har derfor at nedlægge forestilling derom før 1. No-
vember, for at der kan tages hensyn dertil ved budgettets af-
fattelse for 1848. Ligeledes har vort kancelU at nedlægge
forestilling om afskedigelsen eller forflyttelsen af de lærere ved
Haderslev lærde skole, uden tab i embedsindtægter, som ikke
m&tte være i stand til at meddele undervisning på dansk."
Sagen om undervisningen i de lærde skoler påbegyndtes
til endelig afgørelse i statsrådet den 31. Dec< og spørgsmålet
om Haderslev skole blev her tilendebragt. Derefter blev referatet
afbrudt ved kongens sygdom og død; forestillingen blev dateret
(eller omdateret til) 28. Januar 1848. Tyske kancelli ind-
stillede, at der skulde oprettes 3 tyske klasser ved siden af de
danske. Den kongelige resolution af samme dag om dette
punkt lyder således: „Med hensyn til Haderslev lærde skole
skal det have sit forblivende ved det kongl. reskript af 19.
Maj forrige år."
Samme dag udstedtes et „regulativ for de lærde skoler i
hertugdømmerne SI. og H."; i dette optoges bestemmelsen om
Haderslev som § 3 og der tildeltes de andre lærde skoler
i begge hertugdømmer to timer dansk om ugen i de fire
nederste klasser (af ialt seks).
KongeUg resolution af 11. Juni 1847 om oprettelsen af
et dansk seminarium i Vonsbæk (oversættelse):
„Som det allerede ved allerhøjeste resolution af 1. Maj
forrige år er taget i betænkning at aflvjælpe manglerne ved
Tønder seminarium, således har vi nu overfor vigtigheden
for det nordlige Slesvig af at have et selvstændigt dansk se-
minarium fundet os bevæget til at resolvere, at der for at
A. D. Jørgensen: Afhandl. III. ^
Digitized by
Google
386 KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG.
imødekomme denne trang oprettes et selvstændigt dansk semi-
narium i Vonsbæk sogn på et ved lokalundersøgelse nærmere
bestemmende sted. Dernæst er det vor vilje, at senest sam-
tidig med oprettelsen af dette seminarium en forbedret indret-
ning for seminariet i Tønder kan træde i live." Kancelliet
skal gøre nærmere forestilling om de nødvendige udgifter herved.
Kancelliets forestilling af 28. Maj oplyser, at kongen alt
under 17. Juli 1844 havde pålagt det at undersøge, om ikke
Tønder seminarium kimde komme til bedre at fyldestgøre sioe
forpligtelser overfor den dansktalende befolkning, hvorefter der
blev lagt en plan til parallelklasser på de lavere trin, dog så-
ledes at det tyske sprog vedblivende betragtedes som lære-
anstaltens hovedsprog (resol. 1. Maj 1846). Ved referatet i
statsrådet fremsatte kongen det spørgsmål, om ikke et helt
dansk seminarium vilde være at foretrække. Ørsted og CrimiDil
udtalte sig imod det. Derefter havde kongen ved reskript af
14. Oktober 1846 tilstillet kancelliet til betænkning det oven-
nævnte andragende fra Rødding højskoledirektion om et selv-
stændigt dansk seminarium, tillige med en udtalelse af pastor
Hagen i den anledning. Ved reskript af 29. Dec. var der
fremdeles tilstillet kancelliet et andragende af provst Jansen
i Haderslev og præsterne Boisen- Vonsbæk, Boesen-Fjelstrup.
Hertel-Moltrup og Petersen-Bjert, ligeledes om et selvstændigt
dansk seminarium, idet hans majestæt samtidig havde på-
skyndet en betænknings afgivelse. Kancelliets udførlige rede-
gørelse for planen slutter sig i det hele til det sidst nævnte
andragende, der roses for sin rolige og besindige fremstilling:
den her foreslåede henlæggelse til Vonsbæk bifaldes, bl. a.
også på grund af den derværende sognepræst K. K. Boisens
tilbud om daglig at læse en time uden vederlag. Det foreslås
at ansætte en bestyrer og førstelærer, og ikke som i konge-
riget lade sognepræsten være den egenlige forstander. Pastor
Hagens forslag, at lægge seminariet i den nørrejydske enklave
ved Tønder, frarådes, da seminariet netop skal tage særligt
hensyn til forholdene i hertugdømmet.
Digitized by
Google
KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 387
Senere blev M. Mørk Hansen udset til forstander i Vons-
bæk. N. L. Feilberg, som Boisen først havde tænkt på at
foreslå, blev præst i Ullerup i Sundved, hvor man havde be-
stemt at oprette den anden højskole, for de sydligere egne.
Ved tronskiftet, 20. Jan. 1848, kaldtes Karl Moltke ind i
statsrådet og fik snart her den aldeles overvejende indflydelse.
Sammen med Ørsted og Bang forberedte han et udkast til den
lovede forfatning, som efter kundgørelsen af 28. Januar bl. a.
skulde „indeholde passende bestemmelser for at beskytte såvel
det danske som det tyske sprog i de vedkommende distrikter
af hd. Slesvig". Udkastet til det tillæg til forfatningsloven,
som gav de herhen hørende bestemmelser, blev fuldt udarbejdet,
før gehejmestatsrådet den 21. Marts afskedigedes, og har sin
store interesse for at vise, hvad man nu mente at burde ind-
rømme det danske sprog.
Der bestemtes da, at det sprog, som er hvert steds kirke-
og skolesprog, skal anvendes i alle udfærdigelser og skrivelser,
domme og kendelser, i alle instanser, undtagen ved over-
appellationsretten i Kiel; altså indbefattet regeringen på Got-
torp, overretten i Slesvig og de kongelige kollegier i København.
Overappellationsretten skulde dog tage imod danske indlæg og
give dom med dansk oversættelse. I kirkelig henseende skulde
hertugdømmet deles i to generalsuperintendenturer, et dansk
og et tysk; til det første henlægges også Tøming len. Als og
Ærø. Alle embedsmænd skulde have et års uafbrudt øvelse
i det sprog, de i deres embedsgerning skulde bruge, præsterne
i et år have studeret og deltaget i øvelser henholdsvis ved
det danske eller det tyske universitet.
Derimod blev grænserne for det officielle sprog dér, hvor
de nu var, kun at stæderne Haderslev, Åbenrå og Sønderborg
tik dansk skolesprog og dansk hovedgudstjeneste. Der skulde
være to seminarer og to realskoler for de to sprog.
Dette viser, hvad den afdøde konge mindst vilde have
25*
Digitized by
Google
388 KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG
krævet ved udstedelsen af den forfatningslov, som han for-
beredte, men det var sikkert ikke cUt. Oprettelsen af de lo
bispedømmer, der ulykkeligvis senere blev opgivet, var alt
offenlig debatteret som påtænkt af kongen, og i den slesvigske
forenings møde den 4. Oktober 1847 stilledes forslag om i så
tilfælde at andrage hos kongen på, at grænsen mellem dem
fastsattes efter folkesproget, ikke efter det nuværende kirke-
og skolesprog (Årbøger 1890, s. 236). At kong Kristian VID
vilde have sluttet sig hertil, kan der efter alt det foregående
ikke være mindste tvivl om. Ligeledes kan det anses for
givet, at han vilde have optaget bestemmelser om danskens
brug i stænderne.
Men Kristian VIII's død betegnede foreløbig en reaktion
i national henseende; med ham var den eneste danske stats-
mand gået bort, som indtil da havde haft en klar forståelse
af den danske nationalitets ret i Sønderjylland og dens politiske
betydning for riget; måske den eneste danske statsmand, som
overhoved har haft fuld tillid til dens egen indre kraft og
selvhjælp, blik for nødvendigheden af dens gradvise emancipa-
tion og mod til at gennemføre den — mod overfor både
Qender og venner.
Digitized by
Google
FORHANDLINGERNE OM FORFATNINGS-
SPØRGSMÅLET I DET DANSKE MONARKIS
LANDE 1814 TIL 1848.
(1895.)
[Oversigt over del kgl. danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger i 1896.
S. 156—92. — Her med et Par Tilføjelser og Rettelser af Forfatteren.]
Ua Martsministeriet gav sig i færd med de forhandlinger,
som førte til Juni-grundloven, begyndte man på bar bund.
Valgloven til den grundlovgivende rigsforsamling blev i sit
princip vedtagen i to statsrådsmøder, den 3. og 5. April.
Ministrene gik, som det synes, aldeles uforberedte til disse
forhandlinger, i alle tilfælde havde de forskellige grupper ingen
aftaler truffet, og der fremsattes derfor lige så mange eller
flere meninger end der var medlemmer. Den anden dags for-
handling resumeredes af Monrad således, at der var opnået
enighed om 4 ting: aktiv og passiv valgret grundes ikke på
ejendom, skat eller stand; valgene er direkte; til valgret
kræves 30 års alder: en Qerdedel er kongevalg. Tscherning,
som ikke havde været tilstede i dette møde, modsatte sig
kongevalgene og truede med at træde ud af regeringen; han
blev dog beroliget, rimeligvis med løftet om, at disse skulde
opgives i grundlovsudkastet. Dette blev i alle tilfælde så, og
enhver modvægt mod den almindelige valgret var dermed
bortfalden.
Digitized by
Google
390 FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 18l4-4a
Det blev overdraget til Bardenfleth, Hvidt og Monrad i
det enkelte at udarbejde den valglov, som skulde forelægges
stænderne, og senere overdroges det ligeledes til dem at skrive
et grundlovsudkast. Måske tænkte man herved på en slags
repræsentation af de tre højere samfundsklasser: embedsaristo-
kratiet, borgerstanden og de lærde; men som det var disse
sidste, der fremfor alle gav årets bevægelser deres præg, så-
ledes blev det også Monrad, som i virkeligheden skrev grand-
loven. Hans håndskrift er endnu bevaret og bærer overskriften:
„materiale til en forfatning^ ; dette første løse udkast er i alle
væsenlige træk det senere lovforslag.
Afdøde gehejmeetatsråd Krieger har en gang for mange
år siden foræret mig dette aktstykke, som han var kommen i
besiddelse af under grundlovsforhandlingeme. Hermed fulgte
et andet håndskrift fra disse forhandlinger, et frddstændigt for-
fatningsudkast fra Marts 1848, affattet af den tidligere nedsatte
kommission: Ørsted, Karl Moltke og Bang; — til dette var
der imidlertid ikke taget mindste hensyn i rigsforsamlingens
udvalg. Og dog repræsenterede det summen af de overvejelser
og erfaringer, som landets mest indsigtsfulde mænd i en hel
menneskealder havde syslet med for at grundlægge et nyt og
tidssvarende regeringssystem, en forfatningsmæssig statsordning
for det danske monarki.
Man véd kun meget lidt om det store arbejde, som var
nedlagt i forfatningssagens drøftelse forud for 1848. Stænder-
anordningerne af 1831 og 1834 affærdiges med den oplysning,
at de er udarbejdede på grundlag af og i lighed med de
preussiske tilsvarende love af 1823, — det skulde altså være
noget udefra indført, dårligt svarende til vore samfundsforhold
og uden et herfra udgået initiativ. Prof. Schiem, der jo stod
hin tid nær, dolerede i sine forelaBsninger i stærke udtryk over
denne uselvstændighed i vor politiske udvikling, som jo havde
gentaget sig 1848.
I virkeligheden var denne uselvstændighed med hensp
til stænderforfatningen dog langt mindre end det almindelig
Digitized by
Google
FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-4& 391
antages; det meste var her oparbejdet på hjemlig grund og i
dyb overensstemmelse med hele vor foregående og samtidige
udvikling. Men for at forstå dette er det nødvendigt at gå
tilbage til de ældre forhandlinger om en forfatning for Holsten,
— forud for de preussiske provinsialstænder.
Vi har over de bryderier og ulykker, som forbindelsen
med den tyske del af hertugdømmerne i den sidste snes år
bragte os, været nær ved at glemme de store fordele, som
monarkiets sammensætning til sin tid frembød. Også vor
politiske udvikling har i det halve århundrede, som ligger
mellem Norges og hertugdømmernes tab, i denne forbindelse
haft en berigelse, en dybere baggrund, som det pludselig vakte
forfatningsliv i vort gamle broderland Norge i det samme tids-
rum savner. Forholdet til det tyske forbund, modsætningen
mellem de to nationaUteter med hver sit universitet og sin
literatur, den indviklede historiske ret i hertugdømmerne med
deres ridderskab og landskabsretter, modsat den danske kongelov
og hele den demokratiske lovgivning i kongeriget, har vel nok
på mange punkter virket hæmmende og lammende på vort
politiske liv; men disse forhold har tillige haft en overordenlig
betydning til at ægge evnerne, vække de nationale kræfter og
give udviklingen en fylde og det offenlige liv en rigdom og
flugt, som en fredelig forfatningsbrydning i et ublandet dansk
land aldrig vilde have nået.
Når modsætningen mellem monarkiets to hoveddele i den
sidste halvdel af hint tidsrum mere og mere bar hen imod et
ulægeligt brud, så var den i første halvdel et særdeles vel-
gørende incitament for udvikhngen. Forfatningsspørgsmålet
kunde og måtte ikke rejses i kongeriget og Slesvig, før det
kongelige reskript om indførelsen af rådgivende stænder i Fe-
bruar 1831 var bleven offenliggjort; indførelsen af en virkelig
forfatning måtte ikke drøftes i Fredrik VI's levetid. I Holsten
kunde det derimod ikke forbydes, da forbundsakten lovede de
enkelte stater repræsentative forfatninger, og den første halve
menneskealders forfatningskampe i monarkiet udkæmpes derfor
Digitized by
Google
392 FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE M(»NARKI 18i4-48
på tysk grund. Det er i virkeligheden hele monarkiets sag,
det gælder; begivenhedernes udvikling viste, at hverken det
nedarvede regeringsmaskineri kunde tillade, eller kongen og de
ledende mænd bære det over deres sind at bryde monarkiets
ensartede udvikling, så Holsten fik ikke sin forfatning en eneste
dag før statens andre dele. Men det tyske hertugdømme blev
midlet til at forberede, at drøfte og indlede forfatningsforandringen,
hvorved vi forskånedes for de rystelser, som vel ellers vilde
have været uundgåelige, dersom der slet intet var sket i
Fredrik VFs tid.
Vi mangler i vore historiske fremstillinger den rette måle-
stok for, hvad Holsten dengang betød. Ved kun at fastholde
vrangsiden og udskejelserne af den sies vig-holstenske bevægelse
er vi kommen til at opfatte universitetet i Kiel som et arne-
sted for løgn og rænker, ridderskabet som en samling af hov-
modige junkere; vor literatur ejer, så vidt mig bekendt, ikke
et alvorligt forsøg på at vurdere disse institutioner efter deres
sande betydning. Der vil ikke være grund til her at fordybe
sig i dette spørgsmål; dog må det fi-emhæves, at der var
samlet betydelige kræfter i og omkring Kiel i dette tidsrum.
Universitetet indtog en ikke ringe rang mellem de tyske høj-
skoler; den historisk-politiske literatur, som havde sit mid-
punkt i „Kieler Blåtter", betegnes af Treitschke som det
bedste, der samtidig og længe efter fremkom i Tyskland, og i
det teologiske fakultet repræsenterede Schleiermachers ven
(senere hans efterfølger i Berlin) den virksomme Twesten en
retning, som mere og mere vandt herredømme i den protestan-
tiske verden og gav Kiel en fremskudt stilling i udviklingen;
da Klavs Harms, som tilhørte samme retning, ved reforma-
tionsfesten 1817 ofienliggjorde sine theses, affødte de en literatur
på over 200 skrifter hele Tyskland over.
I nær forbindelse og omgang med professorerne i Kiel
sad mange udmærkede mænd af ridderskabet omkring på de
holstenske og sydslesvigske herregårde; de uadelige godsejere
optrådte i fællesskab med dem både politisk og socialt. En
Digitized by
Google
FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. I»ANSKE MONARKI 1814-48. 393
dyb human dannelse, nedarvet fra forrige århundrede, gik her
hånd i hånd med en levende begejstring for det genfødte
Tyskland og den alvorligere ånd, der som en reaktion mod
det franske væsen gav tiden sit præg. Også fyrsteslægterne
sluttede sig nøje til dette samfund: hertugen af Avgustenborg,
som dog døde kort efter freden i Kiel, medens hans sønner
endnu var unge; Hesseme, den gamle statholder, landgreven
på Gottorp, og hans søn, den kommanderende general prins
Fredrik i Rensborg; endelig hertugen af Holsten-Beck på Wel-
lingsbQttel, præsident for det patriotiske selskab, og efter ham
sønnen, hertug Vilhelm af GlQcksborg, hs. maj. kongens fader,
der var landgrevens svigersøn og kongens svoger. Der var i
dette samfund, som samlede sig i en snæver kreds om Kiel,
en social styrke, en intelligens og en dygtighed, som måtte
skaffe det afgørende betydning som faktor i monarkiet; der
gaves i det danske hovedland intet helt tilsvarende.
Dette samfund attråede intet mindre end at løsrive Hol-
sten eller hertugdømmerne fra Danmark; det var tværtimod til
det yderste lojalt. Den første politiske livsytring er en ytring
af lojalitet. Der var under den kortvarige okkuf}ation af Kiel
gjort et forsøg fra tysk og svensk side på at rokke Holste-
nernes troskab mod det danske kongehus. A. W. Schlegel,
som fulgte med grev Piaten, der var udset til statholder i Hol-
sten, udgav et voldsomt angreb på landets regering, det samme
gjorde den tyskfødte prof. Heinrich, og åndrige damer som
Charlotte Rantzau på Seelust i Kiel og fhi Schleiden på Asche-
berg, begge ligeledes fødte syd for Elben, sluttede sig til
ønsket om hertugdømmets løsrivelse. Da derefter Norges rejs-
ning mod indlemmelsen i Sverige foranledigede fortsættelsen
af landets okkupation i et helt år, hævede der sig også uden-
lands stemmer for at kaste Holsten i den store smeltedigel, af
hvilken Napoleons ivrigste fender skulde hente deres beløn-
ning; man lod forstå, at en preussisk prins (Heinrich) kunde
være villig til at overtage hertugdømmet og fri det for den
skæbne atter at falde tilbage under det „danske åg".
Digitized by
Google
394 FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-48.
Men Holstenerne vilde ikke. Selv professor Dahlmann
(fra Wismar), der var så betagen af frihedskrigens begejstring,
holdt på det nedarvede fyrstehus og udkastede planen til en
nærmere sammenslutning af landskaberne og Hansestæderne
mellem Rygen og Jylland, for at denne „kreds" kunde danne
et mellemled mellem Norden og det øvrige Tyskland. Og de ind-
fødte Holstenere vendte sig på få undtagelser nær med foragt fra
den lokkende tale om tysk frihed i modsætning til dansk trældom.
Det var i denne situation, den første anmodning til kongen
om en forfatning havde sin rod. Den kom fra kommissionen
„zur Wiederbesitznahme der HerzogthQmer**, altså kongelige
embedsmænd : hertugdømmets kansler v. Brockdorf, grev Rantzau
Breitenburg, amtmand Johansen og diplomaten Rist. Under
24. Maj 1814 forestillede de i en memoire kongen farerne ved
den nærværende tilstand og foreslog sammenkaldelsen af en
holstensk landdag, for at denne kunde sende delegerede til
den forestående kongres i Wien og dér udtale hertugdømmets
vilje at beholde sit fyrstehus, men tiUige ønsket om at slutte
sig til det nye tyske forbund. Kongen troede ikke på nogen
fare og afslog kommissionens andragende, idet han samtidig
udtalte sin anerkendelse af, at kansleren i Slesvig (Krflck)
ikke havde deltaget i dette skridt.
I det følgende Kieler omslag, efter nyår 1815, besluttede
ridderskab og godsejere at forestille kongen umuligheden af
at kunne bære den tunge skatteb3rrde og betale de under ok-
kupationen påløbne restancer, og samtidig bede om genop-
livelse af den gamle forfatning i en tidssvarende form. Adam
Moltke til Natschau, bekendt af Baggesens „Labyrint'' som
dennes entusiastiske ven — (de to dansede i Paris på Ba-
stillens ruiner) — , blev sendt til Wien til kongen, der nu var
i færd med at slutte sig til forbundet, uden dog af ham at
opnå noget bindende løfte.
Fra denne tid af beg^iidte den literære virksomhed for
forfatningssagen med udgivelsen af „Kieler Blatter", ledet af
ridderskabets sekretær, prof. Dahlmann, og ført med en over-
Digitized by
Google
FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-48. 395
ordenlig dygtighed og kraft. Ridderskabets privilegier, der
forlængst kun havde betydning af „standsprivilegier", drøftedes
efter deres oprindelige mening som „landspri vilegier", og denne
opfattelse fastholdtes trods alle indsigelser fra regeringens side,
idet samtidig den af kongerne konfirmerede ^nexus socialis"
mellem de to ridderskaber i Slesvig og Holsten fortolkedes,
som om den gjaldt selve hertugdømmerne. Der var i dette
en retlig tilsnigelse, som i sin udvikling førte til grove for-
syndelser mod den historiske sandhed; men endnu stod det
dog mere som et nærliggende middel til at afnøde regeringen
genoplivelsen af en forfatning, der aldrig var bleven retlig op-
hævet, end sige firivillig opgivet af landets stænder, således
som det formentlig var sket i Danmark 1660. Dertil kom,
at Holsten nu ved forbundsakten havde fået et bestemt krav
på en forfatning, så det var i sin orden, at man drøftede
dennes form og indhold og ønskede at knytte det nye til det
gamle. Hovedtanken, som gik gennem de li-emsatte ønsker og
forslag, var, at lade ridderskabet danne et overhus, valgte
deputerede af de andre stænder et underhus, i lighed med
forfatningen i England, hvis folk man dengang antog stammede
fra hertugdømmernes „Angler og Sakser". At Slesvig overalt
tænktes i nøje forbindelse med Holsten, i en absolut fælles
landdag, er en selvfølge.
I Avgust 1816' nedsatte kongen en kommission for at
gøre forslag til en stænderforfatning i forbundslandet Holsten;
den skulde samles i København under ledelse af gehejmestats-
minister Møsting, som forhen havde været præsident i det
tyske kancelli, og bestod dels af medlemmer af dette kollegium
(prsBsidenten Otto Moltke og 3 deputerede, blandt dem Anders
Bjørn Rothe), dels af Holstenere: Verbitter i Itzeho v. Qualen,
kansleren i Glflckstadt v. Brockdorf, medlem af ridderskabet
grev Hardenberg-Reventlov, landfogden i Sønder-Ditmarsken
Heinzelmann og borgmester Decker.
Forhandlingerne begyndte dog i statsrådet og fik her deres
grundpræg. Ministrene var enige om, at forfatningen kun
Digitized by
Google
396 FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1S14-4S
skulde omfatte Holsten, og at ridderskabet ikke skulde kunne
beherske repræsentationen, hvad enten man inddelte den i et
to eller tre kamre. løvrigt gik meningerne langt ud fra hin-
anden, og det ses, hvor uvant danske embedsmænd var med
at overveje forfatningsspørgsmål. I reskript af 2. November
meddeltes det derpå kommissionen, der nu samledes, på hvilket
grundlag den skulde arbejde. Det udtaltes først, at forfat-
ningen udelukkende blev givet i henhold til forbundsbeslutningen,
medens hertugdømmets ældre forfatning var formelt ophævet
ved indlemmelsen 1806 og afløst af kongens enevælde. Til
deltagelse i repræsentationen skulde kaldes medlemmer af
ridderskabet, godsejere og indbyggere af stæder og land-
distrikter; en „ståndische Versammlung*^ skulde holdes hvert
tredje år; den skulde være rådgivende med ret til at stille
forslag. Genstand for forhandlingerne skulde være: nye skatter
og afgifter og den almindelige lovgivning, vedrørende „deo
persdnlichen Stand, das Eigenthumsrecht und den Besitz".
Stænderne skulde selv repartere nye afgifter over kommuner
og personer, dog med kongl. stadfæstelse.
Det kom straks til konflikter og indsigelser. Qualen og
Hardenberg erklærede, at de l^etragtede sig som repræsentanter
for ridderskabet, og gjorde indsigelse imod den kongehge op-
fattelse af indlemmelsen 1806. De hævdede, at forbunds-
landene havde ret til skattebevilling og tilsyn med skatternes
anvendelse, uden hvilket der ikke kunde tales om forfatning,
og at Holstens ældste og dyrebareste privilegium var forbin«
delsen med Slesvig. Alt dette blev dog tilbagevist og grund-
laget af 2. Novbr. af kongen opstillet som ufravigeligt for kom-
missionen, medens det dog blev tilladt medlemmerne af denne
enkeltvis at henvende sig direkte til kongen om ethvert af
disse spørgsmål.
Kommissionen grupperede sig snart om to hovedsyns-
måder; på den ene side den ridderskabelige, således som den
blev gjort gældende i Kiel, på den anden en mere demo-
kratisk og frisindet, der kan betegnes som den danske. Demie
Digitized by
Google
FORFATMNGSSPØHGSMÅLET I D DANSKE MONARKI 1814-4«. 397
sidste blev kraftig fremhævet af Møsting, der havde statsrådet,
som jo bestod af lutter kongerigske mænd, bagved sig og støt-
tedes af den danskfødte Rothe, tildels også af de andre kan-
celliembedsmænd, men ganske særlig af Heinzelmann. Denne
var en født Ditmarsker og en højt dannet og erfaren mand.
Han havde været lærer ved pædagogiet i Halle og var optrådt
som pædagogisk og filologisk forfatter i græsk; derpå var han
kommen ind i rentekailimeret i København, senere som depu-
teret i det tyske kancelli; han var her bleven gift med en
søster til Rahbek. I den sidste halve snes år havde han nu
været landfoged i Ditmarsken, og han repræsenterede således
på en fortrinlig måde den frisindede ånd, som dengang og
længe efter var fælles for dette støtte bondefolk og den oplyste
offenlige mening i Danmark. Møsting forhandlede da også
særlig med Heinzelmann om alle principielle spørgsmål, og det
blev i virkeligheden dem, som gav forfatningsarbejdet sit præg.
Til det holstensk-aristokratiske parti sluttede derimod Otto
Moltke (af Espe) sig i alle væsenlige spørgsmål; standsinter-
essen overvejede altså for alle parter de nationale hensyn.
At følge forhandlingerne i det enkelte vilde føre for vidt;
kun den repræsentative forsamlings sammensætning har da
også fremtrædende interesse. Det aristokratiske parti holdt
her på to kamre, det første bestående af ridderskabet, eller
som indrømmelse desuden enkelte høje embedsmænd, det andet
sammensat af de tre stænder: godsejere, borgere og bønder.
Heinzelmann holdt på ét kammer og fremsatte alt i brev til
Møsting af 17. Novbr. det grundforhold, som senere i det
væsenlige blev fulgt i det danske monarki lige til 1848: 8 af
ridderskab og klostre, 4 godsejere, 11 fra stæderne og 16 fra
landdistrikterne, ialt 39. Da kommissionen imidlertid med
stort flertal stemte for to kamre, forlangte han alle tre stænder
repræsenterede i dem begge, da hele forfatningen ellers vilde
blive upopulær. Møsting stillede da forslag om tre kurier i
ét kammer, efter de tre stænder. Det adelige parti tilbød nu
optagelsen af medlemmer fra andet kammer i første, indtil
Digitized by
Google
398 FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-48.
halvdelen af ridderskabsmedlemmerne. Vinteren gik med altid
nye kombinationer, indtil man i Marts foreløbig sluttede for-
handlingerne for at få kongens afgørelse af stridsspørgsmålene.
Det store flertal holdt da på ridderskabets ret til helt eller
aldeles overvejende at besætte første kammer; mindretallet, nu
kun bestående af Møsting, Heinzelmann og Rothe, vilde kun
have et begrænset antal af ridderskabets medlemmer og begge
kamre som repræsentation for alle tre stænder.
Den kongelige resolution faldt først over et år efter, den
15. Maj 1818; den gik ud på, at kommissionen skulde ud-
arbejde to forslag, et med to og et med tre kamre; det første
kammer skulde i begge tilfælde bestå af valgte medlemmer af
ridderskabet og de af kongen nobiliterede godsejere, dertil
visse høje embedsmænd. Repræsentanterne, henholdsvis for
stæderne og for de uadelige godsejere og bønderne, skulde
danne enten et eller to kamre. Dette sidste forslag (med ialt
3 kamre) trådte nu mere og mere i forgrunden og havde øjen-
synligt de danske statsmænds sympati. Forhandlingerne førtes
imidlertid denne gang kun i et par måneder, hvorefter de igen
udsattes til det følgende år. De åJt»nedes da med en kongl.
resolution af 1. Maj (1819), som fastslog, at der skulde vaere
3 kamre, og i de følgende 6 uger udarbejdedes der nu nærmere
bestemmelser herom, til et endeligt forslag (af 18. Juni).
„Stænderforsamlingen^, som den nu skulde kaldes, kom her-
efter til at bestå af et første kammer med 16 medlemmer,
valgte i og af ridderskabet og de af kongen nobiliterede gods-
ejere, 4 høje embedsmænd og besidderne af de oldenburgske
og hessiske fideikommisser; et andet kammer med 24 med-
lemmer, valgte af stæder og flækker, og et tredje kammer,
bestående af 6 medlemmer, valgte af de fra første kammer
udelukkede godsejere, og 28, valgte af bønderne i alle hertug-
dømmets distrikter, altså også på de adelige godser.
Valgene til forsamlingen skulde finde sted forud for hver
samling, hvert tredje år. Foruden de almindelige personlige
egenskaber, deriblandt kristelig tro, skulde vælgerne til første
Digitized by
Google
FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-48. 399
kammer eje et adeligt gods, til andet et hus til 1000 rbdl.
brandforsikring, eller hus af ringere værdi tillige med sikker
formue af 1000 rbdl. i grundejendomme eller statspapirer; til
tredje henholdsvis adeligt gods eller landejendom til 1000 rbdl.
skatteværdi som ejendom eller arveforpagtning. Fra valgbarhed
udelukkedes læger, advokater, professorer, præster og skolelærere ;
borgere og bønder skulde for at kunne vælges have otte-dobbelt
ejendom af den, som gav valgret; også her kunde sikker
formue erstatte manglende grundejendom. Oi&cerer og embeds-
mænd skulde være valgbare og ikke behøve tilladelse til at
modtage valget. Stænderforsamlingens beslutninger fattes, efter
udkastet, lovgyldigt af to kamre, hvis de ikke kan enes alle
tre; to har tillige ret til at petitionere om lovforslag. For-
slagene indbringes i et af kamrene, efter kongens valg, og
går da en forud bestemt gang, enten skriftlig med motivering
fra kammer til kammer, eller ved to medlemmer til mundtlig
forklaring; alle skattesager forelægges først i tredje kammer.
Der udnævnes kongelige kommissærer, men kamrene vaslger
selv deres formænd.
Dette forfatningsudkast blev af kongen sendt til statsrådets
erklæring, men videre kom det ikke. Reaktionen i Tyskland
var imidlertid bleven så stærk, at der overalt indtrådte en
stansning i den efter 1815 begyndte udvikling; der blev ind-
ført censur i alle forbundslandene, og universiteterne blev
stillede under et særligt tilsyn. I „Wiener Schlussacte" (af
15. Maj 1820) gentoges vel løftet om indførelsen af „lemd-
ståndische Verfassungen", men det blev overladt de „suveræne
fyrster" at ordne dette „indre anliggende^ efter „de forelig-
gende forhold"; kun hvor der fandtes „in anerkannter Wirk-
samkeit bestehende landståndische Verfassungen", kunde disse
kun forandres ad forfatningsmæssig vej. Dette sidste bragte
ridderskabet til efter Dahlmanns tilskyndelse at henvende sig
til forbundsdagen for at kræve anerkendelse af den gamle
sies vig- holstenske forfatning. Der blev som bekendt procederet
med stor lærdom og styrke, men klagen afvistes (27. Novbr.
Digitized by
Google
400 FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814- 4S
1823) i begge sine hovedled: den gamle forfatning i Holsten
kunde ikke anerkendes for at være i „virksomhed", og for-
bundsdagen havde intet at gøre med Slesvig. Desværre be-
nyttede regeringen ikke denne udtalelse til nu at ordne Hol-
stens forfatningsforhold efter det fuldt udarbejdede udkast,
samtidig med at Preussen indrettede sine „provinsialstænder";
Slesvigs og kongerigets styrelse kunde da senere være bleven
ordnet efter fornyede overvejelser og aldeles uafhængig heraf,
uden at man havde behøvet at frygte forbundets indblanding.
Det er måske den mest skæbnesvangre forsømmelse i hele vor
nyere politiske historie.
Det eneste, der blev gjort i henhold til det af den konge-
lige afsending i Frankfurt ved denne lejlighed givne løfte om
at tremme forfatningssagen, var nedsættelsen af en ny kom-
mission til at udarbejde forslag om oprettelsen af en øverste
domstol i Holsten som forberedelse til stænderforfatningen.
Disse overvejelser endte med indstillingen om en sådan dom-
stol og en særlig provinsialregering for Holsten, for helt at
adskille dommervirksomheden fra administrationen (10. Nov.
1826). Men iværksættelsen kom heller ikke her. Ansvaret
herfor må sikkert især søges i det tyske kancelli, der ikke
vilde have hertugdømmerne adskilte, og det falder da fremfor
alle på dets danskfødte præsident Otto Moltke.
Kongeriget og Slesvig havde stået aldeles udenfor alle
disse forhandlinger. Da Dahlmann under stænderkommissionens
første session havde fået en adressebevægelse i gang i de
slesvigske byer for en tilslutning til den holstenske forfatning,
var motivet de truende udsigter til en forringelse i kredit-
forholdene overfor Hamborg, og da der i omslaget 1818 sam-
ledes underskrifter på en adresse i lignende retning fra begge
hertugdømmerne, fik den kun 12 navne fra Slesvig mod 140
fra Holsten. I kongeriget blev enhver ytring i retning af for-
fatningsforandring strængt undertrykt, medens der iøvrigt fandtes
en forholdsvis liberal trykkefrihedslovgivning; denne var endnu
liberalere i Slesvig, hvorfor også Kieler-professorernes sidste
Digitized by
Google
FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-48. 401
skrifter udkom nord for Ejderen. Mærkeligt er det også at
se, at kongen netop samtidig med den stærke bevægelse i
Holsten, der ikke førte til noget praktisk resultat, gjorde ind-
rømmelser i Danmark, som kunde siges at imødekomme den
offenlige menings krav på garantier overfor den før 1814
ubundne kabinetsstyrelse. Det var således en indrømmelse
overfor danske klager, at der i April 1814 oprettedes et stats-
råd, og det vidner stærkt om kongens mistillid til Holstenerne,
at han ikke optog nogen mand fra hertugdømmerne i dette
for efter 1830. Endvidere oprettedes ved forordning af 23.
April 1817 en „komité" i Københavns grosserersocietet, be-
stående af 12 medlemmer og en formand, „hvilke skal iagt-
tage de pligter, som påligger hele societetet, samt afgive de
betænkninger, erklæringer og responsa, som kollegierne, øvrig-
hederne eller domstolene måtte fordre". Valget af denne
komités medlemmer foretoges hver gang af kommerce-kollegiet
blandt tre af societetet indstillede grosserere. Og af endnu
større betydning var det, at nationalbanken ved sin oprettelse,
4. Juli 1818, stilledes under bestyrelse af 5 direktører og 15
repræsentanter, som på en enkelt nær supplerede sig selv,
efter første gang at være valgte af valgmænd blandt bankens
interessenter. AJle bestyrelsens medlemmer skulde med ed
forpligte sig til kun at ville varetage bankens interesser, og
denne ed skulde også embedsmænd være bundne af uden
hensyn til deres embedsed; kongen lovede højtidelig for sig
og efterfølgere aldrig at ville gribe ind i bankens bestyrelse,
højesteret skulde være dommer i stridsspørgsmål om oktrojens
fortolkning. Det var den første institution, den enevældige
kongemagt havde skabt med garantier for uafhængighed af
dens magtfuldkommenhed, i virkeligheden i strid med konge-
loven. Samtidig løstes hertugdømmernes forbindelse med banken.
Det var som om kongen også her vilde vise, at han agtede
at give mere, hvor han var fuldstændig uafhængig, end hvor
man vilde afnøde ham formelle indrømmelser.
Det var derfor også helt i sin orden, at kongen i slut-
A. D.Jørgensen: Af handJ. m. 26
Digitized by
Google
402 FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814--48.
ningen af året 1830, da den af Lornsen rejste bevægebe
nødte ham til at gøre alvor af stænderforsamlingens indførelse
i Holsten, meget snart kom til den beslutning at udvide denne
institution til Danmark og Slesvig; alt midt i December ned-
lagde Møs ting i al hemmelighed efter kongens ordre forestilling
herom. Reskripterne til de to kancellier udstedtes den 11.
og 13. Jan. 1831; i det første udtaltes, at der skulde indføres
rådgivende stænder for hvert af hertugdømmerne for sig, på
grundlag af den preussiske forfatning af 1823, ligesom admini*
strationen skulde adskilles fra justitsen i begge hertugdømmer,
efter forslag af kommissionen af samme år ; kansleren i Slesvig
skulde tiltrasde den ved genoptagelsen af dens arbejder. I det
andet meddelte kongen, at han vilde indføre stænder i Dan>
mark ligesom i hertugdømmerne og efter samme mønster.
Indholdet af disse reskripter bragtes til offenlighedens kund-
skab i den følgende måned, og først nu udkom de første
danske skrifter om repræsentationsspørgsmålet (af Tscherning
og David), med meddelelser om de preussiske provinsialstænder
og en kritik af deres indretning.
Det var vistnok en meget uheldig tanke at nævne denne
fremmede institution i en kongelig tilkendegivelse, som blev
offenliggjort. Prins Kristian, som fra nu af trådte ind i det
ofTenlige liv som medlem af statsrådet, advarede straks kan*
cellipræsident Stemann imod at lade dette komme frem: „I en
offenlig bekendtgørelse, skriver han, skurrer det slemt i danske
øren, at den tilsiger en preussisk stænderforfatning, medens
man vist først og fremmest ønsker en dansk eller national
indretning.^ Stemann svarede med en henvisning til de frem-
mede magter (I); desuden var den alt trykt. Flere år efter
kom A. S. Ørsted tilbage til det samme under diskussionen
om trykkefrihedslovgivningen, idet man da vilde fortolke ud-
trykkene i stænderloven efter den preussiske sprogbrug: I hvad
forhold man end vil sætte de to anordninger, siger han, „så
må dog kongens undersåtter i hin (danske) anordning kunne
læse sig til, hvad det var landsfaderen skænkede dem, og de
Digitized by
Google
FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-48. 403
må ikke have behov for at forstå deres konges i sig klare
ord at studere den preussiske anordning, endnu mindre den
preussiske praksis **.
I virkeligheden fik denne henvisning til de preussiske
love ikke ret meget at sige; i grunden var det ikke stort mere
end begrebet og navnet „provinsiflJstænder", som låntes der-
fra, medens man ellers helt igennem blev på hjemlig grund
og langt mere fremdrog den ældre kommissions arbejde end
den fremmede anordning.
Det var fra først af meningen at påskynde det hele lov-
arbejde således, at stænderne kunde sammenkaldes i en nær
fremtid, og generalprokurøren Ørsted arbejdede ihærdigt i for-
slaget for at bringe det til ende i forårets løb, hvorefter der
skulde indkaldes notabler for at drøfte dets enkeltheder. Over-
prokurøren i det tyske kancelli Høpp lod sig imidlertid god
tid, og kancellipræsidenterne Stemann og O. Moltke forhastede
sig heller ikke. Det blev derfor bestemt, at der først skulde
udstedes en „ahnindelig anordning" om provinsialstændemes
indførelse, henholdsvis i Danmark og hertugdømmerne, og
disse udkom da også som bekendt under 28. Maj 1831. I
disse mærkedes ganske vist ligheden med den preussiske lov
af 5. Juni 1823, men ligheden med det henlagte forslag af
1819 var dog alt her nok så stor; da dette imidlertid ikke
var offenlig tilgængeligt, holdt man sig til den første. Den
preussiske lov gav navnet provinsialstænder (1), fastsatte
gnmdejendom som adkomst til deltagelse (2), og lovede fore-
laBggelsen af alle love vedkommende den enkelte provins, så-
vel som sådanne almindelige love, „welche Verånderungen in
Personen- und Eigenthumsrechten und in den Steuern zum
Gegenstande haben", — indtil indførelsen af almindelige stæn-
derforsamlinger; endvidere skulde forsamlingerne kunne frem-
sætte „Bitten und Beschwerden", ligesom de skulde bestyre
provinsernes kommunale anliggender under regeringens tilsyn (3).
De danske anordninger var noget fyldigere affattede; som
medlemmer af forsamlingerne nævnedes også kongevalgte pro-
26*
Digitized by
Google
404 FORFATNINGSSPØRGSMÅLET 1 D. DANSKE MONARKI 18U-4&
fessorer og præster; foruden „Bitten und Beschwerden" næv-
nedes „Vorschlfige und Antråge" (som 1819), og til l«ftet om
styrelsen af kommunalforholdene lagdes (som 1819) reparti-
tionen af nye skattepålæg. For kongeriget affattedes denne §
(6) dog i en fattigere form: „Da vi anse det gavnligt, at der
indrømmes provinsialstændeme medvirkning med hensyn til
kommunernes anliggender, så ville vi have taget det under
overvejelse, hvorledes dette lader sig udføre, og derpå tage
nærmere bestemmelse i så henseende/' Antydningen af el
om end nok så begrænset selvstyre ønskede man helst at
undgå på kongelovens grund. Endvidere bestemtes, at stæn-
derne skulde sammenkaldes hvert andet år (1819 hvert tredje,
de særlige preussiske anordninger fastsatte møde hvert andet
for de første 6 år), og kongen forbeholdt sig nærmere at fast-
sætte de deputeredes antal. Den almindelige anordning og
antallet af deputerede skulde være gældende grundlov i den
form, kongen gav det; alle øvrige bestemmelser skulde der-
imod drøftes ved indkaldte tillidsmænd. I Preussen havde der
været nedsat en kommission under kronprinsens forsæde, og
denne havde rådført sig med „erfarne mænd" af hver provins.
De særlige anordninger udstedtes her umiddelbart efter den
almindelige lov (1. Juli 1823).
Disse preussiske anordninger havde et udpræget aristo-
kratisk indhold. De enkelte forsamlinger var dannede på
grundlag af samfundets tvedeling, således at ejerne af „Rit-
tergut" og „ Standesherren " overalt havde sanmie antal repræ-
sentanter som borger- og bondestand tilsammen; blandt disse
sidste var det normale forhold som to til en. Medens det
holstenske forslag af 1819 altså gav hver stand sit ligeberet-
tigede kammer, dannede de preussiske forsamlinger ét kammer
med en repræsentation af henholdsvis én, to og tre sjettedele
for bønder, borgere og godsejere. Dog kunde et flertal af 73
af en stand forlange forsamlingens opløsning i stænder v,bei
Gegenst&nden, bei denen das Interesse der St&nde gegen einander
geschieden ist", men altså ikke i almindelige lovgivningssager.
Digitized by
Google
FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-48. 405
Med hensyn til forhandlingerne var det i Preussen bestemt, at
kongen udnævnte en landmarskalk af den første stand, han
valgte atter udvalgene og gav dem en formand, som ligeledes
skulde tilhøre den første stand. En kongelig kommissarius
skulde tilforordnes stænderne, men ikke kunne være tilstede
ved forhandlingerne. Kun resultatet af disse blev bragt til
offsnlighedens kundskab.
Der løftede sig straks stemmer fra alle sider imod denne
ordning som stridende imod den demokratiske samfundsånd i
Danmark; ikke blot udtalte David og Tscherning det offenligt,
men også i statsrådet og kancellierne var man på det rene
med, at sligt kunde ikke indføres hos os. Her gjorde forhand-
lingerne fra 1816—19 deres gode nytte; thi skønt de aldrig
nævnes, er det dog klart, at man stadig har dem in mente.
Og da kongen, straks efter den almindelige anordning, under
4. Juni 1831 beskikkede en komité, bestående af de to kan-
ceUiers præsidenter og prokurører, til at affatte forslag til de
særlige anordninger, var dermed givet, at de vilde blive skrevne
i en helt anden ånd end den, som havde rådet i Berlin under
kronprinsens forsæde. Thi vel var Otto Moltke den eneste af
disse mænd, som havde deltaget i de tidligere forhandlinger,
og han havde her stået på det ridderskabelige stade; men
han var en alt for ubetydelig mand til at kunne gøre sig gæl-
dende overfor en karakter som Stemann og jurister som Ørsted
og Høpp.
Komiteen trådte først sammen ved årets slutning og ar-
bejdede derpå i vintermånederne, hvorefter sagen forelagdes i
statsrådet i April 1832. Den delte sig snart i et flertal og
et mindretal, idet Høpp med sine mere konservative anskuelser
fik de to kancellipræsidenter på sin side imod Ørsted; men i
vigtige hovedpunkter opnåedes der fuld enighed om forholdsvis
meget liberale bestemmelser.
Med hensyn til antallet af deputerede fulgte man således
ikke den preussiske tvedeling, men den for Holsten 1819 fore-
slåede tredeling. Der skulde i alle fire forsamlinger tilsammen
Digitized by
Google
406 FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI J814-4&
vælges 65 købstadsfolk og dobbelt så mange, 127 (—135),
landbrugere, deraf 51 ( — 59) godsejere og 76 bønder. Disse
sidste var især overvejende i Nørre- og Sønderjylland. Dertil
kom to præster og en professor i hver forsamling, valgte af
kongen, ligesom i hertugdømmerne de 4 og 4 medlemmer af
ridderskabet (ovenfor medregnede blandt godsejerne) udnævntes
af kongen på livstid; hertugen af Avgustenl)org og landgreven
af Hessen fik arvelige „virilstemmer", henholdsvis i Slesvig og
Holsten, og kongen forbeholdt sig at udnævne indtil 4 større
grundejere i hver af de to danske forsamlinger.
Forsamlingerne skulde ikke deles i kamre eller kunne
skille sig efter stænder; de skulde selv vælge deres præsident
og sekretærer, ligesom de ved frit valg kunde nedsætte komi-
teer, som selv skulde vælge formand og ordfører. Kommis-
sarius skulde deltage i forhandlingerne, men ikke være tilstede
ved afstemninger. Alle beslutninger skulde fattes med simpel
stemmeflerhed, ikke som i Preussen med ^/s af de stenune-
givende; valgene skulde foretages direkte ved protokoltilførsel.
Disse sidste bestemmelser skyldtes Høpp, medens danske kan-
celli her havde fulgt det fremmede mønster.
Med rette fremhævede Otto Moltke som foimand i komiteen
i brev til kongen (af 3. April 1832), at man var gået den
vej fuldt ud at give, hvad der var lovet og hvad man kunde
vente. Der var to muligheder, mente han, for fremtidens ud-
vikling: enten falder den demokratiske urolige tidsånd igen
bort eller den fortsættes i længere tid. I første tilfælde er det
temmelig ligegyldigt, hvad vore stænderanordninger siger, i
sidste er det absolut at foretrække, at de giver alt, hvad der
kan gives, giver det med tillid til folket og således, at intet
mere er at kræve. Man vil ellers straks møde nye fordringer
og måtte gøre nye indrømmelser, og dermed er da al fasthed
opgiven. Har man derimod givet lojalt, da må ingen rokke
dette. „Således tør jeg, slutter han, ytre den faste overbevis-
ning, at det er langt farUgere for den kongelige avtoritet at
indskrænke de rådgivende stænder i de specielle love ved rege-
Digitized by
Google
FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-48. 407
ringens oyervejende indflydelse på samme end at gøre dem
til alt det, som de efter deres natur kan og bør være, når
kun man strængt holder dem indenfor deres virkelige grænser."
Forhandlingerne i kancellikomiteen gav stænderlovene deres
væsenlige præg, men der var dog en række punkter, som
endnu voldte langvarige, tildels livlige forhandlinger, dels i
statsrådet, dels med de indkaldte tillidsmænd, dels ved for-
nyede overvejelser i komiteen, kancellierne og statsrådet. Disse
forhandlinger strakte sig over godt halvandet år, en tid, som
forekom forfatningsvenneme at være spildt eller med vilje for-
halet, men som i virkeligheden var vel anvendt og i mange
henseender klarede de spørgsmål, som ved et så betydnings-
fuldt vendepunkt i statens styrelse måtte frembyde sig. At
samtidig landets dygtigste hoveder drøftede de samme spørgs-
mål i literaturen, var en dobbelt vinding, idet derved den
oifenlige opmærksomhed blev vakt og spørgsmålene fik en
yderligere belysning.
I statsrådet fik Stemann med sine mere konservative an-
skuelser en afgjort overvægt overfor Ørsted, der ikke var per-
sonlig tilstede; også Otto Moltkes og Høpps indflydelse og
hensynet til de konservative hertugdømmer gjorde sig her
stærkt gældende. Kun prins Kristian trådte ihærdigt i skranken
for Ørsteds liberale anskuelser, men som oftest uden resultat.
Af Ørsteds særlige vota, der for det meste støttedes af
et flertal blandt hans kolleger i danske kancelli, fortjener ad-
skillige at fremdrages. Således kæmpede han for, at der kun
skulde være én forsamling i kongeriget, da den grund, man
havde til en provinsdeling i Preussen, nemlig landets brogede
sammensætning af gradvis erobrede dele, slet ikke her var til-
stede. Han vilde have retten til at vælge nationalbankens
bestyrelse overdraget til stænderne, idet han gjorde gældende,
at man 1818 kun havde givet den ret til at supplere sig selv,
fordi nationen dengang savnede enhver repræsentation. End-
videre vilde han have en finansetat meddelt stænderne for at
Digitized by
Google
408 FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-48.
sætte dem i stand til at danne sig en begrundet mening om
rigets økonomiske forhold.
Hvad valgretten angik, vilde han det mest mulige udvide
den ud over den først givne ramme. Foruden grundejendom
mente han at også skatteansættelser og kapitalformue måtte
give adgang til valg; han vilde gå ned til 2 tdr. hartkorn
eller 16 rbdl. arealskat på landet, 500 rbdl. brandforsikring
eller 30 rbdl. skat i stæderne (4000 rbdl. eller højere nærings-
skat i København). En i to år bunden formue af 10000 rbdl.
skulde overalt give valgret. Valgbarheden skulde ikke kn}ites
til strængere bestemmelser end valgretten. Endvidere vOde
han, at gårdfæstere og sognepræster med præstegård skulde
have S€unme ret som selvejere. Jøderne vilde han i strid med
de preussiske love give valgret. Justitiarer og biskopper vilde
han have ind i forsamlingerne tillige med professorer. Valgene
vilde han have foretaget ved valgmænd som i Norge, Preussen
og de sydtyske stater, således at valgene fandt sted efter
amter, med 2 — 3 deputerede under ét.
Intet af dette trængte igennem i statsrådet, uden be-
stemmelsen om at gårdfæstere fik valgret. Af hensyn til den
højere census, som tyske kancelli havde tænkt sig, blev valg-
retsbetingelsen fordoblet og valgbarheden gjort afhængig af en
firdobbelt grundejendom, al anden adkomst til valgret faldt
bort; gårdfæstere skulde have 5 tdr. hartkorn for at få valgret.
For hertugdømmerne knyttedes valgretten til en landejendom
til 3200 rbdl. skatteværdi, eller en købstadsejendom af 1600
rbdl. brandforsikring (i de største byer det dobbelte).
Da disse spørgsmål blev afgjorte i statsrådet (April 1832).
var der alt udnævnt „erfarne" og „oplyste mænd*', henholdsvis
fra hertugdømmerne og kongeriget, til at gennemgå lovfor-
slagene, der nu blev trykte i den vedtagne form. De erfarne
mænd trådte sammen i slutningen af samme måned og for-
handlede i en 4 — 5 uger, derefter kom de oplyste sammen
den 10. Juli og afsluttede midt i Avgust. Møderne holdtes
på Kristiansborg under forsæde af vedkommende kancellipræsi-
Digitized by
Google
FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-48. 409
dent og med prokurøren som referent; den tyske forsamling
bestod af 29, den danske af 35 mænd. Danske kancelli vilde
oprindelig have haft dem valgte af de fremtidige vælgere, men
det tyske trængte igennem med sin mening, at de skulde ud-
nævnes af kongen. Det var embedsmænd i stæderne og på
landet, godsejere, borgerlige tillidsmænd og fremragende jurister;
ingen bønder fik sæde blandt dem.
Forhandlingerne havde et meget fredeligt forløb, da de
liberale lovforslag afvæbnede enhver skarpere kritik. Dog blev
drøftelsen af forskellige stridsspørgsmål ret livlig, og der blev
tniffet adskillige afgørelser, som ikke behagede præsidenterne;
den danske forsamling var gennemgående mere frisindet end
den tyske. Mærkeligt nok blev de oplyste mænd ikke satte i
kundskab om, hvad de erfarnes havde besluttet, og disses møder
var forlængst sluttede, da hine begyndte. Det blev derfor
nødvendigt bagefter at sammenarbejde det brogede materiale,
og dette overdroges ganske naturligt til kancellikomiteen; Høpp
blev også ved denne lejlighed den toneangivende.
Komiteen tog et meget lojalt hensyn til de af forsam-
lingerne fremsatte ønsker, kun at hensynet til lovenes så vidt
mulig ensartede affattelse lagde bånd på indrømmelserne. De
vigtigste af de foretagne forandringer var følgende.
Forslaget havde forkortet den i Preussen krævede be-
tingelse for valgbarhed, 10 års uafbrudt besiddelse af ejendom,
til det halve og havde opgivet, at det skulde være samme
ejendom; forsamlingerne havde ønsket det yderligere nedsat til
et år (og 5 års ophold i landet); dette tiltrådte komiteen. De
oplyste havde stemt for, at fæstebønder også skulde være valg-
bare, som Ørsted havde holdt på; det blev ligeledes tiltrådt.
Derimod faldt „benificiaremes** (sognepræsters m. fl.) valgret
igennem med 18 stemmer mod 17.
Spørgsmålet om jødernes stilling viser især det forskellige
frisind i rigets to dele. De erfarne mænd havde slet ikke
omtalt denne sag, men holdt sig til hvad der var foreslået
1819 og fastsat i Preussen såvel som i lovforslaget; de op-
Digitized by
Google
410 FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-48.
lyste derimod besluttede enstemmig, at jøderne burde have
valgret, og med 24 stemmer mod 11, at de tillige skulde være
valgbare; gehejmearkivar Fin Magnusen indgav senere et sær-
ligt votum til kongen for at hævde retfærdigheden i dette for-
slag. Det er et smukt træk af frisind på et så tidligt punkt
i vort offenlige liv, i modsætning til vore naboer både i syd
og nord; men det bør da tillige fremhæves, at de danske
jøder i en ualmindelig grad havde sluttet sig til nationen i
alle dens bestræbelser, og at netop dengang to mænd som
H. Hertz og N. David indtog en stærk fremskudt plads i vort
offenlige og literære liv. De øvrige forslag var af mindre
vægt; kun ønsket om at der måtte udgives en særlig stænder-
tidende, med meddelelse om forhandlingerne (ikke blot resul-
taterne, som i Preussen), var af dybt indgribende betydning.
Også dette tiltrådtes af komiteen.
De endelige forhandlinger i statsrådet fandt sted i efter-
året 1833. Det blev her afgjort, at der til valgbarhed ud-
krævedes to års ejendom. Jøderne fik valgret i kongeriget,
men ingen valgbarhed; i dette spørgsmål havde Ørsted stået
ene overfor sine tre medkommitterede, men kongen gav ham
medhold. Striden drejede sig iøvrigt om et sidste forsøg på
at få intelligensen stærkere repræsenteret end den rene grund-
ejendom kunde antages at ville sørge for. Ørsted, støttet af
prins Kristian, søgte atter at skaffe beneficiareme valgret <^
valgbarhed, da det formentlig kunde antages, at præsterne nu
som ved tidligere lejligheder vilde blive bondens bedste tals-
mænd, og de fire kongevalg, som var forbeholdte, søgte de at
få løste fra grundejendommene. Men begge dele strandede
på Stemanns modstand; hem mente, at man vilde komme
længere med folk uden særlig intelligens end med præster og
lærde mænd.
Prins Kristian var ikke tilfreds med resultaterne af de
lange forhandlinger; 19. November 1833 skriver han til sin
guvemementssekretær, etatsråd Holten i Odense: ^Stændernes
organisation i Danmark refereres imorgen for sidste gang i
Digitized by
Google
FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-48. 411
statsrådet. Jeg kan kun til Dem sige, at jeg i almindelighed
beklager, at den vil lade meget at ønske, og at den for at
samstemme med hertugdømmernes, som hver gang først er
refereret, langt fra ikke har den frisindede ånd, som den efter
mit skønnende kunde og burde have, når en Ørsted og lige-
sindede vare blevne hørte. Den vil ej tilfredsstille, og i mange
henseender fortjener den dadel, som den ej vil undgå. Min
skyld er det ikke." Og da han 29. Maj 1834 oversendte de
endelig udfærdigede anordninger af 15. s. m., skriver han:
„Skønt jeg selv har haft del i denne forordnings affattelse, så
er jeg langt fra at finde den fuldkommen svarende til hvad
man kunde ønske. Især vil den strænge regel om grundejerne,
med udelukkelse af beneficiarier og alt hvad der indirekte
kunde åbne forsamlingen for mere intelligens, finde grundet
dadel . . . Den 87. § [om udgivelsen af en stændertidende]
er den vigtigste i sine følger, for at institutionen ej skal falde
i dvale" [som i Preussen], Sin egen interesse for den nye
institution viste prinsen ved at deltage i det første stændervalg
som valgberettiget i „de mindre landejendomsbesidderes" klasse
(for Sorgenfri). Da valghandlingen fandt sted på hans svoger
Hessen-Philipsthals bisættelsesdag, anmeldte han dette for valg-
bestyrelsen og mødte efter aftale to dage senere i det Wærnske
institut på Frederiksberg for at afgive sin stemme for kammer-
råd Drewsen til deputeret og overretsprokurator kancelliråd
Payngk til suppleant.
Som bekendt gik hans bekymringer m. h. t. den offenlige
menings interesse for stænderne ikke i opfyldelse. Både
valgene og det offenliggjorte finansbudget vakte en bevægelse,
som man ikke tidligere havde kendt, og samtidig rejste der
sig en storm i anledning af den truende indskrænkning af
trykkefriheden. I løbet af et par år. fortrængte den politiske
interesse alt andet; som en længe opdæmmet flod skyllede
den hen over hovedstadens vel opdyrkede æstetiske, filosofiske
og videnskabelige marker. 1 virkeligheden var der ved den
så længe og modent overvejede stænderforfatning gjort en vigtig
Digitized by
Google
412 FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-48,
begyndelse til kommende tiders folkelige selyst3rre; selv om
den fra først af sagdes anlagt efter fremmed mønster, var den
helt igennem bleven tildannet efter et nationalt tænkesæt.
Medens A. S. Ørsted i disse år var lemdets mest popu-
lære mand, vendtes alles øjne mod tronfølgeren prins Kristian,
hvis liberale meninger selvfølgelig var vel kendte. Man drømte
om, at han i stilhed sad med en fuldt udarbejdet grundlov i
lighed med den norske, eller i alle tilfælde let vilde kunne
bevæges til at give en sådan. Da kongen i begyndelsen af
året 1837 gennemgik en hård sygdom, som man ikke troede
han vilde komme over, beredte man sig til fra alle sider at
bestorme prinsen straks efter tronbestigelsen. Men alt nu var
denne bestemt på ikke at give efter for et sådant forlangende.
Han skriver i sin dagbog (under 12. Jan.): „Adler fortalte
mig, at Tage Kloumand havde sagt ham, at det var de libe-
rales hensigt straks efter kongens død, hvis den var påfulgt i
mandags eller tirsdags, at komme med folkestimmel for at for-
lange den norske konstitution. Jeg svarede ham, at det var
bedre at forekomme, men skete det, da var det en god lej-
lighed til at vinde den store hobs agtelse ved at afslå en
sådan begæring med fasthed. Ganske andre omstændigheder
havde fremkaldt den norske konstitution, jeg regerede ifølge
kongeloven med de af kongen givne institutioner, og disse
vare folkets lovlige organer til tronen." ^
Denne stemning blev i de følgende år snarest bestyrket.
I hertugdømmerne begyndte sprogstriden og debatterne om
arvefølgen at forurolige sindene og varsle store vanskeligheder
i den kommende tid, og i kongeriget fremkaldte den voksende
opposition, der gav sig udslag i pressen, alt nu en stærk kon-
servativ modstrømning.
I de mest intelligente kredse så man med ængstelse pa
de politiske interessers alt opslugende malstrøm, og adskillige
af de mest ansete forfattere optrådte stærkt polemisk derimod.
Sml. H. Hago, Johannes Hage, s. 121 fl.
Digitized by
Google
FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D DANSKE MONARKI 1814-48. 413
Således Grundtvig, fru GyUembourg, Heiberg, Hertz, Povl
Møller, Sibbem, Ingemann, P. Hjort, — blandt de yngre S.
Kierkegård, Paludan Moller o. a. Fremfor alt gav Hertz et
vægtigt indlæg i sine „Stemninger og tilstande" (1839), der
r£unte den unge liberalisme lige så sikkert som hans „Gen-
gangerbreve" til sin tid havde ramt de literære partier.
Prins Kristian tilhørte ifølge hele sin åndsretning for en
stor del netop denne del af samfundet, om han end havde
en langt større indsigt i de politiske forhold og forståelse af
deres uafviselige betydning, end literaturens mænd i hin tid
kunde være i besiddelse af. Men også rent politisk modtog
han i disse år et betydningsfuldt indtryk, idet han på en
udenlandsrejse i efteråret 1838 traf sammen med repræsen-
tanterne for samtidens største konservative magter, kejseren af
Rusland og Mettemich; især den sidste rådede ham indtræn-
gende til at bevare decentralisationen i den nærværende for-
fatning, idet han tilsagde ham Østrigs bistand i mulige kon-
flikter i hertugdømmerne. Ruslands interesse for det danske
kongehus blev samtidig påkaldt ved de første meddelelser i
arvefølgesagen.
Tronskiftet i December 1839 vil således let kunne for-
stås i sit bekendte forløb. Hvad der var påtænkt 3 år tilforn,
kom nu til udførelse, men faldt virkningsløst til jorden. Man
blev skuffet med hensyn til den nye konges formentlige sym-
pati for den fremskredne liberalisme, og måske nok så meget
med hensyn til hans formodede karaktersvaghed, der var
bleven en trossætning af det eftermæle, som det utaknemme-
lige Norge havde sat hans kongedømme i 1814. Af H. K.
Ørsteds mindetale over kongen i dette selskab fremgår det
tillige, at man havde troet ham så hengiven til livsnydelser,
at han snart vilde opgive en kraftig deltagelse i regeringens
byrder.
Intet af alt dette viste sig nu at være tilfældet. Kristian
Vin henviste i Dec. 1839 til „folkets lovlige organer", som
han vilde have gjort det i Jan. 1837, medens han lod sit
Digitized by
Google
414 FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-4&
statsråd tage under overvejelse, om tiden kunde være kommen
til væsenlige forandringer i statens forfatning.
Imidlertid bar han længe sin upopularitet med sinds8t3nrke»
han var, især i de første måneder efter tronbestigelsen, i en
løftet stemning i bevidstheden om sit høje kald. Han arbejdede
mere, end måske nogen anden konge hos os har gjort det
og inden kort tid sporedes virkningerne af den nye ånd, som
med ham var kommen ind i styrelsen; ikke uden føje skrev
hans enke senere om ham: „min gode konge sled sig op for
at opfylde sine kongepligter" ^
Den offenlige drøftelse af kongelovens afskaffelse og en
forfatnings indførelse, som i Fredrik VFs tid havde været
halsløs gerning, blev fra nu af tilladt, budgetterne offenlig-
gjordes, det kommunale selvstyre udvikledes, og det var af
mange tegn klart, at kongen forberedte nye tilstande. 184i
blev . der forelagt stænderne forslag om indførelse af stænder-
komiteer, d. e. udvalg af de fire forsamlinger, som i fælles-
skab skulde forhandle rigets almindelige anliggender, altså et
meget væsenligt skridt ud over det bestående. Men forslaget
blev kun vedtaget i kongeriget, og det var cdt for farligt i et
så vigtigt spørgsmål at lade hertugdømmerne stå sammen
overfor Danmark. Det blev derfor igen henlagt til bedre tider.
Disse kom imidlertid ikke. Modsætningen meUem monar-
kiets tvende hoveddele udvikledes cdtid skarpere, og først da
der var indtrådt et næsten fuldstændigt brud efter udstedelsen
af det „åbne brev" (8. Juli 1846), kom man ad en modsat
vej tilbage til forfatningsspørgsmålet. Det synes nemlig nok
så meget at have været kongens følelse for nødvendigheden af
fuldt ud at vinde det danske folk til værn mod firemtidens
storme, som troen på at en varig forsoning kunde opnås ad
denne vej, der fremkaldte forhandlingerne i året 1847. I alle
tilfælde fremtræder det således i kronprinsens bekendte fore-
stilling af 6. Febr. d. år, som jo kun giver udtryk for de
1 Peter Rørdam, 111 169.
Digitized by
Google
FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-4& 415
tanker, der almindelig næredes i den danske befolkning: „At
hertugdømmernes befolknings plurcditet skulde være gunstig
stemt for en slig for hele riget fæUes forfatning, kan man jo
ikke vente; men den begejstring, en slig forholdsregel vilde
vække i hele kongeriget og i en, skønt måske ikke stor del
af Slesvig, vilde dog vist give regeringen en sådan støtte, at
alvorlig modstand blev umuUg for hertugdømmerne." Kongen
svarede herpå: „Uden at udbrede mig videre over denne an-
svarsfulde sag, ville du tro, at den dagligen er genstand for
mit overlæg og for min bekymring, og at det er mig kært, at
du uforbeholdent har ytret dig for mig, ligesom den vil vorde
mundtlig omtalt imeUem os, når jeg ser dig igen."
I virkeligheden havde han alt indledet forhandlinger med
sine rådgivere om oprettelsen af et udvidet statsråd. I et
sådant, mente han, vilde det være lettere at forene mænd fra
de forskeUige landsdele for da at forberede en fælles repræ-
sentation. Gennem Karl Moltke, præsident i det tyske kan-
celli, — søn af den foran nævnte Adam Moltke til Nfltschau
og i begyndelsen af 30'eme blandt talsmændene for hertug-
dømmernes uadskillelighed, — trådte han i forbindelse med
brødrene Reventlov, Ernst til Farve og Frits i Pretz, ridder-
skabets førere, for at vinde dem for sine planer. Den 22.
Juli, få dage før sin afrejse til det årlige sommerophold på
Før, tilstillede kongen gehejmestatsrådet og kanceUipræsidenten
i en udførlig afhandling sin plan til et udvidet statsråd.
Dette statsråd, i hvilket ikke kongen, men en gehejme-
statsminister skulde føre forsædet, skulde bestå af de konge-
lige prinser, statholderen i hertugdømmerne, præsidenterne for
regeringen på Gottorp og overappeUationsretten, guvernøren
i Lauenburg og en generalsuperintendent; (ra kongeriget ju-
stitiarius i højesteret og Sjællands biskop. løvrigt høje em-
bedsmænd og tillidsmænd, især fra stænderforsamlingerne. Da
det tillige var meningen at omdanne kollegierne til ministerier,
skulde statsrådet deles i sektioner, svarende til et eller flere
af disse: 1) for udenlandske sager, handel og industri, samt
Digitized by
Google
416 FORFATNlNGSSPØRGSMÅLtT 1 D. DANSKE MONARKI 1814-48
kolonierne; 2) justits og politi, kirke og undervisning; denne
sektion i to afdelinger efter statsdelene; 3) det indre, stænder
og kommunfidsager, landmilitær og landvæsenssager; 4) finan-
serne; 5) forsvaret. Statsrådet skulde drøfte alle almindelige
lovgivnings- og finanssager, først i sektioner, derpå i felles-
møde, hvorefter de skulde forelægges kongen i gehejmestats-
rådet, til hvilket også andre kunde indkaldes for de enkelte
anliggenders vedkommende. Endvidere kunde der holdes mi-
nisterråd med tilkaldte departementschefer for at forberede
lovforslag m. v. Ad denne vej mente kongen, at de forekom-
mende stridspunkter kunde udjævnes, partiførerne bringes i
forbindelse med hinanden, og de fæUes interesser træde i for-
grunden, — fiOg^» således slutter han sin fremstilling, „skulde
heraf end i tidens løb fremgå en konstitutionel forfatning for
det danske monarki, en forandring i grundloven, som visselig
ikkun en bydende nødvendighed til undersåtternes vel kan ret-
færdiggøre, så vil alle derhenhørende vigtige overvejelser om
de deraf flydende organiske love ligeledes henhøre til stats-
rådets arbejde og tjene kongen til vejledning for de beslut-
ninger, han måtte føle sig kaldet til at tage, med stadigt
hensyn til det ansvar, der er pålagt ham, at efterlade riget
lige stærkt ved enighed og undersåtterne i tiltagende velstand
som et lykkeligt og mod forsynet taknemmeligt folk".
De forhandlinger, som nu i efterårets løb førtes, spas
desværre ikke at være blot tilnærmelsesvis bevarede, i alle
tilfælde findes de ikke blandt kongens papirer. Hovedtrækkene
vil dog kunne følges.
Den 8. Sept., endnu før kongens tilbagekomst, besvarede
justitsminister Stemann det fremsatte spørgsmål. Han fra-
rådede oprettelsen af et statsråd og kollegiernes omdannelse
til ministerier. Det vil ikke tilfredsstille den oiFenlige mening
og ikke bringe noget udbytte for sagernes behandling ud over
det, kollegierne nu yder (!). Derimod kan han ikke undlade
at fremhæve, „at ønsket om en friere udvikling af vor forfat-
ning, væsenlig grundet på den frygt, at tilkonunende eue-
Digitized by
Google
FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-48 417
herskere ikke måtte besidde den visdom, den erfaring og det
høje ædelsind, hvormed riget for tiden styres, ej alene lydelig
har udtalt sig i alle stænderforsamlinger, men mniskendelig
næres af hele folket". Kongen har selv antydet en sådan
mulighed, og Stemann må anse det for ønskeligt, at kongen
„måtte bestemme sig til allerede nu at foretage forberedende
og indledende skridt, siden gæringen eUers let og hurtig i den
grad kunde tiltage og vinde i styrke, at det i al fald ved et,
Gud give først i sildigste alder indtræffende tronskifte vilde
blive højst vanskeligt, om ikke umuligt, at holde den indenfor
de skranker, hvilke folkets eget sande vel udkræver". Han
mener dog ikke, at dette bør forelægges et stort statsråd:
„Hvad D. maj. i Deres visdom uden nogen foregående
videre sammenkaldelse af nye rådgivere måtte finde alt nu at
kunne indrømme, vil af stænderne og folket blive optaget med
langt anden erkendtlighed og taknemmelighed, end hvad senere
måske nærmest vil anses som ikkun fremtvunget af bydende
omstændigheder".
Som praktisk forslag nævner han en udvidelse af gehejme-
statsrådet til at bestå af 8 medlemmer foruden de kongelige
prinser, nemlig cheferne for de forskellige styrelsesgrene; det
skulde da holde to rækker møder: deliberative under en kon-
sejlspræsident og definitive under kongens forsæde. Ved siden
heraf fællesstænder, valgte af de fire forsamlinger, lige mange
af hver: „Skulde iøvrigt D. maj. i Deres visdom hertil måtte
ville føje bestemmelser, ved hvilke folket yderligere kunde be-
trygges imod i fremtiden mulig mindre vel overvejede, ensidig
fattede beslutninger, så vilde nu- og fremtid endmere velsigne
allerhøjst Deres minde".
Denne forsigtighed i udtryk, hvor der var tale om en
forfatningsforandring, havde jo sin naturlige grund i konge-
lovens rigoristiske bestemmelser i så henseende; det var her
stemplet som højforræderi med den i loven fastsatte straf at
tilråde kongen en indskrænkning i sin magt. Der haves der-
for også forskellige udkast til et kommissorium med den op-
A. D. Jørgensen: Afhandl. III. 27
Digitized by
Google
418 FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 18U-48.
gave for landets første jurister at angive, om og hvorledes
man kunde komme udenom denne vanskelighed på lovlig
måde. Det var den legitimistiske Karl Moltke, som sysled»>
hermed; da det imidlertid ikke blev til alvor, må man vel
være kommen til den slutning, at det var en gordisk knude,
som måtte overhugges. Bag ved Stemanns råd om en af-
skaffelse af enevælden lå jo en dyb mistillid til tronfølgerens
evner og vilje; det er øjensynligt, at fiygten for, at kongens
dage alt var talte, havde begyndt at gøre sig gældende. Der
mærkes da også en stærkt aftagende livsvirksomhed hos ham
i årets sidste halvdel; endog dagbogsoptegnelserne bliver for-
sømte, og kongen synes ikke mere selv at have tumlet med
regeringens problemer som forhen; Bardenfleth, der så ham i
Oktober, anede, at det vilde være sidste gang.
Det udvidede statsråd blev opgivet; dog drog kongen for-
skellige personer ind i forfatningsspørgsmålets behandling, to
fra hver af monarkiets hoveddele : Otto Moltke (der var afgået
som minister 1842) og P. G. Bang fra kongeriget, Karl Moltke
og regeringspræsidenten på Gottorp, L. N. Scheel, fra hertug-
dømmerne. Hvad kongen selv har tænkt, fremgår ikke af det
bevarede materiale; han lod Karl Moltke gøre udkast til et
reskript om indkaldelse af erfarne mænd, men Bang fortæller,
at han syntes særlig godt om hans (ikke opbevarede) udkast
til forfatningsbestemmelser.
Straks efter nyår skulde de endelige forhandlinger be-
gynde i statsrådet, Otto Moltke var tilsagt til den 6. Januar.
Men fidt dagen forinden pådrog kongen sig den sygdom, som
skulde lægge ham i graven; den 9. stod han op for at ordne
forskellige ting og skrev da det ofte omtcdte brev, i hvilket
han pålagde sin efterfølger at indføre en forfatning. „Da det
står i Guds hånd, om jeg rejser mig af denne sygdom, hedder
det her, så anbefaler jeg kronprinsen ved sin regerings til-
trædelse at tilsige det danske folk og hertugdømmerne en
fælles konstitutionel forfatning, som han forbeholder sig nær-
mere at give disse hans arvelande." I de følgende dage
Digitized by
Google
FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-46. 419
sysselsatte forfatningssagen ham vist endnu stadig, stærkere
fremtræder dog tanken om den under 31. Dec. fastslåede plan
for den folkelige realhøjskole i Sorø, idet han med rette anså
almuens oplysning for et grundvilkår for et sundt forfatningsliv.
Også denne skulde dog gå i graven med ham.
Kong Fredrik VIFs tronbestigelse betegner, så mærkeligt
det end kan lyde, en reaktion i tysk og aristokratisk retning.
Hans fader havde i sit sidste brev lagt ham på sinde også
at høre råd fra fædrelandssindede mænd fra hertugdømmerne
— han nævnte Griminil og Karl Moltke — , vistnok i den
forudsætning, at sønnen omgikkes med den tanke at fjerne
dem fra sig. Kong Fredrik kaldte derfor, straks efter at have
modtaget brevet (af Irminger), Karl Moltke ind i statsrådet;
men her trådte denne med sin ejendommelige, stærkt udprægede
personlighed øjeblikkeligt i forgrunden. Moltke, siges der, be-
herskede Griminil og denne atter Ørsted, medens Stemann lå
syg af podagra og ikke mere kom i statsrådet, og Vilhelm
Moltke holdt sig stærkt tilbage som upolitisk finansminister.
Det var alt i Kristian VIII's sidste tid kommen til at stå så-
ledes, at Karl Moltke var den anerkendte bærer for et forso-
ningsforsøg overfor hertugdømmerne. De store farer, som
truer os, skrev han 8. Dec. 1847 til kongen, og som mere og
mere fører os hen imod rigets opløsning, kan kun afbødes
ved, at det kommer til en forståelse mellem landsdelene. Han
blev da manden til at gøre dette forsøg, og både Bardenfleth,
som & dage efter indkaldtes i statsrådet, og Bang, som deltog
i dets forhandlinger, fortæller, hvorledes Moltke fremtvang sin
affattelse af kundgørelsen om den vordende forfatning, af 28.
Januar. Endog et udtrykkeligt løfte om hertugdømmernes fort-
satte forbindelse fik han tvunget igennem til trods for de to
nævnte mænds indsigelser; kongen holdt her som overalt med
flertallet. Det var da intet under, at Moltke også fik over-
taget i det nedsatte fortatningsudvalg, bestående foruden ham
af Ørsted og Bang.
Kundgørelsen af 28. Januar lovede fælles stænder for
27*
Digitized by
Google
420 FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSK K MONARKI 1814^48
Danmark og de to hertugdømmer ved siden af de særlige pro-
vinsialstænder, der ikke skulde forandres. Fællesstændeme
skulde have besluttende myndighed i skattesager, finansstyrelse
og lovgivning; antallet af deres medlemmer skulde være lige
stort for kongeriget og hertugdømmerne. Det nærmere for-
fatningsforslag skulde forelægges erfarne mænd, valgte dels af
provinsialstændeme (nemlig henholdsvis godsejere, borgere og
bønder, ialt 24), dels af gejstligheden i de forskellige stifter
og af universiteterne, ialt 8, dels af ridderskabet i begge her-
tugdømmer under ét, 4, dels endelig af kongen, ialt 16, deraf
8 i kongeriget og 4 i hvert hertugdømme. Det er karakteri-
stisk, at repræsentanterne for gejstligheden og ridderskabet
endnu ikke findes i Moltkes udkast af 8. Dec, medens de
kommer fi-em i et senere projekt fi-a Kristian VIIl's sidste tid;
denne konge vilde sikkert ikke have ladet den slesvigholstenske
tendens med det samlede ridderskab passere.
Det endelige forfatningsudkast er affattet på tysk og giver
virkelige grundtræk til en konstitution. Kongens civilliste fast-
sættes til 600,000 rdl. og domænerne i kongeriget, for så vidt
han ønsker at besidde dem; de regnes til 300,000 rdl. Der ind-
føres fiild religionsfi'ihed, dog at jødernes stilling overlades til
provinsernes særlige lovgivning (for vedblivende at kunne
holde dem nede i hertugdømmerne). Den personlige fi-ihed
hævdes; ingen kan drages fi'a sit rette værneting, og den
fængslede stilles ufortøvet for sin dommer. Borgerne har ret
til at indgå foreninger og holde møder og forsamlinger; der er
pressefiihed med ansvar for domstolene, censuren skal aldrig
kunne indføres. Modersmålets ret må ikke krænkes; ejen-
dommen er ukrænkelig. Stand og fødsel skal ingen betydning
have for adgang til embeder, alle begunstigelser med hensyn
til offenlige byrder skal afløses.
Fællesstændeme samles hvert forår, skiftevis i København
og på Gottorp. De deles i to kamre; medlemmerne skal være
30 år gamle og kristne. Al finanslovgivning foretages i fælles-
Digitized by
Google
FORFATNINGSSPØRGSMÅLET 1 D. DANSKE MONARKI 1814-48. 421
møder; i sådanne afgøres også uoverensstemmelser i lovgivnings-
sager. Forhandlingerne er offenlige.
Første kammer sammensættes af 36 medlemmer af hver
hoveddel af monarkiet; 20 af disse vælges henholdsvis af
ridderskabet og de danske sædegårdsejere, én er formanden i
den højeste domstol, 3 biskopper; de 12 er kongevalg. Alle
valg er på Hvstid.
Andet kammer har det dobbelte antal medlemmer (nøj-
agtig: 73 — 36 -\' 37), det sammensættes ligesom provinsial-
stænderne, kun med undtagelse af de i første kammer repræ-
senterede klasser. Det har øjensynligt været meningen engang
i tiden at lade det blive de samme personer og således af-
skaffe stænderlovenes valgbestemmelser. Der skulde for fælles-
stænderne indføres indirekte valg, valgmændene er dels kommu-
nale tillidsmænd, dels valgte; i stæderne vælger hver 25, som
har hus eUer jord til 600 rbdl.'s værdi eller giver 40 rbdl. i
husleje, en valgmand (i København henholdsvis hver 100, med
1000 og 64 rbdl.); på landet i hvert sogneforstanderskab alle
med hus til 400 rbdl. (24 rbdl. leje) eller hus med 2 skæpper
hartkorn.
Forsamlingens ret strækker sig kun til alle fællessager.
Først nævnes skattesager, der skal vedtages for at nye skatter
kan pålægges eller ældre forhøjes ; de skal forelægges andet
kammer først og kan ikke fremmes, hvis de her forkastes; for-
andres de af første kammer, træder begge sammen. Skatte-
byrden skal fordeles efter forholdet 5 til 3 mellem kongeriget
og hertugdømmerne. Almindelige fælleslove forelægges i et
af kamrene; endelig udjævning søges i fællesudvalg. Fore-
lægges en lov tredje gang og vedtages da af andet kammer,
kan kongen lade begge kamre træde sammen og vedtage den
ved fælles afstemning. Kamrene kan ikke tage initiativet til
love, men kun stille andragender.
Finanslovgivningen var meget omhyggelig ordnet. Stats-
gælden ståur under stændernes garanti og kontrol; et normal-
reglement bliver bilag til forfatningen, det dannes af de 3
Digitized by
Google
422 FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI i814-48.
sidste års regelmæssig gentagne udgifter. Der forelægges
stænderne et årligt budget, hvis afvigelser fra normalregle-
mentet skal søges bevilgede. Af overskuddet forrentes stats-
gælden og afdrages den med 1 pet. Hvad da bliver til overs,
deles i to dele: til statsformål og til fordeling mellem lands-
delene. Vil stænderne ikke give samtykke til den foreslåede an-
vendelse, deponeres beløbet hos rigsretten („Staatsgerichtshof').
Finansregnskabet revideres efter nøje fastsatte regler, og rigs-
retten nedsætter et udvalg for at kontrollere de løbende ud-
gifter med hensyn til statsgælden. Der kan gøres ansvar
gældende for rigsretten.
Kollegierne ophæves og der dannes 8 ministerier, 4 fælles
og 4 særlige; ingen kongelig befaling er gyldig uden at være
paraferet af en minister. De fælles ministre forestår udenrigs-
sager, forsvaret, finanserne og handelen; af de særlige er to
for kongeriget, en for hvert hertugdømme.
Ministrene danner gehejmestatsrådet ; de er ansvarlige og
kan anklages for rigsretten; denne kan afsætte dem, og de
kan da ikke mere træde i statens tjeneste. Vil man tiltale
dem til erstatning, søges de ved deres rette værneting, høje-
steret eller overappellationsretten. Rigsretten sammensættes
ved valg af de højeste domstole, de samlede kamre og kongen,
lige mange fra kongeriget og hertugdømmerne. Den vælger
selv sin præsident; ingen af dens dommere må være deputeret
eller embedsmand. Når dens dom æskes, skal denne afsiges
inden 8 dage efter at stændernes forhandlingsprotokol er til-
stillet den trykt; rettergangen er mundtlig og offenlig.
Dommerne i de overordnede domstole er uafsættelige. Med
hensyn til de to sprog i Slesvig bestemmes, at de skal bruges
helt igennem og af alle avtoriteter, undtagen overappellations-
retten i Kiel, der dog tager mod danske indlæg og giver dom
i dansk oversættelse. I stæderne Haderslev, Åbenrå og Sønder-
borg indføres dansk i skolerne; på landet beholdes den da-
værende (mod dansk uretfærdige) grænse for det oSenlige sprog.
Der ansættes to generalsuperintendenter, en dansk og en tysk.
Digitized by
Google
FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-48. 423
den danske får tiUige Als og Tørning len. Præster skal have
gennemgået et års øvelse henholdsvis i Kiel eller København
og de juridiske embedsmænd skal have gjort et års tjeneste i
det sprog, de for fremtiden skal bruge.
Forfatningsudkastet var omtrent færdigt, da Martsbevægel-
sen afbrød arbejderne med det. Der var møde hos Ørsted den
20. om aftenen, og skønt Bang kunde meddele, at borger-
repræsentanterne var samlede til et ekstraordinært møde for at
vedtage en adresse til kongen, som samme aften skulde fore-
lægges en forsamling i Kasino, holdt Moltke dog på, at de
burde gøre deres udkast færdigt. Før de skiltes, fik de efter-
retning om, at man næste dag vilde bede kongen om en re-
geringsforandring. Moltke beklagede, at man således miskendte
hans redelige vilje til at redde monarkiets sammenhold, men
kørte derpå hjem uden at lade sig anfægte af de skarer, som
strømmede ud fra Kasino; Bang indrømmer, at han ikke var
så modig og ikke lukkede et øje den nat.
Den næste dag kuldkastede alt, hvad der var arbejdet og
tænkt og drøftet i en hel menneskealder. Det spørgsmål ligger
nær, om det dog ikke havde været værd at tage det fore-
liggende udkast som et udgangspunkt for forhandlingerne, om
der da slet ikke var noget heri, som kunde bruges? Vistnok
var der ved Moltkes slesvigholstenske standpunkt kommen
enkeltheder ind i forslaget, som umulig kunde fastholdes og
som stred mod den foregående regerings klare formål — så-
ledes især første kammers sammensætning og den uretfærdige
sprogordning — , og ved oprøret var endvidere forudsætningen
for en fælles forfatning foreløbig bristet; men der var dog
givet så meget i det her tilbudte, og det stod i en så orga-
nisk forbindelse med de bestående indretninger, at et frild-
stændigt brud, som jo nødvendigvis måtte skade os overfor
udlandet og svække sammenholdet indadtil, ikke kunde siges
at være nødvendigt. Havde man sammenkaldt de påtænkte
tillidsmænd, helst bade „erfarne" og „oplyste" mænd, og fore-
lagt dem dette forslag med udstrakt myndighed til at omdanne
Digitized by
Google
424 FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-4«.
det, kunde man måske have nået en forfatning, skikket til at
bære den følgende udvikling uden de brud, som ved Juni-
grundloven så at sige fra den første dag blev uundgåelige.
Rimeligvis havde vi da nu været videre i sand konstitutionel
statsordning og tænkemåde.
Der er noget mistrøstende i at dvæle ved denne bagside
af det store nationale gennembrud og det uforlignelige opsving,
som vort folkeliv tog i 1848. Det var tilvisse nødvendigt, at
kongeloven blev afskaffet og hele dens statsordning kuld-
kastedes; men der er noget mistrøstende i, at dette ikke
kunde ske uden tillige at kuldkaste en hel slægtalders arbejde
med at komme bort fra dens ulemper ad udviklingens vej,
medens man lagde det i hænderne på en højt begavet, men
ganske uerfaren mand at lave en forfatning efter øjeblikkets
doktriner. Og det bliver ikke mindre mistrøstende, når vi
tænker på, at noget aldeles tilsvarende alt var sket for 200
år siden. Det var dengang uundgåeligt, at håndfæstningen
måtte kasseres og hele dens statsordning kuldkastes; men det
er trist at tænke på, at man også dengang med det scLmme
kuldkastede en menneskealders arbejde med at komme bort
fra dens ulemper ad udviklingens vej — også dengang ved
stændermøder — , for så at lægge det i hænderne på en højt
begavet, men uerfaren mand at lave en kongelov, ikke efter
landets og folkets tarv, men efter sine statsfilosofiske doktriner.
Digitized by
Google
KRISTIAN Vm OG OTTO MOLTKE.
(1895.)
[Berlingske Tidende 15. Novbr. 1896.]
Lj Ilder denne overskrift har hr. overlærer M. Rosing i
„Nationaltidende" for 8. ds., i anledning af en anmeldelse af
mine oplysninger til kong Kristian Vm's historie, givet for-
skellige meddelelser om grev O. Moltkes afgang fra stats-
tjenesten i året 1842 og dertil knyttet betragtninger, som
formentlig ikke bør henstå uimodsagte.
Der meddeles da, efter navngiven kilde, at kongen skulde
have givet O. M. løfte om ikke at udnævne prinsen af Nør
til statholder; at han derfor meddelte ham den foretagne ud-
nævnelse skriftlig, da han ikke havde mod til „at se ham i
øjnene efter at have brudt sit løfte til ham"; at Moltke der-
efter ufortøvet søgte sin afsked som gehejmestatsminister, da
det var uforeneligt med hans ære at vedblive i denne stilling,
medens han endnu i nogen tid vedblev at være præsident for
det tyske kanceUi, da han håbede derigennem endnu at kunne
modarbejde de slesvigholstenske og avgustenborgske forsøg på
at løsrive hertugdømmerne fra Danmark, medens han så dog
tog sin afsked efter kongens ønske. At grevens helbred den-
gang var mindre godt, siges at være urigtigt, ligesom det be-
tegnes som uværdigt for kongen, at han gjorde dette gældende
Digitized by
Google
426 KRISTIAN Vm OG OTTO MOLTKE.
i brev til grev Rantzau og i gehejmestatsrådet. Der tilføjes,
at studenterne i anledning af afskedigelsen vilde have bragt
greven et fakkeltog.
Der er for dem, som kender vor nyere historiske literatur,
ikke noget påfaldende i denne opfattelse; der er alders hævd
for at forklare enhver konflikt med danske folk, i hvilken kong
Kristian Vm har været part, på bekostning eif hans mod,
sandhedskærlighed eller politiske forstand. Men ligesom vi
forlængst er komne bort fra det servile standpunkt, i ethvert
historisk sammenstød mellem konge og undersåt ubeset at give
den sidste skylden, således turde det være på tide nu også
at overvinde den børnesygdom i den frie diskussions udvik-
ling, uden videre at forudsætte det modsatte.
Således ganske særlig i det foreliggende tilfælde. Dersom
hr. overlærer Rosing havde læst min korte redegørelse for
„udnævnelserne i Marts 1842" med større opmærksomhed,
vilde han have lagt mærke til, at kongens påstand om Otto
Moltkes sygdom ikke først fremkommer efter afskedsbegæringeD,
men alt 5 uger før. Han skriver nemlig 22. Februar til her-
tugen, efter at have talt om Møstings afgang: ^0. M. tager
formedelst den .sædvanlige upasselighed ej heUer del i kancel*
liet eller i det gehejme statsråd, så at det snart bliver nød-
vendigt at rekrutere samme, idetmindste med ministre, om ej
med gehejme statsministre" (ovfr. s. 333). For at forstå
dette, må det erindres, at præsidenterne for de forskellige
koUegier (her: „ministre") ikke som sådanne var medlemmer
af statsrådet, men dog altid var tilstede, når deres egne
sager forhandledes. Kongens tanke er da øjensynligt deime,
at Otto Moltke ikke kan vedblive at være prsBsident for
det tyske kancelli, medens han lader det stå hen, om han
ikke alligevel kan vedblive at være gehejmestatsminister.
Således havde Møsting været medlem af statsrådet indtil
1842, skønt han alt 1831 tog afsked som finansminister:
Kr. Reventlov sad (formelt) i statsrådet indtil sin død 1827,
skønt han 1813 afskedigedes fra rentekammeret osv. Men
Digitized by
Google
KRISTIAN Vni OG OTTO MOLTKE. 427
er det nu tilladt at tvivle om rigtigheden af kongens rent
faktiske meddelelse, at O. M. „formedelst den sædvanlige
upasselighed ikke tager del" i den daglige statsstyrelse? Af
hvilken grund skulde kongen længe før konflikten give her-
tugen, der stod udenfor al deltagelse i statsstyreisen, en sådan
fejlagtig meddelelse?
Det skal ikke her afgøres, om Otto Moltke selv har
skønnet, at hans embedsførelse ikke mere tilfredsstillede kongen,
og derfor har „ladet sig falde" på et spørgsmål, om hvilket
han havde en afvigende anskuelse — dette synes jo kongen
at have antaget — , eller om han har ment, at han endnu ud-
fyldte sin plads tilfredsstillende. Men hvorledes man end vil
opfatte dette, kan den givne fortolkning af selve konflikten
ikke være rigtig. Moltke var ikke tilstede i det statsrådsmøde
(23. Marts), hvori kongen meddelte sin beslutning om prinsens
udnævnelse; det var derfor naturligt, at den meddeltes ham
skriftlig. Under 26. Marts (da der atter var statsrådsmøde)
begærede greven sin afsked, og den 29. indsendte han ansøg-
ningen skriftlig. Han henholdt sig kun til „de grunde, han
har tilladt sig mundtlig at fremføre", og han søger afsked fra
alle sine embeder; i samtalen den 26. har kongen altså straks
sagt ham, at hans ønske om vedblivende at være præsident
for kanceUiet ikke kunde opfyldes.
Hr. Rosing gør gældende, at Otto Moltke ved den tid,
tiltrods for sine 72 år, endnu havde et upåklageligt helbred.
Hertil må dog bemærkes, at det af hans ikke talrige breve til
kongerne fremgår, at han langt tilbage i tiden havde haft
store vanskeligheder at bekæmpe i den henseende, Således
kom han ikke til København fra eftersommeren 1840 til ud
pa vinteren på grund af en øjensvaghed. Det er bekendt, at
han var så ulykkelig (1824) ved et vådeskud på jagten at
dræbe en bondekarl, og L. Engelstoft føjer til beretningen her-
om: „Grevens også ellers melankolske gemyt blev derved
stærkt afficeret, og han befandt sig længe efter i en sørgelig
sindstilstand, som forværredes derved, at karlens fader . . .
Digitized by
Google
428 KRISTIAN VIU OG OTTO MOLTKE.
vedblev at være uforsonlig ..." (Hist. tidsskrift 5. r. II 395).
I et brev til kongen af 11. September 1827 udtaler han sig
selv meget mistrøstig om sine lidelser i de sidste år, og di-
plomaten Gierlev siger i brev til Irgens Bergh i Dresden lige-
frem, at O. M. skal have fået vink om at opgive sit embede
som præsident, og tilføjer spydigt: „I statsrådet kan han jo
gerne blive, skønt det rabler hos ham de tre fjerdedele af
året" (L. Daae, Breve fra danske og norske, s. 144; de sidste
ord er her udeladte).
Hr. overlærer Rosing mener, at min fremstilling af de
forskellige momenter ved Otto Moltkes afgang kunde berøve
ham „den glans, der hidtil har omgivet hans navn", og hao
udtaler håbet om, at han vil „vedblive at stå i historien som
en brav dansksindet mand". Derom er jeg også overbevist:
vi skylder ære og tak til hver den, som i hine forvirrede tider
tidlig eller sent fandt det rette stade og efter evne bidrog til
at hævde fædrelandets ret. Men Otto Moltke hørte til dem,
som først sent fik øje for denne ret, og i vor politiske og na-
tionale historie er mere end ét vådeskud knyttet til hans navn,
ja, det kan vel siges, at ingen kongerigsk født mand i hine
dage har gjort os større fortræd end han.
Alt for adskillige år tilbage har jeg haft lejlighed til at
fremhæve, at Otto Moltke var den første danske statsmand,
som tilegnede sig og udtalte den tvivl om Slesvigs indlemmelse
1721, som blev hovedhjørnestenen i de slesvigholstenske lær-
domme (ovfr. s. 48 f.). I vinteren 1815—16 var han uaf-
adelig sysselsat med denne sag; de danske statsmænd
Schlegel, Rothe, prins Kristian o. a. var enige i, at den
opfattelse, som uafbrudt havde været hævdet fra dansk
side, var historisk og statsretlig begrundet; men O. M. kom
til samme resultat som prof. Falck i Kiel» at hertugdømmet
dengang kun var blevet konsolideret, ikke indlemmet. Og
denne tvivl synes at have fået en fordærvelig indflydelse på
kancelliets slesvigholstenske tendenser. Endvidere stillede han
sig i den holstenske forfatningskommission (1816—19) på
Digitized by
Google
KRISTIAN VIII OG OTTO MOLTKE. 429
ridderskabets side imod Møsting, Rothe og det danske stats-
råd; han vilde give adelen et eget kammer, lige berettiget med
et andet, bestående af borgere og bønder, medens man fra
dansk side holdt på, at godsejere, borgere og bønder udgjorde
tre ligeberettigede grupper. Da denne sidste opfattelse billi-
gedes af kongen og blev lagt til grund for det endelige for-
fatningsudkast, kan kancelliet næppe siges fri for at have gjort
sit til, at den hele sag blev liggende, til ubodelig skade for
udviklingen af modsætningsforholdet mellem Holsten og de
danske lande. Da derpå kongen 1830 befalede Otto Moltke
og Høpp at gøre udkast til et reskript om stænderne i de to
hertugdømmer, var det dem, som heri uopfordret opstillede de
preussiske stænder af 1823 som forbilled — de var nemlig
ordnede . efler det princip, som ridderskabet havde anbefalet.
Og hvad der fik langt sørgeligere virkninger: det lagdes i
dette reskript (af 11. Januar 1831) kongen i munden, at de
to hertugdømmer skulde have fælles regering og højesteret, et
„løfte ^, som prins Kristian i de følgende år forgæves søgte at
tk i alle tilfælde modificeret til fordel for det dansktalende
Slesvig. Moltke var formand for den kommission, som udar-
bejdede detaillerne ved disse indretninger; det ses ikke, at han
har gjort noget for at få blot et enkelt dansk medlem ind i
den; den eneste danske mand i kancelliet, A. B. Rothe, forlod
det, da tyskeriet således fik overhånd (9. Februar 1833).
Greven erkendte endvidere senere overfor prins Kristian de
store misgreb, som under hans præsidium var begåede ved
ansættelsen af tyske embedsmænd i Nordslesvig.
Først i slutningen af 30'erne mærkes det, at O. Moltke
bliver sig bevidst overfor de slesvigholstenske tendenser; det
var jo også først fra denne tid, de trådte tydeligt frem i det
ofiFenlige liv. Han havde aldrig yndet Avgustenborgerne, også
deri i overensstemmelse med Høpp, og han begyndte nu at se
farerne for den danske arvefølge og det danske sprog. Allige-
vel siges han at have vaklet overfor Kristian VJIFs sprogre-
skript (ovfr, s. 320). Derimod har han fortjenesten af i
Digitized by
Google
430 KRISTIAN VIII OG OTTO MOLTKE.
året 1840 at have forhindret, at ridderskabet ved privilegiernes
stadfæstelse fik nye vendinger smuglet ind i teksten; han fra-
rådede valget af hertugens ven pastor Lorenzen til stænderne
og valget af prinsen af Nør til statholder osv. Men det gik
ham da som andre, der sent fik øjnene op for farerne ved den
vej, vi var komne ind på, idet han skød fart forbi kongen,
som i mange år havde været opmærksom på dem. Og til en
tid, da man greb enhver lejlighed til at tilføje denne en kræn-
kelse (netop dengang afsonede O. Lehmann jo sin bekendte
fængselsstraf), blev Moltke en populær mand som danskhedens
forkæmper, deri sekunderet af Krabbe Garisius, der ligeledes
var kommen til at gå af, om end ikke i mindste måde pa
grund af prinsens udnævnelse.
Når der nu siges, at kongen forud skulde have lovet
Moltke ikke at foretage denne udnævnelse, da må dette nød-
vendigvis bero på en misforståelse. Han kan have talt med
ham om det, og Moltke kan have fået det indtryk, at hans
indsigelse overbeviste kongen; men Kristian VIII var ikke den
mand, som bandt sig overfor nogen med hensyn til kommende
regeringsforanstaltninger. Og hvad skulde vel i dette tilfælde
have fremkaldt noget som et løfte? Overfor en minister, hvis
forbliven man ikke satte pris på, eller hvis afgang man endog
har i sinde selv at fremkalde, vil dog vel ingen falde på at
give løfter, der måtte have deres naturlige forudsætning i den
modsatte situation.
Hvad nu Otto Moltkes senere deltagelse i statsrådsfor-
handlingeme angår, da er også her traditionen på vildspor.
At Fredrik VU kaldte ham til København efter tronskiftet,
havde ikke sin grund i noget råd fra faderens side på døds-
lejet, men fulgte af den omstændighed, at denne havde draget
ham ind i forhandlingerne om en forfatningsforandring (1847).
Det samme var tilfældet med P. G. Bang, Karl Moltke, N. L.
Scheel, Pechlin og måske flere. Otto Moltkes råd gik ud på
oprettelsen af et udvidet statsråd (som i Preussen), en tanke,
som også kongen var inde på: men Moltkes forslag om at
Digitized by
Google
KRISTIAN VIU OG OTTO MOLTKE. 431
gøre en Holstener, Heinrich Griminil, til formand for det har
dog næppe fundet den danske konges bifald. Ej heller fulgte
han det andet råd, greven gav, nemlig at indskrænke for-
eningsretten i Danmark, for at møder som det i Egebæksvang
(28. Maj) ikke skulde kunne gentages, da det „kunde vække
den dom i Tyskland, at kongen ynder de danske mere end
hertugdømmernes indvånere". Efter tronskiftet vides han kun
at have afgivet én betænkning, 6. Februar; den gik ud på at
indføre censur med hensyn til alle ytringer af gensidigt had
mellem landsdelene. Alle vil vel indrømme, at han da havde
overlevet sig selv som statsmand.
Måske burde adskilligt af det her meddelte ikke have
været fremdraget, og det vilde heller ikke være sket fra min
side, hvis min diskrete fremstilling af afskedigelsen 1842 ikke
offenlig var bleven betegnet som uefterrettelig.
Hvad Otto Moltke angår, da kan jeg meget vel gentage,
hvad jeg udtalte i anledning af mine oplysninger om indlem-
melsen 1721, at „hans danske sindelag og hans hengivenhed
for kongehuset var hævet over al tvivl"; men at hans navn
„omgives af glans", kan jeg ikke erkende. For mig står han
som en af de mest tragiske skikkelser i vor nyere historie.
Den 11. November 1895.
Digitized by
Google
GRUNDTVIGS „NYÅRSMORGEN".
(1896.)
[Højskolebladet 1896, Sp. 1069-1104. 1121-96. (S8. Aug. og 4. Septbr.)]
ingen anden af Grundtvigs større digtninge kan måle sig
med „Nyårsmorgen", enten i betydning for ham selv eller i
poetisk værd, i tankens flugt, billedernes rigdom eller ud-
trykkets fynd. Der er i det nedlagt en højt beåndet rede-
gørelse for digterens livsførelse og åndelige erfaringer, hans
anfægtelser og sjælektunpe, hans tvivlsmål og hans glæde over
udfrielsen, og mange af disse stemninger har her fået ord, så
vægtige og rammende som måske aldrig før eller senere.
Men ikke mindre betegnende er det, at dette store digt
kun er lidet kendt, og at det ved sin fremkomst så godt som
slet ikke blev påagtet. Forfatteren havde selv en levende
følelse af, at det her var lykkedes ham at give sig selv i et
omfang og med en kraft som aldrig forhen, og han følte sig
dybt skuffet ved den tavshed, hvormed det modtoges, den
fuldstændige mangel på forståelse, der her mødte ham efler t^
års uafbrudt forhold til det lille boglæsende samfund.
Det vilde være urimeligt at antage, at skylden herfor
alene skulde ligge hos den dannede almenhed, som ellers pa
den tid var særdeles lydhør for åndslivets frembringelser på
andre områder. Sagen var den, at Grundtvig fremtrådte med
Digitized by
Google
GRUNDTVIGS „NYÅRSMORGEN«. 433
en ganske ejendommelig fordringsfuldhed. Det er den lyriske
digters ret at udtale sine følelser og stemninger, således som
han mægter det; men læserens modtagelighed vil altid afhænge
af den personlige sympati, han forstår at vække. Grundtvig
udgav gang efter gang sange og digte, som kun £å havde sans
for, og endnu færre følte sig tiltalte af hans personlighed. Der
foregik de bratteste omslag i hans livsopfattelse, og hver gang
offenliggjorde han vidnesbyrdene herom med en mangel på
blufærdighed, som måtte støde; han satte sig i dommersædet
over anderledes tænkende med en selvsikkerhed, der måtte
opfattes som åndeligt hovmod.
Nu, så længe bagefter, er jo dette indtryk mildnet, og vi
vender os til hine digte med kendskabet til mandens senere
livsgeming. Vi er nu i stand til af hine poetiske udbrud at
udmåle dybden i hans udvikling, det omfang, den fylde og den
magt, hvormed den bar ham frem gennem årene. Og tillige
vil enhver læser finde mere eller mindre i dem, som giver
egne erfaringer og egne tanker et lysende udtryk.
„Nyårsmorgen" betegner knudepunktet i denne udvikling,
ikke på nogen måde dens afslutning. Først fra de offenlige
forelæsninger 1838 og den derefter grundlagte virksomhed i
kirken og samfundet træder Grundtvig ind i folkets historie.
Indtil da er han halvt digter og halvt videnskabsmand, halvt
præst og halvt særling; fra den tid af er han talsmand for et
bestemt folkeligt fremtidsarbejde og fører for en stadig voksende
hær af arbejdere.
Hans egen udvikling strakte sig da gennem en menneske-
alder, tilbage til 1806, da han først tog offenligt til orde om
Eddasangene; han var da 23 år gammel, 1838 var han 55.
I dette Icmge tidsrum betegner „Nyårsmorgen" fra sommeren
1824 midpunktet og vendepunktet. I 18 år havde han ar-
bejdet ufortrødent i literaturen, snart i en, snart i en anden
retning, i fuld tillid til, at et godt ord også vilde finde et godt
sted. Efterhånden var han nu bleven træt; det forekom ham,
at frugterne udeblev, lærdommen syntes ham at være en død
A. D. Jørgen«ien: Afhandl. lU. 28
Digitized by
Google
434 GRUNDTVIGS „NYARSMORGEN«.
skat, det trykte ord en død tale. Så kom omslaget; han
kastede det altsammen over bord, opgav literatm-en og greb
i kirken og folkeopdragelsen „det levende ord". På én gang
var dette dog ikke gjort, og der hengik en årrække, før denne
„opdagelse" kunde sætte sin modne frugt; men de 14 år er
en uafbrudt udfoldelse af tanken, medens forfattervirksomheden
dog fortsættes som en tavs indsigelse mod dens ubetingede
gyldighed.
Grundtvig opfattede selv, både samtidig og senere, „Nyårs-
morgen" som udtryk for en ny tids frembrud og en afregning
med en henrunden alder. Meget i det forekom ham senere
dunkelt, vel næsten som profetiske ord, indgivne af en spå-
domsånd, og det er da ikke så mærkeligt, at det for andre
synes at indebære en række vanskelige gåder. Det lønner
dog rigeligt umagen at gøre det til genstand for et indtrængende
studium; meget vil da klare sig i sin oprindelige betydning og
vise sig at være fremgået af en tankegang, hvis enkelte led
endnu uden vanskelighed kan følges. Det vil da formentlig
også stadfæste sig her, hvad erfaringen viser fra andre ånds-
fostre, at det bedste og ædleste, i alle tilfælde i øjeblikket,
har været klart tænkt og beskuet i levende billeder, medens
det dunkle som oftest skjuler halvbaame tanker, uklare og
ensidige forestillinger.
Dog derom vil vel meningerne være delte, og det er da
også i sin orden, at en digtning af denne betydning gøres til
genstand for forskellige undersøgelser. En sådan er alt frem-
kommen fra pastor J. H. Monrad, med mange fortrinlige be-
mærkninger og en fin forståelse af det væsenlige i Grundtvigs
tankeliv. Når en anden fremsættes her, er det, fordi jeg, om
end langt mindre fortrolig med digterens udstrakte forfatter-
skab, formentlig står friere overfor hans værk og med mere
åbent øje såvel for dettes svagheder som for hans begræns-
ning. Jeg har derfor heller ikke veget tilbage for at opløse
„Nyårsmorgen" i forskellige dele, for ad denne vej at vinde
en klarere forståelse af tankegangen i det og af digterens dob-
Digitized by
Google
GRUNDTVIGS „NYÅRSMOHGEN«*. 435
belte udgangspunkt, medens jeg må anse slutningen for en
forvildelse bort fra det oprindelige anlæg. Kun ad denne vej
kan man efter min mening blive fuldt retfærdig mod de op-
rindelige geniale digtninge og rettelig vurdere deres betydning
for digteren selv.
„Nyårsmorgen" består som bekendt af ti sange, med ialt
312 vers. Af disse danner de første fem, med 139 vers, en
helhed for sig, den oprindelige digtning, som straks efter for-
øgedes med et lige så stort tillæg, i tre sange (119 vers), og
derefter med et andet mindre tillæg, i to sange (53 vers).
Grundtvig lignede jo meget ofte i sine digte den gæst, der,
efter at have udi alt sig, rejser sig op for at gå, men da tager
fat på ny, siger farvel og dog endnu giver et sidste ord i
døren. Når hans ånd var sat i bevægelse, vedblev tanker og
billeder at trænge på, og han havde da ikke den selvbeherskelse
at afslutte eller i alle tilfælde lade de ny tilkomne tanker
danne en ny helhed. Men denne ejendommeUghed hænger jo
dybt sammen med hele hans stærkt bevægede sjæleliv, der lod
hånt om formen og formerne.
Grundtvig havde først tænkt at kalde digtet: „Urim eller
himmellysene på jorden", og det skulde tilegnes en norsk
teologisk professor (Hersleb); han kaldte det „betragtninger". I
denne form var planen til det opstået i „skærsommer" 1824.
Alt fra kirkeårets begyndelse havde han haft fornemmelsen af
en ny morgen, og han skrev da det skønne digt „Juletræet"
(„Der stander et træ på Norges ^^Id"); vistnok kort efter det
endnu rigere beåndede „De levendes land" („Jeg kender et
land, hvor håret ej gråner — "). Det bares ham for, at dette
år vilde blive et mærkeår i kirkens historie, medens han sam-
tidig overvældedes af træthed ved at skrive et forsvarsskrift
for kristendommen; da det var færdigt, forekom det ham dødt
og tomt. Vistnok bidrog det også til at vække hans forvent-
ninger, da han i påsken ved et besøg hos Ingemann hørte, at
28*
Digitized by
Google
436 GRUNDTVIGS „NYÅRSMORGEN-.
denne var i færd med et heltedigt om Valdemar den store og
hans mænd.
Så begyndte han i skærsommer sit digt som et glædes-
udbrud over det ny liv, han følte i sig og omkring sig. Der
er opbevaret adskillige vers heraf i håndskrift, versemålet er
noget forskelligt fra det senere anvendte, idet slutningslinjen
er kortere ^ Den 3. Juli har han villet meddele Ingemann
dette og begyndt et biev til ham; men dette er atter afbrudt
ved modtagelsen af „Valdemar den store^, og han har da på
samme papir fortsat med det i „Poetiske skrifter" trykte digt*,
der er holdt i samme versemål, kun at slutningslinjen her er
som senere i „Nyårsmorgen". Ved dette sammentræf og ved
de mægtige følelser, som nu kom i bevægelse, blev det på-
begyndte digt gennemset, versemålet lempet, en del vers om-
stillede og det hele fortsat med et første tillæg, kort efter med
det andet.
I. „Himmellysene.''
1. til 5. sang (vers 1-139).
„Himmellysene på jorden" er nærmest navnet på første
sang, den jublende morgenhilsen til lyset og solen, der vælder
frem med en kraft og en højhed som en længe tilbageholdt
flod. Digteren hilser „Guds fred" „til brødre og frænder i
Nord"; forvunden er sorgen, som pinte ham i kvæld og i den
mørke nat, — nu har livet sejret, Mikael har fældet dragen,
som rugede over vort land. Han vil ikke trættes, om denne
kamp var virkelig eller indbildt, om han så det i drømme,
eller det virkelig var så, og han kun lydhør fremfor andre,
— men den kvide, som føles, er jo dog virkelig til. Ej heller
véd han, om den glæde, der nu er vågnet i hans bryst, er til
for andre eller kun hans egen; — men også den er jo uimod-
sigelig tilstede, solen er oprunden og strør sit guld over havet
og over skovens kroner, og skjalden er henreven af en unæv-
1 Et endnu more forskelligt veraemål er også foreøgt, se Poetiske skrifter, VS72.
* V 146. KoncepteD er her ikke forstået rigtig.
Digitized by
Google
GRUNDTVIGS „NYÅRSMORGEN". 437
nelig trang til at udsynge sin glæde, synge om det største og
det mindste, om alt, hvad der bærer vidne om liv og ånd.
Og først priser han da himmellysene, det store og uforander-
lige, solen den stærke, det lille og omskiftelige, den dejlige
måne, — ikke som de ses på den jordiske himmel, men som
de strålede i tidernes morgengry, billeder på den almægtige
Gud og den skabning, der udførtes i hans lignelse. Dernæst
vender han sig til stjernerne, de tjenende ånder, som priser
Gud og jubler ved lysets sejr; — hvis de vilde åbenbare ham,
hvad de véd, da lærte han vel at tyde de sælsomme runer, .
om hvilke olddigtet taler: på solens hiBste og på det skjold,
som mildner og mørkner dens glans, på Odins vogn og på
hans snare hest, ja på utallige steder i den skabte verden.
Så rig føler han sig i dette øjeblik, at intet synes ham for
stort at nå; han har jo anet det største, og det var forundt
ham at se stærke glimt af tilværelsens gåder. Derfor vil han
nu synge om, hvad han åndelig har oplevet, og han gør det
i den forvisning, at fremtiden har en gerning for ham, et dag-
værk med forjættelse. Hvori det består, derom véd han intet,
det må en højere vilje lægge til rette; for ham er det nok at
vide, at dagen er oprunden, at alt det forbigangne er afsluttet
med den sidste nats tavshed og i daggryets tåger. Fuglen,
der vågner ved solens første lys, breder sin vinge uden at
vide, hvorhen den vil flyve; skjalden løfter sin røst, fordi han
må, hans ord ruller hen som guldteming over bord, tilsyne-
ladende hensigtsløst, men dog i lønlig pagt med en kommende
dåd. Nu er det vår og løvspring; den kommer sent til Norden,
men snart afløses den af sommerens varme, — høstens udfald
kender ingen.
Der er tilvisse noget storslået i denne sang. Ikke blot
fordi ordene falder skønt og billederne er høje, men fordi det
er en mand ud over ungdomsårene, med en berømmelig for-
fatterbane bag ved sig, som her uden betænkning kaster hele
sin fortid hen, opfatter den som en henrunden dag, der kun
har betydning som varsel om en frugtbar fremtid. Hvor for-
Digitized by
Google
438 GRUNDTVIGS „NYÅRSMORGEN-.
skellig er han ikke heri fra mange andre af vore digtere og
videnskabsmænd, der atter og atter peger tilbage på deres
ungdoms lavrbær uden ny fremtids muligheder! Grundtvig véd
end ikke, hvad det er, som skal komme; det bekymrer ham
ikke nu, hcm vil kun synge sin sang om fortiden, lovsynge
den, som førte ham ad de krogede stier, over de dybe vande
og gennem dødens rige. Så vil han berede sig til en ny
gerning.
Den anden sang er en herlig skildring af ungdommens
første åndsbedrift, fundet af de dybe tanker i Nordens gudetro.
Han mindes det, men kun som en drøm; kun spor er tilbage
fra hin tid i hans tanker, men idet han nu hengiver sig til
drømmen, stiger de mærkelige skikkelser frem igen som skygger,
der en gang var ham kære. Han drømmer igen den mørke
drøm om sin fortabelse i de unge år:
„Jeg dremte. at staven
var over mig brudt,
af verden ti i graven
og glemsel forskudt" —
„bortblæst var min styrke
og myrdet min ro,
med rædsel i mørke
jeg savned' min tro — ."
Da vækkede Odin ham, satte ham på sin hest og åbnede
hans øje for Valhals herlighed, de lyse helte og de høje guder;
valkyrjesangen lød fra Brages guldharpe. Men Odin lod ham
drikke asernes skål af mjødhomet, så han selv fik sangens
gave; han gav ham våben og værge og ledte ham i æt fra
Palnatoke; han gav ham korsets tegn til primsigning, så han
så en afglans af kristendommens evige strid mellem godt og
ondt i gudernes og jætternes kampe. Da lærte han at lade
hånt om jordens skatte, om guld og lærdom, medens hans øje
rettedes på det store og mægtige i livet, på stjernernes gang
og nordlysets høje skin; han tog selv hånd i med i denne
Digitized by
Google
GRUNDTVKiS „NYÅRSMORGEN**. 439
strid, han hævnede Balder og talte lysets sag. — Men alt
dette erindrer han kun som en drøm.
I den tredje sang kommer mindet om det, „som klarede
drømmen", der selv ikke var nogen drøm, men en virkelighed.
Det var „kærlighedsstrømmen", „den levende strøm", der
kvæger ham med sine vande, der bevæger ham dybt i lyst og
i nød, medens hin drøm kun lever i „tankernes strøm" og
endda kun i levninger af, hvad den var. En underfuld røst
spurgte ham om kristendommens gåder: sjælenes dåb, troen,
håbet og kærligheden, og fædrenes sang om rosen i dale lød
ned til ham fra det høje. Da følte han, at hin tankedrøm var
et tomt bedrag og at hans styrke var brudt, han var som
forskudt „til værre end graven". Da talte ånden til ham og
gav ham oprejsning, han førte ham i kirke og gav ham den
hellige dåb. Og straks efter pålagde ånden ham „at forkynde
over land", at dåb og nadver kan frelse fra døden; han er
båren til kamp og skal bære sværdet, der sårer og læger, som
han selv er bleven såret og lægt. Og nu udbreder han sig
om denne kamp, der skal føres for ordet, således som det for-
klaret opstår af skriften; han skal vidne om, hvad han selv
har oplevet, og se på tidernes tegn; men ej må han forvilde
sig bort fra sandhedens lys og stirre på myternes billeder, der
højst er et genskin heraf. Således talte ånden til ham, da
han sad med biblen foran sig, og han gjorde det løfte at yppe
striden, som det blev pålagt ham.
Så „tog han sit stade", hvor Gud gav ham det, i Luthers
halv forglemte lære, ved hans sjunkne grav. Og nu udfører
digteren led for led, hvad han den gang pegede på i ægte
luthersk ånd: kirkehuset, hvis træværk var brændt, mens grund-
muren holdt; harpen (salmesangen), hvis guldstrenge vel var
kastede på bålet, men klang klarere efter udglødningen; lære-
bogen, som han skrev; barnet, som han avlede (menigheden);
nadverbordet med skriftemål og brød og vin, som Herren har
forjættet ikke blot her nede, men også i det ny Jerusalem.
For dette drog han i leding, med tunge og med pen, i kirke
Digitized by
Google
440 GRUNDTVIGS „NYÅRSMORGEN".
Og i skole; med åndens myndighed dømte han det vrange og
berømmede det gode, vennerne lyttede med glæde, men fen-
derne fiiøs og bævede. Således satte han sig til doms i sin
verdenskrønike .
Han lod det dog ikke blive herved, men i stille timer så
han et lys opstige af „bogen", lysengle neddale til ham,
y,danebrogs duer", med hvide vinger og højrødt bryst, — da
så han tidernes hav foran sig og mærkelige skygger glide hen
over det som svaner. Ikke sammenblandede han det med det
evige, det usvigelige; han vidste vel, at det kun var drømme-
syner, dunkle for de fleste, men dog af højt værd. Thi dyre-
bare skatte ligger begravede under muld og i havets skød,
mest på de uanselige steder, — det kendes af blålysene, som
brænder over dem. Ingensteds så rige som i Danmark, hvor
hav og land går i ét, hvor kridtklinten tyder på den hemme-
lige skrift i dybet. Hvad der således bares ham for, det
knyttede han sanmien i vers om vore henfarne konger og
helte, i den bog, som han kaldte „Roskilde-rim**, Nu leger
han med navnet: disse ^rim** er som „rimen** på blad, frosne
tanker og drømme, en dimkel tale, — en gang skal danske
ungersvende opløse dem til „Roskilde vand**, så de klarb'g skal
vælde frem som fra hin hellige kilde i mindernes by ved
Issefjord.
Den fjerde sang skildrer nye anfægtelser. Midt i hans
glade drømme kommer duen fra lyshavets egne; forud for den
går en tårestrøm, stævnet mellem dem bliver en „tusmørke-
stund**. Duen bebrejder ham det rastløse arbejde med Luthers
og med Nordboernes minder; han er som den utro husholder,
der købte sig gode venner af sin herres gods for at få det
igen. Dog vil den ikke unddrage ham sin fred, kun at han
mindes, at ét er fornødent og alt det andet tvivlsomt og
menneskeværk. Da sad digteren nedknuget i følelsen [at sin
forkrænkelighed, i tårer og tusmørke; men da duen vilde for-
lade ham, greb han den i sin vånde om vingen og besvor
den at høre hans forsvar. Vel véd han, at kun én er god,
Digitized by
Google
GRUNDTVIGS „NYÅJRSMORGEiN". 441
men Gud har givet ham sit ord på livet og kan ikke nu ned-
støde ham til døden. At tie og våge uden nogensinde at
trættes, det er ikke givet os mennesker. Gud véd, at han
foretrækker selv den ringeste plads i riget for den højeste i
verden; han har set, hvorledes han er bleven forladt for rigets
skyld, hvor ensomt han færdes, medens ingen under ham vel;
men han véd også, hvad det er, som i løn har kvæget hems
sind og hjerte: de mægtige syner af Nordens kommende tros-
helte, det opløftende skue af fædrenes bedrifter, som spåede
kommende stordåd. Ikke har han sammenblandet det med de
usvigelige sandheder, men han tror dog, at det lys, som op-
gik for ham over det jordiske, stammede fra skriftens ord.
Skal dette da formenes ham, da synes livet ham at være
uden værd, han kan ikke slippe det jordiske håb. Overfor
denne tale giver duen efter: „velcm! du har vundet". Vil han
ikke „udvige", kan han ikke følge det ypperste råd, „at gå
ud og tie stille for Gud", da bliv og fortsæt det forkrænkelige
arbejde. Men for at hellige det lader duen ham beholde den
Qer, han holder i, til dermed at skrive, hvad han vil have
frem; af den vil toner fra en anden verden lyde ind i hans
arbejde og møje, så det alt bliver til Herrens ære. — Dermed
svang den sig op og forsvandt for hans øjne, og han sad ene
tilbage, — i den samme nat, den samme midvinter, som be-
tegnede hele hans ungdomsliv.
De to sange (3—4) udgør tilsammen en helhed, de skildrer
samme tidsrum, men i dets modsatte stemninger; det var af
disse to scmge, digteren dannede sit „forspil" til „Sangværket".
Fra primsigningen er han nået til dåben, den levende kærlig-
hedsstrøm har grebet ham, og han går ud at forkynde evan-
geliet; men han opgiver dog så langt fra historien, at han
tvært imod nu sætter sig i dens dommersæde for at dømme
de fremfarne slægter ud fra skriftens lys, medens han tillige
tror at skimte store varsler om Nordens folk som det udkårede,
det, som kan stå mål med de store krav og derfor en gang
skal have forjættelsen.
Digitized by
Google
442 GRUNDTVIGS ^NYÅRSMORGEN«.
Men i andre timer kommer anfægtelsen: har han kald til
dette dommerembed og er han salvet til profet? Gør han ikke
bedre i at sørge for sin egen salighedssag og for sine brødres
omvendelse? I tunge timer gennemtænker han dette; han på-
lægger sig selv at være varsom, at undgå forargelse, stadig
at mindes „tonen fra det høje", — men han skjuler ejheller
for sig selv, hvor vanskeligt det er. Og da han dog ikke
kan tie eller aflade fra sine drømme, føler han midvinterens
og nattens kulde omkring sig, livets forkrænkelige kår.
I den femte sang løses denne tvivl, og den mørke nat
føder en livsalig morgenstund.
Digteren går atter ene omkring, i natten, men i månens
klare lys, hans længsel rører sig efter de høje bjergtoppe,
mellem blånende skyer, i dagens første gry. Da kommer Odin
igen til ham, men nu som „Nornegæst", den eventyrlige helt,
der levede med sagn og sange fra oldtiden og endte med at
tage dåben. Han fører ham på sin ganger over Nordhavet til
den norske lønkirke, indviet til St. Mikael, over hvis buer
kongegravene er kastede i en herlig hal. Men medens han
på hint første ridt sad under gudens kappe, er han denne
gang fri og ser ud over vejen, og medens han dengang dvæ-
lede i den skumle kirke, føres han nu op til kongegravene.
Nu så han da som i en drøm de gamle Norges helte sidde
for borde, Olaver og Haralder og den gæve Hakon Adelstens-
fostre, med Tormod og andre skjalde. Han taler til dem og
minder dem „i Snorresprog" om gamle bedrifter, og det fore-
kommer ham, at de svarer med et smil og et nik. Men da
luen nu slog op fra hallens brede bål, så han med sorg, at
det var døde mænd, og at det usikre månelys have dåret
ham. Træffende kalder han sig ved denne lejlighed „van-
rådeskjald" efter Islændingen Halfred Ottarsøn, der efter dåben
kvad de mærkelige vers om sin aldrig helt undertrykte kær-
lighed til Odin og Freja.
Men den levende lue baner vej for en kvinde, som stiger
frem fra dybet, bleg om kind, men med friske kserminder i
Digitized by
Google
GRUNDTVIGS „NYÅRSMORGEN-. 443
barmen: på det bløde, tåreblændede smil genkender han i
hende vor moder, Danmark. Da glemmer han sine norske
konger og byder den skønne havfrue velkommen: med hende
gad han fare did, hvor disse blomster har hjemme, dybt under
bølgen. Hun tager ham med sig, men beder ham om at lade
sværdet blive tilbage, det er et våben, som de ikke vil &
brug for før i den yderste nød; Nomegæst skal tage det i
gemme.
Så farer de nedad, gennem tåge og tusmørke, ad ned-
trådte stier, de døde mænds gange. Han må lade, som han
selv var død, og dog holde sig vågen; det trøster ham, at
moderen er varm og holder ham tæt til sig. Derpå kom de
til den elv, der kaldes Slid; mørke vande skyller våben med
sig i ustanselig fart, så det er ikke let at komme over den
flydende bro. Men hinsides skinner solen, her bølger kærmin-
derne, mens kæmper går i kreds, glade som til en dans. Her
vil digteren da slå sig til ro, men kvinden skynder på, over
høje bjerge, til en yndig dal, hvor bøgene står i grupper og
kærminderne bølger til nattergalens sang. Her må han da
endelig dvæle, her, hvor moderens vugge stod, for at plukke
de blå blomster. Men moderen vil ikke lade ham få hvile,
hun vil gerne have sin vugge flyttet: til de levendes land, ud
over den mur, som omgiver dalene.
Så vidt synes sangens tanke at ligge åben for læseren.
Da Grundtvig opgav sin stilling i kirken og sit travle for-
fatterskab med verdenshistorie og krønikerim, vendte han sig
til den store oversættergerning, med Snorre og Sakse, der jo
var en slags gentagelse af sysselsættelsen med Nordens guder,
om end under kristne former. Efter en del opbevarede vers
at dømme vilde han ved skildringen af kongegravene over
kirken have fordybet sig mere i de norske heltebilleder; men
han opgav dette for ikke at sprede tanken og valgte den
skønne fortælling om Haddings vandring med dødsmøen som
grundlag for sin billedtale. Dødsmøen bliver fædrelandets
levende ånd, der frister ham til at drage ned i de dødes rige,
Digitized by
Google
444 GRUNDTVIGS „NYÅRSMORGEN«.
i mindernes hal. Han selv ønsker det således, og han bliver
glad ved at være dernede, fordybet i „kærminde "-landets skøn-
hed og rigdom. Her er han ved folkelivets vugge, her for-
står han sin moder og oplever igen de store, fremfame dage.
Men moderen vil længere frem, hun vil ud over detie
lands grænser, hun vil ikke lænkes i fortidens minder, men
ud i „de levendes land". I dunkle billeder maler digteren,
hvad der nu sker, hvorledes udfrielsen kommer.
Hvad der ikke kan nås med magt, kan lykkes med lempe,
siger hun til digteren. Så tager hun en hanmaer fi^ sit bælte,
bedre end sværd, den guldhammer, som Vølund smeddede til
kong Gram, da han skulde gå i kamp mod jætten Sigtryg, på
hvem intet våben bed. Denne jætte, siger Grundtvig, er lige-
gyldigheden, menneskets træghed og døvhed overfor åndsliveis
tale; men hammeren ligner han ved hjertet, der banker i vort
bryst, kærlighedsordet, der enten smelter eller ægger mod-
standen.
Den mur, som omgav kærmindelandet, var „et kunstværk
af Hel", et „iskæmpei^eld" ; da vor moder slog på den med
sin hammer, stod den i lue, så hun dånede i heden; men kun
et øjeblik slog flammen op, så sank den atter ned i is. Da
genlød hammerslaget fra i^eld til i^eld, kærmindeme blånede
med dobbelt glød, og „vanvittig mildt" lød toner som ager-
hønsekluk hen over sletten ; hele det store rige udbrød i glædes-
toner, fordi muren holdt:
Nu har vi dig ene,
du levende røsti . . .
nu ligger du fangen
fuld dybt under muld,
nu råder for klangen
det underjords guld:
nu kun hos de døde
er tonerne søde, ,
for dem synger fuglen i bur.
Digitized by
Google
GRUNDTVIGS „NYÅRSMORGEN". 445
Men da gik det op for digteren, at han var i fængsel og
bur, og de bløde glædestoner lød for ham som dødningesuk.
Vor moder opgav dog ikke forsøget: døden fiur jo aldrig
bugt med kærligheden! Hun vilde springe over diget, men
nåede kun til at se over det; hun gjorde sig lille som en bi
for at finde en sprække til at liste sig igennem; alt var for-
gæves. Da tog hun en hane, drejede halsen om på den og
havde lykke til at kaste den over muren. Straks slog den
med sine vinger, og som stærke lurer lød dens gal ind over
drømmelandet.
Hermed springer digteren fra oldtidens billedtale over til
middelalderens. Sakse fortæller, at hanens genoplivelse var
tegn på, at der hist ovre var et uforgængeligt liv; men folke-
visen lader hanegalet bryde nattens fortryllelser og forkynde
solens komme.
Således sker da også her det uventede, det uforklarlige,
at nattens blændværk forsvinder og dagens sol bryder frem.
Digteren griber det skønne billed af den undselige kongedatter
Sigrid, der dulgte sin kærlighed til det sidste, men nu slår
øjet op; det er solens blink i bølgerne, som de ruller afsted
i sund og på høje — thi kærminderne er som landjordens
bølger. Han nævner ikke selve solen, men kun dens billed,
det er som om dagens konge er ham for stor at skildre, som
om hans øje blændedes af dens glans, så han nøjes med
at dvæle ved den herlighed, som vækkes til live ved dens
stråler. Men disse træffer også muren og dens jætte, Hræsvælg;
muren hensmelter og jætten fljrr, „brændemærket" af det
himmelske lys.
Da vågner også skjalden af sin fortryllelse, — „kulbryne-
skjalden" kalder han sig nu, efter hin Tormod, der besang
kvinden med de kulsorte bryn — :
Op vågned' på fjelde
nu kulbrynp-skjald,
og brat da med vælde
det runged' i hal:
Digitized by
Google
446 GRUNDTVIGS „NYARSMORGEN"
^Hør hanen, hvor vinger
han rysted og gol,
se hist, hvor sig svinger
den strålende sol
fuld højt over voven
og marken og skoven,
ja, højt over Dovre og Køl!
Så vågner, I bolde,
nu alle da brat,
som sov under skjolde
på tuen i nat!
Op alle, som mægte
i marken at gå.
op alle, som slægte
kærminderne på!
I sky stikker mærket,
nu hånden på værket,
hver sjæl af de levendes kuld!^
Og han fortsætter: nu er gærdet smeltet omkring de saliges